“Ah, Palermo… kom her, ragazzo… lad mig fortælle dig noget.”
Der findes steder i verden, hvor fodbold ikke kun spilles – det leves.
Hvor hver dribling føles som et åndedrag, hvert mål som en kærlighedserklæring,
og hvor nederlag bæres med værdighed som en gammel jakke, man har arvet fra sin far.
Et af de steder…
sì sì, det er Palermo.
Forestil dig en gammel mand, grå i skægget men med øjne, der stadig brænder lyserødt og sort.
Han trækker dig tættere, som om vinden kunne stjæle hans ord.
“Palermo… min dreng… det er ikke blot en klub. Det er en puls.”
Byen – hvor havet kysser bjergene“Før du forstår klubben, må du forstå byen,” siger han og peger mod havnen.
Du kan næsten høre mågerne, næsten lugte citronerne fra markederne.
“Palermo er smuk på den måde, kun gamle ting kan være smukke,” siger han.
“Den er ikke perfekt…
men hvem vil dog elske noget perfekt?”
Der er gader, der fortæller historier længere end nogen roman.
Der er lyserøde solnedgange over Monte Pellegrino, som får selv de hårdeste mænd til at stå stille et øjeblik.
Og så er der folket… mio Dio… folket! Følsomme, stolte, trofaste.
De elsker hårdt, råt – men aldrig halvt.
Klubben – de lyserøde og sorte“Palermo spiller i rosa,” siger han og smiler, som kun en syditaliener kan.
“Ikke for at være elegante… nej nej… men fordi farven kommer fra historien.
Og historien… den glemmer vi aldrig.”
Palermo er kontrasternes klub. Lyserød og sort.
Skønhed og smerte. Håb og tragedie.
Ligesom livet selv.
“Der var engang,” siger den gamle mand,
“en argentinsk dreng med hår som et løvehjerte.
Paulo Dybala. Han kom hertil som en sommerfugl… og fløj herfra som en storm.”
Han ler.
“Jeg husker hans andet mål for Rosanero… ah! Jeg tabte min cigaret i jakken, så meget rystede mine hænder.”
Han fortæller om Barone, om Cavani, om Toni – spillere der kom, voksede og fløj videre.
Palermo skaber karakterer. Sjæl. En støvet storhed, der sætter sig i blodet.
Institutionen – en religion forklædt som fodbold“Du forstår, Palermo er ikke bare et sted, du støtter.
Det er et sted, der støtter
dig,” siger han og banker sig på brystet.
“Det er en institution, der har været igennem alt.
Opgang, fald, genfødsel… som en fønix, bare med mere temperament.”
“Selv når klubben rykker ned, synger vi.
Selv når der er kaos, møder vi op.
Og når vi vinder… mio caro…
så vinder hele byen.”
Hvorfor du skal vælge Palermo i Football ManagerNu lægger han en tung, varm hånd på din skulder.
“Fordi Palermo ikke giver dig en sæson,” siger han.
“Palermo giver dig en historie.”
Du får: – Et projekt med sjæl, som skal genopbygges, ikke genopfindes.
– En by, der elsker dig, hvis du giver den noget at elske.
– Et akademi fyldt med potentiale.
– En klub, der drømmer stort, men stadig blinker til dig som en gammel ven.
– En farve, ingen andre tør bære.
Og vigtigst…
“Du får en følelse, en varme… som kun Sicilien kan give dig.
Når du planlægger næste kamp, hører du havet.
Når du scorer, løfter hele øen dig.”
En sidste anekdote…“Jeg så engang Palermo slå Juventus 2-1,” siger han og læner sig tilbage.
“Da fløjten lød, stod en gammel kvinde og græd. Ikke af glæde… nej.”
‘Endelig… endelig føles det igen som dengang jeg var ung.’Sådan er Palermo.
En klub, der gør gamle mennesker unge
– og unge mennesker udødelige.
“Så, ragazzo… nu ved du, hvad Palermo er.
Nu ved du, hvad den gør ved mennesker.
Spørgsmålet er bare…”Han læner sig frem, øjnene smalle, som om han kan se helt ind i dig.
…er DU klar til at gøre det, der skal til?
Er du klar til at tage byen, farverne og folket med dig ind i hver eneste kamp?
Er du klar til at mærke Palermo i blodet?
Et lille smil. Et nik.
“Så… begynd. Og glem aldrig:
I Palermo vælger du ikke klubben.
Klubben vælger dig.”
