home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
15 Sep 2021, 10:30 Erzael Blogs Milliardær
04 Sep 2021, 23:41 Sunbao Baren FmFreaks NFL Fantasy 2021
03 Sep 2021, 14:05 Guldbrand Klubsøgnin... FC Midtjylland
13 Aug 2021, 19:20 JG v25 Pro Cyclin... Pro Cycling Manager 2014
12 Aug 2021, 17:26 Balslev Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
10 Aug 2021, 13:37 slagteren Baren Spørg en "elektroniknø...
09 Aug 2021, 13:28 poi098 Baren "Jeg har lige købt"-tr...
Antal Registrerede Brugere: 22931
  0 Brugere, 286 Gæster Online.

Indlæg: 1130360 over 31212 Emner
Nyeste Bruger: fekolopereEn
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Milliardær
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 8 9 [10] Udprint
Forfatter Emne: Milliardær  (Læst 17562 gange)
Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #135: 07 Sep 2021, 20:30 »



DANMARK, SUPERLIGA - NÆSBY BOLDKLUB - 1. PLADS


Vi kunne løfte trofæet i lidt mere sikker stil i denne sæson. Selvom vi lå og dansede om pladsen med Midtjylland på et tidspunkt, stak vi af fra feltet og slog et pænt hul, der med et par spillerunder tilbage var for stort til at lukke for forfølgerne. Med 9 point ned til FC Midtjylland, som nok bliver vores evige konkurrenter, så længe jeg er i klubben, vandt vi for tredje år i træk Superligaen.

Det skyldes blandt andet vores eminente angreb, hvor min spydspids blev årets topscorer, og en af mine andre angribere satte rekord for antallet af assists. Den gamle lå på 18 assists, den nye på hele 28. Vi havde i øvrigt også den gamle. Danilo Svilenkovic spillede kun en lille rolle i sidste sæson som afløser, men i år satte jeg ham i front, og det kastede hele 37 sæsonscoringer af sig. Hentet for 1,1 mio. kroner hos Røde Stjerne. Min assistkonge i denne sæson var Graeme Carswell, hentet op til forrige sæson for 850.000 kroner i Hamilton. Han lavede 24 mål og 28 oplæg i denne sæson.

Vi har blødt penge i denne sæson, men primært på grund af investeringer i nye spillere. Hvis vi skulle spille med i Europa og gøre det nemmere for os at hive Superligaen hjem de næste mange år, skulle der hentes nyt blod. Det løb op i 142 mio. kroner i spillerkøb, hvilket også har banket vores nuværende bankkonto en del ned. Dyrest var købene af en højre back fra Slavia Prag og en central forsvarsspiller fra Sparta Prag, der begge blev hentet for 37 og 38 mio. kroner. Dertil var der indkøb af to danske spillere fra hhv. AaB og FCK. En venstre back og en CM til hhv. 15 og 21 mio. kroner. Læg dertil nogle talenter og et par reserver, så blev det til en bekostelig affære.

Af spillersalg havde vi to nævneværdige på 8,5 mio. kroner og 30 mio. kroner. Sidstnævnte en talentfuld ung CM, der røg til Marseille med en 50% videresalgs klausul. Om et par sæsoner ville han nok have været +100 mio. kroner værd, men vi kunne godt bruge pengene, og da jeg fik presset prisen op på 30 mio. kroner, sagde jeg ja tak.

Som udgangspunkt ser min trup ret komplet ud lige nu, så forhåbentlig kan jeg holde på min spillere, spille mig i CHL i løbet af sommeren og komme ud med en væsentligt bedre bankkonto efter næste sæson. Vi glippede desværre gruppespillet i CHL i denne sæson, da RB Salzburg slog os på reglen om udebanemål med samlet 4-4 i sidste kval-kamp. Derfor blev det kun til Europa League, hvor vi kom til 2. knockout runde og tabte til Tottenham, efter at vi havde slået Bordeaux ud. Helt fair.

Millionerne er væsentligt lavere i EL, så banken siger lige nu 174 mio. kroner. Men jeg forventer i den grad også, at vi kommer i CHL i næste sæson. Det skal vi.


TIDLIGERE KLUBBER

Brumunddal
En 3. plads og et exit i kvartfinalen i pokalen. I Europa League ramte de en 3. plads i gruppen.

Stalybridge Celtic
Klubben havde desværre ikke formatet til at være i Premier League. Med 15 point op til 19. pladsen, blev det til et lynvisit i Premier League for denne omgang. Exit i 4. runde i begge pokaler.

CF Rayo Majadahonda
Triste nyheder fra det spanske. Majadahonda skal for første gang en tur ned i den næstbedste spanske række siden min afgang. En 19. plads i La Liga og exit i 4. runde i pokalen.

Peterhead F.C.
En 4. plads i ligaen og exit i kvartfinalen i pokalen. Ligesom os nåede de til 2. knockoutrunde i EL, men tabte til Roma.





SOMMER, 2065
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #136: 08 Sep 2021, 23:54 »



DANMARK, SUPERLIGA - NÆSBY BOLDKLUB - 1. PLADS


Min nok bedste sæson i klubben til dato. Vi ender med at få to trofæer og kommer ud med en rigtig pæn bankkonto, som tager os meget tættere på målet.

I Superligaen ender vi med at sætte rekord for mængden af point. Hele 87 ender vi på, og det med en afstand på 22 point ned til Silkeborg, som er vores nærmeste forfølger. Min topscorer er en ny spiller hentet fra Partizan for 5,25 mio. kroner, en ung serber der ender med at brage 38 mål ind. Dertil kommer et andet nyindkøb, en 20-årig colombianer hentet for 8,5 mio. kroner, der laver 23 assists.

Vores andet trofæ kommer i pokalturneringen. Jeg har endnu ikke skrevet synderligt om pokalen i Næsby, primært fordi vi alle sæsoner er blevet slået ud allerede i første runde. Men denne gang gik vi hele vejen, og med en 5-2 sejr over HB Køge i finalen, kunne vi løfte vores andet trofæ i denne sæson.

Vi kom også i gruppespillet i Champions League, hvilket også har pyntet på vores regnskab. Vi var i tre kvalkampe på vejen dertil. Først forbi Dundalk med 7-0, dernæst IF Elfsborg med 4-3, og sidst polske Legia som vi slog med samlet 5-0. I gruppespillet bragede vi ind i Benfica, Dynamo Kiev og Dortmund. Med en uafgjort i sidste runde mod Benfica og et nederlag til Dynamo Kiev, smuttede vi akkurat forbi dem og tog 3. pladsen i gruppen. I 1. knockoutrunde i Europa League blev vi dog til min overraskelse sendt ud af KRC Genk, der på sikker vis vandt samlet 6-2 over os. Men jeg fik mine CHL millioner.

Det blev også en sæson, hvor vi ender med at sælge for 370 mio. kroner. Monaco udløser en 80 mio. kroner frikøbsklausul på et ungt midtbanetalent. Dernæst kommer Real Madrid og smider 140 mio. kroner på bordet for mit wonderkid på højre back, og samme dag vil Inter have min klippe i forsvaret for 142 mio. kroner. På indkøb holder jeg mig til "kun" at bruge 70 mio. kroner på seks spillere, så det ender i et ganske fint plus.

Alt i alt lyder kontoen nu på 648 mio. kroner, og dermed er vi jo rigtig godt på vej mod milliarden i lille Næsby.


TIDLIGERE KLUBBER

Brumunddal
En 3. plads og et exit i 4. runde i pokalen. I Europa League bliver de slået ud af Stoke i 1. knockoutrunde.

Stalybridge Celtic
Efter at være blevet sendt ned fra PL igen, blev det kun til en skuffende 14. plads i Championship. Carabao Cup exit i 2. runde, FA Cup exit i 4. runde.

CF Rayo Majadahonda
Majadahonda sikrer sig heldigvis direkte oprykning til La Liga igen. Pokalturneringen slukkede Almeria i 2. runde.

Peterhead F.C.
Et hak ned og nu kun en 5. plads i ligaen. Exit i kvartfinalen i pokalen, og i 1. knockoutrunde i Europa League til Real Sociedad.





SOMMER, 2066
« Seneste Redigering: 08 Sep 2021, 23:58 af Erzael » Logged


Jonaspetersen93
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #137: 09 Sep 2021, 01:03 »

det begynder at se helt godt ud i på fyn og nærmere Næsby, bliver spændende at se hvor mange flere lande du kommer igennem inden du evt. går over til fm 22
Logged

Tidligere: Baloo38

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #138: 09 Sep 2021, 08:21 »

det begynder at se helt godt ud i på fyn og nærmere Næsby, bliver spændende at se hvor mange flere lande du kommer igennem inden du evt. går over til fm 22

FM18 er den seneste version, jeg ejer, så skal nok nå at færdiggøre denne challenge  Thumbs Up
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #139: 11 Sep 2021, 12:18 »



DANMARK, SUPERLIGA - NÆSBY BOLDKLUB - 1. PLADS


Selvom vi kørte Superligaen hjem i sikker stil i sidste sæson, var det ikke noget nær det niveau, vi viste i denne sæson. Med 30 sejre, fem uafgjorte og et enkelt nederlag, som naturligvis lige kom i allersidste opgør (bl.a. på grund af en række skader), slog vi pointrekord i Superligaen med 95 point.

Vi førte med noget nær 25 point allerede ved mesterskabsspillets start, så der var længe ingen tvivl om, at vi ville rende med trofæet i denne sæson.

Og for andet år i træk kan vi også kalde os pokalvindere. Med sejre over FC Helsingør og AaB i 3. og 4. runde, stod SønderjyskE klar i kvartfinalen. De blev sænket med 3-1, og ud af FCK, FCM og Middelfart trak vi heldigvis sidstnævnte i semifinalen. Med 5-0 var vi klar til finalen mod FCK, der blev sendt hjem med et 2-0 nederlag. Så endnu en sæson med to trofæer.

I år havde vi kun en enkelt kvalkamp til Champions League gruppespillet. Det var mod Basel, og med et nervøst 2-2 resultat på udebane, fandt vi rytmen i returkampen og slog dem 6-0 på eget græs. Dermed var vi klar til en CHL sæson mod Bordeaux, Inter og Olympiakos. Overraskende nok endte vi som gruppevindere med 15 point i 6 kampe. Kun Bordeaux var i stand til at slå os på deres hjemmebane. I 1. knockoutrunde trak vi Newcastle, og med et spinkelt nederlag på 3-2 på udebane, var der chancer i returkampen. Selvom vi holdt målet rent, var vi desværre ikke engang i stand til at score bare en enkelt kasse i deres net, så med 0-0 blev det til et samlet nederlag mod The Magpies.

Af transfers har der ikke været det store overskud i denne sæson. Vi solgte for 140 mio. kroner men købte selv ind for 100 mio. kroner. De 140 mio. kroner kom fra kun to salg. Vores keeper gennem de sidste to sæsoner blev solgt til AS Saint-Etienne for 65 mio. kroner + 50% af næste transfer. Han var købt for 8,5 mio. kroner. Det andet salg var en ung forsvarsspiller, vi selv havde hentet for 8,25 mio. kroner fire sæsoner forinden, som røg til LOSC Lille for 75 mio. kroner + 50% af næste transfer.

Vi endte sæsonen med lidt over 600 mio. kroner i banken. Dog har klubben netop valgt at bygge nyt stadion til knap 20.000 tilskuere. Det fjernede lige godt 150 mio. kroner fra kassen. Det nye stadion bliver opkaldt efter en skotsk midtbanespiller, der var med til at rykke os op fra 2. Division til Superligaen, men som stort set ikke har spillet for holdet efter oprykningen til Suppen.

Det efterlader os med en konto på 457 mio. kroner før starten på næste sæson. I teorien er det fire-fem salg på +100 mio. kroner og en CHL kvalifikation fra målet. Med mange gode spillere på holdet kan det måske lade sig gøre i dette transfervindue?


TIDLIGERE KLUBBER

Brumunddal
En 4. plads og et exit i semifinalen i pokalen. I Europa League bliver de slået ud af Lyon i 2. knockoutrunde.

Stalybridge Celtic
En middelmådig 9. plads, der ikke resulterer i noget som helst andet en endnu en sæson i Championship. Exit i hhv. 2. runde og 3. runde fra Carabao Cup og FA Cup.

CF Rayo Majadahonda
Med fem point ned til stregen endte Majadahonda ikke med en direkte nedrykning som Stalybridge i forrige sæson. En 15. plads i La Liga og en kvartfinale i pokalen.

Peterhead F.C.
For første gang længe endte Peterhead ikke i top 6 i Ladbrokes Premiership. De ender som nummer syv efter nedrykningsslutspil let. Exit i 4. runde i pokalen og nummer tre i deres Europa League gruppespil.





SOMMER, 2067
Logged


Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Milliardær
« Svar #140: 15 Sep 2021, 10:30 »



DANMARK, SUPERLIGA - NÆSBY BOLDKLUB - 1. PLADS


Vi begynder så småt at nærme os målstregen. I år havde vi nok vores bedste run til dato, og vi formåede at komme lidt længere i Europa end bare at blive slået ud i gruppespillet, som vi er blevet en del de sidste sæsoner.

Starter vi ud med den danske Superliga, var der ikke rigtig nogen konkurrence. Hurtigt spurtede vi fra alle de andre i feltet, og vi ender på samme antal point som i sidste sæson, nemlig 95. De nærmeste konkurrenter er FCK med 74 point. Så længe før afslutningen kunne jeg spille med mit reservehold og mine talenter, så jeg kunne gemme mine stjerner til de afgørende kampe i Europa og pokalturneringen. Det ender endda med at være min backup angriber, der løber med titlen som topscorer. Han netter 26 gange i 22 kampe. 2. pladsen tager jeg også med 21 mål i 21 kampe.

I pokalturneringen træder vi ind i 3. runde mod AC Horsens, som vi roligt vinder med 2-0. Dernæst står HB Køge for skud, og vi tager fra deres stadion med en 4-0 sejr. I kvartfinalen får Silkeborg ørerne i maskinen og taber 4-1 til os, mens vi på hjemmebane kan glæde os over en 5-0 afklapsning af Brøndby i semifinalen. AaB er klar mod os i finalen, og de godt 53.000 tilskuere i Telia Parken klapper os mod en 2-0 sejr og endnu et trofæ i denne sæson.

I Europa skal vi igennem tre kvalkampe mod Champions League gruppespillet. Første modstander er Dundalk, der med 4-0 og 5-2 hurtigt bliver fjernet. Så venter et noget tættere opgør mod Austria Wien, hvor første kamp i Østrig ender 2-2. Derfor er der lidt pres på i returopgøret, og kampen ender også 2-2 i ordinær spilletid, hvilket sender os i forlænget. Her scorer vi heldigvis en enkelt pind mod slutningen, så vi trækker os ud af opgøret med en 3-2 sejr. Den sidste og afgørende kvalkamp bliver heldigvis lettere, da en samlet 5-1 sejr over Partizan bliver en realitet.

Gruppespillet indleder vi vanvittigt nok med en 4-0 sejr over Manchester United. Derefter går vi på druk og taber de næste tre kampe mod hhv. Monaco og Malmø x2. United kan heller ikke tabe til Næsby to gange, så de vinder returopgøret, og selvom vi sikrer os gruppespillets anden sejr hjemme mod Monaco, er det kun nok til en 3. plads og en tur i Europa League.

Her er vi denne gang meget bedre rustet til at spille mod klubber i dette luftlag. Rosenborg bliver besejret 5-1 i første runde, og selvom vi taber 2-0 i returen, er vi sikkert videre. Så indleder vi opgørene mod Anderlecht med en 7-0 sejr og taber efterfølgende 2-1. Sikkert videre. I kvartfinalen er der skotsk modstand på programmet, hvor Hearts venter. Med en 3-0 og en 4-2 sejr, bliver det heller ikke noget problem for os, og vi er klar til RB Leipzig, hvor jeg begynder at blive nervøs. Dog uden grund, da første kamp ender 5-0, og så er et 2-1 nederlag i returkampen ligegyldig.

Dermed er vi klar til vores første europæiske finale, hvor modstanderen hedder AS Saint-Etienne. En trup med kun fem spillere der har en værdi på under 100 mio. kroner. Deres dyreste spiller står til 480 mio. kroner. Jeg tror dog på det bedste, men må desværre gå fra opgøret med et 3-1 nederlag til franskmændene. Men vi ender trods alt med sølv i Europa, og forhåbentlig kan det være med til at booste vores omdømme, så vi kan få sat nogle bedre priser på vores spillere.

Og angående vores spillere, havde vi kun et enkelt interessant salg i denne sæson. Der var rigeligt med bud efter mange af vores spillere, men ingen ville give det, jeg ønskede for dem. Kun en spiller blev sendt afsted, og det var min danske stjerne på midtbanen. En spiller jeg i flere sæsoner prøvede at købe fra FCK, og efter 3-4 sæsoner lykkedes det for 21 mio. kroner. Det er 4-5 år siden, og nu er han blevet så stærk, så Europa ikke kan holde sig fra ham. PSG var dog det eneste hold, der smed gode penge på bordet, og da de lagde 135 mio. kroner + 50% af næste transfer + tilbageudlejning resten af sæsonen var jeg klar. Og da jeg kun købte en enkelt spiller på fri transfer op til denne sæson, ender vi med et pænt overskud.

Alt i alt er vi nu oppe på 752 mio. kroner, og måske bliver dette transfervindue + adgang til Champions League det endelige skridt mod målet i Næsby.


TIDLIGERE KLUBBER

Brumunddal
Endelig er de tilbage. 1. plads i Eliteserien efter mange års tørke. Dog exit i kvartfinalen i pokalen, og i 3. kvalrunde til Europa League.

Stalybridge Celtic
En 6. plads og adgang til play-off i Championship. Dog nederlag i semifinalen mod Leeds. Exit i 3. og 4. runde i pokalturneringerne.

CF Rayo Majadahonda
En 13. plads i La Liga og exit til Valencia i 4. runde i pokalen.

Peterhead F.C.
Tilbage i top 6 med en 4. plads. Dog lige uden før CHL-pladserne. Exit i kvartfinalen i pokalen og ingen europæisk qua 7. pladsen sidste år.





SOMMER, 2068
Logged


Sider: 1 ... 8 9 [10] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010