[55]Boldklubben af 1893

 

[Ninja777]

Kampe

✖1-1 vs AGF
✔5-1 vs FC Fredericia
÷ 1-2 vs Brøndby IF (4. runde pokal)
✖0-0 vs AaB
✔2-0 OB
✔3-0 vs Esbjerg fB

Status efter 15 kampe

Cirillo havde set at stilladset omkring træningsfaciliteter ne var taget ned, og han havde såmen netop også læst et brev på hans kontor, at træningsfaciliteter ne var endelig færdiggjorte. Det betød klubben steg en smule, men faciliteterne var dog stadig under gennemsnittet. Mon ikke de skulle opgraderes lidt mere i fremtiden, hvis de mange unge spillere skulle have en chance for at opnå deres fulde potentiale.

I brevet stod der så også, heldigvis, at det var blevet besluttet at opgradere ungdomsfacilitetern e. Det ville koste 5.750.000 kr. og stå klar om et år. Pengene var ikke problemet, da der var god likviditet efter at holdet var kommet i Superligaen, og havde fået en del præmiepenge med mindst 8.000.000 kr. hvert halve år.

Det var blevet til tre sejre og to uafgjorte i ligaen, mens det var blevet til et nederlag i pokalturneringen til Brøndby IF. Holdet kunne nu koncentrere sig fuldt ud om at bibeholde deres nuværende andenplads i Superligaen, eller hvis alt kig lige efter bogen, endda snuppe deres første mesterskab siden 1946. Sejren ville i øvrigt give holdet lov til at tilføje stjerne nummer to på deres logo, da man har lov til anvende én stjerne per fem mesterskaber.

[Ninja777]

Kampe

÷ 1-2 vs FCK
✖ 1-1 vs FCN
✔3-1 vs Vejle
✔2-1 vs FCM
÷ 2-3 vs Brøndby IF
✔6-1 vs Lyngby
✔3-0 vs AGF

De sidste syv i den indledende fase

I vinterpausen blev Nicolas Izzillos kontrakt forlænget med hele 5 år, han var nu i klubben til 30. juni 2028, han steg fra 25.000 kr. pr. md. til 40.000 kr. En del unge spillere blev udlejet, heriblandt også Narek Minasyan der tog et smut til FC Fredericia. Vinterens dyreste transfer i Superligaen var Manchester Citys køb af den 18-årige Peter Olsen fra FCM. En pris på 35.000.000 kr., der kunne stige til 92.500.000 kr. Det var vidst FCM der havde lavet det bedste beslutning i den handel. 

I pausen var det også tid til de årlige kåringer.
Årets manager blev dette år Allan Kuhn fra AaB, efterfulgt af Cirillo og Jakob Michelsen fra Vejle.
Alexander Hjælmhof vandt titlen som Efterårets profil med 30 optrædener, 21 mål og gennemsnitskarakter på 7,44. Mohamed Daramy fra FCK blev nummer to, mens endnu en B93-spiller i form af Emmannuel Ofori tog tredjepladsen.
Endnu en spiller havde gjort det godt, og vandt også en titel. Sékou Touré vandt årets målmand, med 34 optrædener og 42 mål imod samt en gennemsnitskarakter på 6,87. På andenpladsen var det Brøndbys Stefano Minelli efterfulgt af Even Barli fra OB.

Overtagelsesrygtern e havde der længe været snak, ja helt tilbage fra august, men dengang blev det ikke til noget. Lars Lüthjohan Jensen ville sælge klubben, han kunne åbenbart ikke se nogen fremtid i den, i modsætning til så mange andre. Det var i hvert fald, det rygterne sagde. At B93 blot var en døgnflue. Det havde skabt lidt splid i klubben, at ejeren ikke ville være med mere og, selvom han ikke decideret havde sat klubben til salg, så ville han gerne af med den.

Der gik ikke længe før, der blev lukket ned for transfersnak, og et forbud mod at hente nye spillere ind blev smidt på Cirillos bord. Så kunne han godt droppe at kigge efter nye ansigter. I hvert fald for nu.
Et par dage senere, blev Cirillo så igen overrasket. Han blev mødt på sit kontor, af en ny mand. Det viste sig at det var den nye ejer, et konsortium ledet af rigmanden Alexander Krogh fra Fredericia, der havde købt majoriteten, eller det det ville sige han havde købt hele klubben, og han forventede at udrette store ting. Af ting han havde lovet fansene, var et nyt stadion. Det virkede mærkeligt, mon han overhovedet havde set det flotte nye stadion, der netop var blevet bygget for nyligt. Nå men, udover et nyt stadion, havde han allerede første dag på jobbet, budt på hele to spillere. Den ene, en ret dyr herre, og ikke noget Cirillo nogensinde ville have købt for den sum. Men sådan var det jo bare. Den anden var et kontrakttilbud, men det viste sig hurtigt at de to parter var for langt fra hinanden. I stedet blev B93s dyreste indkøb til dato en realitet, eller var det nu B93s dyreste køb, når de nu ikke engang havde bestemt spilleren. Den sydafrikanske højreback med det mundrette navn Bongolwethu Siyasi blev købt for hele 3.500.000 kr. og skrev under på en 105.000 kr. 3-årig kontrakt. Han ville dog først komme til klubben til sommer. Den mest løntunge spiller i klubben. Måske et godt købt? Det ville tiden vise.

Før vinterpausen blev det til et nederlag mod FCK, en uafgjort mod FCN og en sejr over Vejle. Der resterede 5 kampe af den indledende fase efter nytår. B93 fik 4 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag i de sidste 7 kampe i den indledende runde, hvilket betød at holdet allerede efter nederlaget mod Brøndby sikrede sig en plads i mesterskabsgruppen, for første gange nogensinde. Yderligere seks point blev sikret i de to sidste kampe, og 6. pladsen med 35 point var FCM, ét point foran dem var det Brøndby IF. Yderligere to point over Brøndby IF var FCK med 38 point. Den første klub i top tre efter 22 kampe var FCN med 41 point. På en delt førsteplads, var altså B93 og AaB, hvor førstnævnte havde fået 12 point ud af 15 mulige de sidste 5 kampe, og AaB havde præsteret at få 13 point. Kun målscoreren adskilte de to hold, og det var i B93s favør. En samlet forskel på 9 mål betød at B93 lige nu lå på førstepladsen. Kunne de holde den gode stime, i det mindste kæmpe med om top tre?

[Ninja777]

Kampe

✖1-1 vs AaB
✔2-0 vs Brøndby IF
✖3-3 vs FCK
✔5-2 vs FCN
✔2-0 vs FCM

Første fem i mesterskabsgruppen

Første kamp i mesterskabsgruppen blev det til en uafgjort mod topholdet AaB. Efterfølgende blev det til en sejr over Brøndby IF på hele 2-0. Derefter en målrig 3-3 kamp mod FCK. Mens det blev til sejre over både FCN og FCM. Holdet var stadig på førstepladsen med et 3 points forspring ned til AaB. Der resterede stadig 5 kampe og 15 point at spille om. 4 hold var stadig i kamp om  titlen og sejren i Superligaen.

Målmanden Sékou Touré, kantspilleren Per Foged, angriberne Emmanuel Ofori og Alexander Hjælmhof, havde især stor andel i B93s meget gode stime og fænomenalt gode placering. De sidste tre var også alle nomineret til forårets profil.

[Ninja777]

Kampe

✔2-1 vs AaB
✖0-0 vs Brøndby IF
✔2-1 vs FCK
✔5-1 vs FCN
✔3-0 vs FCM

De fem sidste kampe i sæsonen

Det var stadig tæt og stadig ikke helt afgjort inden de fem sidste kampe. B93 slog de nærmeste forfølger AaB med 2-1 i en ”6-point” kamp. En kedelig 0-0 kamp mod Brøndby IF, betød at holdet nu var 4 point foran AaB på 54 point, mens FCK havde tredjepladsen med 51 point og 3 kampe tilbage. Derefter var det FCK der stod for skud, et hold som B93 aldrig havde vundet mod før, men denne gang skulle være anderledes. FCK kom foran efter 6 minutter, mens B93 og Ofori scorede på et straffespark efter 29 minutter. Vi skulle ind i det 73. minut, for at finde sejrsmålet scoret af Per Foged. Efter sejren over FCK havde holdet sikret sig en plads i Euro Cup II. Holdet var nu sikret en andenplads, da der var 10 points forspring til FCK. Der var 4 point ned til AaB og 2 kampe tilbage. Cirillos tropper kunne altså selv afgøre det mod FCN. Og det skal jeg love for, at det blev det. En storsejr på hele 5-1 var lige nøjagtigt det de skulle bruge og mere til, og så endda på hjemmebane. Cirillo fik den obligatoriske lufttur og det obligatoriske bad med champagne. De var alle virkelige glade ingen havde rigtigt turde håbe på det, selvom holdet lå ret godt med i hele sæsonen. Det var nærmest uvirkeligt. Selvom der stadig var en kamp tilbage, syntes den irrelevant på nuværende tidspunkt, det var i hvert fald ikke lige den der blev tænkt mest på lige nu, og det var vel også helt fair. Der blev brugt mange timer på stadion, både af fans og spillere. Der blev festet hele natten, måske lidt mere af fansene end af spillerne, der lige skulle spille mod FCM en uge senere. Søndag den 2/6 2024 efter kampen mod FCM, var det planlagt at der skulle være en buskørsel i byen, hvor holdet skulle fejres.

Det blev søndag, klokken blev 16:00, kampen mod FCM blev fløjtet i gang. Der skete ikke meget i første halvleg, men i anden halvleg gik det i gang. Der blev scoret hele tre gange. B93 stod for alle tre mål. De vandt den sidste kamp. Og nu kunne de blive fejret endnu engang.

Per Foged lavede 13 assists i ligaen hvilket var ny rekord Superligaen.
Forårets profil blev Emmanuel Ofori, der nåede 16 mål og 11 assists i 27 optrædender. 5 point efter ham kom Alexander Hjælmhof, der fik 25 point, og nåede 17 mål og 4 assists i 27 optrædender. På tredjepladsen var endnu en spiller fra B93. Per Foged fik 19 point, og nåede 9 mål og 13 assists i 30 kampe. En liste totalt domineret af B93.

Hjælmhof vandt topscorerprisen med sine 17 mål, mens Ofori blev nummer 2.
Udover de tre, blev Sékou Touré også valgt til Årets hold.

De havde gjort det. Genoplivet de glade dage i 1946. Folk var ekstatiske over at det umulige var lykkedes. Busturen var planlagt til at køre rundt i gaderne, og slutte på stadion.

[Ninja777]

Fejringen

Det blev tid til buskørsel, men der var proppet med fans ved B93 Stadion som var afgangspunktet. Der var flere tusinde mennesker samlet for at hylde dem alle. De omringede nærmest bussen, så den ikke kunne køre, i hvert fald ikke ret stærkt. Øverst var spillerne at finde. De stod på det øverste dæk og kunne se ud over dem alle sammen, se langt ned af de propfyldte gader, hvor fansene bare gerne ville være med til at fejre deres hold. Deres hold, der havde vundet deres første mesterskab i 78 år. En kulmination af deres sølvmedalje i pokalturneringen for et par år siden. En kulmination på god holdånd. En kulmination af flere års godt arbejde af hele klubben. Ingen havde regnet med det, ingen havde turde håbe på det, men det var sket alligevel. En sensation. 

Bussen kørte rundt, meget langsomt. Den havde efterhånden kørt rundt i et par timer, og der havde været rigtig mange fans og familier ude og se på. Planen var at bussen skulle tilbage til stadion, hvor trænere og spillere skulle hyldes af et fyldt stadion med 10.000 tilskuere.

Og fyldt stadion, det var der. Spillerne og trænerne trådte ind på grønsværen iført deres T-shirts med påtrykte mesterskaber, altså i alt de nu 10 mesterskaber, men med størst tekst ”Danske mestre 2024”. De 10.000 tilskuere, ja mon ikke der nok var flere end 10.000, de sad i hvert fald tæt, jublede og klappede, så selv hårene på spillernes arme rejse sig. De gik en æresrunde med pokalen, mens ”We are the champions” bragede ud af højtalerne. Efter æresrunden samlede de sig alle på midten af banen. I et par minutter var musikken slukket, og fansene klappede af dem, et smukt syn da der ikke var andet at høre end 10.000 der klappede.

På græsset foran spillerne lyste nu B93s logo op. Kort efter blev der sendt fyrværkeri op. I dét de sagde bang, kom der en stjerne over deres logo. Tilskuerne jublede og man kunne høre deres forbavselse. Lige efter gentog seancen sig, og efter endnu et bang kom deres stjerne nummer to til at stå lige over logoet. Deres to stjerne var et bevis på, at de nu havde vundet hele 10 mesterskaber. Det vidste fansene godt, og dem der ikke vidste det, kunne blot kigge op på himlen og se tallet 10 stå klart og tydeligt.   

Det var tid til lidt mikrofontid, den nye ejer Alexander Krogh, ville gerne sige et par ord. ”Tak. Tak. Tak fordi I er her i dag. Tak fordi I støtter op om klubben her. Tak fordi I er netop her lige nu. Vi kunne ikke have taget mesterskabet, uden jeres massive støtte fra jer. Vi håber at I er med os hele vejen.” han gav mikrofonen videre til Patrick. ”Jeg er så stolt. Jeg kunne ikke have ønsket mig andet. Klubben fortjener hvert øjeblik af denne fest. I fortjener det. Som Alexander sagde, vi kunne ikke have gjort det uden jer, men så sandelig heller ikke uden Cirillo, der har taget klubben og bare gjort den bedre dag for dag. Hvem havde troet, at vi for 5 år siden, ville så her og have vundet mesterskabet. Cirillo formåede med få midler at gøre det. Han har vist loyalitet og valgt at blive i klubben, til trods for adskillige bud, gode bud, udefra. Fra andre store klubber, som nok kunne tilbyde noget mere end netop her. Men han har valgt at blive. Valgt at blive og gøre det han ønskede. Gøre det han for år tilbage, kun kunne håbe på at udrette. Men det er lykkedes.” Spillerne omringede Cirillo og samlede ham op. Han vidste godt hvad det betød. ”Skal vi ikke give ham en sidste flyvetur, og hylde ham og spillerne en ekstra gang. Vi kunne ikke have gjort dette uden nogen af dem.” Cirillo blev kastet op i luften, mens tilskuerne klappede og jublede.

Efter et par minutter, fik en af de ældre spillere orden. The Italian Stallion, som han var blevet kaldt, Nicolas Izzillo sagde ”Jeg vil gerne takke holdet, takke sammenholdet. Sige tak til Cirillo for at hente mig hertil. Jeg har ikke været med så længe som mange af de andre, men ligeså snart man kommer her til føler man sig som en del af fællesskabet. Det er det der har taget os hele vejen. Fællesskabet. Viva la collettività” han gav ordet videre til Cirillo.

”Jeg kan ikke sige noget, som de andre ikke allerede har sagt. Jeg kan kun endnu engang sige tak. Tak fordi i har fulgt os. Tak fordi i har troet på os, støttet os, kommet på stadion. Gjort dette nye stadion til det fort, som vi ønskede. Jeg vil gerne sige tak, tak, tak. Tak til alle der har været inde over holdet lige siden jeg startede her, alle der er bidraget til vores succes, nye spillere som gamle spillere, I har alle været med på rejsen her til. Jeg er glad for at det er lykkes at nå her til. Det var noget jeg kun kunne drømme om, da jeg sagde ja til jobbet her. Jeg er lykkelig over det kunne lade sig gøre.” han stoppede op, mens der blev klappet af ham af alle 10.000 tilskuere, spillere og kollegaer. ”Men jeg har noget mere at sige. Ikke nok med at denne klub har gjort mig, så er der noget andet der også har gjort mig glad. Det er min kæreste. Hun har støttet mig i alt. Støttet mig i min karrierer her. Om nogen, er hun en toldmodig person. Vil du ikke komme herhen Andrea?” Andrea stod sammen med nogle af de andres spilleres kærester og koner. ”Tak til dig også, fordi der som du er. Tak fordi du støtter mig i alt hvad jeg foretager mig. Jeg har en ting jeg gerne vil sige til dig.” Love me tender startede med at spille ligeså stille ud af højtalerne på stadion. Cirillo gik på knæ og fandt en ring frem ”Kære Andrea, vil du gifte dig med mig?” hun sagde forsigtigt ja, så de 10.000 fans kunne ikke høre hvad hun sagde, men ligeså snart de to krammede og kyssede, måtte det have været et ja, og ganske rigtigt. Det var et ja.

Det hele sluttede med endnu et festfyrværkeri og endnu en æresrunde til We are the champions, som sluttede det hele af på stadion og klokken var trods alt også blevet over midnat. Hvor turen gik hen nu, kunne kun guderne vide. Hvad der var sikkert, var at Cirillo og Andrea skulle hjem, hvis de overhovedet kunne få lov til det.

En uge senere, havde Cirillo planlagt at tage sydpå, et sted som kun han vidste. Andrea vidste ingenting. De tog afsted til lufthavnen, og her fandt hun ud af at de skulle til Palermo i Italien, men mere vidste hun ikke. De fløj til Palermo og Cirillo havde arrangeret, at de skulle hentes i lufthavnen. Herfra skulle de køres til San Vito Lo Capo. Her skulle de bo i et stort hus, nærmest et slot. Der var plads til mange. Og det var der brug for, da Andreas familie var indlogeret der allerede, ligeså var Cirillos familie. Andrea vidste stadig intet.

De ankom til det store hus, fik vist deres værelse. Et kæmpe stort værelse, med en virkelig flot udsigt. Hun undrede sig, hvorfor skulle huset været så stort. ”Du fortjener kun det bedste, og jeg synes, at dette var lige hvad vi havde brug for” sagde han. Det var gået hen og blevet aftensmads-tid, de gik ned og fandt chaufføren. Han vidst ligenøjagtig hvilken restaurant han skulle køre til, han havde aftalt det med Cirillo. De kørte ned i byen, til en af de finere restauranter i byen. De blev vist indenfor. De blev vist ind i et rum for sig selv. Et stort rum. Hun undrede sig, hvorfor skulle de sidde her, når de nu kun var to. Kort efter kom hendes familie ind og ligeså gjorde Cirillos. Hun udbrød ”Guuud hvad laver i dog her?” og krammede dem. Cirillo fortalte så, at det var ham, der havde inviteret dem og indlogeret dem på samme sted som dem. Hun blev glad og overrasket. De hyggede sig hele aftenen. Cirillo fik fortalt, hvorfor han havde valgt stedet her. ”Jeg ved jo, at en af dine største drømme var at blive gift på en strand, og jeg tænkte, at dette sted var lige sagen. Hvad siger du til, at vi bliver gift på stranden i morgen?” – Andrea begyndte at græde. ”Ja. Jeg elsker dig” og kyssede Cirillo.

Dagen efter havde de begge fundet bryllupstøjet, ikke noget specielt alt det fancy, det var nu meget afslappet. De havde også fundet en til at vie dem. På stranden ved solnedgangstid sagde de to ja til hinanden.   

[Scia]

Virkelig en dejlig og nydelig blog! 

[Ninja777]

Tak 

[Ninja777]

Mange tak til dem af jer, der kiggede med fra sidelinjen her på bloggen, hvor det endelig lykkedes B93 at få deres 10. mesterskab, og dermed deres 2. stjerne. Et mesterskab som de tidligere i år (2020) faktisk søgte om at få tildelt tilbage fra 1928. Se mere her

[Wester]

Super god blog. Du har helt klart en stemme fra mig.

[Arsrea]

Tillykke med mesterskabet og afslutning på en god blog

[Ninja777]

Reserveret