home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 21:52:43 Svarteq Omklædning... FM20 - Glædestråden
I går kl. 21:26:18 Crazy-Poul Idéfabrikken [54] Din Vej 2019
I går kl. 20:44:27 jhagemannj Omklædning... FM 21 Research – Har I...
I går kl. 09:47:32 Krabbe Blogs Kunstneren & Håndværkeren
05 Jul 2020, 22:46 Arberg Fodbold FC Barcelona-tråden
05 Jul 2020, 18:08 jhagemannj Omklædning... FM 20 – Har i forslag ...
05 Jul 2020, 00:08 KimBirk92 Træningsbanen Det går i stå HVER sæson
Antal Registrerede Brugere: 21656
  0 Brugere, 119 Gæster Online.

Indlæg: 1128028 over 31055 Emner
Nyeste Bruger: rahr0503
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2020
| | | | |-+  the man who...[30]
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint
Forfatter Emne: the man who...[30]  (Læst 5670 gange)
Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[10]
« Svar #45: 10 Apr 2020, 10:09 »

Jeg er faktisk også startet på serien efter din anbefaling wester. Sugede 4 afsnit i går :-)    Må vi se den nye portugiser?  Pøj Pøj i oprykningskampen, forventer selvfølgelig du rykker direkte op

Jeg har ikke SS af spillerne. Jeg er 4 sæsoner henne. Men havde faktisk lige et af ham. Ellers kommer det til at knibe med sådanne SS, da jeg kun har taget billeder til historien.

SS
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[10]
« Svar #46: 11 Apr 2020, 08:29 »


#11 – en festdag

Sunderland havde spillet sig frem til Leasing.com Trophy finalen. Nogen ville måske mene at turneringen var noget pjat. Hvorfor skulle man den turnering igennem, når programmet i League One tæller hele 44 kampe. Mange mente at den Cup turnering var lidt som League Cuppen er for de større Premier League hold, især for dem der også deltager i de europæiske turneringer. En slags træningsturnering der var en chance for at spare på stamspillerne og give nogle af de unge spillere noget spilletid.

Maximus var af en helt anden holdning. Hvor ofte får holdene i League One chancen for at spille en finale på Wembley. Det sker jo aldrig i de større Cup turneringer som f.eks. FA Cuppen. Han anså Leasing.com Trophy som en mulighed for at klubben kunne skabe en vindermentalitet og ikke mindst klubbens fans kunne opleve en festdag på en af de allerstørste scener. Økonomisk var det også en kæmpe gevinst for klubben, hvilket også var veltrængt i en klub, hvor udgifterne stadig var for høje i forhold til klubbens indtægter.

For klubbens fans var det en kæmpe dag og en mulighed for at glemme sidste sæsons skuffelse, hvor klubben tabte finalen netop i denne turnering. Der tabte holdet til Portsmouth i finalen. Nu stod de her igen og de hungrede sådan efter en succes på Wembley. To gange i sidste sæson tabte de store kampe på Wembley, først i Leasing.com Trophy finalen og kort efter i play.off finalen mod Charlton. Denne gang skulle det gå Sunderlands vej. Og Englands måske mest passioneret og loyale fans, de mødte da også talstærkt op i Londons gader for at skabe en fest.




Og en fest fik de. Holdet vandt finalen og Leasing.com Trophy pokalen var deres. En kampe dag for alle de hårdt trængte fans. Et øjeblik der skabte håb og tro på, at fremtiden var Sunderlands efter flere år med nedtur på nedtur. Nu var det deres tur i solen. Ud af mørket og henimod lysere tider. For Maximus var det et følelsesladet øjeblik, for triumfen fik ham til at tænke på sin far og hans historier om dengang Sunderland vandt FA Cuppen. Det var præcis dette, som han havde drømt om at skabe i Sunderland.



« Seneste Redigering: 12 Apr 2020, 07:58 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[11]
« Svar #47: 12 Apr 2020, 07:58 »


#12 – fryd og gammen

Maximus var en kort tur forbi omklædningsrummet. Han holdt sig i baggrunden og undgik at tage opmærksomhed. Kevin Phillips skulle have arbejdsro. Han ville bare mærke stemningen og det virkede til at stemningen i omklædningsrummet var rigtig god. Holdet klarede sig godt, hvilket nok var hovedgrunden til den gode stemning. Maximus tænkte, at en anden grund nok også var, at Sunderland havde en manager der holdt sit ord. Kevin Phillips havde lovet, at alle ville spille en rolle i løbet af sæsonen, så længe de arbejdede hårdt og satte holdet foran personlige ambitioner. Alle i truppen havde fået godt med spilletid og det var tydeligt, at alle følte de bidragede til holdets succes. Kevin Phillips havde holdt ord og det var vigtigt for at holde en god stemning i omklædningsrummet.

På hjemmefronten var stemningen også god. Familien var faldet godt til i Sunderland og ungerne havde glemt alt om London og skabt sig et godt netværk i Sunderland. Så alt udenom Maximus var fryd og gammen men fortidens spøgelser rumsterede stadig i hans hoved. Det var som om, at de fyldte mere efter han var kommet tilbage til Sunderland. Tankerne om hans fortid fyldte rigtig meget og han havde flere gange oplevet, hvad der mindede om mindre angstanfald. Det var som om det stressede liv som klubejer og følelserne fra klubbens fans påvirkede ham voldsomt på den mentale front. I dag var han dog travlt optaget og hjernen havde slet ikke tid til sådanne tanker.

Maximus listede tilbage til sin egen pind. Han skulle gøre sig klar til at møde klubbens sponsorer til en lille bid mad og et godt glas vin. Egentligt var han mest til en kold øl men sådan nogle sammenkomster havde en vis etikette, hvilket han også kendte fra sit tidligere arbejdsliv. På kontoret fandt han ”arbejdstøjet” frem. Han befandt sig egentlig bedst i sit hverdagstøj men sådan en sammenkomst krævede som minimum skjorte og slips.

Et par timere senere….

Klubbens fans havde invaderet banen og festen gik helt amok. Maximus glemte alt om etikette og stormede ned mod banen og deltog i det store kaos sammen med spillerne og klubbens fans. Holdet havde lige vundet 1-0 mod Peterborough og sikrede sig oprykning fra League One. Ud med den fine vin, nu skulle der festes og det krævede øl, store øl og rigeligt af dem.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[12]
« Svar #48: 12 Apr 2020, 21:19 »

Stort tillykke med oprykningen, mon ik det bare er videre med A+ s-toget til Premier League
Logged

Følg min blog:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[12]
« Svar #49: 12 Apr 2020, 22:30 »

Stort tillykke med oprykningen, mon ik det bare er videre med A+ s-toget til Premier League

Uden at sige for meget, så er det ikke så nemt  funny
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[12]
« Svar #50: 13 Apr 2020, 06:55 »


#13 – stor tiltro til sin trup

League One sæsonen var slut og Maximus var glad men glædede sig også til ferie og en pause væk fra klubben. Det havde været en lang og hård sæson både privat og arbejdsmæssigt. Familien havde haft svært ved at vænne sig til den lidt mere ydmyge tilværelse i det nordøstlige England og kampen med at få Sunderland tilbage til Championship havde også kostede mange kræfter. I sidste ende havde det hårde arbejde været det hele værd. Familien havde fået mere tid til hinanden og havde skabt sig en god hverdag i Sunderland. Ja og så rykkede klubben jo op, så første del af hans vision var gennemført men der var lang vej endnu.

Maximus fremlagde næste års budget og klubbens vision for Kevin Phillips og hans team inden han tog på ferie. Målet var at overleve i The Championship men på et beskedent budget. For klubbens økonomi var en smule under pres og der var røde tal på den overordnet balance. Kevin Phillips fik dog 1 mio. £ til at handle for men ville han have mange ændringer i truppen, så krævede det salg af spillere først. Kevin Phillips var dog positiv, for han havde stor tiltro til sin trup og han ville bare hente en enkel forstærkning, for så havde han sin 22 mand store førsteholdstrup klar. Han manglede en mand til det centrale forsvar og der hentede han Castello Lukeba. Han havde sin trup klar allerede på første træningsdag efter ferien.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[13]
« Svar #51: 14 Apr 2020, 05:52 »


#14 – på en positiv note

Maximus og familien kom tilbage fra ferie lige op til sæsonens første hjemmekamp. Maximus havde et klart princip om, at han var til stede på Stadium of Light til alle klubbens hjemmekampe. Han nød at tage turen rundt om stadion på kampdag og suge stemningen ind. Han elskede at mærke den energi der efterhånden var blevet skabt omkring klubben. Det var på alle måder en helt anden stemning end den han mødte første gang han besøgte klubben. Han var superstolt over, at det kunne lykkes på kun et år i klubben.

Han vidste dog også, at i fodboldens verden kan tingene hurtigt skifte. Det var vigtigt, at klubben holdt sig på sikker afstand fra nedrykningsstregen. Han var nemlig bange for, at klubben stadig var for skrøbelig og der ikke skulle meget modgang til, før den dårlige stemning og fortidens spøgelser kunne komme frem igen. Så årets første hjemmekamp var enorm vigtig. En sejr her så ville de starte på en positiv note og forhåbentlig skabe momentum fra starten. Kampen gik over alt forventning. Sunderland spillede fantastisk og vandt kampen mod Cardiff med 3-0. Det var præcis den start Maximus havde håbet på og klubben havde brug for.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[14]
« Svar #52: 15 Apr 2020, 07:27 »


#15 – Hvordan kunne fodbold være så ondskabsfuld?

6 kampe uden sejr og kun 2 point på kontoen. Det mindede om scenerne fra Netflix serien, Sunderland Til I Die. Maximus og Phillips skulle heldigvis ikke stå foran rullende kameraer mens presset voksede. Aftalen med Netflix havde Maximus nemlig ikke fornyet, fordi han ønskede ikke den opmærksomhed og pres udefra.

De var klar over, at det ville blive en svær opgave, men havde håbet på en noget bedre start på sæsonen. Stemningen i truppen var ikke god og det var tydeligt, at spillerne så småt var begyndt at miste selvtilliden. Kevin Philips indkaldte til spillermøde. Formålet med mødet var at genopbygge holdets selvtillid. Kevin Phillips havde stor tiltro på sin trup men spørgsmålet var, om spillerne havde tro på sig selv. Hans fornemmelse efter mødet var, at det gik rigtig godt og nu håbede han, at det ville komme til udtryk i hjemmekampen mod Aston Villa. Det var dog en svær modstander og Villa var godt kørende. Holdet leverede en mandfolkeindsats mod et super stærkt Aston Villa hold og da uret rundede de 90 minutter stod der 1-1 på måltavlen men i det 92. minut skete følgende:




Kevin Phillips var i chok! Hvordan kunne fodbold være så ondskabsfuld? 1-2 nederlag. Det var det sidste holdet havde brug for. At kæmpe så hårdt og så smide det hele på gulvet i overtiden. Syv kampe i steg uden sejr og kun 1 point over nedrykningsstregen.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

xanor
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: the man who...[15]
« Svar #53: 15 Apr 2020, 09:18 »

Altid fornøjeligt at læse dine blogs Wester!
Vi må bare håbe Kevin Phillips snart kan vende skuden. Jeg tror på det! Wink
Logged


Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[15]
« Svar #54: 15 Apr 2020, 21:42 »

Altid fornøjeligt at læse dine blogs Wester!
Vi må bare håbe Kevin Phillips snart kan vende skuden. Jeg tror på det! Wink

 Tak  Thumbs Up
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[15]
« Svar #55: 16 Apr 2020, 18:07 »


#16 – tvunget til salg af profiler

Stemningen på tribunerne på Stadium of Light var elektrisk og det samme var den i Sunderlands omklædningsrum. Det var tid lokalopgøret North East Derby mod ærkerivalerne fra Newcastle. Holdets moral var i top efter 6 kampe uden nederlag. Troen på egne evner var tilbage og de var opsat på at forsætte den flotte stime.

Kampen blev vundet med 1-0 og euforien i Sunderlands gader var stor. Byen var på den anden ende og pludselig begyndte folk at drømme om Premier League. Holdet var nu tættere på playoff. pladserne end på nedrykningsstregen i tabellen. På chefkontoret var euforien knap så stor. Maximus var selvfølgelig rigtig glad for resultaterne på banen men klubben havde kæmpe udfordringer med økonomien. Pengene fossede ud af kassen og forsatte det sådan, så ville klubben om få år have et underskud tæt på de 50 mio. £.

Maximus var en presset mand. Klubben måtte simpelthen gøre noget, som det så ud lige nu. Det var spillersalg der skulle til og samtidig var han også nødt til at reducerer procenterne Kevin Phillips ville få til transferbudgettet, når og hvis klubben solgte spillere. Hvis klubben solgte spillere, så ville kun 20% af salgsprisen blive sendt videre til Kevin Phillips mens de 80% ville ende i det store sorte hul. Maximus vidste, at det var en utrolig svær opgave Kevin Phillips stod med. Det ville blive rigtig svært at fastholde de sportslige resultater, når man var tvunget til salg af profiler og samtidig have ganske få midler til at erstattet dem.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[16]
« Svar #56: 17 Apr 2020, 07:10 »


#17 – eksploderede i glædesrus

Alt snak og frygten for nedrykning var forsvundet. Holdet stormede frem i The Championship og stod med en stime på 13 kampe uden nederlag. Klubben nærmede sig oprykningspladserne men Maximus var forsigtig og undlod at deltage i snakken om oprykning. Han vidste, at det kommende transfervindue hurtigt kunne ændre på truppen. Klubben skulle helst sælge et par profiler, for økonomien så ikke for godt ud. Han var dog opsat på, at bekymringerne om klubbens økonomi ikke skulle ødelægge den festdag klubben stod foran.

Det var nemlig juletid og topholdet Stoke kom på besøg på Stadium of Light. Holdet kunne med en sejr rykke op i top-6. Sådan en dag skulle ikke ødelægges. Den skulle nydes. Det blev en tæt og intens affærer. Vi skulle dog hen til det 80. minut før der faldt et mål. Stadium of Light eksploderede i glædesrus da Chris Maguire nettede til 1-0. Hvilket også blev kampens resultat.




Sejren betød, at holdet nu var ubesejret i 14 kampe i streg og rykkede op i top-6 i The Championship. Det var en fantastisk bedrift men hvor længe glæden kunne fastholdes, det måtte tiden vise. Januars transfervindue ventede forude.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Alfster
Blogmester
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[17]
« Svar #57: 17 Apr 2020, 09:31 »

Godt kæmpet wester. Den er godt nok tæt, den liga.  Regner jo med du rykker op ;-)
Logged

Følg min blog:
Europa rundt med start i Ruhr området
BLOGMESTER 2020

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[17]
« Svar #58: 18 Apr 2020, 09:17 »


#18 – latterlige lave bud

Holdet blev bare ved med at imponerer på banen og snakken om oprykning var begyndt at indfinde i og omkring Sunderland. For Maximus var det dog klubbens håbløse økonomi, der fyldte i hans hoved og hans humør var mildt sagt ikke særlig godt på trods af de flotte resultater på banen. Det havde været et forfærdeligt transfervindue for Maximus. Hele måneden havde han kæmpet for at få solgt spillere men der kom kun latterlige lave bud ind. Bud som 115k £ for en spiller, hvis værdi var 3,5 mio. £. Det var bud der provokerede Maximus voldsomt.

Så da transfervinduet nåede sin sidste dag, så stod klubben stadig med den samme trup og et underskud på balancen på 7,5 mio. £. Tre timer før lukketid kom der et bud ind på 5 mio. £ for den unge kantspiller Álvarez, som klubben havde hentet for kun 450k £ den sommer Maximus overtog klubben. Den fortjeneste kunne Maximus ikke sige nej til. Så klubben solgte det unge talent til Leicester, men kunne ikke nå at hente en erstatning ind. Maximus var glad for selve salget men var skidetræt af tidspunktet. Det transfervindue gik ikke ligefrem som ønsket.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: the man who...[18]
« Svar #59: 19 Apr 2020, 06:44 »


#19 – i sygdomstågerne og fantaserede


Maximus lå i sengen, influenza. Newcastle på udebane var ikke ligefrem den kamp man ønskede at gå glip af. Der var dog ikke noget at gøre, han var hårdt ramt. Kampen var heldigvis en højprofil kamp og blev vist live i tv. Så han kunne se den fra sygesengen. I de 90 minutter glemte han kortvarigt sin elendighed, for det var en intens og tæt kamp, som holdet vandt med 2-1 og fastholdte sin plads i top-6.

Der lå han så i sygdomstågerne og fantaserede om det forjættede land, Premier League. En oprykning til Premier League ville løse alle hans problemer med klubbens dårlige økonomi. For det var virkelig noget der gik ham på, og skulle han vælge mellem at have influenza i flere måneder eller bøvle med klubbens økonomi. Så ville han 10 ud af 10 gange vælge influenzaen. For klubbens dårlige økonomi virkede nemlig som en uløselig opgave.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010