#23 – Den laaaaange romanDet har været nogle begivenhedsrige måneder i BIF, hvor et hæsblæsende transfervindue næsten tog pusten fra mig. Derudover skulle jeg holde tungen lige i munden hvad angår spillet på banen, for klubben havde nogle rigtig vigtige og spændene kval. Kampe til Champions League. Der venter en lang roman forude og magter man ikke det, så kan man gå i bunden af opslaget og lige få tingene i korte overskrifter.
Og vi starter med spillet på banen.
Jeg frygtede de mange ændringer i truppen ville koste på banen og det har da også været en noget blandet start i
Superligaen. Jeg forventer ikke at jeg denne sæson indhenter FCK men er ret sikker på, at jeg endnu engang napper 2.pladsen. Den lidt sløve start i Superligaen, betyder heller ikke en skid, for det store højdepunkt, det har været CHL kvalen.
Jeg syntes ikke jeg har været heldig i lodtrækning, det har været nogle svære hold, der er kommet op af bowlen. Jeg har mødt græske PAOK, tyrkiske Galatasaray og belgiske Club Brugge. Alle hver som en blev dog overraskede over, hvad BIF havde at byde på og jeg kom fortjent igennem
kvalifikationen og ind i det forjættede land, Champions League. Og her fik jeg heller ikke ligefrem nogen nem lodtrækning, for her trak jeg Liverpool, Real Madrid og PSV.
Og så til den laaange roman om sommers transfervindue og hvor skal jeg næsten starte. Lad os starte med defensiven. På målmandsposten ville jeg sælge Schwäbe men det satte en masse andre transfers en stopper for. Jeg ville ikke sælge mere med mindre jeg blev tvunget til det, for jeg ville gerne bevare harmonien i truppen. Så
Schwäbe er stadig holdets målmand og Peter Lange Gravesen er back up.
På venstre back positionen blev jeg i transfervinduets dødende timer tvunget til ændringer. Der kom bud på Jung fra Werder Bremen. Jeg solgte ham for 3,5 mio. £ og så skulle jeg ud og finde en ny venstre back. Valget faldt på den 17-årige Jesper Christiansen som kostede mig 1,2 mio. £ og han skal være back up for holdet nye førstevalg
Adam Sørensen, som jeg hentede tilbage i første sæson og som har udviklet sig rigtig fint.
På højre back skete der to ændringer. Først røg Nørrestrand en tur til Hamborg og kort efter røg han afløser Benjamin Jensen til Dortmund. Det banede vejen for
Oliver Olsen som nu er holdets højre back. Jeg kunne ikke finde en afløser for de andre, så jeg valgte at leje Oskar Buur i Wolves. Der var simpelthen ikke nogen backs jeg ville smide penge efter på en permanent aftale.
Som I kan se, så har jeg ikke vedlagt SS af alle spillere. Jeg gider ikke rigtig bruge tid på det, da det er en smule tidskrævende og jeg hellere vil bruge tiden på at game. Jeg har valgt SS af spillere fra den fortrukne start 11er. Nå men videre med romanen.
I det centrale forsvar er der sket to ændringer. Kabongo er rykke ned fra DMC positionen til den central forsvar og sammen med Christian Enemark udgøre B-kæden i det central forsvar. Jeg har købt en ung argentiner som går direkte ind i start 11eren.
Bruno Amione er kommet til og hentet for 2,4 mio. £. Han afløser Hermannsson som jeg solgte til Zaragoza for 1,8 mio. £. Amione skal udgøre den centrale forsvar med holdets nye viceanfører
Anton Skipper.
På ankerman positionen er det stadig
Jacob Christensen der sidder tungt på pladsen. Som back up for ham har jeg hentet en ung englænder i Norwich for 500k £. Zach Dronfield som er 18 år gammel. Han blev hentet da jeg rykkede Kabongo ned i forsvaret og sendte Kasper Jørgensen ned på reserveholdet. Planen var at sælge Jørgensen men ingen har budt på ham.
Den defensive kædeOg så til den offensive kæde der modsat den defensive, har fået en del andre roller, da jeg har skiftet taktik. Jeg spiller stadig med en Roaming Playmaker men salget af Lasse Vigen betød, at jeg skulle ud og finde en afløser. Det blev årets største indkøb, og hold nu godt fast. 5 mio. £ smed jeg efter Esbjergs
Mads Larsen. Han er holdets nye omdrejningspunkt, hvilket er et stort ansvar når man kun er 18 år. En spiller med hans potentiale forventer jeg dog kan løfte opgaven og skulle det svigte, så har jeg heldigvis Kaiser som back up.
I den nye taktik spiller jeg nu med en Wide Playmaker. Den rolle indtages af
Simon Tibbling som også er holdets nye anfører. Den nye rolle betød, at jeg skulle ud og hente en spiller som back up til den rolle. Valget faldt på en ung slovak på 18 år, som jeg købte for 500k £ og navnet er Peter Carnota. Ham kommer I helt sikkert til at høre om i fremtiden men lige nu, så er han kun en del af B-kæden.
Så er jeg gået over til at spille med 2/3 angribere. En Inside Foward og en Advanced Forward som hele tiden skifter positioner samt en Deep Lying Forward der central falder lidt ned i banen og sammen med Roaming Playmaker og den brede playmaker skal fodre de to angribere på længdegraderne. Jeg har valgt, at
Wilczek får rolle som angriberen der falder en smule ned i banen og som kan holde lidt i bolden. Nikolai Laursen er back up.
I roller som de fremadrettet angribere finder vi
Christian Tue og
Lucas Beltrán. Som back up for disse to er der to nye ansigter i truppen. For Hedlund og Lindstrøm er blevet solgt, da de ikke rigtig passede ind i mine nye taktiske planer. De to nye er Brøndby drengen Magnus Warming, der efter to sæsoner på lejeophold nu er klar til førsteholdsfodbold i BIF. Den anden er Aral Simsir som jeg har hentet i FCM for 750k £.
Den offensive kæde• Puha.. Det var en laaaaang omgang. Kort fortalt:
• Deltagelse i CHL gruppespil
• En masse nye spillere
• Satser på 2. plads i Superligaen
• God økonomi
• Spillersalg for
36 mio. £