#16 El Profesor en Japón

 

[Ninja777]

Nos vemos

Sergio havde taget rejsen væk, væk fra det hele. Han var flygtet. Flygtet i håb om at kunne gemme sig, og aldrig blive fundet. Med en undtagelse. Den eneste han gerne ville findes af, var en person som, han allerede havde givet et hint. Han havde givet hende 4 postkort inden han rejste. Han vidste ikke, om hun havde fanget hintet, men han håbede inderligt at hun havde. Hun hed Raquel og var hans store kærlighed, selvom de havde mødtes under nogle helt specielle omstændigheder, som der ikke var nogen grund til at komme nærmere ind på. Han var faldet pladask for hende, men selvom han elskede hende, var han blevet nødt til at forlade Spanien som han kom fra.

Det var ikke penge han manglede, slet ikke. Det eneste han manglede var kærlighed. Kærlighed fra Raquel. Han havde taget rejsen til asien, og han havde slået sig ned i Filippinerne. Måske midlertidigt. Måske for altid.

[Ninja777]

Reunión

Et år var gået og Sergio var blevet mere og mere utålmodig. Havde hun mon smidt de postkort ud? Eller havde hun ikke forstået det hint, han havde givet hende? Han frygtede det værste. Men som altid befandt han sig det samme sted, hver dag, fra morgen til aften, indtil han skulle i seng.

En dag, da han sad på det sædvanlige sted, hvor han i hvert fald havde siddet mindst 300 gange og bare ventet, hørte han en kvinde spørge på gebrokkent engelsk ”Excuse me. Do you have a charger? A charger please for the phone” – Tjeneren i baren, lod ikke rigtigt til at kunne forstå engelsk, og først da kvinden sagde ”battery” rystede tjeneren på hovedet.

Sergio havde imellemtiden kunne høre kvinden snakke, og hendes accent, som han var sikker på var spansk, fik ham til at lytte ivrigt efter. Han kunne kende stemmen, selvom det var på engelsk. Det var hende. ”Si es importante, puede usar el mio” (hvis det er vigtigt, kan du låne min) sagde han og tog sin hat af, så hun kunne genkende ham. Han kunne nærmest ikke være i sig selv af glæde over at se ham, og smilede over hele hovedet. Ligelede smilede hun. Hun havde fundet ham. Efter en lang tur fra Madrid til Filippinerne stod hun der foran ham. Endelig. Hvad kunne der ikke ske nu? 

[Ninja777]

La compra

Sergio havde altid været fascineret af de mange El Clasico kampe mellem Real Madrid og FC Barcelona, og selvom han var opvokset i Madrid, var han altså tilhænger af FC Barcelona, hvilket han havde hørt meget for i sine unge år. Grundet passionen for disse El Clasicos, vidste han hvad der i hvert fald skulle bruges penge på. Og det var fodbold.

Der skulle ske noget vildt. Det var ikke pengene der manglede, slet ikke. Han elskede asien, han elskede Spanien, han elskede fodbold og ikke mindst elskede han Raquel. Han havde hørt at der var en flok spanske spillere der nu havde sin gang i Japan. Det lød spændende synes han.

De tog til Japan. Nærmere betegnet Kobe. Her mødte de et par spanske spillere, om man kunne kalde dem legender, eller tidligere verdensstjerner, var op til en selv. Sergio vidste dog, at de var noget for sig selv. Noget af det bedste Japan havde set i forhold til fodbolden, i hvert fald i mange år, eller det bildte han sig selv ind, og mon ikke andre delte de meninger.
De introducerede sig selv til et par af spillerne. Andrés Iniesta og David Villa, måtte de fleste da kende, det gjorde i hvert fald både Raquel og Sergio. De kunne alle fire tale spansk, så det meste foregik på spansk. Sergio blev også introduceret for ejeren af fodboldholdet. Ejeren talte meget godt, om det spændende projekt der var gang her i klubben.

Sergio var blevet interesseret. Han måtte spørge Raquel om råd. Hvad mon hun synes.
”¿Qué piensas?” – havde han sagt til hende. Og han fortsatte ”¿Debería hacerlo?”
”Sí, hagámoslo” svarede hun.

Og sådan gik det til at Sergio Marquina brugte 1 milliard kroner på at købe fodboldklubben Vissel Kobe i Japan.

[Ninja777]

Español en Japón

Sergio havde et klart mål for klubben. At blive det bedste japanske hold.
Yderligere havde han i planerne, som allerede var godt i gang med at blive til virkelighed, Spansk blod i truppen. Spansk i Japan. Stod det til ham, ville alle 11 spillere i startopstillingen være fra Spanien, men det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre på grund af regler for udenlandske spillere.

Sergio skulle selv stå for alt, så meget det nu var muligt. Selv stille holdet, selv styre transfers, selv styre det hele. Det var trods alt hans egne penge, som han havde købt klubben for. Han kunne gøre hvad han ville. Han ville lave den spanske revolution i Japan, dog intet med krig og ødelæggelse, kun fodbold. Spansk dominans i Japan. Til det havde han allerede Andrés Iniesta, David Villa og den nye tilføjelse Sergi Samper.

Han havde dog også kærlighedslivet at holde styr på, men Raquel var helt med på at Sergio virkelig gerne ville det her, og hun synes virkelig at det var en fed plan. Sergio var god til det med planer. Denne plan burde også kunne lykkes. Raquel kunne snakke godt med spillernes hustruer, og de kunne hænge ud sammen. Det var trods alt noget lettere at blive integreret når man kunne snakke spansk med nogle andre mennesker, specielt når man ikke rigtigt forstod japansk.

Men mange fans og folk omkring klubben, tænkte hvem var ham Sergio egentlig?

[Ninja777]

Sergio Marquina

Men hvem var han så egentlig ham Sergio Marquina?

Ingen vidste så specielt meget om ham, ud over at han en dag var kommet forbi, hilst på et par spillere og besluttet sig for at købe klubben. Hvor han havde penge fra, vidste de ikke. Hvor meget han kendte til fodbold, vidste man heller ikke. Men man kan nærmest aldrig sige nej til et godt tilbud, kan man?

Det de vidste om Sergio var, at han var fra Spanien, han snakkede spansk, men var stadig velformuleret på engelsk også. Han var 44 år gammel, født i Algeciras i det sydlige Spanien, helt nede ved Gibraltar. Der havde han dog ikke boet længe, før familien flyttede til Madrid, fordi Sergios far fik et godt job. Derefter boede han og opvoksede han i Madrid. Fodbold var han stor tilhænger af, men som tidligere nævnt, foretrak han FC Barcelona fremfor Real Madrid.

Han var nærmest altid klædt i flot jakkesæt med slips, og så brugte han briller. Han havde fuldskæg, men ikke sådan et voldsomt fuldskæg som en viking, det ville hellere ikke passe til ham. Han var en meget sofistikeret type, der til tider godt kunne virke som en særling. Han holdt meget af at have helt styr på tingene, og helt styr på hvad der skulle ske. Han var god til det med planer. Endda også god til at få dem ført ud i livet. Han havde nærmest altid en plan b og c klar, såfremt plan a skulle blive spoleret af udefra kommende begivenheder, som han ikke selv var herre over.

Sergio havde intet tidligere fodbolderfaring, i hvert fald ikke hverken som manager eller træner, men han havde dog trods alt spillet det i sine unge år, og stadig fuldt med i fjernsyn, når han havde tid.

Men når han nu var så god til planer og til at få dem ført ud i livet, mon ikke at han så også havde en del planer for, hvad der skulle ske i Vissel Kobe?

[Ninja777]

Planear un

Sergio havde planer. Store planer. Som tidligere nævnt, ville han gøre Vissel Kobe til Japans bedste hold. Han ville investere i spanske spillere, for at kunne lave en startopstilling, med så mange spanske spillere som reglerne tillod. Ikke nødvendigvis fordi at japanske spillere var dårlige, men så synes han alligevel lidt, at der var kvaliteten i Spanien den smule højere. Han havde en klar plan for hvordan holdet skulle stille op. Planen var en 4-4-1-1, som skulle se ud som følgende.



 
Om holdet så havde spillerne til det, eller om der skulle handles ind, ville vise sig.

[Ninja777]

Jugadores extranjeros

Det stod hurtigt klart at holdet var fyldt med udenlandske spillere, hvorfor Sergio ikke rigtigt havde brug for at hente flere spillere, da de simpelthen bare ville ende uden for spillertruppen på grund af de gældende regler. De gældende regler foreskrev at der maks. måtte være 3 spillere fra udlandet på banen, mens en fjerde måtte være på bænken.
 
Sergio måtte se sig om efter forstærkning, og de skulle være fra ”hjemlandet”, hvilket betød at de ikke galt for at være udenlandske, selvom de ikke nødvendigvis var Japan. Man kunne hente spillere men qatarsk nationalitet eller thailandsk nationalitet, hvis man fandt en god spiller der.
Sergio måtte vige lidt fra den originale plan, og måtte på udkig efter andre spillere end med spansk nationalitet.

Sæsonen startede officielt 24/2 2018, mens der inden var arrangeret seks venskabskampe, med den første værende den 13/1 2018.
Inden denne kamp, var der ca. en måned, hvor Sergio og Raquel ville tage på lidt rundrejse i landet, blandt andet for at finde lidt nye spillere.

Men hvor fandt man lige dem i Japan?

[Ninja777]

Jugadores extranjeros

Turen efter spillere gik en del rundt. Segio havde selvfølgelig taget sin kæreste med, ja nu måtte de godt kalde sig det.
De var blandt andet taget et tur til byerne omkring Fuji, og der kunne de ikke undgå at se det flotte bjerg.

^{https://www.instagram.com/lostleblanc/}

Selvom der var lidt sne på toppen, var der stadig lidt sol.
De boede på et hotel lidt længere væk fra bjerget, men byen var kæmpe stor.
Sergio måtte dog stadig bruge lidt tid på at lede efter nye spillere, der kunne være med på holdet.

Det skulle dog ikke være arbejde det hele, og de boede ret flot, med en god udsigt.


^{https://www.instagram.com/lostleblanc/}

Efter at have tilbragt små 5 dage, uden overhovedet at have fundet noget talent i den store by, gik turen videre.

[Ninja777]

Jugadores extranjeros

Efter forgæves at have været en tur ved Fuji bjerget, var turen gået videre til Tokyo
 
 ^{https://www.instagram.com/lostleblanc/}
Tokyo var ikke en uinteressant by. I hele området omkring Tokyo boede der over 38 millioner mennesker, mon ikke et par af dem kunne være interessante i forhold til at forbedre holdet. I forhold til Spanien, hvor der boede ca. 50 millioner i hele landet, var Tokyos indbyggere noget vildt.
Og med den succes som Spanien tidligere havde haft, måtte det simpelthen være muligt at kunne finde lidt talent i byen.
 
^{https://www.instagram.com/lostleblanc/}
Der var bare så mange mennesker, overalt.
Ville det overhovedet være muligt at finde frem til fodboldstjerner, eller i hvert fald nogle der spillede fodbold og kunne finde ud af det. Hvor skulle Sergio lede? Var Tokyo den rigtige by at lede i?

[Ninja777]

King Kazu

Turen til Tokyo havde båret frugt. Sergio havde fundet lidt spillere. Nok mest bare som backup. Men det var trods alt ikke lige de spillere man forventede, at en klub der tænkte fremad ville investere i.

Men hey, Sergio var garant for gode handler, eller det mente han i hvert fald selv.

To spillere ”i deres bedste alder” var blevet hentet ind, som backup. Det var forventet at de skulle sidde på bænken for det meste. Begge to angribere. Den ene med 53 landskampe og 21 mål, herudover 539 kampe og 247 mål for klubhold. Herren hed Masashi Nakayama, og trods af alderen spillede han stadig med på topplan. Han var født 23. september 1967. Så i en alder af over 50, var han tiltænkt en bænkplads, til trods for at han dog stadig have udholdenhed og fart i støvlerne.
Den anden signing, som Nakayama faktisk havde spillet sammen med tidligere, da de begge spillede på landsholdet, var en mand som tidligere havde spillet for Vissel Kobe i 5 sæsoner fra 2001 til 2006, hvorefter han i 14 sæsoner havde tørnet ud for Yokohama FC.

En mand med over 750 kampe i sin karriere på seniorniveau, samt yderligere hele 91 landskampe og 56 mål til følge.
Han havde tidligere spillet i lande som Brasilien, Italien, Kroatien og Australien, men hovedsageligt havde den foregået i Japan.
Han kunne bryste sig at titlen som Asiens bedste fodboldspiller – dog fra 1993 – men som den første japaner nogensinde.
Yderligere blev han den første japanske spiller i Italien, da han spillede for Genoa fra 1994-1995.   
Manden kan dagen i dag bryste sig af at være verdens ældste professionelle fodboldspiller og indehaveren af titlen som verdens ældste professionelle målscorer.

Mandens navn er Kazuyoshi Miura, bedre kendt under navnet King Kazu og manden er født 26. februar 1967.



 

[Ninja777]

Primera mitad

De første venskabskampe var egentlig forløbet helt fint, det var blevet til 6 sejr i 6 kampe, med kun ét mål lukket ind og 17 mål scoret.
Men sådan skulle det desværre ikke helt gå i de første ligakampe, måske fordi man i venskabskampene ikke have nogle restriktioner på hvilke udenlandske spillere man måtte have med, så derfor havde holdet været domineret af spanske spillere. Der var dog trods alt 10 spanske spillere i truppen nu, men kun 4 af disse kunne bruges i ligakampene.

De første 13 kampe i ligaen, havde været en blandet fornøjelse for Vissel Kobe og Sergio. Pt. lå holdet på en kedelig 11. plads, med en statistik på 4-4-5 og kun 16 point. Sergio havde ikke helt haft held til at finde den rigtige opstilling, eller taktik der kunne virke.

Han havde forgæves prøvet en del.
Måske skulle han bare indse at det nok ikke var ham der skulle være træner?

[Ninja777]

¿Se acabó?

Sergio gik rundt i sit hus sammen med Raquel, og havde egentlig en fridag, hvor de skulle ud og spise på restaurant lidt senere.
Han gik og funderede over hvad han skulle gøre med holdet.

Skulle han ansætte en ny træner, som forhåbentlig kunne gøre det bedre end ham selv, eller skulle han selv prøve at redde holdet til en bedre plads. Han kunne ikke lige finde ud af hvad han ville.

Han snakkede med Raquel om det, og hun sagde at hun støttede ham, lige meget hvilken beslutning han måtte tage.

Holdet lå lige nu på en 17. plads og der var 17 kampe tilbage, Sergio var usikker på fremtiden for klubben og for hans trænerkarrierer.

Så hvad blev det til?

[Ninja777]

Hombre nuevo

Efter nøje overvejelser måtte Sergio indse, at han nok ikke var den rigtige mand til jobbet. Selvom han virkelig gerne ville det, havde han ikke nok erfaring.
Han gik derfor på jagt efter en ny. En ny der kunne overtage trænerposten efter Sergio. Gerne en der kunne komme hurtigst muligt. Gerne en der var fra Spanien, blot for at holde sig til lidt af konceptet.
Han kiggede alle aviser, og alle jobportaler igennem.

Et navn slog igennem. Et navn bed Sergio mærke i. Det var et navn som han kendte. Et navn som mange kendte. En mand som havde spillet i store spanske klubber, men var nok mest kendt fra sin tid i Real Madrid.

Fernando Morientes var manden.

Sergio kontaktede ham, og fortalte om mulighederne i Vissel Kobe. Fernando lød interesseret.

En uge efter kom Fernando på besøg og vist rundt, yderligere nåede han at hilse på et par af de spanske spillere, f.eks. Andres Iniesta, der så meget overrasket ud over Fernandos visit.
Det endte med at Fernando skrev under på at blive den nye træner, men på en betingelse, at Sergio tog Fernando som assistenttræner til at starte med.

Det gjorde han.

[Ninja777]

 

¿Dónde está usted?

Der var gået et par måneder og Fernando havde været under Sergios vinger som assistenttræner. Holdet havde klaret sig okay, og var egentlig klar til den næste kamp, men der skulle lige finjusteres det sidste.

Fernando var mødt op på træningsanlægget i god tid, for han ville egentlig lige høre Sergio om hvad han havde at sige før den næste kamp. Men Sergio var ikke kommet. Det lignede ikke ham. De fleste spillere var kommet, og havde så småt taget træningstøj på.
Fernando gik lidt undrende rundt og tænkte, at det var mærkeligt at Sergio ikke var kommet. Men mon ikke han kom lidt senere i dag så.

Tiden gik og spillerene gik ud på træningsanlægget. Der var ingen Sergio endnu. Fernando måtte sætte dem i gang med at træne.

Nogle af spillerne undrede sig også. De vidste at Sergio altid kom til tiden, til trods for sine spanske gener.
Fernando prøvede at ringe til Sergio. Men forgæves.

Hvor var han blevet af?

[Ninja777]

Lejos

For at forstå hvad der skete, bliver vi nødt til at skrue tiden langt tilbage. Tilbage til dengang Sergio boede i Spanien. Tilbage til dengang han måtte forlade landet.

Sergio Marquina havde i længere tid haft planer om noget stort. Han havde derfor gået rundt i mange måneder og lavet en plan, som han havde planlagt ned til mindste detalje. Intet kunne slå fejl. Han havde samlet en masse materialer, og fundet de nødvendige folk til ”jobbet”. Et job som ikke var et almindeligt job. Det var et job der skulle foregå i en bank. I Spaniens nationalbank midt i Madrid. Han havde fundet mennesker, som intet havde at miste. Mennesker som havde det fornødne kompetencer til at udføre dette job. Nemlig et bankrøveri.

Men ikke et normalt et at slagsen.

Planen var, at de skulle ind i banken, hvorefter de skulle blive derinde, mens de så trykte en masse pengesedler. De ville trykke så mange som muligt. Hele planen var planlagt ned til mindste detalje, og det var derfor Sergio havde fået øgenavnet El Profesor. Men på et tidspunkt, skete der noget, som gjorde at Sergio måtte tage flugten. Og det gjorde han så.

Han forlod landet.

Men tilbage til Japan og nutiden.

Klokken var 4 om morgenen, og Sergio og Raquel lå stadig i deres seng, da der lød et ordentlig brag. De vågnede med et sæt. Hvad skete der? De kunne høre fodtrin nede i entréen. Mange fodtrin. Nærmest en hel hær lød det som.
Sergio rejse sig op fra sengen og tog sin badekåbe på.

”Te quiero. Espero que no haya sido tu plan desde el principio. Espero que no haya sido así.”
(Jeg elsker dig. Jeg håber ikke at det var din plan fra starten af. Jeg håber ikke at det var dig)

Sagde Sergio mens han kiggede på Raquel.

Ind stormede politiet eller SWAT eller hvad man nu skal kalde dem. De fik lagt Sergio i håndjern, og lagt ham på maven, mens lød der ”You’re under arrest. You have the right to remain silent.” Sergio kunne lige nå, at se ud af øjenkrogen, at Raquel også fik håndjern på.

De nærmest slæbte ham ud i en politibil og han blev kørt væk.

Var det, det sidste man hørte til Sergio?