[24] Football's Coming Home

 

[MBJ]

England - Jamaica

Favoritværdigheden kunne jeg ikke løbe fra, og jeg følte mig så overbevist om en sejr, at jeg sendte hele b-holdet på banen.

Igen var der absolut ingen tvivl om, at jeg var det absolut stærkeste mandskab på grønsværen, men endnu engang lod målene vente på sig. Først i sidste minut af første halvleg fik jeg tilkendt et straffespark, som Dele Alli sikkert omsatte.

Efter pausen fortsatte dominansen, og jeg kom foran 2-0 efter 69 minutter, hvor Luke Shaw fandt Dele Alli på kanten af det lille felt med et præcist indlæg, og her svigtede Tottenham-profilen ikke.

Føringen blev udbygget 10 minutter senere, hvor Axel Tuanzebe var først over en løs bold i feltet efter et hjørnespark, og den store forsvarsspiller hamrede bolden i netmaskerne.

Et minut inde i overtiden fik Dele Alli fuldbyrdet sit hattrick, da han sparkede et langskud ind bag Randers-målmanden Reice Charles-Cook.

Startopstillingen: Gunn; Arthur, Tuanzebe, Holding, Shaw; Dier, Alli, Cook, Lingard, Nelson; Wilson

[MBJ]

England - Ghana

Jeg vidste, at ét point ville sikre mig førstepladsen i gruppen, og jeg var allerede sikret videre avancement, så jeg tog derfor en chance og stillede atter med hele b-kæden. Denne gang gik det dog knapt så godt.

Allerede efter et kvarter havde André Ayew scoret to gange, hvor mit forsvar havde set tvivlsomt ud.

Ghana bed rigtig godt fra sig, og jeg havde svært ved at bryde gennem deres solide defensiv, og derfor begyndte jeg så småt at frygte for et nederlag.

Jeg forsøgte at ændre kampen ved at sende Phil Foden, Jadon Sancho og Marcus Rashford på banen tidligt i anden halvleg, men trods et solidt pres formåede jeg ikke at vende kampen på hovedet, selvom Jadon Sancho fik reduceret et kvarter før tid.

Med nederlaget måtte jeg nøjes med andenpladsen i gruppen, og der venter sandsynligvis en sværere modstander nu.

Startopstillingen: Gunn; Arthur, Tuanzebe, Holding, Shaw; Dier, Alli, Cook, Lingard, Nelson; Wilson

[MBJ]

England - Frankrig

Det franske landshold er utrolig stærkt, og jeg var sur på mig selv over, at jeg ikke havde snuppet førstepladsen, men jeg var dog fortrøstningsfuld, for mine spillere var helt friske efter at have fået pause i to kampe.

Fra første fløjt var der ingen tvivl om, at jeg var ovenpå fysisk, og det ene angreb efter det andet hvirvlede ned mod Alphonse Areolas mål. Allerede efter seks minutter kom jeg også foran, da Dele Alli omsatte et straffespark, som Marcus Rashford havde fremtvunget.

På trods af spillere som Paul Pogba og Kylian Mbappé havde det franske landshold ikke meget at byde ind, og i stedet kom jeg foran 2-0 efter en times spil, hvor Oliver Skipp havde taget et løb med i feltet, hvor han sparkede en løs bold i netmaskerne.

Jeg fortsatte med at dominere massivt, og kort før tid fik jeg annulleret en scoring af Raheem Sterling på grund af offside. Alligevel er jeg dog klar til kvartfinalerne til VM.

Startopstillingen: Pickford; Alexander-Arnold, Gomez, Stones, Chilwell; Rice, Foden, Skipp, Sterling, Sancho; Rashford

[MBJ]

England - Portugal

I kvartfinalen ventede et stærkt portugisisk mandskab med stjerner som Joao Félix, Bernardo Silva og Gedson Fernandes, men igen viste jeg mig at være det stærkeste hold.

Føringen kunne jeg også tage efter 27 minutter, hvor jeg endnu engang fik tilkæmpet mig et straffespark, og Dele Alli var viste sig endnu engang at være iskold fra pletten.

Portugal bed sporadisk fra sig, og jeg begyndte langsomt at spille en anelse mere henholdende og skifte lidt defensivt ud. Derfor fik både Phil Foden og Raheem Sterling et hvil midt i anden halvleg.

I sidste ende kørte jeg sejren stille og roligt hjem, for min defensiv var som så ofte før helt fantastisk. Nu venter semifinalen.

Startopstillingen: Pickford; Alexander-Arnold, Gomez, Stones, Shaw; Rice, Foden, Skipp, Sterling, Alli; Rashford

[MBJ]

England - Brasilien

Jeg var ikke favorit til opgøret mod Brasilien, der flere gange har besejret mig i løbet af mine fire år som landstræner, og jeg fik da også en skrækkelig start på opgøret.

Allerede efter 10 minutter kunne Philippe Coutinho sparke et frispark direkte ind bag Jordan Pickford, som ikke så alt for godt ud i situationen. Otte minutter før tid fik jeg endnu en spand koldt vand i hovedet, da jeg ikke fik clearet et hjørnespark ordentligt, og i stedet kunne Everton sparke bolden i netmaskerne.

Straks gik jeg over til mere offensive backs, og jeg ændrede også til en mere offensiv mentalitet, og det gav bonus lige med det samme. Efter 45 minutter sparkede Dele Alli bolden i mål fra kanten af feltet, og fire minutter inde i overtiden af første halvleg fik Phil Foden også scoret, da han scorede efter et fladt indlæg fra Jadon Sancho.

Gennem hele anden halvleg pressede jeg gevaldigt for at få scoret endnu engang, og jeg kom tæt på, men det lykkedes mig ikke. Kampen gik ud i forlænget spilletid, og jeg begyndte at tænke på en eventuel straffesparkskonkur rence.

Fra bænken havde jeg dog ikke nogle spillere, jeg hellere ville have til at sparke end dem, der allerede var på banen.

Jeg besluttede mig for, at Dele Alli, Jadon Sancho, Trent Alexander-Arnold, Marcus Rashford og John Stones skulle være de første fem sparkere, men John Stones nåede aldrig at sparke, for både Fabinho og Danilo misbrugte deres forsøg.

Finalen venter nu forude, og jeg er kun et skridt fra at bringe fodbolden hjem til England.

Startopstillingen: Pickford; Alexander-Arnold, Stones, Gomez, Shaw; Rice, Foden, Alli, Sterling, Sancho; Rashford

[MBJ]

VM-finale mod Sverige

Hvordan det svenske landshold kvalificerede sig til VM-finalen, ved jeg ikke, men der var i hvert fald ikke tvivl om, at jeg var stor favorit til at vinde kampen.

Anført af Victor Lindelöf, Emil Forsberg og Alexander Isak startede det svenske landshold glimrende, men efter et kvarter overtog jeg kontrollen over kampen, og efter 27 minutter kom jeg foran ved finalens helt store profil Marcus Rashford, der fra kanten af feltet sparkede bolden i mål.

10 minutter senere blev føringen udbygget, da en løs bold efter et hjørnespark havnede for fødderne af John Stones, der hamrede bolden i mål. Jeg var i total kontrol, og efter en times spil fik jeg tilkendt et straffespark, som Marcus Rashford sikkert udnyttede.

Herefter kunne jeg stille og roligt køre sejren i land, og dermed kunne England endelig hjemtage VM-trofæet igen.

Football’s Coming Home.

Startopstillingen: Pickford; Arthur, Stones, Rice, Chilwell; Dier, Foden, Skipp, Nelson, Sterling; Rashford

[MBJ]

Målsætning nået

Da jeg startede spillet, havde jeg et mål om at vinde VM. Det lykkedes jeg med, og derudover vandt jeg også EM i 2020.

Alt i alt har det været et forrygende spil, hvor jeg har fået udviklet nogle af de mange engelske talenter, der har vist sig at være i stand til at slå til, når der har været store slutrunder.

Dette har samtidig været mit bidrag til blogkonkurrencen, og jeg håber, at I kunne lide, hvad jeg har lavet.