home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 22:43:03 whispers Omklædning... Hjørnespark
I dag kl. 22:13:03 AndreasNord Challenges Gæt en ...
I dag kl. 21:09:57 whispers Klubsøgnin... Olympique de Marseille
I dag kl. 20:32:08 Arberg Fodbold Real Madrid tråd
I dag kl. 19:45:30 Fynbo Challenges The SAF Challenge
I dag kl. 15:06:03 HulkOmaniA Omklædning... Brændte chancer!
I dag kl. 12:49:36 Enevoldsen Omklædning... Spørgsmåltråden
Antal Registrerede Brugere: 21023
  4 Brugere, 166 Gæster Online.

Indlæg: 1122840 over 30811 Emner
Nyeste Bruger: nagashanron
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2019
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Brøndby og verdensherredømmet
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] Udprint
Forfatter Emne: Brøndby og verdensherredømmet  (Læst 1544 gange)
Jonaspetersen93
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #15: 11 Jan 2019, 20:28 »

spændende og anderledes blog og selvom jeg ikke er fan af brøndby er jeg dog kæmpe fan af talentudvikling så følger helt sikkert med her
Logged

Tidligere: Baloo38

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #16: 14 Jan 2019, 16:51 »

I forhold til, at du fokuserer meget på samarbejdsklubber i dit savegame, hvor mange ligaer har du så med? Smiley
Altså som udgangspunkt har jeg bare haft de danske ligaer + top 5-ligaerne med, og så tilføjer jeg nationer alt efter, hvilke klubber jeg indgår et samarbejde med. Det vil sige, at jeg også har den sydafrikanske og chilenske liga med nu Smiley

Fed blog! Spiller også med BIF så følger med! :-)

Fedt Boerre, det er jeg glad for Thumbs Up

spændende og anderledes blog og selvom jeg ikke er fan af brøndby er jeg dog kæmpe fan af talentudvikling så følger helt sikkert med her

Det lyder godt! Håber du vil blive ved med at følge Smiley
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #17: 14 Jan 2019, 17:45 »


Brøndby vinder tæt mesterskabsduel
03.09.2020

Som overskriften nok indikerer, var kampen om mesterskabet væsentlig mere tæt i denne sæson. FCK leverede igen på et højt niveau, og de pustede os i nakken indtil det sidste. Vores 2-0-sejr over dem i tredjesidste spillerunde blev dog afgørende, hvorfor vi atter kunne tage os af førstepladsen. FC Midtjylland tog sig af tredjepladsen, og så var oprykkerne fra Lyngby ganske overraskende med i mesterskabsslutsspi llet.

Jeg ved ikke helt, hvorfor der ikke er større interesse for spillerne. Jeg formåede for fjerde transfervindue i træk at holde på de største profiler, og så har vi endda fået tilføjet Mikkel Damsgaard og Borja Fernández. Fernández afløser Jeppe Andersen, som jeg solgte til Heerenveen med en smule profit, selvom han ikke spillede meget i løbet af sæsonen.

Damsgaard var jeg meget i tvivl om. 24 millioner er stadig meget for en klub af vores størrelse, men han er et enormt talent og kan dække mange forskellige pladser, så jeg vurderede, at det nok skal blive tjent ind igen med tanke på, hvor mange år han har mulighed for at gøre en forskel i klubben - hvis han endda ikke sælges videre for et større beløb.

I Europa League kom vi ikke længere end til 1/16-finalen. Jeg var håbefuld, da vi efter 60 minutter af den første kamp mod Napoli var foran med 2-0 på Brøndby Stadion, men italienerne kom tilbage og fik 2-2, og på San Paolo blev vi kørt over og tabte 1-4. Men det var en god test for os, og dem får vi flere af i efterårets Champions League-gruppespil, hvor modstanderne hedder FC Barcelona, RB Leipzig og Lyon. Vi slog Sparta Prag ud i playoff-runden.


WITS
For første gang skal der også opdateres om samarbejdsklubben Wits, da jeg efter sidste sæson fik loadet den sydafrikanske liga, som nu har været med i en hel sæson i spillet - og det er gået ganske godt for Johannesburg-klubben. De sluttede på tredjepladsen i Premier Division, som ligaen hedder, og lavede klart flest mål af alle hold i ligaen.

Wits har sådan set også nogle udmærkede spillere. Phumlani Ntshangase er en habil midtbanespiller og har en fornuftig alder. Jeg har kigget lidt på ham, men de kræver en smule mere, end jeg vil betale, og det er desværre ulempen ved at bygge netværket op på denne måde. Når vi ikke ejer Wits, kan vi ikke bare betale dem et mindre beløb og så skyde nogle penge i deres klub. Vi bliver nødt til at betale det, de forlanger for spilleren, og det har indtil videre holdt mig fra at hente nogle af deres spillere.

Kobamelo Kodisang er også en mulighed, hvis han udvikler sig godt i løbet af de kommende år. Han er ikke god nok til at være andet end backup lige nu, men han er 21 år og kan måske blive aktuel i fremtiden. Jeg må dog sige, at jeg tvivler meget på ham.

Alexander Eve er derimod den, jeg har det klart bedste øje til. Han er 17 år, men er allerede en dygtig spiller, og jeg håber lidt på at kunne hente ham til næste sommer. Pengene blev brugt på Mikkel Damsgaard denne gang, og der var derfor ikke råd til at betale de 7-8 millioner, som Wits vil have. Og det er måske også meget fint, for så får han endnu et år til at udvikle sig, inden han forhåbentlig kan komme til Brøndby og udfordre Uffe Bech på pladsen som højre kant til næste sæson.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #18: 15 Jan 2019, 17:13 »


Brøndby udvider til Australien
10.10.2020

Det er under et år siden, at samarbejdet med Unión Española kom på plads, og nu har jeg fundet vores tredje samarbejdsklub. Jeg satsede på at udvide til Australien, og det er nu sket, idet Adelaide United er det nye medlem af netværket. Adelaide United blev grundlagt i 2003 og har siden 2005 spillet i den bedste australske række. I selvsamme sæson blev de endda også mestre. Bedriften blev gentaget igen i 2015/16-sæsonen.

Samarbejdet med Adelaide adskiller sig en smule fra de andre af slagsen. Med Adelaide får vi det hele. Vi har førsteret til at købe deres spillere. Vi kan få gavn af nogle af deres talenter på vores ungdomshold. Og vores tilstedeværelse i Australien kommer til at øge salget af merchandise.

Jeg kunne ikke finde nogen god grund til ikke at takke ja til denne mulighed. Australien er ovenikøbet en rigtig spændende størrelse, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at få rigtig mange spændende spillere fra Adelaide. Australien har et stort potentiale, og det kan vi med dette samarbejde være med til at indfri.

Alt i alt begynder vores netværk at se utrolig spændende ud, og jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvad næste skridt er. Kina er stadig en mulighed, men jeg er blevet mere lun på USA. Jeg vil også gerne i gang i Europa inden alt for længe, og det kunne være oplagt at finde en klub i Østeuropa, som producerer rigtig mange gode spillere, der ikke har mulighed for at spille på allerøverste hylde i deres hjemlige ligaer.
Logged

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #19: 15 Jan 2019, 20:39 »

Nu arbejder jeg godt nok hos fjenden, men god blog !

kunne du ikke overveje at skifte indholdet i indlægget med kommentaren "Det er sgu en fornøjelse at have dig med igen, Forlan Wink" - til at have en list med dine samarbejdsklubber ? Så er det nemmere at holde styr på
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

QuesT
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #20: 16 Jan 2019, 08:54 »

Ja, eller gøre det som det nederste i introduktionen.

Men ellers en dejlig og anderledes blog, selv om jeg ikke er fan af klubben overhovedet.

Men det er nu ret tit jeg ikke er det i de blogs jeg læser.
Men selv om jeg ikke er fan er sproget jo godt og indgangsvinklerne giver gode idéer i mit hoved Smiley
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #21: 16 Jan 2019, 18:12 »

Det er hermed gjort - og tak for de flotte kommentarer begge to Smiley
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #22: 16 Jan 2019, 20:26 »


Tredje mesterskab på vej?
01.02.2021

Så gik den ikke længere... vi har solgt en af vores største profiler, og det blev Simon Tibbling, som har forladt klubben denne vinter. Watford betalte 35 millioner for svenskeren, og med fire centrale midtbanespillere samt Mukhtar, Fisker og Damsgaard, som også kan bruges på midten af banen, frygter jeg dog ikke for bredden.

Vi er stadig med i tre turneringer, men det ændrer sådan set heller ikke på det helt store. Jeg overvejede at hente en erstatning, men jeg vil hellere gemme pengene til sommer. Eftersom vi formåede at spille os i Europa League med to sejre over Lyon i Champions League-gruppespillet, er jeg samtidig mere end tilfreds med vores europæiske præstationer, hvorfor jeg er klar til at satse alt på at genvinde mesterskabet, hvor FCK endnu ikke er hægtet af - også selvom vi har fået en fornuftig lodtrækning til 1/16-finalerne i form af HSV og møder AGF i pokalturneringens kvartfinale til foråret.

Af samme grund har jeg været tryg ved at skille mig af med Halimi, som gerne ville have mere spilletid. Kaiser ville gerne hjem til Tyskland, og han fik også sit ønske opfyldt. Röcker har næsten ikke spillet hele efteråret, og han blev solgt for at spare nogle lønkroner, da 17-årige Anders Ziegler ovenikøbet er begyndt at vise rigtig gode takter i midterforsvaret.

Ziegler har også fået scoret sit første mål for klubbens førstehold. Det samme gælder Sebastian Falch Roepstorff, som også har fået enkelte kampe på kanten for at aflaste Uffe Bech en smule, mens Flemming Madsen har leveret fine præstationer på backen.

Af de mere rutinerede kræfter har Mukhtar igen præsteret på et niveau, der retfærdiggør, at man kan kalde ham den bedste spiller i Superligaen, men jeg bliver nødt til at fremhæve vores forsvar. Vi har lukket bare 11 scoringer ind i 19 Superliga-kampe, og Nørrestrand, Gammelby, Hoban, Kabongo og Grøgaard har alle leveret stabile præstationer uge efter uge - og endda krydret det med scoringer og oplæg. Kabongo var vi også tæt på at miste til Hertha Berlin, men han var villig til at blive i Brøndby, som det også var tilfældet med Gammelby, der ellers blev forsøgt kapret af Malaga på transfervinduets sidste dag.

« Seneste Redigering: 17 Jan 2019, 16:41 af Roche » Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Brøndby og verdensherredømmet
« Svar #23: 17 Jan 2019, 17:04 »


Første europæiske samarbejde på plads
07.06.2021

Vi har udvidet i Europa. Jeg har fundet en klub i Spanien. Den hedder Unión Deportiva Almería S.A.D. og spiller i den næstbedste spanske række, hvor de har været siden 2014/15. Dengang sluttede man sidst i La Liga. Almería spillede også i La Liga i sæsonen inden samt fra 2007 til 2011.

I den første oprykningssæson sluttede klubben faktisk helt oppe på ottendepladsen, men den andalusiske klub har haft svært ved at finde fodfæste efter den seneste nedrykning til Segunda Division. Almería har flere gange været i fare for at rykke helt ned i den tredjebedste række og var senest bare syv point over nedrykningsstregen, selvom man sluttede som nummer 14 i 2019/20-sæsonen.

Men med vores nuværende størrelse in mente ser jeg Almería som værende det perfekte match. Midten af den næstbedste spanske række er et passende niveau til de største af vores talenter, som endnu ikke er klar til førsteholdet i Brøndby, og hvis alt går efter planen, kan vores udlejede talenter være med til at hæve niveauet i klubben og på sigt spille Almería tilbage i La Liga, hvor vores talenter kan blive udfordret yderligere.

Vi har også sikret os førsteret til at købe spillere i klubben, men det er egentlig ikke så vigtigt for mig. Det er heller ikke så vigtigt for mig, at Almería ikke er blandt de største producenter af talentfulde spillere. Nej, Almería er det sted, vi skal udleje vores egne talenter til, og det er mere eller mindre det eneste formål med samarbejdet. De største talenter skal udfordres, og det kan de blive nu.
Logged

Sider: 1 [2] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010