Kaotisk sommer efterfulgte kedeligt forår
02.09.2022
Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at gå i dybden med forårets resultater. Schalke 04 slog os ud af Europa League med samlet 6-7 i 1/16-finalen. Superligaen vandt vi igen suverænt. I år blev det med 19 point ned til FCK.
Mukhtar var atter den store oplevelse. 18 scoringer og 25 assists i 30 kampe er ekstraordinært, men der er åbenbart ikke nogen, der vil indløse han frikøbsklausul på 75 millioner. Det glæder jeg mig bare over, for han bliver svær at erstatte, selvom vi har spændende talenter på vej på den offensive midtbane.
Frederik Nørrestrand, Anders Ziegler og Mikkel Damsgaard var også virkelig stærkt spillende, og slutteligt måtte jeg også give efter og sælge den unge trio. Da buddene begynde at tikke ind, kom spillerne til mig og bad om et skifte, og jeg lovede dem, at de kunne forlade klubben, hvis tilbuddet var i orden. Damsgaard endte med at tage til FC Porto for potentielt 127 millioner, Nørrestrand til Hoffenheim for 122 millioner og Ziegler til RB Leipzig for 245 millioner.
Lasse Vigen ville også væk og blev solgt til Espanyol, fordi hans kontrakt udløber næste sommer. Uffe Bech røg også videre, og så blev Flemming Madsen, Andreas Pyndt, René Johansen, Mhlengi Bereng, Christian Enemark, Morten Frendrup og Sebastian Falch Roepstorff alle udlejet til Almería.
Fra vores spanske venner har vi til gengæld fået den talentfulde
Lolo Carmona. Det gav os samtidig mulighed for at udleje Xhanti Ntamo, som stod i skyggen af Mukhtar i sidste sæson, og som havde brug for mere regelmæssig spilletid. Vi betalte hans frikøbsklausul, som lød på 26 millioner kroner.
20-årige
Rasmus Osmanovski blev afløseren for Ziegler. Stopperen kommer til efter 45 kampe i Malmö FF og en enkelt kamp for det svenske landshold, og til prisen ser jeg ham som værende en fornuftigt erstatning, selvom Ziegler var et ekstraordinært talent.
Felix Beijmo hentede jeg omvendt ind som en mere erfaren erstatning for Nørrestrand. Han har tidligere spillet 34 kampe for Werder Bremen og 13 for Bayer Leverkusen.
Købet af
Ryan Johansson var som sådan ikke nødvendigt. Det bundede i, at jeg ikke var helt tilfreds med, at enten Borja Fernandez eller Domen Crnigoj skulle spille fra start ved siden af Højbjerg, hvis jeg ikke hentede en erstatning for Vigen ind - og det gjorde jeg så med Johansson, som i sidste sæson spillede 33 kampe i Bundesligaen for Kaiserslautern. 39 millioner måtte jeg slippe for svenskeren.
Alligevel var det sommerens sidste indkøb, som tog alle overskrifter, da
Rodrigo Pereira blev hentet for 82,5 millioner i LA Galaxy. Det var det klart største indkøb i klubbens historie, og jeg mente egentlig ikke, at 65 kampe, en scoring og 12 assists over fire sæsoner for LA-klubben samt to amerikanske landskampe var nok til at retfærdiggøre prisen, men jeg havde virkelig brug for en erstatning for Damsgaard - og Pereira passer perfekt til rollen.
Sæsonen blev heldigvis en stor succes for Wits, som formåede at
vinde mesterskabet efter nogle sæsoner, hvor man havde været lige ved og næsten. Fire point foran Kaizer Chiefs og med endnu en suveræn målscore sikrede de sig førstepladsen, mens Jabu Mdaka, Charles Dube og Simon Murray alle blev delte topscorere med ni scoringer hver.
Mdaka er også stadig en af Wits' mest interessante spillere. Han har nu lavet 30 mål i 78 kampe fordelt over tre sæsoner, og Porto blev meldt interesseret over sommeren. Jeg er stadig ikke helt overbevist, men jeg holder øje med ham lidt endnu.
Klubben har desuden fået nogle fine spillere i Abongiale Ngcoba og Nazeer Basadien, sidstnævnte den mest spændende, men de er også langt fra Alexandre Evre. Mindre kan selvfølgelig også gøre det, men selv Basadien kommer ikke til at blive meget mere end en fornuftig back up-spiller på sigt.
Adelaide kunne desværre ikke gøre Wits kunsten efter, men det var utrolig
tæt på. Guldkampen blev først afgjort i sidste spillerunde, hvor Manchester Citys legekammerater fra Melbourne tog mesterskabet med bare et enkelt point, men hvor klubben alligevel viste mig, at de er værd at satse på.
Klubben har også udviklet en virkelig spændende spiller i Aaron McDonald, som jeg faktisk skrev kontrakt med sidste vinter, og som skifter til klubben til næste vinter. I en alder af bare 17 år har han allerede fået sin debut på det australske landshold, og han går uden tvivl en stor fremtid i vente - og forhåbentlig med masser af kampe i Brøndby.
Aaron Nelson er også et udmærket talent, og Victor Pastrana kunne være en fin backup til højrekanten, men købt bliver de nok ikke. Så skulle det være for at tjene lidt penge på Nelson, som trods alt har spillet 31 kampe for en af Australiens største klubber, selvom han ikke er mere end 18 år gammel.
Almeria var langt fra at levere samme flotte sæson som Wits og Adelaide, om end jeg heller ikke havde forventet, at de skulle rykke op i La Liga. De klarede
med nød og næppe skærene i Segunda Division. Seks point over nedrykningsstregen sluttede de, og man var længe bare 1-3 foran Granada, som endte med at rykke ned. Mhlengi Bereng bidrog med tre scoringer og en assist i 17 kampe efter en langsom start på sæsonen.
Jeg købte Lolo Carmona, og der røg en ung forsvarsspiller til Valencia, hvorfor klubben er løbet lidt tør for talenter, der kan gøre sig gældende i Brøndby. Andoni Acacio er nok det bedste bud, men han mangler stadig utrolig meget på det tekniske og fysiske plan.
Klubben må derimod håbe på, at mere rutinerede kræfter som Hicham Khaloua og Sergio Aguza kan levere varen, og jeg tror egentlig også, at de kunne komme til at spille en lille rolle, hvis jeg hentede dem til klubben. De har begge et fint niveau og kunne sagtens gøre sig gældende i Superligaen, men deres alder taget i betragtning holder jeg mig nok fra dem.