home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 16:50:23 elalso Klubsøgnin... Manchester United
I dag kl. 15:28:54 Enevoldsen Klubsøgnin... Hvem skal jeg være?
I dag kl. 10:06:50 Gilly Klubsøgnin... Odense Boldklub
I dag kl. 00:05:46 szukizek Challenges The LP Challenge - Kar...
I går kl. 22:15:09 ernemann Spillersøg... Transfer/erfaring´s tråd
I går kl. 21:39:07 Bubbles Blogs #12 Hvidovre IF - De r...
I går kl. 21:13:22 Haps Omklædning... Spørgsmåltråden
Antal Registrerede Brugere: 21003
  9 Brugere, 163 Gæster Online.

Indlæg: 1121836 over 30745 Emner
Nyeste Bruger: martmart
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Returning
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: Returning  (Læst 2694 gange)
b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #30: 29 Aug 2018, 13:46 »

Ikke en så god 2.periode her i Championship, som den første del. Håber du får mere stabilitet, så der komme playoff kampe i spil Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #31: 29 Aug 2018, 21:55 »

Ikke en så god 2.periode her i Championship, som den første del. Håber du får mere stabilitet, så der komme playoff kampe i spil Smiley

Jeg tror, at du kommer til at kunne lide næste update Wink
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #32: 29 Aug 2018, 22:33 »



SUNDERLAND REJSTE SIG EFTER HULL-KOLLAPS // 26. JANUAR 2019

Sunderland led i sidste runde et sviende 0-5-nederlag til Hull, men lørdag var den nordengelske klub tilbage på sejrssporet, da Blackburn blev besejret med 1-0.

Sunderland har været helt suveræne i de seneste måneder, men i sidste weekend faldt mandskabet fra Tyneside helt fra hinanden og tabte med 0-5 mod Hull. Sunderland skulle derfor forsøge at rejse sig, da Blackburn lørdag kom på besøg på Stadium of Light.

Og det lykkedes ganske godt for Kasper Hjulmand og co. Efter et klassisk Sunderland-angreb tog unge Elliot Embleton bolden med til baglinjen, og englænderen, som er et produkt at klubbens eget akademi, slog bolden mod bagstolpen, hvor George Honeyman, der noget usædvanligt startede som venstrekant, i medløb kunne flugte bolden ind bag David Raya 31 minutter inde i opgøret.

Senere i halvlegen havde Joshua Maja ligeledes et forsøg på overliggeren, men hovedstødsafslutnin gen ramte oversiden af stolpen og gik ud til målspark.

Efter pausen formåede begge mandskaber at kreere chancer, de største til Sunderland, men det blev aldrig rigtigt farligt, og Sunderland kunne derfor tage tre vigtige point efter den forfærdelige kamp mod Hull i sidste weekend.

Med sejren spillede The Black Cats sig også fem point foran Aston Villa på andenpladsen, mens Stoke er seks point efter på tredjepladsen. Blackburn ligger nummer 19 med syv point ned til Sheffield United under nedrykningsstregen.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #33: 29 Aug 2018, 23:23 »



SUNDERLAND SLOG LEICESTER UD EFTER DRAMATISK FA CUP-KAMP // 24. MARTS 2019

Sunderland spillede sig søndag videre til FA Cuppens semfinale efter en dramatisk kamp mod Leicester, som måtte ud i forlænget spilletid for at finde sin afgørelse.

Efter sejre over Fulham, Nottingham Forest og Hull var Sunderland klar til FA Cuppens 6. runde mod Leicester, som havde spillet sig hertil via sejre over Oxford, QPR og Aston Villa. Opgøret skulle spilles på Stadium of Light, og for alle tilstedeværende blev det en oplevelse, man sent vil glemme.

Hjemmeholdet kom bedst fra land, da Manu García efter 28 minutter tog sig af et hjørnespark. Bolden nåede Tom Flanagan, der lagde bolden til rette for Chris Maguire, og kantspilleren passerede danske Kasper Schmeichel med et knastørt hug.

Den danske keeper havde ikke den bedste dag på kontoret, men Leicester-forsvaret var heller ikke altid lige behjælpelige. Efter 41 minutter slog Sunderland et veludført kontraangreb, som endte ud i, at Christian Capone kunne spille García alene med landsholdsmålmanden . Spanieren udviste stor koldblodighed og satte 2-0-scoringen ind via den ene stolpe.

Kasper Hjulmands mandskab var på vej mod en stor overraskelse og kunne gå til pausen med et rigtigt godt resultat, men Leicester var ikke med på idéen om, at det var opgørets underdogs, der skulle videre. Et lille kvarter inde i anden halvleg blev Demarai Gray spillet dybt af Jamie Vardy. Gray afdriblede Matthew Pennington på baglinjen, og med en afslutning fra en nærmest umulig vinkel passerede han Robbin Ruiter til stillingen 2-1.

Leicester var tilbage i opgøret, og de var bestemt ikke færdige. Seks minutter efter reduceringen var det The Foxes' tid til at slå kontra, og denne gang resulterede det i en James McCarthy-afslutning fra kanten af feltet, som Ruiter intet kunne gøre ved.

Leicester havde momentum, men Sunderland holdt stand i resten af den ordinære spilletid, og så skulle opgøret afgøres på yderligere 2x15 minutter. Her så Leicester fortsat ud til at have det største overskud, og gæsterne skulle også komme på 2-3 efter en fænomenal soloaktion af Rachid Ghezzal. Kantspilleren erobrede selv bolden lige uden for Leicesters eget felt, og herfra driblede han hele vejen ned til Sunderland-målet. Lee Cattermole forsøgte at stoppe Ghezzal undervejs, men uden held, og så var kampen pludselig vendt på hovedet. 2-3 efter 95 minutter.

Sunderland havde dog ikke givet op, og efter 109 minutter udmøntede et García-hjørnespark sig igen i mål. Denne gang kunne Flanagan dog afgøre det selv, da han nåede højest ved forreste stolpe og gjorde det til 3-3.

Opgøret nærmede sig en straffesparkskonkur rence, men Sunderland havde andre planer. Efter 113 minutter modtog indskiftede Bryan Oviedo bolden i venstre siden. Backen forsøgte at udfordre Adam Smith, og det gjorde han med stor succes. Den tidligere Bournemouth-spiller nedlagde Oviedo i feltet, og Chris Maguire blev sat til at sparke straffesparket. Schmeichel gik til den rigtige side, men skottens spark sad for yderligt, hvorfor kampen var blevet vendt helt på hovedet for anden gang. 4-3 var stillingen til Sunderland.

Et heroisk kæmpende Sunderland-mandskab formåede siden at holde Leicester fra fadet i de sidste syv minutter af opgøret, og The Black Cats kan dermed se frem mod semifinalen i FA Cuppen, hvor Sunderland møder Manchester City på Wembley.
« Seneste Redigering: 30 Aug 2018, 10:42 af Roche » Logged

Boxx
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #34: 30 Aug 2018, 10:10 »

The Black Cats kan dermed se frem mod semifinalen i FA Cuppen, hvor det er Manchester Citys tur til at komme forbi Stadium of Light.

spilles semifinalen ikke på Wembley ? Smiley Men super fede resultater du leverer!
Jeg kunne godt tænke mig lidt spiller statistik, hvis det kunne lade sig gøre
Logged

Følg mit save om Tottenham Hotspurs i bloggen Britain's Got Talent sammen med Broen og Manchester United

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #35: 30 Aug 2018, 10:44 »

spilles semifinalen ikke på Wembley ? Smiley Men super fede resultater du leverer!
Jeg kunne godt tænke mig lidt spiller statistik, hvis det kunne lade sig gøre

Du har selvfølgelig ret, Boxx. Det er rettet nu Smiley

Jeg har allerede lavet de resterende updates for sæsonen, så spillerstatistik kan der desværre ikke blive noget af i denne sæson - men jeg lover, at det er med fra den næste!
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Returning
« Svar #36: 30 Aug 2018, 13:24 »



KYNISKE BESEJREDE CITY OG ER KLAR TIL FA CUP-FINALEN // 27. APRIL 2019

Sunderland leverede en overraskelse af de større, da de lørdag slog Manchester City ud af FA Cuppen. The Black Cats er klar til finalen efter en 2-0-sejr over City.

Sunderland spillede sig i sidste måned videre til FA Cup-semifinalen efter en dramatisk sejr over Leicester, mens Manchester City bookede billetten til semifinalen via en imponerende 3-0-sejr over Arsenal, og de to mandskaber bragede lørdag eftermiddag sammen på et propfyldt Wembley.

Manchester City havde alle stjernerne med fra start, herunder blandt andre Harry Kane, Leroy Sané, Sergio Agüero, Kevin De Bruyne og Nabil Fekir, men det var Sunderland, som fik den bedste start på opgøret.

Et dårligt forsøg på en stikning af Bernardo Silva blev clearet af Mike van der Hoorn efter ni minutter, og Joshua Maja lykkedes med at få den lange bold under kontrol. Jack Baldwin og Lynden Gooch var hurtige om at komme i opbakning, og efter hurtigt kombinationsspil med førstenævnte, var det Gooch, som til sidst kunne sparke bolden ind alene igennem med Ederson.

Efter scoringen virkede Manchester City chokerede, og Carlo Ancelottis tropper skabte sjældent lidt. Sunderland kunne gå til pause med en 1-0-føring.

City kom bedre ud til anden halvleg, men de lyseblå fra Manchester havde alligevel brug for Sunderlands hjælp for at komme ind i opgøret. Efter 57 minutter fik Sergio Agüero en gylden mulighed for at udligne, da han skulle eksekvere det straffespark, der var blevet begået på ham af Tom Flanagan kort forinden, men argentineren svigtede fra ellevemeterpletten, da Robbin Ruiter læste Agüero og reddede forsøget.

Sunderland jublede, og City var pressede. Agüero og co. kunne slet ikke få spillet til at fungere, og efter 74 minutter endte endnu et boldtab i en Sunderland-scoring. Nabil Fekir var denne gang synderen, da han gav bolden til Dylan McGeouch med en sløset aflevering. McGeouch sendte Maja afsted, og angriberen lagde på kanten af feltet bolden til rette for Gooch, der kunne notere sig for sin anden scoring.

Manchester City havde i overtiden et hovedstødsforsøg på overliggeren fra Nicolas Otamendi, men over stregen kom bolden ikke, og Kasper Hjulmand kunne derfor glæde sig over at have ført sit Sunderland-mandskab til FA Cup-finalen, hvor Chelsea venter.
Logged

Sider: 1 2 [3] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010