home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 525 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  El viatge a Mallorca
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: El viatge a Mallorca  (Læst 26683 gange)
Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
El viatge a Mallorca
« : 08 Aug 2018, 13:55 »


És un sentiment




Mallorca hedder øen, Palma hedder byen, RCD Mallorca hedder klubben


Baleares (Club Deportivo Atlético Baleares) hedder byens ene hold, der har huseret i de lavere rækker i mange år. Man skal over 50 år tilbage for at finde klubbens højeste placering, hvilket var en 10. plads i La Liga 2 (Liga 1 2 3).

Men en anden historie finder man hos RCD Mallorca (Real Club Deportivo Mallorca, S.A.D.), der er byens andet og største hold. Holdet har eksisteret siden 1916, og har haft stor succes i spansk fodbold gennem årene. Klubbens storhedstid må siges at være i slutningen af 90’erne til starten af 00’erne, hvor klubber præsterede at slutte nummer 3 i La Liga og vinde Copa Del Rey inden for 6 år. Desværre har de senere år ikke været specielt succesfulde i klubben, på øen der er bedst kendt for sin turisme. Små 10 millioner turister besøger hvert år øen, hvor den største by og hovedstaden er Palma, med knap 450.000 indbyggere. Ikke mange turister tager et smut forbi holdets stadion Son Moix, der ligger lidt uden for selve Palma by. Det har plads til ca. 23.000 tilskuere og har været hjemmebane siden 1999.  Der er i gennemsnit ca. 6.000 tilskuere på det store stadion, hvilket ikke synes at voldsomt mange, men det er dog trods alt flest i forhold til de andre hold.
I klubbens storhedstid tiltrak holdet mange flere tilskuere, hele området og hele ø-gruppen De Baleariske Øer var stolte af at et hold derfra var nået så langt med op i toppen af spansk fodbold.

Af tidligere spillere bør nævnes Samuel Eto’o, der spillede i klubben fra 2000-04, og var med til at vinde sølvtøj. Han er desuden stadig klubbens all-time-high målscorer med 54 mål. Spilleren med flest kampe er målmanden Miguel ”The Beast” Ángel Nadal, der spillede i klubben fra 1986 til 1991, hvorefter han tog til FC Barcelona. I 1999 kom han tilbage til klubben og spillede frem til sin fodboldpension i 2005. 255 kampe blev det til i den røde Mallorca trøje. I en kort periode fra 2010 til 2011, var Miguel assistent for Michael Laudrup, da han var træner i klubben.
Yderligere bør nævnes spilleren Marco Asensio der er født og opvokset på Mallorca. Han spillede i klubben fra da han var 10 år til han blev solgt til Real Madrid for 3,5 millioner euro i 2015. 

Klubben måtte i sæsonen 2016/17 se sig slået ud af La Liga 2, og dermed for første gang siden 1980 ned i Segunda Division B. (Tredje bedste række). Her vil de komme til at møde byens andet hold Baleares, for første gang i 37 år.

Størstedelen af Mallorcas trup er fra Spanien, der er dog 8 ud af 29 som ikke er fra Spanien.

Klubben har brug for genrejsning, og vil for alt i verden gerne tilbage i La Liga. Folkene i og omkring klubben forventer som minimum en oprykning med det samme fra Segunda Division B til La Liga 2.

Er det muligt at få holdet på rette spor, og måske endda blive en fast del af toppen af La Liga, ligesom som for 16-17 år siden?



« Seneste Redigering: 09 Aug 2018, 17:00 af Ninja777 » Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #1: 08 Aug 2018, 14:44 »

Spændende hold - jeg glæder mig til at læse med! Opstemt
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #2: 09 Aug 2018, 01:14 »

Lyder spændende.. skal selv i gang med 8. sæson med Mallorca  Grin Thumbs Up Held og lykke Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
El viatge en vol
« Svar #3: 09 Aug 2018, 17:11 »


És un sentiment




El viatge en vol - Flyveturen


Han stod tidligt op, tog toget til lufthavnen. Han var i rigtig god tid. Han havde tid til at sidde og slappe af inden flyet lettede. På billetten stod række 1C. Han havde aldrig prøvet at sidde på forreste række før, så det var helt nyt for ham. Med ham havde han 2 tasker, eller det vil sige den ene havde han afleveret som bagage, selvom den kun vejede 6 kilo og han egentligt måtte have 14 kilo i den. plus 6 kilo håndbagage med. Der var ca. en time til at flyet lettede, og han sad bare med sit headset i og hørte musik. Han hørte selvfølgelig spansk musik, når nu han skulle til Mallorca. Han var ret vild med det spanske sprog, men kunne hverken tale eller forstå det, eller det vil sige han kunne højst et par linjer. Han kunne da i hvert fald bestille en drink eller øl på spansk, hvis han skulle få brug for det.
Flyveturen tog 3 timer. Han havde fået en fin plads. Ved siden af ham sad et kærestepar og deres lille barn, heldigvis var der intet barn der græd hele vejen.
Han brugte turen på at høre musik og slappe af.

Der var gået 3 timer, og flyet landede. Tiden var egentlig gået ret hurtigt syntes han. Nu skulle han ud og vente på sin bagage, og håbe at den kom hurtigt. Klokken var lidt over 20, og han var ret sulten. Heldigvis kom bagagen forholdsvis hurtigt, og han kunne begynde at lede efter en taxa eller bus for at komme til hotellet han havde bestilt hjemmefra.
Han fandt en taxa. Der var nok omkring 34 grader, men inde i taxaen var der kun 20.
Det tog ca. 15 minutter, og så var han ankommet til hotellet.
Han fik betalt for taxaen og gik ind for at tjekke ind. Han fik sin nøgle til sit værelse, eller det vil sige han fik sådan et par plastikkort, til at åbne døren med. Han fandt sit værelse og åbnede døren, stillede taskerne på gulvet og lagde sig på sengen. Han var lidt træt.
Han slappede af i små 15 minutter før han skulle ned og have noget aftensmad inden det var for sent, han havde jo bestilt all-inclusive, derfor havde han også fået et latterligt plastikarmbånd som han skulle gå rundt med i en uge.

Han gik ned og fik aftensmad, der var en del forskelligt at vælge i mellem. Der var nok noget til enhver smag. Han var nok oppe ved buffeten hele 3 gange, for man skulle jo have noget for pengene.

Efter aftensmaden gik han op i sin seng, og sov til klokken var 8.

Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
La visita a l'estadi
« Svar #4: 10 Aug 2018, 16:54 »


És un sentiment




La visita a l'estadi - Stadionbesøget


Et par dage var gået, og han havde endnu ikke været inde i hovedstaden Palma. Han boede på et hotel der lå små 5 km øst for Palma. Her havde han brugt tid på at gå rundt på strandpromenaden og ligget på stranden, så han var dejlig rød på det meste af ryggen. Han var bare en typisk turist, i hvert fald lige på det punkt. I dag skulle han dog til Palma. Han tog bussen derind, det kostede 1,5 euro, og tog små 30 minutter. Han stod af lige ved Plaça d'Espanya, som var lige ved siden af togstationen med veterantoget fra 1912 til Sóller. Dette ville han også prøve. Han gik ind og købte en returbillet, og en returbillet til Port de Sóller. Det kostede 32 euro for hele turen, men han kunne først komme afsted om 4 timer. I mellemtiden tog han endnu en bus, for han ville altså ud og se Mallorcas stadion Son Moix. Han tog bussen, men vidste ikke rigtigt hvor han skulle stå af. Da han kunne se stadion, sådan relativt tæt på, stod han af og gik resten af vejen. Han gik hen til fanshoppen, og spurgte om man kunne få en guidet tour. Det kunne man ikke. Det var åbenbart ikke noget man gjorde her. Ekspedienten sagde dog, at han var velkommen til at gå ind på stadion, så det gjorde han. Stadion var ret stort, når man sådan stod derinde. Og tænke på at dette stadion, skulle bruges af et hold der spillede i den tredje bedste række i Spanien, var urealistisk. Det var jo nærmest lige så stort som Brøndby stadion, der var desuden en løbebane rundt om, hvilket gjorde det til et stort stadion, selvom der ”kun” kunne sidde ca. 23.000 tilskuere. En sikkerhedsvagt kom og spurgte om det ikke var på tide at gå ud igen, da han mente at man ikke måtte gå rundt derinde. Den unge turist fra Danmark, fortalte at han altså var kommet helt fra Danmark, og at han altså bare måtte se dette stadion, specielt når han nu havde fået lov af ekspedienten i fanshoppen, måtte han altså lige gå lidt rundt og tage billeder, han skulle nok lade være med at gå på græsset. Sikkerhedsvagten udbrød ”Dinamarca”, ”Si” svarede han. Nu begyndte sikkerhedsvagten at fortælle en masse på spansk, som han ikke forstod. Det eneste han forstod var ”Michael Laudrup”. Sikkerhedsvagten tog den unge danske turist med hen til kontoret, og fortalte receptionisten et eller andet med ”Dinamarca” og ”Michael Laudrup”. Før han havde set sig om, var han blevet taget med ind i et rum, med billeder af alle trænerne, blot fordi han var fra Danmark. Der var nok ikke så mange danskere der besøgte dette stadion, specielt nu hvor sæsonen ikke engang var gået i gang endnu. Receptionisten kunne heldigvis lidt engelsk, så hun fortalte at det simpelthen var så sjældent at der kom en dansker herned, at nu måtte de altså behandle ham godt. De havde jo også haft en enorm ære i at have selveste Mister som træner, og var lidt kede af at han ikke fik længere tid end han gjorde. For sjov nævnte han, at de bare skulle ringe til ham hvis de manglede en ny dansk træner. Receptionisten grinte og fik hans nummer, og sagde at det skulle de nok, eller det var op til nogle højere oppe i hierarkiet.

Netop som det var sagt, så kom en meget velklædt mand ind ad døren, ”Hola Andy” sagde receptionisten. Det eneste sted han havde set navnet Andy, var præsidenten, der hed Andy Kohlberg. Det måtte være ham, han lignede ham. Andy hilste pænt på receptionisten og den danske turist. Hun fortalte at var fra Danmark. ”Ohh” sagde Andy, og nævnte også Michael Laudrup. Den danske turist blev nu taget med op for at se Andys flotte kontor, med udsigt ud over stadion, eller kontor var så meget sagt, det var nærmest en penthouselejlighed. Dette måtte være Præsident Suiten. Andy satte sig ned, og spurgte hvad der bragte ham til dette stadion. Til det svarede han, kærligheden for den spanske fodbold, kærligheden for hold der engang var med i toppen, kærligheden for hold der mangler genrejsning, kærligheden og passion for fodboldspillet.
Han afsluttede med ”És un sentiment, no?”


3 timer var gået på stadion og sikke en oplevelse tænkte han. Han havde mødt og snakket med selveste præsidenten, og derudover endda gjort et så godt indtryk på ham, at de havde udvekslet telefonnumre. Hvorfor kunne han ikke helt gennemskue, men det gjorde ham da intet at have telefonnummeret på præsidenten for RCD Mallorca. Tænk hvis han engang ringede, det ville være for vildt. Han måtte dog videre, da han jo havde et tog at nå. Han fik sagt farvel og Andy sagde ”See you later” med et smil og et glimt i øjet.

Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
La trobada amb el president
« Svar #5: 11 Aug 2018, 12:26 »


És un sentiment




La trobada amb el president - Mødet med præsidenten


Han havde nået sit tog, og var landet i Sóller. Det havde taget ca. 1½ time, og det var et rigtigt bumletog. Meget mere end et S-tog hjemme i Danmark. Men han sad lige nu i Port de Sóller, og kiggede ud over den smukke bugt. Der var vindstille og det så rigtigt flot ud.
Han nød stilheden og den flotte udsigt.
Forinden havde han gået rundt i et par timer i byen, og bare nydt hele området og alle de små butikker. Det havde taget små 2 timer at kommer til Port de Sóller fra Palma, så det ville det nok også tage at komme tilbage.
Han var taget til Sóller og havde en lille times tid til at gå rundt og kigge i denne by, inden han skulle videre med toget til Palma.
Der var mange små, og smukke gader, hvor der var ret stille og meget varmt.
På et tidspunkt var der dog noget der larmede, og det var hans mobil, der ringede. Det var Andy. Det var lidt mærkeligt syntes han, han havde jo lige været der tidligere i dag. Han tog den.
Andy ville gerne se ham igen. Helst hurtigst muligt. Han fortalte at han kunne være i Palma om 1½ time, hvis alt gik godt med veterantoget. Det var åbenbart ikke hurtigt nok mente Andy. Han tog sin bil, og så sagde at han var der om 20 minutter.

Ganske rigtigt, 20 minutter senere blev han hentet af den fedeste bil, han havde set længe. Den kunne vel dårligt nå at komme op i topfart på den korte tur og de dårlige veje.
De var kørt tilbage til Palma, og ind på Andys restaurant, som han åbenbart ejede.

Andy bød på rigtig god mad, og fortalte at der var jo en speciel grund til at de var kommet herind. Han havde gjort et meget godt indtryk på Andy, da de mødtes ude på stadion. Og at der var en dansker, der gik så meget op i fodbold og var kommet bare for at se Mallorcas stadion, uden nogen som helst grund, var Andy enormt glad for. Andy havde følt at der var noget særligt ved ham, den måde han snakkede om fodbold på. Andy måtte vide mere. Andy måtte simpelthen høre, hvordan en dansker kunne tænke sig at styre et hold som Mallorca helt frem til toppen af spansk fodbold. Andy ville have uddybet hvilken spillestil, taktik og hvilken slags fodbold, der kunne tænkes at skabe succes både på banen og udenfor banen.

Det blev en lang aften, og der blev mest snakket om fodbold og passionen for fodbold. Lysten til at få et tidligere storhold til at blive stort igen. Drømmen. Det var blevet sent og han skulle egentligt til at finde en bus hjem, men bedst som han var ved at sige farvel og ved at forlade restauranten, sagde Andy ”You know what. I have something for you”. Op af tasken hev Andy en stak papirer, og drejede dem rundt, så de kunne læses. ”From what I have heard, you seem like you could be the right man for this” sagde Andy. På forsiden af stakken stod ”Contract”. Det var en kontrakt om at blive manager for RCD Mallorca. Han sagde ”Oh, is this real? I would love the chance to do this” Det var ikke lige sådan at han havde planlagt sin uges ferie på Mallorca. Han læste det og skrev under med det samme.

De gav hånd og Andy sagde ”Congratulations, you’re now the Manager of RCD Mallorca. I hope you can make dreams come true”.

Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
I així comença
« Svar #6: 12 Aug 2018, 12:24 »


És un sentiment




I així comença - Og så begynder det


Mandag skulle han møde ude på træningsanlægget, hvor han skulle præsenteres for spillerne og staben. Han havde lige haft weekenden til at fundere over hvad han kunne sige. Præsentationen skulle foregå i et af klubbens konferencelokaler, der lå klods op af træningsanlægget. Han havde også brugt weekenden på at leje en lille lejlighed i midten af Palma by, så der var ikke så langt til træningsanlægget eller til stadion. Den var lidt dyr, men med en løn der hed 80.000 kr. (ca. 10.600 euro) om måneden, så var der rigeligt plads til at bruge lidt penge. Lejligheden kostede i hvert fald 8.000 kr. om måneden og var på 70 kvm. Desuden havde han købt en elcykel, så det tog ham kun små 15 minutter at komme til stadion eller træningsanlægget.

Det blev mandag, og han blev ringet op af chaufføren der ville komme og hente ham om 15 minutter. Det passede ham fint, for han var helt færdig og havde gjort alt klart. Printet diverse papirer og øvet sig. En lidt speciel dag var det jo alligevel. Han ville jo gerne gøre et godt førstehåndsindtryk på spillerne, staben og en eventuel presse.

Han nåede lige at snakke kort med Andy der fortalte at, der kun var spillerne og staben som han skulle møde i dag.

”Hello and welcome to this meeting” lød det fra præsidenten.
”We are gatherered here today, to present to you a new face in RCD Mallorca.”
”He is 24 years old, but don’t let the age fool you. He is an ambitious, well-spoken, hard-working, passionate, enthusiastic and energetic young guy from Denmark. From the first time I met him, I knew there was something speciel about this one.” Det var bare nogle af de ting Andy havde sagt, og han fortsatte lidt endnu. Hvor han efter et stykke tid sagde ”Let us welcome our new headcoach of RCD Mallorca Frederik Nørgaard” Der blev klappet. Frederik sagde ”Thank you very much Andy. It’s a honour to be here and getting this huge opportunity, that I never in my wildest dreams would have thought of. I hope that I, and with you by my side, can build something great in this club. I hope that we as a team can grow and reach the place where this club should be, which is La Liga.”

« Seneste Redigering: 13 Aug 2018, 16:34 af Ninja777 » Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Conferència de premsa
« Svar #7: 13 Aug 2018, 16:53 »


És un sentiment




Conferència de premsa - Pressemødet


Senere samme dag skulle han møde pressen. I mellemtiden havde Frederik dog haft tid til at snakke med spillerne og staben. Det stod klart for ham, at der var ret mange spillere til truppen, han havde dog ikke tænkt sig at tynde ud i den, før de hver i sær havde bevist hvad de kunne. De ville få en chance. Frederik havde efter nøje udregninger og meget research hjemmefra besluttet sig for en taktik.

En 5-1-2-1.
5 forsvarsspillere med wingbacks der skulle løbe både med frem og tilbage. De skulle hvis muligt løbe til baglinjen og lave indlæg. I midten af 5-backkæden skulle den ene forsvarsspiller skubbe lidt højere op og presse modstanderen.
På midten skulle holdet have én mand, en dybdeliggende playmaker. En stor opgave for en enkelt mand at være alene på midten. Men Frederik troede at det kunne lykkes.
De næste ville være 2 kanter, som skulle holde sig bredt, og evt. gøre plads til overlappende wingbacks. De ville også skulle lave noget defensivt arbejde, så den ene mand på midten ikke ville være alt for alene. Derfor er de valgt som supportrollen.
Til sidst men ikke mindst, 2 fremskudte angribere.

En taktik som skulle prøves, og som sagtens kunne laves om hvis det gik helt galt.

Han åbnede døren ind til pressen, og der blev klappet. Han satte sig på sin plads bag bordet med alle mikrofonerne. Han introducerede sig selv og fortalte lidt om hvad han synes at han kunne godt for denne klub. Ikke mindst hvad de sammen kunne opnå.

Spørgsmålene kom.
”Hi, welcome to this club. A few questions for you Mr. Norgaard. What tactic are you going to practice here? Have you thought of selling players, seeing your squad is quite big? And last but not least, do you speak any Spanish?” blev der spurgt om af en lokal presse.

Til dette forklarede Frederik, at der skulle spilles en 5-1-2-1 med fremadstormende wingbacks, og så fortsatte han ellers en gennemgang af taktikken. Frederik havde ikke noget i mod, at lade andre vide hvordan holdet skulle spille, for han var overbevist om at selvom de vidste hvordan holdet spillede, så skulle de nok klare det. Han fortalte at spillerene fik muligheden for at vise hvad de kunne, inden der blev tænkt på at tynde ud i truppen. Til spørgsmålet om Frederik havde lært noget spansk, svarede han følgende ”Yo no hablo español” med et glimt i øjet og pressen grinede.

Dagen efter pressemødet kunne man i den lokale avis se følgende forside.

Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Altes expectatives
« Svar #8: 14 Aug 2018, 16:51 »


És un sentiment




Altes expectatives - Høje forventninger


Bestyrelsen, fansene, og alle omkring den nye manager forventede som minimum en 1. plads og direkte oprykning op til La Liga 123. Der var derfor enormt pres på den nye mand, allerede inden han overhovedet havde spillet bare en enkelt træningskamp.

Han havde besluttet at hente tre nye ansigter til klubben i sommerens transfervindue. Det blev 2 nye forsvarer (Lopez, Hernandéz) og en ny angriber (Manel) hentet på en lejekontrakt med en købsoption på 2,5 mio. De to forsvarsspillere var hentet på fri transfer.

Der var aftalt 7 venskabskampe inden sæsonen gik i gang den 26/8 2017 mod Valencia B. De 7 venskabskampe bød for det meste kun på små hold, dog var der et enkelt hold der var større end de andre, nemlig Besiktas. Det blev til 7 kampe uden nederlag, 5 sejre og 2 uafgjorte.

Det var en fin start, for klubben og for ham. Nu stod han dog overfor de vigtige kampe af stor betydning. 

Kamp nummer 1 blev 1 – 1. Den første hjemmekamp på Son Moix var kamp nummer 2, og det var mod ingen ringere end Baleares, et rigtigt derby, for første gang i 37 år. Hele 21.132 tilskuere havde fundet plads den våde sommerdag klokken 12. En kamp der bød på lidt af det hele. Hårdt spil. Straffespark. Rødt kort. Og et par mål. Efter 34 min. kom Baleares foran 0 – 1 på et straffespark. Man skulle dybt ind i anden halveg for at finde mål nummer 2. Den erfarne spiller fra Mallorca, Salva Sevilla scorede efter 73 min. Kort tid efter dummede Mallorcas højre back sig og fik sit andet gule kort. Ud med ham. 2 gule kort på 12 min., han var vist blevet grebet af derbystemningen. Med en mand i undertal skulle Mallorca bare have tiden til at gå. Da dommeren fløjtede af, stod der 1 – 1. 21.132 tilskuere havde set det første derby i 37 år mellem de to klubber, og det var endt 1 – 1, efter omstændighederne kunne begge hold være tilfredse. 

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #9: 15 Aug 2018, 08:11 »

Fed blog, og altid sjovt med tidligere storhold Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #10: 15 Aug 2018, 20:57 »

Tak tak. (også i andre to indlæg jeg aldrig har fået svaret). Jeg blev nødt til at starte en blog med dette hold, efter jeg havde været på sommerferie i samme by. (så det hele er ikke fiktivt) Håber at læserne bærer over med den lidt lange indledning. Fremover bliver det mere fodbold. Smiley
Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #11: 15 Aug 2018, 21:03 »


És un sentiment




La temporada - Sæsonen


Der skulle gå 7 kampe før den nye manager fik sit første nederlag i klubben. Et udebanenederlag på 0 – 3 til Alcoyano. Herefter gik der hele 12 kampe før det næste nederlag. 0 – 1 til Badalona og efterfølgende tabte holdet 0 – 2 Atlhetico Bilbao i Copa del Rey.
Efter 17 kampe var statistikken 8-7-2, hvilket ikke var helt tilfredsstillende hos folkene omkring klubben, der efterhånden var træt af at se RCD Mallorca, ikke være klart på førstepladsen og i stedet rode rundt på en 4-5 plads, til trods for at holdet dog stadig var á point med de 3 andre. Drømmene blev kun værre af at det haglede ned over dem med skader, så meget at Frederik så sig nødsaget til at hente 5 nye ansigter til klubben. Det skete kort efter nederlaget til Badalona. Ind kom en ny målmand (Skender) pga. af en skade til førstemålmanden. En ny venstrekant (Novo), samt tre ny angribere (Erick, López og Espínola). Alle hentet på fri transfer. Erick var et talent, og ikke tænkt at kunne gøre forskel med det samme.

De næste 8 kampe bød på 7 sejre, og 1 uafgjort. Med 8 ud af 17 mål scoret af nyindkøbene.
Der var altså spillet 25 kampe og holdet lå pt. på førstepladsen, og havde kun ligget her i runde 24. og 25. Det varede dog ikke længe, og i runde 26 måtte klubben igen væk fra førstepladsen. 4 kampe uden sejr, 2 nederlag og 2 uafgjorte betød at det nu var 4. pladsen at klubben var på. Frederik havde stået forenden af planken, og var lige ved at blive smidt ud af døren. En fjerdeplads var ikke godt nok, selvom de fire øverste hold havde samme antal point. Et nederlag mere, og Frederik kunne være væk. Der var 9 kampe tilbage af sæsonen. 9 kampe til at redde Frederiks stilling og Mallorcas førsteplads.

Logged

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #12: 16 Aug 2018, 14:13 »

Uha uha! En ikke så sikker indsatst, håber du undgår fyring!!!!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #13: 16 Aug 2018, 17:38 »

Uha uha! En ikke så sikker indsatst, håber du undgår fyring!!!!

Ja det bliver spændende at se hvad der skete. (ps. jeg ved godt hvad der skete) I må vente til i morgen med afsløringen  Wink
Logged

Ninja777
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: El viatge a Mallorca
« Svar #14: 17 Aug 2018, 16:25 »


És un sentiment




El final - Finalen


Heldigvis viste holdet sig fra deres bedste side, og en slutspurt uden lige, der tog holdet fra en 5. plads i runde 30 til en andenplads i runde 36, med 6 sejre ud af 6 mulige. Det stod nu mellem Villareal B og Mallorca, hvem der skulle have førstepladsen. 2 kampe resterede, Mallorca vandt begge deres, det gjorde Villareal B ikke. Mallorcas bysbørn fra Baleares fik en 0 - 0 mod Villareal B, hvilket betød at Mallorca fik 1. pladsen og sikrede sig titlen og skulle nu spille playoffkampe mod Racing Santander.



Efter en overraskende med sikker sejr i første kamp, var der ikke meget at spille om i anden kamp. Det stod derfor klart at efter en sejr til Racing Santander i anden kamp, var det Mallorca der var videre. Nu stod der Murcia på blokken. 2 kampe skulle igen afgøre hvem der skulle op i La Liga 123 og hvem der ikke skulle.



Igen samme billede som Racing Santander. En sejr og et nederlag. De havde gjort det. Vundet ligaen. Fået oprykningen. De var klar til næste skridt på vejen.
En samlet sejr for Mallorca. En samlet sejr for manageren. En samlet sejr for dem alle.

Una victòria total per a tots ells.

Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010