home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 22:14:46 Nodiem Fodbold Brøndby IF tråden
I dag kl. 20:17:30 jskovc Omklædning... Konsortium planlægger ...
I dag kl. 18:10:17 Sunbao Omklædning... Update med op- og nedr...
I dag kl. 17:51:52 jakob95kp Klubsøgnin... FC Nordsjælland
I dag kl. 16:19:03 jepze Omklædning... Football Manager 2018 ...
I dag kl. 08:45:24 b0nb0n Klubsøgnin... Brøndby IF
I går kl. 21:27:53 DANzin22 Omklædning... FM18: Sjove/Interessan...
Antal Registrerede Brugere: 20912
  4 Brugere, 159 Gæster Online.

Indlæg: 1120007 over 30618 Emner
Nyeste Bruger: leetop2017
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2018
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Lübeck Lever
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 Udprint
Forfatter Emne: Lübeck Lever  (Læst 5695 gange)
b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #30: 08 Dec 2017, 08:15 »

Det er godt købmandsarbejde Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #31: 08 Dec 2017, 16:43 »



Forår 2020

Vi kunne ikke helt holde kadencen i foråret, hvor resultaterne svingede fra uge til uge. Vi var aldrig i nærheden af oprykning, men heller aldrig i fare for at rykke ned. Derfor endte det med en yderst tilfredstillende 7. plads. At vores rivaler fra St. Pauli samtidig rykkede ned, gør sikkert Lübecks-supporterenes glæde endnu større. Placeringen er i øvrigt den bedste placering i VfB Lübecks historie. Bum.



Sommer 2020

Som i kan se, skæppede vores 7. plads godt i kassen. Det kunne også ses på løn- og transferbudget. I den netop overståede sæson arbejdede jeg med et lønbudget på 250.000 kr. om ugen, men i den nye sæson får jeg 710.000 at gøre godt med. Samtidig har jeg også fået hele 21 mio. kr. at lege med på transfermarkedet. Jeg har dog valgt at spare på pengene og købe billige unge spillere og ellers hente folk på fri transfer.

Første mand ind var Nick Bennet, der blev hentet gratis i australske FFA COE. Hans tekniske egenskaber skal forbedres og han kommer aldrig til at vinde mange luftdueller, men jeg ser potentialet. Allerede i denne sæson vil han få masser af spilletid.

David Schneider blev hentet for 1,05 mio. kr. i Union Berlin. Han er en udviklingsspiller, og jer ser ham i det længere løb få en rolle i midterforsvaret. For selvom han også kan bruges på midtbanen, er han simpelthen for dårlig med bolden til det.

Blot 2.000 kr. betalte jeg for Alessandro Stocker i Rott-Weiss Essen. Det er kort sagt lidt af et scoop, synes jeg. Alessandro kommer næppe til at spille fast i denne sæson, men mon ikke det bliver til et par kampe og indhop?

Det dyreste indkøb i vinduet var italienske Sebastiano Illiano, der kostede 1,2 mio. kr. i Salernitana fra Serie B. Sebastiano kommer til at gå direkte ind på min min midtbane og får en nøglerolle i den kommende sæson. Jeg ser ham som et kæmpe talent, der kan få en stor rolle i VfB Lübecks fremtid.

En anden jeg har store forventninger til er Ibrahim Mohammed. Han kostede 940.000 kr. i spanske Gernika, og er i mine øjne meget mere værd end det. Ibrahim starter som tredjevalg i angrebet bag lejesvendene Skenderovic og Holm, men med den rette udvikling overhaler han dem snart.

I den kommende sæson planlægger jeg at spille med tre centrale midtbanespillere, og det kræver bredde. Derfor hentede jeg endnu et talent til pladesen i form af Dimitar Bankov, som Ludogerets slap for 600.000 kr. Fast mand bliver han ikke endnu, men potentialet ser ud til at være på plads.

Fast mand på midtbanen bliver Patrick Pflücke til gengæld. Den tidligere Dortmund-spiller er nemlig blevet hentet ind som kreativt omdrejningspunkt centralt. Han var gratis og er en ganske fin spiller, men jge har dog mine tvivl om ham på længere sigt. Han var den bedste løsning på nuværende tidspunkt, men mon ikke et af talenterne - som fx Bankov - kan overhale ham i fremtiden?

Hvis Pflücke bliver skadet eller ikke lever op til forventningerne, så ånder Alper Ademoglu ham i nakken. Ligesom Pflücke var han gratis, og ligesom Pflücke skal han være den kreative type på midtbanen.

Til sidst skriver Ibrahima Conté sig ind i rækken af tvivlsomme afrikanske løsninger til vores midterforsvar. Det er simpelthen bare svært at finde gode midterforsvarere, der er til at betale og som gider til Lübeck. Derfor må vi nøjes indtil videre, men Conté er heldigvis ikke helt dårlig.

Det giver en trup, der før sæsonstart ser således ud. Der er masser af talent, men selve niveauet er svingende. Samtidig er truppen meget ung, og det kan også give udfordringer. Jeg er dog glad for at se Roman Apel etablere sig i start-11'eren, mens Pero Milovic også er godt på vej.
Logged

Isolation

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #32: 08 Dec 2017, 18:45 »

Det var da absurt mange penge for en 7. plads i 2. bundesligaen !?!?
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #33: 08 Dec 2017, 18:52 »

Det var da absurt mange penge for en 7. plads i 2. bundesligaen !?!?

Præmiepengene i 2. Bundesligaen har altid været så høje i FM. I al den tid jeg kan huske. Til gengæld er der så ingen TV-penge.

Men ja. Det er virkelig mange penge. Det gør det relativt nemt at arbejde videre derfra og bygge et solidt fundament op.
Logged

Isolation

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #34: 08 Dec 2017, 19:06 »

Tror SønderjyskE skal overveje at tage plads i det tyske
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #35: 08 Dec 2017, 20:44 »

Lækker og spændende blog. Veludført Smiley
Logged


Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #36: 09 Dec 2017, 13:28 »


EFTERÅR 2020


DFB-Pokalen er en turnering, jeg først fik adgang til efter oprykningen til 2. Bundesliga. I sidste sæson trak jeg Bundesligamandskabe t Freiburg i første runde og tabte eftertrykkeligt med 1-4. Denne sæson var lodtrækningen mere nådig mod Lübeck, og op af hatten kom TV Askania Bernburg fra Oberliga Nordost. Kort sagt et hold vi skulle slå.

Jeg besluttede mig derfor også for at bruge reserverne i denne kamp. Der blev blandt andet debut til akademispilleren Pero Milovic, og han skulle kun bruge 10 minutter på at sætte sit præg på kampen. Et hjørnespark blev slået ind i feltet og endte efter lidt klumpspil hos ligeledes debuterende Ibrahim Mohammed. Han lagde uden tøven lagde bolde til rette for Milovic, der tordnede sit første mål for Lübeck i kassen. Efter en halv time kunne Alessandro Stocker notere en assist på et flot langskud af venstrebacken Wallenborn, og blot få minutter senere øgede Ibrahim Mohammed til 3-0 med endnu en debutantscoring fra en spids vinkel. I starten af 2. Halvleg slækkede vi lidt på koncentrationen og Bernburg kunne reducere på et straffespark. Kampen havde dog sat sig og i overtiden kunne Dimitar Bankov let sætte en sidste streg under en sikker sejr.



Helt så let skulle anden runde ikke blive. Frankfurt kom på besøg på Stadion an der Lohmühle, og selvom begge hold spiller i 2. Bundesliga var gæsterne favoritter. Kampen blev da også ren kamp for overlevelse. Frankfurt sad på det hele, og vi skabte intet udover problemer for os selv. Tydeligste eksempel på dette kom efter 34. minutter, da Alessandro Stocker klodset nedlagde Shibasaki i udkanten af feltet i en eller ufarlig position. Straffespark til Frankfurt. Borja Iglesias gik til bolden, sparkede til venstre og... blev reddet af Johannes Brinkies! Lübeck hang på, men kun med det yderste af neglene, og sådan skulle det fortsætte. Heroisk forsvarsspil, gode redninger fra Brinkies og ikke ret meget offensivt fyrværkeri. Hele vejen til slutfløjt og forlænget spilletid. Her forstsatte problemerne, men efter 100 minutter skete det utænkelige. Ibrahim Mohammed slog en befrier fremefter i blinde og så løb Noah Jean Holm fra hele Frankfurts forsvar og tæskede bolden ind til slutresultatet 1-0!



Så stod den på Bundesligamodstand. En tur til Hannover på udebane foran 45.000 tilskuere. Før kampen spurgte pressen ind til min kantspiller Elias Huth, der tidligere tørnede ud for netop Hannover, men kun nåede en enkelt kamp for deres førstehold. Han havde noget at bevise, og det gjorde han efter kun 16 minutter. Sebastiano Illiano sendte en svævende bold afsted på tværs gennem feltet og op steg Elias Hut, der sendte bolden i mål med et dykkende hovedstød til fjerneste stolpe. Det gav selvtillid og Lübeck spillede pludselig noget af det bedste bold, de havde gjort i hele sæsonen. Det gav pote. Efter 44 minutter kunne Meris Skenderovic nemlig løbe bag om Hannovers forsvar på en smuk stikning og uden problemer gøre det til 2-0. Overraskelsen lurede. Efter pausen blev det dog hurtigt rent overlevelse. Efter 55 minutter kunne Mark Uth reducere på en ripost fra nært hold, og så blev kampbilledet vendt på hovedet. Favoritterne fra Bundesligaen pressede og pressede, men blev aldrig rigtig farlige. Lübeck holdt stand og sensationen var i hus. Kvartfinalen og et møde med Wolfsburg på Stadion an der Lohmühle venter.






2. Bundesliga - December 2020



« Seneste Redigering: 09 Dec 2017, 13:35 af Sarl » Logged

Isolation

Gracjan
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #37: 09 Dec 2017, 21:33 »

Lyder fedt! Jeg har selv startet op med Lübeck, mener at jeg læst din blog fra, hvad 2009? hvor du også skrev en blog og siden da har jeg prøvet mig ad med Lübeck!
Logged

Oh when the Spurs go marching in,
Oh when the Spurs go marching in,
I wanna be in that number,
Oh when the Spurs go marching on.

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #38: 11 Dec 2017, 18:32 »



Det er længe siden, jeg har opdateret. Der er faktisk gået et helt år i spillet siden sidst. Jeg har simpelthen bare spillet løs og negligeret bloggen. Den slags sker, men nu vil jeg kort indhente det forsømte. Sæsonen 2020/21 blev langt fra lige så succesfuld, som vores første sæson i Bundesligaen. Omvendt var vi heller aldrig i nærheden af nedrykning og endte på en fin 13. plads. I DFB-Pokalen røg vi som forventet ud til Wolfsburg med et nederlag på 2-4.

Efter sæsonen investerede bestyrelsen endnu en gang i udvidelse af klubbens faciliteter. 27 mio. kr. postede de i bedre ungdoms- og træningsfaciliteter . Samtidig fortalte bestyrelsen mig, at man havde begyndt at undersøge mulighederne for et nyt stadion med plads til 15.000 siddende tilskuere. Planerne er dog i så indledende en fase, at meget kan nå at ske endnu.



Som i nok kan regne ud er jeg allerede halvvejs gennem 2021/22-sæsonen, og i år satser jeg lidt større. Det afspejles på indkøbene, hvor jeg denne gang har brugt hele 11 mio. kr. Som altid er købene dog for langt de flestes vedkommende unge talanter, der kan udvikle sig med klubben og sælges videre med profit og videresalgsklausule r. Det giver en ung og spændende trup, der ser således ud. Fint niveau og spandevis af potentiale. Spørg endelig efter screenshots, hvis i vil.

Blandt indkøbene har jeg et soft spot for John English. Åh det navn, altså. John kom til klubben fra Manchester for ingenting og han burde blive en stjerneangriber i klubben. Sådan er det ikke gået med kun et mål i 11 kampe, men jeg tror på ham.

Vinduets størtse scoop var dog den blot 17 år gamle Daniel Schreiber. Sikke et talent! Jeg har længe luret på Daniel, men følt han var udenfor min rækkevidde. Men af uransagelige årsager valgte Karlsruhe ikke at forlænge hans kontrakt. Jeg slog til og hentede klubbens måske største talent for ingenting. Schreiber udvikler sig allerede fremragende og viser også fint niveau i 2. Bundesliga. Syv mål og otte assists i 16 kampe er ganske glimrende, når man kun er 17 år.

De mange indkøb kan også ses på stillingen i 2. Bundesliga. For første gang siden oprykningen spiller VfB Lübeck nemlig med i toppen af tabellen. Præcis halvvejs gennem sæsonen ligger vi nemlig på en højest overraskende førsteplads. Venter oprykningen lige om hjørnet?

Logged

Isolation

Erzael
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #39: 11 Dec 2017, 21:22 »

Nogle vilde talenter, du får hentet til klubben. Schreiber ser ud til at blive guld værd Smiley
Logged


Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #40: 16 Dec 2017, 12:49 »



Lad os bare sige, at foråret ikke blev lige så godt som efteråret. Lad os også bare sige, at det ikke betyder noget. 63 point kom vi op på i alt, og det var lige præcis nok. VfB Lübeck skal for første gang nogensinde spille i Bundesligaen. Største profil var Daniel Schreiber, der med 15 mål og 11 oplæg i 31 kampe i den grad viste sig som årets bedste indkøb. Han er klar til Bundesligaen, men om resten af klubben er, ved jeg ærligt talt ikke. Vi får se.

Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #41: 17 Dec 2017, 16:35 »



2022/23:

Første sæson i det fineste selskab er overstået. Det blev aldrig rigtig godt, men heller aldrig helt skidt. En 2-1 sejr på udebane over rivalerne fra HSV og en 3-2 sejr over Dortmund hjemme på Stadion an der Lohmühle var højdepunkterne. Et 0-3 nederlag mod Düsseldorf og pokalexit mod Frankfurt var lavpunktet. Der var dog ingen hold, der ydmygede os, som jeg ellers havde frygtet.

Alt i alt endte vi med 45 point og en lun 10. plads. Det giver en solid pose præmiepenge på 369 mio. kr. Dem kan vi sagtens bruge og for første gang nogensinde har jeg et transferbudget, der kan konkurrere bare en smule med klubberne på dette niveau.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #42: 18 Dec 2017, 15:52 »



Start-11'er - 2023/24





Spillerprofil                         Spillerprofil                        Spillerprofil


                                                                                     

Spillerprofil                                                                                                             Spillerprofil



Spillerprofil                         Spillerprofil                        Spillerprofil



Spillerprofil                    Spillerprofil
« Seneste Redigering: 18 Dec 2017, 15:54 af Sarl » Logged

Isolation

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #43: 19 Dec 2017, 12:07 »

Flot 1.sæson i 1.Bundesliga. Det er sgu sejt Smiley

Det er et fedt hold du har skrabet sammen, glæder mig til den svære 2.sæson, tænker det bliver en kamp der ender med europæiske pladser Opstemt
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Lübeck Lever
« Svar #44: 19 Dec 2017, 13:02 »



Sikke en sæson. En sprudlende offensiv og en defensiv der lukkede alt for mange mål ind. Det bliv til 69 mål og kun Leverkusen, Dortmund og Gladbach scorede flere. Til gengæld lukkede vi også 55 mål ind og det er aldrig tilfredsstillende. Man må dog sige at VfB Lübecks kampe har været underholdende i denne sæson.

Til slut endte det med en 5. plads og dermed direkte kvalifikation til Europa League. Jeg burde være ovenud tilfreds, men... Bayern tog Champions League-pladsen med sølle to point ned til os. En pointforskel som vi burde have udlignet og mere til. I tredjesidste runde tabte vi nemlig 1-2 til allerede nedrykkede Frankfurt. Et nederlag, der i bagklogskabens lys kostede os en tur i Europa fineste selskab. Det er de små marginaler, men sådan er det, når ens hold har en gennemsnitsalder på kun 22 år.

En anden skuffende ting var vores pokalexit i anden runde. Her røg vi ud med et 3-5 nederlag mod HSV. Det er altid skidt at tabe til rivalerne, men resultatets cifre fortæller meget om vores sæson. Målfest. Ustabilt.



Jeg elsker Daniel Schreiber. En Lübeck-legende i svøb. Med 25 ligamal blev han holdets topscorer i denne sæson, og han bliver bare bedre og bedre. Kigger man på antallet af chancer han kommer til, burde han dog score endnu flere. Det er en fornøjelse at se ham oversprinte forsvaret gang på gang, og det er ikke for sjov, at han i spillet udråbes som "den nye Jürgen Klinsmann". Angrebspartneren Leonardo Pintos imponerede også med 14 mål og syv oplæg i 28 kampe. Der er masser af fremtid der.

Mit hold er i den grad ungt og talentfuldt, og jeg ser en stor fremtid for mange af mine spillere. Det er dog uden tvivl i defensiven, der skal oprustes, hvis Lübeck skal nå den absolutte top. Både taktisk og på transfermarkedet. Vi må se, hvad jeg kan gøre.

Logged

Isolation

Sider: 1 2 [3] 4 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2014, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010