AS Roma

Godt nok længe siden jeg har fået fortalt om mit eventyr i den italienske hovedstad… 3. sæson stod for døren, og som forsvarende mestre i både den hjemlige liga og i Champions League var der rigeligt at se til. Der skulle handles, for ellers måtte jeg se det som være mere end svært at gentage noget der bare lignede sidste års bedrift! Og det blev der. Overskuddet fra forrige blev brugt, så mens Emerson røg til Manchester City for 450 mio. mens der kom spillere til for ca. 890 mio. Dog flere gode handler imellem synes jeg selv! Moise Kean, Felipe Anderson, Bentaleb og Tierney for at nævne nogle stykker.

Transfers sæsonen 19/20

Bredden blev dermed styrket væsentligt, og der var nu betydeligt mindre forskel på A- og B-kæden. Noget jeg værdsætter, især når de unge skal i spil. Så er det bare vigtigt at B-kæden godt kan bære de unge.
Taktisk kører jeg bare videre, efter en sæson der var næsten perfekt, har jeg tiltro til den forsat vil fungere.

Formation

Turneringer
Den italienske Supercup: Vi startede sæsonen mod Napoli. Bagud efter blot 2 min, men så vendte drengene det rundt til 2-1 efter blot 21 min. Herefter var vi i fuld kontrol og kørte vel egentlig en alt for smal sejr hjem.
Europæiske Supercup: Olympique Lyonnais var modstanderen, og endnu engang blev det Dembele der var den afgørende spiller for os. 2 mål og en stensikker 2-0 sejr!

Serie A: Ubesejret igennem ligaen, et point mindre end året før, og med tre mål mindre lukket ind. Det er svært at være utilfreds. Og stadig med 18 point ned til nr 2… Jamen man bliver aldrig træt af at kigge på den slags jo!

Serie A

Pokalturneringen: Genoa, Entalla og Carpi blev knust inden i vi i finalen slog Napoli med 2-0 på mål af Dembele. Ingen slinger i valsen, hvor B-kæden bar det meste frem.

VM for klubhold: Sejr over de forsvarende afrikanske Champions League mestre på 6-1 vinder om en kamp der aldrig skulle være spillet. Der er ganske enkelt for stor forskel i niveau, og hvis det ikke var fordi det er noget der tæller med i den perfekte sæson, ja så kunne min u20 hold fandme spille den turnering…

Champions League: Gruppespillet mod A. Madrid, FCK og PAOK gav 6 sejre og en målscore på 21-3. Ingen slinger i valsen, og med det held der skal til trak vi Feyenord i 1. runde. Samlet sejr på 6-1 inden der stod engelsk fodbold og Arsenal på menuen. 6-3 samlet og så var billetten til semifinalerne i hus. Her mødte vi Juventus, hvor vi kun lige slap igennem nåleøjet på reglen om udebane mål. Juventus var ganske enkelt bedre end os i 2. kamp, og havde Moise Kean ikke scoret til 2-0 i 96. min i første kamp, var vi røget ud. Finalen blev mod Manchester City, der bl.a. havde købt Dybala. Men den unge argentinske stjerne spillede en forfærdelig kamp, imodsætning til sin franske angrebskollega i den smukke røde trøje, der kunne lade sig hylde som kampens spiller og topscorer i Champions League efterfølgende! 14 mål blev det, imponerende!

Dermed kunne vi fejre intet mindre end 6! ja hele 6 trofæer. At nå dertil i 3. sæson er jeg mildest talt overrasket over, men taktisk må jeg have ramt noget rigtigt… Motivationen fremadrettet skal være den ultimative perfekte sæson, lutter sejre! Og så self. Talentudviklingen! Det er noget at det jeg elsker allermest i FM!

CL 19/20 knockoutrunderne