home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
06 Nov 2024, 11:45 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
04 Nov 2024, 21:45 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
10 Okt 2024, 15:45 Svartowiz Skadestuen Spil uden Steam
Antal Registrerede Brugere: 23448
  1 Bruger, 500 Gæster Online.

Indlæg: 1132944 over 31381 Emner
Nyeste Bruger: centuryregaliablr
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Challenges
| | |-+  Kategori: Mine FM17 saves
| | | |-+  Den tilfældige legeplads, samt holdet jeg elsker at hade!
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Den tilfældige legeplads, samt holdet jeg elsker at hade!  (Læst 2170 gange)
Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Den tilfældige legeplads, samt holdet jeg elsker at hade!
« : 19 Okt 2017, 19:53 »

Jeg vil da også lige give lidt lyd fra mig - det er efterhånden ved at være et par måneder siden jeg har haft rigtig god tid til at sætte mig ned og skrive noget sammenhængende på FMF, men den skal lige have et nyk her inden FM18 skal installeres og spilles på samme måde som FM17 - som har vist sig at være en langt bedre opdatering af FM end de fleste forgængere - efter min mening.

Jeg har som flere andre forsøgt mig med forskellige hold, oftest fra en af de tre stærkeste ligaer, hvor jeg specielt har en forkærlighed for italienske og engelske hold.

Specielt vil jeg lige minde om at jeg i sin tid startede FM17 op med Sheffield FC - verdens første officielle fodboldklub. Det blev aldrig helt den succeshistorie jeg håbede på, men det var alligevel en fed oplevelse at se hvor godt man egentlig kan klare sig med et dårligt setup, og stadig satse på ungdommen. Vi nåede op i League One, så havde jeg kunnet bibeholde motivationen, kunne det godt have været en FM-version med ét save.

Det er dog ikke mit bedste save. Det kunne nemlig i stedet være mit Journeyman-save hvor Ramiro skulle starte fra Scratch og arbejde sig op til stjernerne. Han nåede til Fiorentina inden challengen var slut, og ret beset så kunne jeg sagtens forestille mig at fortsætte med dette save i lang tid fremover. Jeg kan virkelig godt lide fornemmelsen af at der altid er mere at hente og altid er en mulighed for noget større, og et journeyman-save vil helt sikkert være et af de første saves jeg har i FM18 (som det også var i FM16). Men heller ikke det var mit bedste save.

Jeg forsøgte flere gange med Manchester United (hjerteklubben) men jeg har egentlig sjældent haft held med at spille godt med dem og heller ikke i FM17 var der gevinst. Derudover er flere klubber som Auxerre, Crotone og Betis forsøgt, men jeg kom aldrig rigtig igang. Motivationen manglede simpelthen.

Men så her for halvanden-to måneder siden skete det usandsynlige - jeg havde fået nok og tænkte jeg bare måtte spille med et af de overlegne hold, bare for at få lidt succes. Jeg tænkte over Real Madrid, Chelsea og Manchester City (som jeg havde et fedt save med i 2016), men det endte med at jeg faktisk valgte den klub jeg afskyr mere end nogen andre i fodboldeuropa - FC Barcelona!..

1. Jeg har ALTID ALTID ALTID hadet den måde Barca spiller fodbold på
2. Jeg er ikke vild med reserveholdene i Spanien
3. Det virkede til at der var en generel nedgang for Barca i virkeligheden
4. Der var virkelig mange spillere jeg gerne ville skifte ud

Det endte dog alligevel med at jeg valgte den catalonske storklub, i håb om at den kunne sætte gang i min FM17-karriere, og det endte heldigvis lykkeligt.

Det er ved at være noget tid siden at jeg har vundet de bedste ligaer, men det lykkedes mig altså indtil videre at vinde La Liga 4 gange på 6 år.
Copa del Rey er ligacuppen i Spanien, og den er nedprioriteret af en klub af denne størrelse, men alligevel er det lykkedes at vinde denne 2 gange med reserverne.
Den spanske supercup er vundet fire gange - heller ikke et trofæ der er ret meget værd for klubbens ledelse.
Til gengæld lykkedes det mig at opfylde ledelsens krav om CL-succes en enkelt gang (første gang for mit vedkommende i ret lang tid efterhånden), og ligeledes en VM for klubholdstitel kom i hus.

Ovenstående titler betyder at jeg er den bedste danske manager i min FM17-Hall of fame, og den næstbedste spanske manager, så dertil kan jeg være tilfreds.

Udover ovenstående har mit reservehold netop vundet den næstbedste række, og U19-holdet tordner efterhånden afsted hver sæson, så jeg har fået klubben til at præstere.

Jeg er klar over at det ikke er den sværeste klub at få til at spille godt, men for mit vedkommende var det bare fedt med en masse succesoplevelser, når jeg oftest spiller med mindre hold, der ikke er i periferien af store titler. Og dertil skal siges at jeg bestemt ikke er den bedste FM-manager. Opstemt

Jeg går altid ind til en ny FM-version med håb om at dette år er chancen for at føre United til toppen og et landshold fra enten Danmark eller England til VM-titlen, men det formåede jeg heller ikke denne gang - måske FM18 er året?


Jeg synes generelt at FM17 var milevidt bedre end FM16, og på trods af nye tiltag og - på det tidspunkt - underlige nye roller, så synes jeg egentlig at de ting der er ændret giver god mening. Vi vidste formentlig alle godt at eksempelvis dataanalytikeren ville komme til at få en større rolle i 18, men for mange tror jeg lige man skulle vænne sig til rollen. Det glæder mig at se at disse er tilføjet i FM17 med henblik på at de kan bruges aktivt i FM18, og jeg er sikker på at FM18 viser sig som endnu en opgradering af vores elskede tidsfordriv.

Nu skal jeg så finde det sidste korte spil i FM17, inden betaen udkommer, det kunne meget vel være de røde djævle der skal have det sidste skud, inden en ny version af spillet, som jeg fra start af heller ikke kan finde ud af at få til at fungere - nu må vi se.

Et er sikkert - så snart FM18 udkommer, vil FM17 blive lagt i graven og vil ikke blive brugt mere - sørgeligt på den måde at noget dør, men som en anden fugl Fønix, vil en ny og bedre version genopstå af asken! Opstemt
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010