home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 360 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2017
| | | | |-+  Udkantsdanmark
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: Udkantsdanmark  (Læst 14441 gange)
Dida
Gæst
 
Udkantsdanmark
« : 01 Apr 2017, 11:08 »



I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
Sæson 2016/2017
1. Update - Jens Olsen takker af
2. Update - Chok-ansættelse i Nykøbing
3. Update - Pressemødet
4. Update - Venskabskampene
5. Update - Sommerens transfervindue
6. Update - Trup-gennemgang
7. Update - Nykøbing blander sig i toppen
8. Update - Nykøbing holder fast
9. Update - Vinterpausen står for døren
10. Update - Transfers og træningskampe
11. Update - Nye ungdomsspillere
12. Update - Stadig spænding i toppen
13. Update - Nykøbing kvalificerer sig
14. Update - Oprykningsspillet
Sæson 2017/2018
15. Update - Træningskampe og forventninger


T R U P P E N

Målmænd:
Thomas Villadsen
Tobias Brogaard (Lolland-Falster)
Mads Dalby Bjørn
Forsvar:
Jakob Bonde (Lolland-Falster)
Kasper Jensen
Jordan Wilson
Mads Ibenfeldt
Casper Andersen
Erik Nissen
Jeppe Arnesen (Lolland-Falster)
Joël Kabongo (Leje)
Jan Berner (Lolland-Falster)
Gregers Arndal-Lauritzen (Leje)
Midtbane:
Lars Pleidrup (Lolland-Falster)
Mads Jensen
Anders Vest-Hansen (Lolland-Falster)
Marco Petersen (Leje)
Anders Due (Lolland-Falster)
Sebastian Koch (Lolland-Falster)
Mikkel Dahl
Linus Olsson
Mads Kaalund
Karl Appelt (Leje)
Magnus Clemmensen
Angriber:
Joachim Wagner (Lolland-Falster)
Nicky Bertelsen (Lolland-Falster)
Jakob Johansson
Jonas Wind (Leje)

S T A T I S T I K

Antal kampe spillet
1. Jan Berner, 36 kampe
2. Anders Vest-Hansen, 33 kampe
3. Linus Olsson, 32 kampe
4. Lars Pleidrup, 30 kampe
5. Joachim Wagner, 28 kampe
6. Mads Ibenfeldt, 27 kampe
7. Joël Kabongo, 25 kampe
8. Thomas Villadsen, 24 kampe
9. Mikkel Dahl, 23 kampe
10. Erik Nissen, 20 kampe

Antal oplæg
1. Mikkel Dahl, 7 oplæg
2. Lars Pleidrup, 6 oplæg
3. Linus Olsson, 6 oplæg
4. Joachim Wagner, 5 oplæg
5. Anders Vest-Hansen, 5 oplæg
6. Anders Due, 5 oplæg
7. Jan Berner, 3 oplæg
8. Sebastian Koch, 2 oplæg
9. Jakob Johansson, 2 oplæg
10. Joël Kabongo, 2 oplæg

Antal mål
1. Linus Olsson, 11 mål
2. Joachim Wagner, 11 mål
3. Lars Pleidrup, 5 mål
4. Sebastian Koch, 5 mål
5. Mikkel Dahl, 4 mål
6. Jakob Johansson, 3 mål
7. Jonas Wind, 2 mål
8. Karl Appelt, 2 mål
9. Anders Vest-Hansen, 2 mål
10. Mads Ibenfeldt, 2 mål
« Seneste Redigering: 08 Apr 2017, 21:44 af Præludium » Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #1: 01 Apr 2017, 11:12 »



Jens Olsen takker af    
22.06.2016
Den 41-årige Jens Olsen har valgt at stoppe som cheftræner for Nykøbing FC. Denne udmelding kommer umiddelbart efter, at klubben for få dage siden yderst overraskende rykkede op i den danske 1. Division.

Tømmermændene efter weekendens store oprykningsfest har dårligt lagt sig, før der er blevet anledning til mere hovedpine hos
de storsatsende Nykøbing FC. I dag meddelte klubben, at deres succesfulde træner, Jens Olsen, har valgt at forlade klubben med øjeblikkelig virkning, hvilket kommer som et stort chok for bestyrelsesformande n, Claus Jensen.

- Det kommer som et stort chok, at vi nu bliver nødt til at vinke farvel til Jens Olsen. Jens har gjort det særdeles fremragende for os, og trods hans korte periode i klubben, vil han ikke blive glemt lige foreløbigt. Jens var en af de helt store årsager til, at vi for få dage siden kunne fejre oprykningen til 1. Division. Derfor er jeg også ked af at Jens ikke bliver manden der skal føre os videre op igennem rækkerne, udtaler bestyrelsesformand Claus Jensen.

Jens Olsen ligger dog ikke taktiktavlen på hylden for altid, og skulle eftersigende allerede være på jagt efter nye udfordringer. Afskeden med Jens Olsen betyder også, at Nykøbing FC nu er tvunget til at finde en ny cheftræner, og de har ganske travlt, da den nye sæson allerede står for døren. Da man ansatte Jens Olsen lagde Nykøbing vægt på at det skulle være en lokal dreng der skulle stå ved roret i klubben. Det kunne meget vel også blive et af kriterierne denne gang.

- Jeg er selvfølgelig meget ked af at skulle forlade Nykøbing. Jeg har haft en god tid i klubben, både som cheftræner og som ungdomstræner. Jeg føler dog jeg har opnået hvad jeg kan i denne klub, og mener derfor det er på tide jeg siger farvel og søger nye udfordringer, udtaler Jens Olsen. 



Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #2: 01 Apr 2017, 23:04 »



Chok-ansættelse i Nykøbing
25.06.2016
Blot tre dage efter afskeden til Jens Olsen, er Nykøbing nu klar med erstatningen for den forhenværende cheftræner. Valget er faldet på den tidligere Nykøbing Falster-dreng, Esben Hansen, som nu har underskrevet en toårig kontrakt med klubben.


Esben Hansen startede sin fodboldkarriere på Falster, hvor han både nåede at spille for B. 1921 og Nykøbing Falster Alliancen.
Dermed har han et vist kendskab til byen og ikke mindst til klubben. Det er med andre ord endnu en lokal dreng der har fået ansvaret for at føre byens stolthed videre mod usete højder. Esben Hansen har dog ingen tidligere erfaringer som cheftræner, og det bliver derfor ganske interessant at se hvordan han griber tingene an i Nykøbing.

- Vi er ekstremt glade for at kunne præsentere Esben Hansen som vores nye cheftræner. Esben var den første mand vi tog kontakt til, og efter kort betænkningstid sagde han ja til jobbet. Esben har ikke den store erfaring som cheftræner, men til gengæld har han masser af erfaring som professionel fodboldspiller, han kender byen ud og ind og har sågar selv spillet for klubben. Derfor mener vi ikke den manglende trænererfaring bliver noget problem, udtaler bestyrelsesformand Claus Jensen.
 
Esben Hansen var tidligere ansat som ekspert og kommentator hos Canal 8 og Canal 9. Dermed har han holdt sig opdateret på dansk fodbold efter hans karrierestop og kender dansk topfodbold som sin egen baglomme. Esben Hansen er efterhånden blevet 35 år gammel, hvilket dog ikke er nogen alder i erhvervet som fodboldtræner, og han får forhåbentlig en lang og glorværdig karriere.

- Jeg har altid drømt om at vende tilbage til fodbolden, og at det så er ens barndomsklub der henvender sig, det er bare helt perfekt. Det er et par store sko der skal udfyldes efter Jens Olsen, men jeg vil gøre mit bedste for at bygge videre på hans flotte arbejde. Jeg er sikker på at denne klub endnu ikke har toppet, udtaler cheftræner Esben Hansen.

Logged

Guldbrand
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #3: 02 Apr 2017, 09:35 »

Flot layout, dejligt sprog og en dejlig realistisk handling indtil videre..   Thumbs Up

Det bliver spændende at se om den gamle OB knægt kan fører NFC i superligaen..   Wink

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #4: 02 Apr 2017, 09:59 »

Mange tak skal du have Guldbrand Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #5: 02 Apr 2017, 11:08 »



Pressemødet
01.07.2016
Der var i dag indkaldt til stort pressemøde i Nykøbing Falster. Byens fodboldklub skulle præsentere deres nye manager, og fremlægge fremtidens strategi for de blå og rødstribede.


Omkring 20 journalister var mødt op for at følge dagens pressemøde, som blev afholdt af bestyrelsesformand og tidligere landsholdsspiller, Claus Jensen, samt den nyudnævnte cheftræner, Esben Hansen. Pressemødet bød på en kort præsentation af

Krav til truppen
- Udelukkende nordiske spillere
- Overvægt af danskere
- Minimum 5 spillere fra Lolland-Falster
Esben Hansen, målsætningen for den kommende sæson samt en mere langsigtede strategi for Lolland-Falsters stolthed.

- Som de fleste af jer sikkert ved, er mit navn Esben Hansen. Jeg er blevet bedt om at give en kort præsentation af mig selv, så den får i her. Jeg er født og opvokset i Nykøbing Falster, og det var også her jeg slog mine første folder som fodboldspiller. Klubben hed dengang B. 1921, men er sidenhen blevet til Nykøbing FC. Siden min start i B. 1921 har jeg været vidt omkring, hvor det blandt andet er blevet til en sæson i Tyskland og en enkelt landskamp. Jeg er dog glad for at vende tilbage til rødderne og håber på at kunne skabe store ting for klubben og for lokalområdet, udtaler Esben Hansen.

Bestyrelsesformande n  Claus Jensen overtog efterfølgende ordet, og forklarede kort om klubbens målsætninger for den kommende sæson. På trods af at klubben netop er rykket op i den danske 1. division, hviler de ikke på laurbærrene i Nykøbing. Målsætningen for Esben Hansens første sæson er en placering i midten af 1. division. I pokalturneringen har klubben ligeledes høje forventninger, og håber som minimum på en plads i turneringens tredje runde.

- Efter denne hurtige præsentation af de kortsigtede målsætninger, vil vi nu kigge nærmere på det, som dette pressemøde egentlig drejer sig om, nemlig klubben langsigtede strategi. Lolland-Falster er blevet stemplet som Danmarks røvhul og er helt klart en del af hvad man kalder Udkantsdanmark. Befolkningen søger væk fra området og mod storbyerne. Denne tendens vil vi her i Nykøbing FC gerne være med til at vende. Vi vil skabe en ny dansk fodbold-stormagt, og på længere sigt også en nordisk-stormagt, udtaler bestyrelsesformand Claus Jensen og forsætter.

- Først og fremmest tror vi på at en ny dansk storklub vil skabe mere opmærksomhed om vores dejlige øer. Den øgede opmærksomhed skulle gerne få befolkningen til at blive boende i nærområdet, og måske endda lokke nye beboer til. Ydermere vil hele vores trup udelukkende komme til at bestå af nordiske spillere (Danmark, Norge, Sverige, Island, Finland og Færøerne), med en overvægt af danske spillere. Vi vil øge vores samarbejde med de lokale klubber på Lolland-Falster, og kæmpe for at så mange lokale drenge får en chance for vores første hold, og forhåbentlig udvikle et par kommende landsholdsspillere, ligesom Esben og jeg.

Det tegner dermed rigtig lovende for Danmarks røvhul, som måske har fået et nyt makkerpar der kan redde øernes stolthed i form af Claus Jensen og Esben Hansen. Det er dog kun fremtiden der kan vise hvordan klubbens storslåede planer kommer til at udarte sig, men det skal blive særdeles spændende at følge. Claus Jensen kom desuden med en række mere specifikke krav til hans kommende trup.

« Seneste Redigering: 02 Apr 2017, 11:12 af Præludium » Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #6: 02 Apr 2017, 11:45 »

Godt med en lokal "youth-challenge" - jeg glæder mig til at følge Esbens vej mod toppen! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

randers-man500
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #7: 02 Apr 2017, 11:54 »

Spændende start. Glæder mig til at følge udviklingen  Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #8: 02 Apr 2017, 19:19 »

Tak skal i have begge to, og fedt i vil følge med Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #9: 02 Apr 2017, 23:15 »



Venskabskampene
19.07.2016
Esben Hansen har for alvor fået taget hul på sin tid som cheftræner i Nykøbing FC. Sæsonpremieren står for døren, og det er derfor et godt tidspunkt at gøre status over klubbens pre-season.


Esben Hansen har haft en travl start på tilværelsen i Nykøbing FC. Hansen har brugt den første tid på at vurdere sin nuværende
Venskabskampe
5:0 v Nykøbing FC ll
2:1 v Allerød
2:1 v Tuse IF
0:2 v Vejle
4:2 v Måløv
spillertrup, og har derfor endnu ikke ageret på transfermarkedet. Skal man tro de mange rygter der svirrer omkring klubben, er det dog blot et spørgsmål om tid, men mere om det senere. Først og fremmest vil vi tage et kig på klubbens træningskampe.

Nykøbing FC har spillet fem venskabskampe i løbet af juli-måned, og de har stort set gjort rent bord. Den første kamp blev spillet mod klubbens reservehold. En kamp der skulle vindes, og det blev den også i sikker stil. Førsteholdet hev en komfortabel 5:0 sejr i hus, hvor hele fem forskellige spillere fik lov at score. Derefter blev det til to 2:1 sejre over Allerød og Tuse IF. Dernæst skulle Nykøbing have spillet mod deres samarbejdsklub, men Brøndby valgte at aflyse. Vejle trådte ind som erstatning, og bankede Nykøbing FC 0:2. I sommerens sidste træningskamp blev det til en 4:2 sejr over Måløv.

Et par spillere har allerede udmærket sig, og formentlig sikret sig en plads i Esben Hansens startopstilling. Især Joachim Wagner har imponeret i løbet af de fem venskabskampe. Den 24-årige angriber har disket op med to mål og fire assists. Med tre mål har Sebastian Koch også gjort sig bemærket, mens Anders Due og Mikkel Dahl begge har scoret to mål og lavet to assists.

På transferfronten er der som sagt ikke sket noget endnu. Rygtemøllen kører dog for fuld damp på Lolland-Falster, især efter klubben førstemålmand, Thomas Villadsen, måtte forlade den sidste træningskamp med en brækket skulder, som holder ham ude de næste seks uger. Esben Hansen har ansat det tidligere Brøndby-ikon, Per Nielsen, som klubbens nye talentspejder, hvilket har fået flere medier til at spekulere i en ny målmand fra Brøndby.
 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #10: 03 Apr 2017, 11:16 »



Sommerens transfervindue
02.09.2016
Så er transfervinduet lukket i, og det er derfor på tide at gøre status over de forskellige klubbers ageren på transfermarkedet. Nykøbing FC startede forsigtigt ud, men endte med at være ganske aktive.


Esben Hansen brugte sine første uger i Nykøbing på at se spillermaterialet an. Efter den nytilkomne cheftræner havde dannet sig et overblik, gik han i krig med at forstærke truppen. Hele otte nye spillere endte med at slutte sig til Nykøbing, mens der ikke
var en eneste spiller der forlod klubben.

Nykøbing FC indgår et samarbejder med Brøndby IF, hvor udkantsklubben har mulighed for at leje spillere i Brøndby uden betaling. Denne mulighed har Esben Hansen benytte sig af, og har lejet fire spillere fra Vestegnen. Joël Kabongo, Gergers Arndal-Lauritzen, Christian Enemark og Marco Petersen er navnene på de fire lejesvende fra Remouladekysten. Især Kabongo og Arndal-Lauritzen har vist lovende takter, og har begge fået deres debut for Nykøbings førstehold.

Rygterne gik længe på at Nykøbing FC ville forstærke sig med en ny målmand, eftersom den normale førstemålmand, Thomas Villadsen, måtte udgå med en længerevarende skade. Villadsen er dog tilbage på højkant, men inden det skete, nåede Nykøbing at hente en ny keeper til klubben. Viktor Anker fra Brøndby var eftersigende på vej mod Lolland, men skiftede i sidste øjeblik til Roskilde på en lejeaftale. Esben Hansen måtte derfor se sig om efter et alternativ, og her faldt valget på den 17-årige Mads Dalby Bjørn fra B. 1908.

Yderligere har Nykøbing været på rov i Næsby, Kolding IF og FC Nordsjælland. I Næsby hentede man den blot 16-årige Emil Olsen. Olsen er indtil videre blevet placeret på reserveholdet, men kommer garanteret til at få en plads på fremtidens Nykøbing-hold. Erik Nissen blev hentet i Kolding IF, og er gået direkte ind i startopstilling, på trods af sine blot 19 år. Erik Nissen spiller i det centrale forsvar, og har indtil videre leveret en god figur. Sidst men ikke mindst hentede man Jakob Johansson i FC Nordsjælland. Johansson var den eneste spiller som Nykøbing brugte penge på, og her måtte de betale 160.000 kroner. Johansson er 18 år gammel, og kommer til at agere reserveangriber i første omgang.
 

Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #11: 03 Apr 2017, 12:07 »

Har smidt en lille oversigt over truppen op i det første indlæg, hvor der er SS af samtlige spillere
Logged

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #12: 03 Apr 2017, 13:29 »

Spændende start, altid lækkert med blogs i 1 div, selvom desværre ikke har været mange af dem. Er vild med Esben Hansen og din idé om egen avl er tiltalende, så følger helt sikkert med!
Logged


QuesT
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #13: 03 Apr 2017, 14:13 »

God start.

Bliver sjovt at følge din rejse op igennem rækken og mod mesterskabet Smiley
Logged

Dida
Gæst
 
Sv: Udkantsdanmark
« Svar #14: 03 Apr 2017, 15:39 »

Tusind tak til jer begge to. Fedt i gider følge med Smiley
Logged

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010