Westermann Jr.

 

[Wester]

Er det egentlig dig der styrer truppen Wester, eller simulerer du bare?

Ideen er, at jeg er manager for de hold som Alexander spiller for i løbet af hans karriere. For det andet vil nok blive lidt kedeligt. Det er for at få et andet form for spil i gang, hvor jeg følger en spiller fremfor mig selv som manager.

[Bechii]

Fed læsning som altid! 
I forhold til sidste spørgsmål, vil det så sige at du skaber en ny manager, hvis/når Alexander skifter hold?

[Wester]

Ja det er jeg lidt tvunget til. Jeg må nemlig ikke selv købe ham. Altså jeg må ikke skifte klub og derefter købe ham. Jeg må først flytte når han flytter

[b0nb0n]

Fantastisk med en vidreførsel af din gamle blog, blot med nyt udgangspunkt. Elsker det

Og godt mål af mini Wester:)

[QuesT]

Super læsning, det er dejligt med denne indgangsvinkel.

Er han med inde over klubskifte IRL?
Altså kan han bestemme om hans spiller skal skifte, hvis der f.eks. kommer et bud fra Stoke, hører du ham så ad?

[Wester]

Super læsning, det er dejligt med denne indgangsvinkel.

Er han med inde over klubskifte IRL?
Altså kan han bestemme om hans spiller skal skifte, hvis der f.eks. kommer et bud fra Stoke, hører du ham så ad?

Nej han er ikke lige med indover mine nørderier

[Wester]

Fantastisk med en vidreførsel af din gamle blog, blot med nyt udgangspunkt. Elsker det

Og godt mål af mini Wester:)

Tak.. Det er ikke ham der laver målet. Det er ham der laver assisten.

[Wester]

#6 – Første mål

Alexander havde spillet seks ud af ti mulige kampe fra start og nød godt af Thuchosen tillid. Han var dog trykket i forhold til Dennis Pedersen, for anføreren virkede ikke tilfreds, det var nemlig hans plads, som han havde overtaget. Det påvirkede ham og følte sig ikke ligefrem frigjort hverken til kamp eller træning. Det var som om, at anfører Dennis Pedersen kunne læse hans tanker. Kort før hjemmebaneopgøret i Superligaen mod Esbjerg kom Dennis op til ham og sagde:

”Alexander, du er en fantastisk holdspiller og det er tydeligt, at du altid har holdet bedste for øje. Det er dog ikke for holdets bedste, hvis du føler dig skyldig, når du spiller. Det er hverken din eller nogen andre spilleres skyld, at jeg ikke spiller fast for tiden. Det er udelukkende managerens beslutning og min egen skyld. Jeg har ikke præsteret som jeg gerne vil og det ved Thychosen også. Han ser et kæmpe potentiale i dig og det samme gør jeg. Så drop det fis med de bekymringer og nyd den spilletid du får.”

Alexander følte sig 10kg lettere og gik ind til Esbjerg kampen i højt humør. Spilleglæden lyste ud af ham og han blev en af kampens store helte i 3-2 sejren. Det blev til en assist og hans første mål i LFA trøjen.

[Wester]

#7 – Ofret men lykkelig

LFA havde vundet det første opgør mod Rosenborg med 2-0 på hjemmebane. Så helt som forventet, så var Rosenborg offensivt indstillet i returopgøret men overraskede taktisk. Til opgøret valgte de en formation med 3 angribere hvilket satte Lilleputternes forsvar under pres. De to centrale folk i forsvaret var hele tiden i undertal. Det var mere eller mindre et rent lykketræf, at Lilleputterne var foran med 1-0 i pausen. Der måtte en taktisk ændring til også for at fasthold det flotte forspring på 3-0.

Thychosen valgte at ofre og udskifte Alexander og satte en ekstra mand i forsvaret og holdet kørte kampen nogenlunde sikkert hjem. Det endte med en samlet 4-2 sejr og dermed var klubben klar til gruppespillet. Hvor de ikke ligefrem havde heldet med sig, for de endte i en dødsgruppe med mægtige Real Madrid, italienske Roma og portugisiske FC Porto. Det var sportsligt en forfærdelig gruppe men økonomisk nogle fantastiske modstandere.

Men der var især en som var lykkelig over lodtrækningen og det var Westermann Jr. Han havde alle dage været kæmpe Real Madrid fan og drengedrømmen var at spille for kongeklubben. Han havde været på det legendariske Estadio Santiago Bernabeu mange gange som fan. Nu skulle han måske være en del af spillet på banen. Det kunne næsten ikke blive større.

Han svor for sig selv, at han skulle være med i den kamp, koste hvad det ville. Han svor, at han ville give den alt og yde en endnu større indsats både til kamp og træning. Denne chance ville han ikke gå glip af, det ville simpelthen være forfærdeligt.

[b0nb0n]

Tak.. Det er ikke ham der laver målet. Det er ham der laver assisten.

Nå, det er nu stadigvæk et godt mål Men også en klasse assist

[Wester]

#8 – Dagdrømmer

Siden lodtrækningen til Champions League gruppen havde Alexander knoklet på. Han ville bare være en del af den oplevelse og især udekampen mod Real Madrid stod højt på ønskesedlen. Han tog sig selv flere gange i at dagdrømme om kampen. Især et scenarie udspillede sig i hans tanker. Han blev ved med at huske tilbage på sin første oplevelse på Bernabeu, hvor Ramos steg op og sikrede Madrid en 2-1 sejr mod Betis. Tænk hvis han kunne levere en lignende præstation.

Han havde været en fast del af Thychosen hold indtil videre i denne sæson men da truppen til Real Madrid kampen skulle udtages, der fik han alligevel nerver på. Tænk hvis han ikke skulle være med. Dagene op til kampen de var ulidelige. Det var som om, at han ben var som gummi til træning. Han ville det bare så gerne og det lyste ud af ham. Det spottede Thychosen selvfølgelig og trak ham til side.

”Alexander. Du skal få styr på de nerver og tro på dig selv. Som det ser ud, så er du selvfølgelig en del af truppen til Madrid kampen og jeg ved, hvor meget det betyder for dig. Det bekymre mig dog, at se hvor meget nerverne spiller dig et pus. Ville du overhovedet kunne præstere i den kamp? Du skal finde fokus, hvis jeg skal satse på dig”

[Wester]

#9 – Miraklet i Madrid II

Han stod klar i spillertunnelen på Estadio Santiago Bernabue og på den anden side af hegnet stod Real Madrids måske største stjerne, Robert. Det var hans favoritspiller i Madrid. Han elskede hans dynamiske spillestil og han drømte om, at han engang kunne spille på hans niveau. Tænk at han skulle stå overfor ham i kampen. Det kunne bare ikke blive større, ja det skulle da lige være at stå på den anden side af hegnet sammen med ham.

Der gik et gys igennem ham, da de gik op på banen. Han havde svært ved at styre sin vejrtrækning. Det var meget vildere end han havde forestillet sig. Han skulle finde roen. Fokus, fokus, fokus. Og haan fandt fokus og han endte endda som en af kampens spillere, i det der efter kampen i den danske sportspresse blev kaldt Miraklet i Madrid II. Lillebaelt FA vandt nemlig mod spil og chancer helt mirakuløst kampen med 3-2 og Alexander lavede både en assist og et mål.

[Wester]

#10 – Rygter om udenlandseventyr

Det var årets sidste træning før vinterferien. Det havde været en halvsæson fyldt med store oplevelser og personlig succes for den unge Alexander Westermann. Han var gået indtil sæsonen i håbet om, at være en del af truppen og forhåbentlig få lidt spilletid. Han havde dog ikke forventet, at han skulle være blandt Thychosens fortrukne 11 men sådan var det endt.

Så han var yderst tilfreds på et personligt plan og han havde fået en af sine store drengedrømme opfyldt, han havde spillet en kamp på Estadio Santiago Bernabeu og endda haft en hovedrolle. Det havde været et fantastisk halvår også for holdet. De førte Superligaen med et stort forspring ned til de nærmeste forfølgere og havde ligeledes gjort en nogenlunde figur i en voldsom svær Champions League gruppe, hvor de fik hentet 6 point. De 6 point var desværre ikke nok og de endte som forventet sidst i gruppen men slap afsted med æren i behold.

Alexander havde været igennem en forrygende udvikling og rygterne om en snarligt udenlandseventyr var begyndte at rumstere i pressen. Både Alexander og hans agent Westermann senior vidste dog, at dette intet havde på sig. Der havde ikke været nogle konkrete henvendelser og derudover, så havde de heller ikke travlt. Lillebaelt FA var uden tvivl det bedste sted for Westermann Jr. på dette tidspunkt i hans karriere.

[Wester]

#11 – Årets u19 spiller

Det var efterhånden en fast tradition, at det var en Lillebaelt FA spiller, der tog prisen som årets danske u19 talent. En tradition som Westermann Jr. holdte ved lige, da han nappede prisen til årets prisuddeling. Det var 6. gang på otte sæsoner, at en LFA spiller tog prisen.

Sådan en pris gjorde ham selvfølgelig ikke til en bedre fodboldspiller og dog. For hans akilleshæl var troen på egne evner og den anerkendelse der fulgte med prisen, det kunne måske give ham et tiltrængt selvtillidsboost. Det gjorde det. Han blev pavestolt og i ugerne efter kunne han mærke hvordan troen indeni voksede. Han begyndte at tro på, at drømmen om en stor international karriere og blive fast A-landsholdsspiller var muligt. Drømmen om landsholdet havde han haft, så længe han kunne huske tilbage. Han var kæmpe fan af landsholdet og havde haft fast sæsonkort og set alle hjemmekampe siden sit 5. leveår.

Den nyvundne selvtillid var dog noget skrøbelig og troen på egne evner forsvandt som dug for solen, da klubben få uger senere præsenterede deres nyeste indkøb til truppen. Et indkøb der satte transferrekord i Superligaen med flere længder. Hele 10 mio. £ var prisen for italienske Gennaro Iossa. Alexander vidste, at Iossa som ham selv var en dynamisk midtbanespiller og med det prisskilt, så var han helt sikkert tiltænkt en fast plads på holdet. En plads Westermann Jr. ellers sad tungt på men nu var konkurrencen skærpet voldsomt og det bekymrede ham.

[Wester]

#12 – Forbudte tanker

En af Alexanders store styrker, det havde altid været hans evner for teamwork. Han havde altid været en holdspiller og haft fokus på holdets bedste. Han havde dog heller aldrig været i så stærkt et konkurrencemiljø, som det han var i nu. Det var nemt at være holdspiller, når man følte sig sikker og tryg men siden Iossas ankomst, så havde han følt sig truet og tanker som han ellers aldrig havde haft, de begyndte at melde sig.

Han begyndte, at have mere fokus på Iossas præstationer til træning end sin egen. Han tog sig selv flere gange i, at fryde sig når Iossa lavede fejl. Han vidste, at det var forbudte tanker men han kunne simpelthen ikke stoppe dem. Endnu værre blev det, da en af hans holdkammerater kort før åbningen af forårssæsonen fik en længerevarende skade. Alexanders første tanke var: En konkurrent mindre.

Han skammede sig. Han havde i hele sin fodboldopdragelse fået ørene tudet fylde af, at holdkammerater er det vigtigste i fodbold. Uden dem er man intet. Det var det, som hans far og de andre trænere havde haft fokus på siden u5 årene. Og nu ønskede ham dem intet godt og havde kun fokus på egne behov.