Jeg kunne godt bruge lidt taktiske tanker fra folket.
Jeg længe prøvet at lave en taktik hvor defensiven er i fokus.
Inspirationen stammer fra det nuværende FCK hold, Juventus' evige evne til at lukke af og kontrollere en 1-0 føring, samt Mourinho da han var bedst med Chelsea og de kontinuerligt vandt 1-0.
Nogen vil kalde det kedelig fodbold. Det kan man også sagtens argumentere for, men jeg synes også at der er noget facinerende, ved at man kan kontrollere en kamp på den måde.
Jeg er både i tvivl om rollerne til spillerne, og holdinstrukserne, da jeg som nævnt aldrig rigtigt har fået det til at fungere.
Mine egne umiddelbare tanker går følgende:
Formation 4-1-4-1 og/eller 4-4-1-1 og/eller 4-3-3 med 1 DM og kanter.
Først og fremmest tænker jeg at kontrollere, spille med lavere tempo og udnytte banens fulde bredde.
Jeg ville jo gerne spille struktureret, men her er min største problemstilling, for der ryger jo noget individualisme. Hvad er folks mening om dette?
Dernæst tænker jeg at man bør stå lidt højere på banen, presse mere, og marker tæt så modstanderen ikke får ro på bolden.
I opbygning tænker jeg at spille den op nedefra, og udnytte fløjene, da det gerne skulle være her min kreative kraft skulle komme fra.
Afleveringstilen bliver med korte afleveringer, også kommer der igen en problemstilling, da jeg tænker at spille mere udfoldende, så de kreative spillere får lov at forsøge at åbne forsvaret, men spørgsmålet er om man taber for mange bolde på den måde?
Sidst men ikke mindst, så tænker jeg at lade backere søge overlap, arbejde bolden ind i boksen, samt give spillerne bevægelsesfrihed så de konstant kan finde en medspiller at aflevere til.
Hvad er jeres umiddelbare tanker om dette?
