home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
22 Jun 2024, 13:58 andersnomanni Blogs Freiburg Gloryhunter s...
15 Jun 2024, 22:56 szukizek Blogkonkur... 16# Hjertet banker kun...
15 Jun 2024, 21:04 Wester Jr. Blogkonkur... The beautiful game
14 Jun 2024, 20:45 Broen13 Blogkonkur... [33] Journeyman - Syv ...
14 Jun 2024, 20:44 Broen13 Blogkonkur... #22 - Danish Viking Wa...
14 Jun 2024, 13:42 andersnomanni Klubsøgnin... Inspiration
31 Maj 2024, 17:14 cartoon Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 23340
  1 Bruger, 585 Gæster Online.

Indlæg: 1132852 over 31369 Emner
Nyeste Bruger: Kylie123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Den pengebegærlige manager
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 41 Udprint
Forfatter Emne: Den pengebegærlige manager  (Læst 207631 gange)
Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #75: 24 Nov 2016, 16:44 »

Stort ros til dig at du kan formå at skifte klubber  Thumbs Up (aldrig gået for mig endnu)

Men tænker lige en tanke, når man overhovedet at research efter spillere som Journeyman?
Eller hvordan gør man med nye spillere, lader du sportdirektøren gøre dette?
Tak L.Wee og ja, det er gået meget fint indtil videre!

Det har været lidt svært at finde spillere indtil videre, ja. Jeg havde et par talentspejdere i Boston, men de kunne udelukkende spejde efter spillere i England. Her i Finn Harps er det samme tilfældet, eftersom jeg kun kan sende mine spejdere efter spillere i Irland. Jeg har forsøgt lidt med spillere fra andre lande, men klubben er kun deltidsprofessionel, og indtil videre har alle udlændige afvist mig med grunden, at de udelukkende vil flytte til udlandet for en fuldtidskontrakt - og det kan jeg jo ikke tilbyde dem.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #76: 24 Nov 2016, 16:48 »

Tak for gennemgangen, du svarede næsten på hele mit spørgsmål.

Det er målene på dine billeder, hvordan får du dem til at passe ind på forumet?
Når jeg tager et billede af kampprogrammet, er der et stort mellemrum mellem navnet på modstanderen, og om det er en tv-kamp eller ej. Det er muligt at flytte disse tættere på hinanden inde i spillet, så billedet ikke bliver så bredt. Andet kan jeg ikke lige komme i tanke om at gøre.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #77: 24 Nov 2016, 17:46 »

April 2019


5. april 2019
SSE Airtricity League


April startede med den suveræne nyhed, at min kontinentale C-licens var kommet i hus, men jeg skulle uheldigvis komme hurtigt ned på jorden igen. McConnell bragte os foran mod Bohemians, men O'Connor nettede to gange på blot to minutter efter pausen, og vi led således sæsonens andet nederlag.

9. april 2019
SSE Airtricity League


Næste opgave var Derry City, og det skulle vise sig, at skuffelsen mod Bohemians lynhurtigt var kommet ud af spillernes hoveder. McConnell fik igen netmaskerne til at blafre, og så scorede Hanlon ligeledes for anden gang i sæsonen.

12. april 2019
SSE Airtricity League


Sejren blev fulgt op mod Limerick, som blev sendt hjem fra Finn Park med et 3-1 nederlag i bagagen. Målene kom først efter pausen, hvor hele tre spillere fik åbnet deres målkonto. Harkin, Raftery og Larkin fik alle scoret deres første mål i sæsonen.

15. april 2019
SSE Airtricity League


St. Pats Athletic gik ind til opgøret som ubesejrede og førere af ligaen, og værterne viste deres høje niveau allerede fra begyndelsen af kampen. 0-2 var vi bagud ved pausen. Det betød, at jeg måtte komme med et opsang til spillerne, som reagerede fuldstændig perfekt på den. Keating reducerede lige efter pausen, og til allersidst var det den unge Larkin, som denne gang kunne sikre os et enkelt point.

19. april 2019
SSE Airtricity League


Meget tydede på, at vi efter tre flotte kampe var ved at finde tilbage til sidste sæsons niveau, men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Den 19. april gæstede vi mestrene fra Dundalk, og vi endte med at blive tildelt en ordentlig lussing. Resultatet var misvisende, om end det var til at føle på...

23. april 2019
SSE Airtricity League


... og det blev endnu værre mod Drogheda. Begge mandskaber havde ikke meget at byde på, men det lykkedes os at holde oprykkerne fra chancer det meste af kampen. Da Brennan scorede kampens eneste mål efter 86 minutters spilletid, var det nemlig hjemmeholdets eneste skud på mål i kampen.

26. april 2019
SSE Airtricity League


April måned så ud til at skulle få en god slutning, men så scorede O'Keeffe to gange efter pausen, og derfor led vi månedens fjerde nederlag.

April 2019
SSE Airtricity League


Status efter ti kampe er, at ligaen er delt op i to - og vi er desværre i den nedre halvdel. Vi har ikke ramt niveau, og nedrykningsstregen er kun fem point væk. Der skal snart andre boller på suppen, hvis Finn Harps skal være at finde i SSE Airtricity League efter nytår. Heldigvis er der mange kampe endnu, og min optimisme er på ingen måde væk.
« Seneste Redigering: 24 Nov 2016, 17:49 af Roche » Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #78: 24 Nov 2016, 20:52 »

Jeg tror bare du sætter målene til at de kan være på siden - maks 650 pixels - Roche har brugt omkring 433 på de fleste herover (klik på billedet - så står det øverst på menulinjen) Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #79: 26 Nov 2016, 16:12 »

Maj 2019


3. maj 2019
SSE Airtricity League


Sidst vi mødte en oprykker, var heldet ikke ligefrem med os, og det var heldigvis anderledes mod Waterford. Unge Larkin har ramt formen og scorer, mens Keating kommer på tavlen hele to gange.

6. maj 2019
Liga Cup 2. runde


En 3-0 sejr blev det også til over Derry City i Liga Cuppen. Målene blev ligeligt fordelt mellem Harkin, Hanlon og McNamee. Vi er dermed klar til turneringens kvartfinale endnu en gang.

10. maj 2019
SSE Airtricity League


Tredje sejr i træk kom i hus ude mod Galway. Larkin var igen manden bag sejren, da han scorede kampens eneste mål efter 74 minutter. Angriberen ser virkelig ud til at kunne blive en profil på Finn Park i mange år fremover.

17. maj 2019
SSE Airtricity League


Hold da op, vi er virkelig kommet ovenpå igen efter en forfærdelig afslutning på april. Første halvleg, hvor Harkin og Keating begge får netmaskerne til at blafre, er det bedste, jeg har set fra spillerne siden Liga Cup-finalen mod Bohemians.

20. maj 2019
SSE Airtricity League


Scott sendte os på sejrskurs, men hele tre gange mod slutningen dummer vi os og taber alle tre point. McEleney udligner efter et forsvarskoks af de større, og ti minutter senere tildeles Harding sit andet gule kort efter et klodset frispark. Det betød enormt pres mod Gallaghers mål til sidst, og det udmøntede sig i en scoring fra Matt Roberts.

23. maj 2019
SSE Airtricity League


Endnu en træls afslutning, hvor det denne gang er en 2-0-føring, der sættes over styr. Det bliver godt nok til et enkelt point, men jeg må arbejde med holdets præstation efter pausen. Det er bare ikke godt nok.

26. maj 2019
Liga Cup kvartfinale


Liga Cuppen er virkelig vores turnering. Larkin og Hanlon står for scoringerne i sejren, som sender os videre til turneringens semifinale. Tænk, hvis jeg kan føre Finn Harps til sejr to år i træk.

31. maj 2019
SSE Airtricity League


Måneden får en skidt afslutning, da vi fortjent taber til et stærkt Bohemians-mandskab. De har virkelig forbedret sig siden sidste sæson, hvor de ikke var mere end et middelmådigt hold.

Maj 2019
SSE Airtricity League


Efter en travl måned med fornuftige resultater kunne vi gå ind til pausen uden for nedrykningsfare. Vi var kommet en smule tættere på topholdene, og alt så fint ud - men pausen fik mig til at overveje min situation. Sportsligt har opholdet i Finn Harps været en kæmpe succes for mig. Jeg har nydt at være her, og jeg har leveret suveræne resultater. Men jeg har ikke fået den opmærksomhed, jeg havde håbet på eller regnet med. Jeg har end ikke hørt et eneste ord fra en anden klub. Det har fået mig til at tænke på, om den irske liga er det rigtige sted at være - og jeg nåede frem til, at det ikke er tilfældet. Jeg har derfor sagt min stilling op og indledt jagten på et andet job. Tiden hos Finn Harps er ovre. Jeg har brug for nye omgivelser og nye udfordringer.

« Seneste Redigering: 26 Nov 2016, 16:14 af Roche » Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #80: 26 Nov 2016, 17:25 »

Opsigelsen i Finn Harps efterlod et underligt tomrum hos mig. Det sidste halvandet år havde næsten ikke bragt andet end lutter succes med sig, og det var mærkeligt ikke at være en del af det længere. Det var nogle svære dage, men jeg vidste, at det var for det bedre - også selvom det skulle vise sig, at et nyt job ikke bare sådan lige var at finde.

Der var nemlig ikke let at finde en ny arbejdsgiver. Jeg søgte så godt som hver eneste ledig stilling, og det blev også til en lang række jobsamtaler, men hver gang endte det alligevel med et 'nej tak'. Da HB Køge, som var rykket ned i 2. division, også valgte en anden kandidat, gik det op for mig, at det stod skidt til. Jeg kom til at savne Finn Harps, og ærgrelsen over at have sagt op blev større dag for dag - indtil et tilbud endelig dukkede op.

Nordirske Crusaders kunne tilbyde mig en månedsløn på 13.500 kroner. Det var på ingen måde, hvad jeg havde håbet på, men jeg har brug for et job, og interessen for mig har simpelthen bare været minimal. Det ærgrer mig, at jeg så tidligt i mit eventyr må acceptere en så voldsom lønnedgang, men jeg opmuntrer mig selv ved tanken om, at Crusaders er en topklub. En klub, der kan kæmpe med om mesterskabet. Jeg kan komme til at spille europæisk fodbold med dem. Desuden er Mourinho, Simeone og Enrique stadig de tre bedst betalte managere, så på dette punkt er vejen til toppen ikke blevet længere.

Min trup har en del mangler, men også en række fornuftige spillere. Blot 18-årige Paul Mooney skiller ud, men han kan snart være tabt. Talentet er på en ungdomskontrakt og vil ikke forlænge. Han siger, at han vil til en større klub. Mooney er en af flere gode unge spillere i klubben. Gavin Whyte, Curtis Dempster og Mark Edgar er tre andre. Det største problem er, at Dempster er vores eneste gode angriber, og klubben har ikke haft den økonomiske styrke til at kunne hente en mere. Vi har to angribere mere, men de er begge 17 år gamle.

Truppen indeholder heldigvis også nogle rutinerede kræfter. Anfører Joe Burns er blandt disse. Keeper O'Neill og stopper Breen bliver også vigtige, hvis vi skal kæmpe med om de sjove pladser, hvor Crusaders fortjener at være. Den nordirske klub underpræsterede i sidste sæson og blev nummer fem, og det skal jeg lave om på.

Jeg nåede tre kampe med holdet, inden sæsonens første ligakamp stod for døren. To mindre mandskaber fik klø med henholdsvis 5-1 og 4-1, mens det blev til et smalt nederlag mod Æresdivision-klubben, PEC Zwolle. Det er svært for mig at sige så meget om holdets niveau efter de tre kampe. Nu skal vi bare i gang.

Første kamp er mod Ballinamallard United den 10. august. Det er en god modstander at begynde en ny æra mod. Ballinamallard er normalvis blandt Danske Bank Premierships dårligste hold, og jeg vil hjertens gerne fra land med en sejr. Det kan blive altafgørende for, hvordan sæsonen kommer til at forløbe sig. Jeg bliver nødt til at vise mit værd over for spillerne fra begyndelsen, så jeg kan få deres tillid.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #81: 27 Nov 2016, 16:04 »

August 2019


10. august 2019
Danske Bank Premiership


Den bedst tænkelige start på sæsonen. Vores to angribere viser deres værd fra første fløjt og kommer begge på måltavlen. Jeg er overbevist om, at vi kan kæmpe med om titlen, hvis de holder niveau gennem hele sæsonen.

17. august 2019
Danske Bank Premiership


En meget lige kamp, som vi lige så godt kunne have tabt. Jamie McGonigle brænder straffespark for Coleraine, og så kan Dempster afgøre kampen efter 81 minutters spilletid. Vi er heldige, men det tager jeg gerne med.

20. august 2019
Co. Antrim Cup 1. runde


Stille og rolig sejr over Carrick fra den næstbedste række i Co. Antrim Cuppen. Denne gang tegner vores kantspillere sig for kampens to scoringer. Det betyder også, at alle vores fire mest offensive spillere allerede har scoret i sæsonen.

24. august 2019
Danske Bank Premiership


Vi er uheldige, men på samme tid også heldige. Joe Burns' udvisning gjorde det svært for os, og det var næsten et mirakel, at Ballymena ikke havde scoret inden deres udligning til sidst. Når man taber så sent, kan man dog ikke andet end at være skuffede.

27. august 2019
Danske Bank Premiership


Meget lettere forhold end mod Ballymena gør, at vi kan tage en sikker sejr. Edgar og Whyte når begge op på tre sæsonmål. Det ser lovende ud.

31. august 2019
Danske Bank Premiership


Den sejr, der gør mig mest stolt og optimistisk. Vi slår forhåndsfavorittern e til mesterskabet sikkert på deres hjemmebane - uden nogen slinger i valsen. Jeg er meget tilfreds.

August 2019
Danske Bank Premiership


Hold da op... Jeg vidste, at Crusaders er et stort hold, men den her start havde jeg ikke regnet med. Vi ligger nummer et og er det eneste hold, der har slået Linfield. Profilerne leverer varen, og alt ser ud til køre på skinner. Det her kan blive godt, måske endda bedre end hos Finn Harps.
Logged

Nodiem
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #82: 27 Nov 2016, 17:07 »

Godt gået Roche!

Ville dog ønske der på forsiden var en historik over din løn og klub Smiley
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #83: 27 Nov 2016, 17:19 »

Godt gået Roche!

Ville dog ønske der på forsiden var en historik over din løn og klub Smiley

Tak Nodiem! Jeg sørger lige for at få lidt historik på forsiden Wink
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #84: 27 Nov 2016, 18:34 »

Så er der smidt historik op i første indlæg. Det vil blive opdateret efter hver sæson!
Logged

Nodiem
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #85: 27 Nov 2016, 19:17 »

Smukt !
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Sunbao
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #86: 27 Nov 2016, 19:19 »

Satme spændende at følge bedste blog hidtil
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #87: 27 Nov 2016, 21:14 »

Satme spændende at følge bedste blog hidtil
Det er jeg satme glad for at høre, Sunbao Thumbs Up
Logged

Herlev
Challenge Mester 2016
********

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #88: 28 Nov 2016, 09:22 »

Hvor mange lande har du med Roche?

Tænker det kræver en ret kompetent computer for at kunne køre et spil med så mange lande?
Logged

The mighty Blues from London CHELSEA!!

Obi Mikel - En af de største!

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #89: 28 Nov 2016, 16:22 »

Hvor mange lande har du med Roche?

Tænker det kræver en ret kompetent computer for at kunne køre et spil med så mange lande?
Jeg har 23 nationer og 31 ligaer, men jeg har også ekskluderet nogle af de store nationer såsom Frankrig, fordi jeg ved, at det ikke er realistisk at få et job der til at begynde med. Eftersom som jeg får slået mit navn fast, begynder jeg så at fjerne nogle af de mindre nationer og tilføje nogle større.
Logged

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 41 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010