home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
03 Nov 2024, 19:31 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23453
  1 Bruger, 1009 Gæster Online.

Indlæg: 1132947 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: Seraphinang
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2017
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Den pengebegærlige manager
0 Brugere og 18 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 ... 41 Udprint
Forfatter Emne: Den pengebegærlige manager  (Læst 241559 gange)
Dida
Gæst
 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #120: 02 Dec 2016, 16:59 »

Virkelig en god blog det her. Spændende at følge din vej mod toppen Smiley
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #121: 02 Dec 2016, 17:01 »

Virkelig en god blog det her. Spændende at følge din vej mod toppen Smiley
Klasse, det er jeg glad for at høre Thumbs Up
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #122: 02 Dec 2016, 18:48 »

Da jeg var manager for Boston, læste jeg af og til lidt om Macclesfield. Hørte lidt radio. Nyhederne var som oftest negative. 'The Silkmen' havde problemer med økonomien. År efter år var der røde tal på bundlinjen. Kun fænomenalt købmandsskab og gode trænere sørgede for, at klubben kunne blive i Vanarama National League. Man etablerede sig endda som et midterhold. Sidste sæson havde dog været en stor skuffelse for Cheshire-mandskabet, der sluttede ikke mange pladser over nedrykningsstregen. Den tidligere Woking-manager, Gary Hill, forlod klubben og banede vejen for mig.

Den dårlige økonomi afspejlede sig tydeligt i truppen, hvor der manglede gode spillere til flere vigtige pladser. Målmandsposten og bagkæden var skræmmende dårligt besat, og alt fokus hos den tidligere manager så ud til at have været på offensiven, der er fyldt med profiler. Harlem Hale, Jake Simpson og Devante Rodney for at nævne de tre største.

Det stod klart, at jeg på den ene eller anden måde måtte forstærke defensiven - og da jeg ikke fik tildelt nogle penge til indkøb, måtte jeg ud og lede efter arbejdsløse spillere. Et begrænset lønbudget gjorde dog, at dette heller ikke var lige til. Jeg måtte længe lede efter spillere, som kunne nøjes med en lavere løn. Heldigvis fandt jeg nogle stykker, fire af slagsen for at være helt præcis.


Peter Ward var en ung, men utrolig talentfuld, målmand, som var kommet til klubben inden min ankomst. Han rendte rundt på reserveholdet, men jeg har gjort ham til en del af førsteholdtruppen, hvor han skal kæmpe med Brannagan og Ross om pladsen mellem stængerne. Dan Westmore blev også hentet, inden jeg kom til. Han er til gengæld sikker på at blive mit førstevalg på venstre back.


Fra: Uden kontrakt
Pris: Gratis


Defensiven er også blevet forstærket på den måde, at to defensive midtbanespillere er kommet til klubben. Den ene er Alex Woodyard. Jeg kan godt lide at praktisere en spillestil med to defensive midtbanespillere, så den tidligere Linfield-mand kommer til at spille en stor rolle i den kommende sæson. Woodyard har endda også spillet lidt League Two for Southend tidligere i sin karriere. Jeg glæder mig til at se ham ved siden af klubbens fjerde sommerindkøb.


Fra: Uden kontrakt
Pris: Gratis


Fjerde indkøb er 22-årige Ross Finnie. Skotten har et enormt potentiale, som jeg glæder mig til at arbejde med. Igennem mange år optrådte han for diverse ungdomshold i Wolverhampton, inden han klubben skrottede ham i 2017. Han har siden været forbi min tidligere klub, Boston, men vi kunne hente midtbanespilleren på en fri transfer, da Maidenhead ikke ville forlænge hans kontrakt.


Den anden vej har der heller ikke været særlig stor aktivitet. Jeg forsøgte så vidt muligt at holde på stammen fra sidste år, men Chris Holroyd, Paul Lewis og Ollie Norburn ville enten ikke forlænge eller havde ikke niveau til, at de ville være værd at holde på. Trioen er derfor fortid på Moss Road, der med sine 6.355 plads er næsten dobbelt så stort som Crusaders' Seaview og større end Finn Harps' Finn Park. Det er en tand mindre end Bostons York Street, men jeg glæder mig til at optræde foran en større mængde mennesker igen.

Jeg kan ikke udelukke, at der kommer til at ske mere, inden transfervinduet lukker til september, men det ser svært ud. Økonomien rækker ikke til flere spillere, og truppen er for smal til at miste dem. Der er heller ikke brug for mere uro end nødvendigt på det her hold. Det kunne tydeligt ses i vores venskabskampe, at der mangler en del. Mod Nuneaton så spillet ikke for godt ud, og mod Arsenals U/23-mandskab var det endnu værre, så det er godt, at kampene kun er optakt til den reelle sæson.


Ligaen indledes den 8. august mod Torquay. Vi er tippet til at ende midt i rækken. Jeg har ingen idé om, om det er realistisk eller ej. Niveaumæssigt ser spillerne ud til at være på nogenlunde samme niveau som dem, jeg havde at arbejde med i Crusaders. Vi får at se, om det er nok til Vanarama National League. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme i gang.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #123: 03 Dec 2016, 13:28 »

August 2020


8. august 2020
Vanarama National League


Fornuftig start mod et fint Torquay-mandskab. Klubmanden, Jake Simpson, bringer os foran, inden Jack Stewart udligner ti minutter før tid. Det er ærgerligt at smide sejren så sent, men samtidig en lettelse at komme i gang uden et nederlag.

15. august 2020
Vanarama National League


Et smalt nederlag til League Two-nederykkerne fra Newport County er til at leve med. Vi havde ikke specielt meget at byde på, så den walisiske klubs sejr på en scoring midt i anden halvleg af Elvis Yeboah Kelvin var ganske fortjent.

18. august 2020
Vanarama National League


Sæsonens første sejr og et vigtigt comeback. Det havde også været ufortjent, hvis vi ikke havde taget alle tre point her. Vi dominerede på alle parametre, og Greg Luers scoring var utrolig ufortjent. Kingsley James afgjorde kampen med et fænomenalt frisparksmål efter 79 minutter.

22. august 2020
Vanarama National League


Vi kom hurtigt ned på jorden igen, da Dag & Red den 22. august sendte os tilbage til Macclesfield med en dårlig oplevelse i bagagen. Jake Simpson var hurtig om at udligne Edobors føringsmål, men efter pausen var The Daggers et niveau over os og vandt fortjent.

29. august 2020
Vanarama National League


Vi ser ud til at have det lettest på egen bane, og det fik Lincoln at mærke, da Devante Rodney med sin første scoring i sæsonen sendte os på sejrskurs. Danny Rowe udbyggede føringen efter pausen, og Lincoln fortryder nok nu, at de ikke ansatte mig i sommer. Det var nemlig én af de klubber, jeg var til jobsamtale hos.

31. august 2020
Vanarama National League


Første point på udebane - og så endda tre af slagsen. Danny Rowe er på pletten for tredje gang og har virkelig fået en flot start. Jeg havde ikke så store forventninger til venstrekanten inden sæsonen, men han har overrasket positivt og ser ud til at blive en vigtig mand.

August 2020
Vanarama National League


Det har været en svær start i Macclesfield og noget andet end Crusaders. Vi har ikke set fuldstændig overbevisende ud endnu. Men jeg er godt tilfreds. Vi ligger nogle få placeringer over, hvor vi er tippet til at ende. Det er meget fornuftigt med tanke på hvor kort tid, jeg har haft til at lære holdet at udføre min taktik. Udebanen har været et problem for os, kun bundproppen, Salford, kunne vi levere en god præstation mod. Det skal der arbejdes med.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #124: 03 Dec 2016, 14:40 »

September 2020


5. september 2020
Vanarama National League


Flot sejr mod Tranmere. Devante Rodney netter for anden gang i sæsonen på et straffespark, mens Andy Halls ligeledes kommer på måltavlen. Selvom Mekki til sidst får reduceret, henter vi vores tredje sejr i træk.

12. september 2020
Vanarama National League


Efter en utrolig ringe første halvleg mod bundholdet, Southport, var der brug for en opsang i pausen, og heldigvis gav det pote. Spillet var meget bedre i de sidste 45 minutter, og Rodneys udligning var fuldstændig fortjent.

15. september 2020
Vanarama National League


Så skal jeg da lige love for, at Rodney er kommet i gang. Fire scoringer af den talentfulde angriber samt en enkelt pind fra Simpson sikrer os en fuldkommen fantastisk sejr mod et godt Gateshead-mandskab.

19. september 2020
Vanarama National League


Hvis et hold skulle have haft alle tre point, burde det have været os. Jeg er nu tilfreds nok alligevel. Hartlepool er et godt hold, og hvis jeg var blevet tilbudt et point inden opgøret, havde jeg med al sandsynlighedet takket ja.

26. september 2020
Vanarama National League


Skidt afslutning på måneden. AFC Fylde har virkelig udviklet sig, siden jeg mødte dem med Boston. Dengang var de et godt Conference North-hold. Nu er de et af National Leagues bedste hold og kandiderer i den grad til en af oprykningspladserne .

September 2020
Vanarama National League


September må bestemt også siges at have været en godkendt måned. Vi avancerer en plads i tabellen og har fortsat ét point op til playoff-pladserne. Udebanekampene er dog stadigvæk et problem, kun kampen mod Hartlepool var jeg tilfreds med. Hvis jeg kan få dette bygget på, ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan spille med op oprykning - og det havde jeg ikke helt regnet med, da jeg kom hertil.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #125: 03 Dec 2016, 23:46 »

Oktober 2020


3. oktober 2020
Vanarama National League


I 2010/11-sæsonen spillede Blackpool i Premier League. Ti år senere finder klubben sig selv i landets femte bedste række. Det er nærmest kun gået nedad for The Seasiders, som til gengæld får en succesoplevelse denne oktoberaften. Skidt præstation af os.

6. oktober 2020
Vanarama National League


Det her var straks meget bedre. Rodney brændte godt nok straffespark, men vi nåede næsten ikke at være skuffede, inden Ross Finnie havde bragt os i front med sit første mål for klubben. Rigtig fin sejr over Havant & W.

10. oktober 2020
Vanarama National League


Bestemt også en præstation vi kan leve med. Et point og et clean sheet mod et virkelig, virkelig godt walisisk mandskab er nok til at tilfredsstille mig. Vi viste gode takter undervejs, og resultatet var helt fair.

17. oktober 2020
FA Cup 4. kvalrunde


Så startede vores forhåbentlig lange pokaleventyr mod ligarivalerne fra Accrington. Harlem Hale og Devante Rodney stod for scoringerne, da vi på fortjent vis kvalificerede os til FA Cuppens første runde. League Two-mandskabet, Stevenage, venter her.

24. oktober 2020
Vanarama National League


En smal sejr mod et mindre godt Sutton-hold. Men tre point er tre point, og dem tager jeg med glæde imod. Jake Simpson stod for kampens enlige scoring. Netter han yderligere tre gange, bliver han klubbens mest scorende nogensinde.

27. oktober 2020
Vanarama National League


Kidderminster har været overraskende dårlige i denne sæson og havde heller ikke meget at komme med, da vi sendte dem tilbage til Worcestershire med et 3-1-nederlag i bagagen. Vi styrer direkte mod playoff-pladserne.

31. oktober 2020
Vanarama National League


En rigtig, rigtig flot måned blev endnu flottere, da også Aldershot måtte tage fra Moss Rose uden udbytte. Rodney forsætter med at score efter behag, og Rowe er ligeledes godt med. Det er dejligt at se.

Oktober 2020
Vanarama National League


Hvis man ser bort fra nederlaget til Blackpool, har oktober været noget nær en perfekt måned. Vi har bevæget os op på femtepladsen, og formkurven er opadgående. Spillet ser bedre ud dag for dag. Kamp for kamp. Jeg glæder mig til at se, om det også er godt nok til at slå Boston. I næste måned vender jeg nemlig tilbage til York Street. Jeg glæder mig.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #126: 04 Dec 2016, 00:32 »

November 2020


7. november 2020
FA Cup 1. runde


Wow, sikke en præstation af drengene. Stevenage pressede os virkelig i bund efter Greenwoods reducering, men vi holdt stand og er videre til anden runde. Så langt nåede jeg aldrig med Boston. Modstanderen er denne gang et af topholdene i League One og således en kandidat til The Championship, Peterborough.

14. november 2020
Vanarama National League


Så kom dagen. Den store dag. Jeg var tilbage på York Street. Jeg var spændt på fansenes reaktion, og jeg blev ikke ligefrem positivt overrasket. De vidste tydeligvis godt, at det, der betyder noget for mig, er pengene. Det er ikke ligefrem populært. Og de fik deres hævn. Vi stoppede simpelthen med at spille fodbold de sidste ti minutter, og så var det bare om at komme hurtigt væk fra Boston. Det endte ikke med at blive en oplevelse, jeg vil huske tilbage på med glæde.

21. november 2020
Vanarama National League


Flot måde at komme ovenpå igen og vel nok sæsonens bedste udebanepræstation. Mackreth har været god på det sidste, hvor han har spillet lidt i stedet for Harlem Hale på højrekanten.

24. november 2020
Vanarama National League


Knap så overbevisende som i FA Cuppen, men et fornuftigt udebanepoint. Det sikrer, at Accrington ikke får en lille fordel i forhold til os i kampen om playoff-pladserne. Hvad Rodney bedriver behøver ikke at beskrives.

28. november 2020
Vanarama National League


Simpelthen bare en utilfredsstillende præstation. At smide en 2-0-føring og en 3-2-føring i samme kamp mod et middelmådigt Kettering-hold er bare ikke godt nok. Det giver et skidt udgangspunkt til december, hvor der venter masser af vigtige kampe.

November 2020
Vanarama National League


November har egentlig været en halvdårlig måned... men alligevel holder vi vores femteplads. Fem point i fire kampe er bestemt ikke prangende. National League er bare så tæt, alle kan slå hinanden. Det gør det til en utrolig svær liga. Vi skal holde tungen lige i munden, hvis vi vil være med omkring de sjove pladser, når ligaen skal afgøres. Jeg ser nu frem mod december. Det bliver en spændende tid.

« Seneste Redigering: 04 Dec 2016, 12:15 af Roche » Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #127: 04 Dec 2016, 13:04 »

December 2020


1. december 2020
Vanarama National League


God start på måneden. En klassisk John Ravn-sejr med to scoringer og et clean sheet. Indskiftede Sampson nærmer sig også rekorden for klubbens mest målscorende spiller nogensinde. Det er tæt mellem ham og Simpson.

5. december 2020
FA Cup 2. runde


Wow, sikke en præstation af drengene. Peterborough presser os voldsomt efter pausen, men vi er faktisk uheldige med at smide sejren. Peter Ward taber en simpel bold for fødderne af Lee Agnol, som udligner for The Posh. Det ville overraske mig, hvis vi kan levere samme præstation i returkampen - og så på udebane. FA Cup-eventyret slutter nok snart. Simpson tog dog rekorden som klubbens mest målscorende spiller med sin flotte scoring.

8. december 2020
Vanarama National League


Peterborough-kampen havde taget hårdt på spillerne, der kæmpede røven ud af bukserne gennem hele opgøret. At kampen mod Braintree kun lå tre dage væk, var derfor ikke helt nok. Vi taber fortjent til Essex-klubben.

12. december 2020
FA-pokal 1. runde


Drømmen om at vinde FA pokalen lever endnu, men det var bestemt ikke prangende, da vi gæstede Conference North-mandskabet. På scoringer af Rodney og Simpson sikrede vi dog en omkamp, og nu skal tingene gøres færdig på hjemmebane.

16. december 2020
FA Cup 2. runde omkamp


Drengene modbeviste mig nok en gang. Vi spillede sgu 1-1 med Peterborough efter 90 minutter igen. Det havde jeg overhovedet ikke forestillet mig kunne lade sig gøre. I den forlængede spilletid blev League One-mandskabet dog for stor en mundfuld, og Agnol var på ny med til at gøre det onde ved os.

19. december 2020
Vanarama National League


Det har ikke været nogen god sæson for Torquay, som er røget under nedrykningsstregen, siden vi mødte dem sidst. Denne gang skuffede de også, og vi tog sejren på et mål af Mackreth. Kampen står dog ikke tilbage som en positiv en af slagsen. Rodney blev skadet og skal sidde ude de næste tre måneder. Vi har to angribere tilbage, og jeg tvivler på, at de udfylde hullet.

23. december 2020
FA-pokal 1. runde omkamp


En tidlig julegave i form af en sejr over Stalybridge og videre avancement til anden runde. Indtil videre er det gået meget fint i Rodneys fravær. Hans afløser formår at score hele to gange denne lille juleaften.


Fra: Chester
Pris: Leje


Selvom Sampson havde slået til med to scoringer mod Stalybridge, vidste jeg, at to angribere ikke ville være nok. Da klubbens økonomi ikke tillod mig at skrive kontrakt med nogen, blev løsningen at leje Brendan Pooni hos Chester. Pooni er en ganske god angriber, som kommer til at rotere med Simpson og Sampson, og som forhåbentlig kan lave mål. Han har tidligere optrådt for Walsall.

26. december 2020
Vanarama National League


På Boxing Day hed modstanderen Newport County, og minsandten om Pooni ikke kom på tavlen. Angriberen blev sat på banen i stedet for Sampson efter 70 minutter, og med få minutter tilbage kunne han lukke topkampen mod The Exiles. Hvilken debut.

28. december 2020
Vanarama National League


Et utroligt mindeværdigt år med masser af sejre og mit første mesterskab blev afsluttet mod Maidstone. Simpson, Rowe og Mackreth kom alle på tavlen, og så betød det ikke så meget, at den tidligere Everton-spiller, Courtney Duffus, reducerede til sidst.

December 2020
Vanarama National League


December har virkelig været en god måned. Rodney er blevet skadet, men der ser ikke ud til at være nogen grund til bekymring. Resten af offensiven har slået til, og vi har vundet alle kampe uden profilen. Vi ligger nummer tre og har skabt et minimalt hul til Dag & Red på sjettepladsen. 20 kampe af sæsonen mangler.
« Seneste Redigering: 04 Dec 2016, 13:06 af Roche » Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #128: 04 Dec 2016, 15:32 »

Januar 2021


2. januar 2021
Vanarama National League


Vi får en ganske tilfredsstillende start på året med 1-0 over Dag & Red. Danny Rowe er vores farligste mand for tiden og sparker os til femte sejr i træk. Det må siges at være mesterskabsform.

9. januar 2021
Vanarama National League


Det har været en gennemgående problem, at vi bliver for uopmærksomme mod slutningen af kampen. Vi sløser for meget og taber for mange dumme point. Vi dominerer første halvleg og går til pause foran 2-0, men lukker så Lincoln ind i kampen, og til sidst får de udlignet ved Stephen Humphrys. Spillerne må snart forstå, at de skal holde koncentrationen gennem 90 minutter.

16. januar 2021
FA-pokal 2. runde


Maidenhead fra Conference North var ikke noget problem, da Rowe og Sampson kunne spille os videre til 3. runde af FA pokalen. Det bliver en hjemmebanekamp mod Conference South-mandskabet, Bath.

23. januar 2021
Vanarama National League


Fraværet af Rodney er begyndt at kunne mærkes. Simpson har ikke scoret i fire kampe nu, og Sampson og Pooni bomber heller ikke ligefrem målene ind på stribe. Rowe har reddet os nogle gange, men han når han ikke leverer, ser det svært ud.

30. januar 2021
Vanarama National League


En flok nervøse spillere render i første halvleg rundt uden at vide, hvad de skal gøre af dem selv. Elendige Salford udspillede os, og en opsang i pausen rakte kun til uafgjort. Simpson blev noteret for målet. 

Januar 2021
Vanarama National League


Av, så begyndte problemerne at komme. Rodney begynder virkelig at være savnet. Heldigvis holder vi vores playoff-plads, og vi har samtidig en fremragende evne til at undgå nederlag. I februar kommer vi også til at måtte undvære Rodney, som først er tilbage en gang i marts. Vi må se, om det kommer til at blive en endnu værre måned, for spillerne har mistet lidt selvtillid efter de halvdårlige resultater.
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #129: 04 Dec 2016, 15:47 »

Februar 2021


2. februar 2021
Vanarama National League


Så fik vi endelig scoret nogle mål i ligaen. Det var tre offensive kræfter, der kom på måltavlen, og hvis bare én af dem kan ramme topformen, ville det gøre det en helt del lettere for os.

6. februar 2021
FA-pokal 3. runde


Hvad skete der lige der? Bath ødelagde os fuldstændig. Destruerede os. Bath fra den lavere række, Vanarama Conference South. Det her er det værste, jeg har set et af mine hold præstere i meget lang tid.

13. februar 2021
Vanarama National League


Ser man bort fra kampen mod Southport, har vi blot scoret én gang i de sidste fire kampe. Det er lidt af en scoringskrise, vi har gang i. Det er godt, at Rodney begynder at kunne øjne sit comeback.

20. februar 2021
Vanarama National League


Når vi ikke kan vinde, er det meget godt, at vi heller ikke taber. Jeg havde næsten regnet med et nederlag mod stærke AFC Fylde efter en skidt periode, men Rowe var skarp og sikrede os endnu et uafgjort resultat.

27. februar 2021
Vanarama National League


Når Rowe er på dette niveau, er det ikke noget problem at have Rodney ude. Jeg glæder mig nu alligevel til, at han kommer tilbage - måske i næste kamp. Pooni fik også scoret sit tredje mål for klubben.

Februar 2021
Vanarama National League


På en eller anden måde er det ret imponerende, at vi kan blive ved med at hente så fornuftige resultater, selvom vi ofte har svært ved at score. Vi er rykket ned som nummer fem, men der er otte point ned til Lincoln og kun tre af slagsen op til Accrington, der indtager rækkens eneste direkte oprykningsplads. Den er bestemt ikke uden for rækkevidde, og en frisk Rodney kan forhåbentlig gøre muligheden endnu bedre.
« Seneste Redigering: 04 Dec 2016, 15:56 af Roche » Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #130: 04 Dec 2016, 22:30 »

Marts 2021


2. marts 2021
Vanarama National League


Rodney var endelig tilbage og fik de sidste ti minutter af kampen, men det var ikke nok til, at han kunne gøre en forskel. Vi tager fra West Leigh Park med et enkelt point i bagagen.

6. marts 2021
Vanarama National League


40 minutter var heller ikke nok for Rodney, og det blev til et skuffende nederlag mod Blackpool, som ellers har haft en dårlig sæson. Rodney har dog fået lidt minutter i benene nu og er klar til at starte inde næste weekend.

13. marts 2021
Vanarama National League


Guess who's back? Rodney er tilbage i startopstillingen og viser hvilken klassespiller, han er. Han er netop kommet tilbage fra en længerevarende skade, men formår alligevel at score hele tre gange på en halvleg. Fremragende.

20. marts 2021
Vanarama National League


Hold op, hvor har Rodney og hans mål være savnet. Efter to minutter kommer han på scoringstavlen, men netop som jeg begynder at tro, at han er manden, der skal føre os til oprykning, sker det værst tænkelige: Rodney bliver skadet igen og er ude 5-7 uger. Vi ender med at smide føringen og får først et heldigt point til allersidst. Det var noget af et slag.

23. marts 2021
Vanarama National League


Stærk præstation ovenpå tabet af Rodney - og dejligt at se to af vores angribere komme på tavlen. De må holde skansen så længe, profilen er ude. Playoff-pladserne kommer tættere og tættere på.

27. marts 2021
Vanarama National League


Måske en af de sejre i sæsonen, jeg er allermest stolt af. Vi kommer bagud ti minutter inde i anden halvleg, men spillerne viser god moral, og for en gangs skyld er det os, der kommer tilbage i anden halvleg. God kamp at slutte marts af på.

Marts 2021
Vanarama National League


I toppen af tabellen er intet endnu afgjort. AFC Fylde har et lille forspring, men førstepladsen er fortsat inden for rækkevidde. Jeg vil nok alligevel hellere kigge efter playoff-pladserne, hvor der er fire point ned til Wrexham. I april venter fem af sæsonens sidste seks kampe, og her kan det meget vel afgøres, om vi skal spille kampe om oprykning til League Two. Ligaen er dog så tæt, at vi måske må vente til den 1. maj, hvor 46. og sidste runde løber af stablen.
Logged

BlaZZo
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline

 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #131: 05 Dec 2016, 06:43 »

Spændende afslutning på sæsonen! Men mega ærgerligt nederlag i FA Cupen.

Det kunne være smukt med en oprykning Smiley
Logged

Chelsea FC - Champions League vinder 2011/12.
Velkommen til Hazard.


b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #132: 05 Dec 2016, 08:33 »

Sikke en skifte, ved ikke helt om det var opad, men ihvertfald lønmæssigt opad Smiley

Men udover det, super spændende sæson. Glæder mig til næste update, om du kan indhente AFC Flyde Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #133: 05 Dec 2016, 14:35 »

Spændende afslutning på sæsonen! Men mega ærgerligt nederlag i FA Cupen.

Det kunne være smukt med en oprykning Smiley
Det bliver rigtige spændende, kan jeg love dig for. FA Cuppen var selvfølgelig lidt ærgerlig at ryge ud af på den måde, men havde trods alt ikke forventet andet mod Peterborough.

Sikke en skifte, ved ikke helt om det var opad, men ihvertfald lønmæssigt opad Smiley

Men udover det, super spændende sæson. Glæder mig til næste update, om du kan indhente AFC Flyde Smiley
Nej, rent sportsligt var det vel et lille skridt nedad, men nu er det jo ikke det, der betyder noget for min manager her. Afslutningen på sæsonen kommer om lidt Smiley
Logged

Roche
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Den pengebegærlige manager
« Svar #134: 05 Dec 2016, 15:03 »

April 2021


2. april 2021
Vanarama National League


Uden de store problemer lykkedes det os at slå Boston, som vi tabte til tidligere på sæsonen. Det var meget rart at få hævn over den gamle arbejdsgiver. Efter kampen tog jeg ud og spiste med gode gamle David Arrowsmith. Han er en af på spillere, der er tilbage fra min tid i klubben.

5. april 2021
Vanarama National League


Uden tvivl sæsonens vildeste kamp. Vi fører 5-1 efter en næsten perfekt første halvleg, men efter pausen formår vores forsvar på en eller anden måde at lukke York ind i kampen igen. Til sidst er vi endda heldige med, at vi ikke smider sejren. En elendig defensiv præstation var det.

10. april 2021
Vanarama National League


Nervøsiteten hos spillerne var til at se. Vi kunne sikre os en playoff-plads med en sejr, men spillerne turde intet, og vi overlod alt spillet til Kettering. Det lykkedes at stå imod presset indtil det 87. minut, hvor Ivor Lawton sparkede sejren til Kettering. Peter Ward er ude de næste tre uger, så Craig Ross må sandsynligvis vogte buret resten af sæsonen.

17. april 2021
Vanarama National League


Endnu en mindre god og nervøs indsats. Heldigvis var det denne gang nok til et point, som sikrede os en playoff-plads. Førstepladsen er uden for rækkevidde, så vi spiller nu om, hvem vi skal møde i playoff-semifinalen.


24. april 2021
Vanarama National League


Med playoff-pladsen kunne vi spille mere eller mindre uden pres mod Accrington. Spillerne var langt flere frigjorte, men det var ikke nok til sejren. Sampson er brandvarm og scorede femte mål i lige så mange kampe.

April 2021
Vanarama National League


Det blev ikke til en direkte oprykningsplads. Det ligger fast efter april måned. Det ligger også fast, at vi kommer til at møde Accrington i playoff-semifinalen. Vi kan overhale dem i sidste spillerunde, men det vil ikke gøre nogen forskel - vi kommer til at møde dem, uanset hvad der sker. AFC Fylde og Newport kæmper stadig om førstepladsen, mens Wrexham og Lincoln kæmper om den sidste playoff-plads.
« Seneste Redigering: 05 Dec 2016, 15:05 af Roche » Logged

Sider: 1 ... 7 8 [9] 10 11 ... 41 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010