#16 - Without Security!

 

[Coldice]

#13 - Skal vi ikke bare fortsætte?

Den gode start på sæsonen skulle fortsætte, men da der var fundet nogle klart foretrukne spillere, blev dem der var marginaliseret utilfredse, det betød Marcio Delgado forlod klubben for 50.000 og 50% af næste salg, fordi den unge angriber aldrig nåede at slå til, på trods af han havde et stort potentiale. I begyndelsen blev også Diogo Conceicao utilfreds og forlod klubben efter blot en sæson, da både Viegas og unge Freitas var foran i køen, han havde heller ikke fået en eneste kamp i indeværende sæson. Sidst i januar solgte klubben 2 unge talenter mere, Paulo Cardoso gik for 100.000 og 15% af fortjenesten ved et evt. videresalg til Segunda Liga-klubben Morierense, mens Boavista købte Paulo Ribeiro for 600.000 og 50% af næste salg og han var ellers lige blevet rykket i førsteholdstruppen. Desværre er det svært at sige nej, når klubbens balance er i minus og fortsætter med at få en større og større gæld, men man må glæde sig over at klubben er i stand til at tjene på egne talenter og nogle kan slå igennem på førsteholdet.

Ind skete der ikke meget, men da man var godt tilfreds med offensiven og man ikke fandt Soro tilstrækkelig dygtig som backup i forsvaret, var man på udkig efter en dygtig midtstopper. Her faldt valget på Fabrício Parabía der kom fra ligakonkurrenterne fra Sintrense, her skulle den øgede konkurrence forbedre præstationerne, når man havde tre stoppere på samme niveau.

Udskiftningen i truppen kunne ikke mærkes i kampene, men nu var det primært også afgange af spillere, der ikke havde en rolle. Det betød at anden halvdel blev næsten lige god som den første, her tabte man kun en kamp ude og spillede en uafgjort, resten blev vundet. Hvilket betød man sluttede som en sikker nr. 1 og kvalificerede sig til Oprykningsspillet igen i år, hvor allerede havde opnået bestyrelsens forventninger halvvejs inde i sæsonen. Den stensikre førsteplads blev taget med 8 point ned til nr. 2 og man fik i alt 46 point ud af 54 mulige med en målforskel på +27(42 mål scoret, 15 indkasseret), ganske imponerende og mere end godkendt. Nu venter der et hårdt oprykningsspil.

Skal det lykkes Torreense at rykke op i år?

[Coldice]

#14 - Et spørgsmål om ære

Selvom man havde fået opgraderet på begge backs, havde man ikke formået at finde en holdbar løsning på den defensive midtbane. Der var godt nok Freitas som har fået langt de fleste kampe indtil videre og han kunne nemt være fremtidens mand, men lige nu er han en anelse svingende, samtidig med at Viegas ikke er dygtig nok til et tophold i ligaen. Derfor valgte man for første gang at bruge en transfersum på en spiller, hvor man betalte 70.000 for Guima, hvis borgerlige navn er Richardo Martins Guimarães og er pære portugisisk, selvom man kan tro det modsatte. Det fik lønbudgettet op på 43.000 og et stykke fra de tilladte 55.000 om ugen, men på trods af den fine økonomiske styring, fosser pengene stadig ud af kassen.

Bevæger vi os væk fra kontoret og ind på fodboldbanen er det dog en noget mere positiv tendens, der præger hele billedet. Her startede man ud mod Cova Piedade man kender så godt og fik 0-0 hjemme, der blev fulgt op af to sejre, før man skulle tabe til Benfica C. Branco og senere ude til Leira. Den første halvdel af oprykningsspillet betød 4 sejre, 1 uafgjorte og 2 nederlag, hvilket kunne række til en 2. plads. Allerede 4 point efter Cova Piedade, men 3 point foran Liera på 3. pladsen.

Den sidste halvdel blev lige så broget som den første og startede decideret elendigt, hvor man tabte tre af de første 4 kampe. Den 4. kamp blev tabt til Benfica C. Branco og de overhalede mig i tabellen, men da de spillede to uafgjorte efter det og jeg efterfølgende vandt begge mine kampe, havde Torreense sat sig på 2. pladsen inden sidste spillerunde. Derfor skulle man vinde over Varzim B, og man havde sikret sig to play-off kampe mod 2. pladsen fra den modsatte gruppe, hvilket man gjorde med en stensikker 3-1 sejr, hvor Varzim fik et trøstemål til sidst. Derfor kunne man igen i år spille to ekstra kampe og modstanderen skulle blive Oliveirense, der sluttede efter Beira-Mar og havde samme pointantal som mig.

Vi startede ude og ville være forsigtige, men da modstanderen stille op i en smal 4-3-3, blev der alligevel drevet kispus med forsvaret i store dele af 1. halvleg. Her måtte man se sig komme bagud 1-0 efter 17 minutter og yderligere 2-0 lige inden pausen. Holdet fik en opsang og man gik mere offensivt til værks, dette resulterede i Lourenco kunne reducere til 2-1, dette holdt længe og man forsøgte at gå efter et mål mere, da man stadig havde momentum. Man fik ikke den scoring man håbede på og i stedet kom Oliveirense på 3-1 kort før slutfløjtet. Det betød man returen måtte frem på banen og det blev også en ganske anden kamp, hvor man efter 35 minutter kunne juble over at Matias Ferreiras indlæg blev rettet af og røg i mål. 1-0 på et selvmål! Presset fortsatte og specielt Pepo styrede på imponerende vis midtbanen, og godt hjulpet på vej af en Ferreira i hopla. Han var også ophavsmanden til en tripplechance i det 49. minut, hvor han slår den ind fra højre side, Sousa får headet den på tværs, men både Iaquinta og efterfølgende Sexias får blokeret deres skud. Pepo får opsamlet bolden og smider den ud til Ferreira igen, som bruger samme opskrift og slår den til bagerste stolpe, hvor Sousa får hovedet på igen, men denne gang header han på overliggeren. Da målet ikke kom tidligt i 2. halvleg gik man også over i et 2-mands angreb, for at ligge det ekstra tryk det krævede, desværre kom der ikke de helt store chancer ud af det og kun Lourenco havde et skud fra kanten af feltet der havde bud efter hjørnet, men desværre lige over.

Endnu en gang snubler man lige før målstregen og det sætter tanker i gang om managerens fremtid i klubben,
men det er noget han dog holder for sig selv indtil videre.

[b0nb0n]

Det var sgu da utroligt! Det var sgu tæt på i år........

Det kniber tydeligvis med stabiliteten, når modstanden bliver hård. Men ellers kører du jo stensikkert igennem det hele.

[Marchang]

Ærgerligt med endnu en misset oprykning.

Er dog spændt på din videre færd

[Coldice]

Det var sgu da utroligt! Det var sgu tæt på i år........

Det kniber tydeligvis med stabiliteten, når modstanden bliver hård. Men ellers kører du jo stensikkert igennem det hele.

Ærgerligt med endnu en misset oprykning.

Er dog spændt på din videre færd

Ja, havde sat hovedet op efter en oprykning, selvom bestyrelsen bare ville have mig i oprykningsspillet.
Men igen, med 80 hold i de Nationalemesterskab er og kun 3 oprykningspladser er udgangspunktet heller ikke nemt.

Er også super frustreret over at smide det væk i den første kamp begge gange. 

[Coldice]

#15 - Gnavne gamle mænd

”Gnavne gamle mænd” er titlen på en film fra 1993 med Jack Lemmon og Walter Matthau, lidt på samme måde har jeg det, efter at have misset oprykningen to gange i træk i playoff. Tankerne om at sige op sneg sig op, men bitterheden, en god portion stædighed og en loyal personlighed blev drivkraften for næste sæson, fordi jeg havde kontrakt den kommende sæson; en der blev forlænget efter den fantastiske sæson i Første Fase og med stor tro på at oprykningen skulle være fundet sted i den forgange sæson. Derfor blev manageren enig med sig selv om at kontrakten ikke blev forlænget igen, medmindre man rykkede op i Segunda Liga, noget han holdt for sig selv, indtil bestyrelsen kalder ind til et møde.

Nogen der havde præsteret i sæsonen var Sousa der spillede 31 kampe, scorede 8 mål, assisterede 13 og havde et snit på 7.15, Vouho havde præsteret ny klubrekord for scoret mål med 15 styks, Ferreira blev årets køb ifølge fansene (med 16 oplæg som højre back og et snit på 7,57), mens Pepo formåede at blive årets spiller med 55% af fansenes stemmer og et snit 7,69. Sexias havde et snit på 7,31 over 32 kampe, mens Raphael Mello (21 kampe, 20 mål imod og 9 clean sheets) slog Cléber(13 kampe, 10 mål imod og 5 clean sheets) af i målet midt i sæsonen; de lå utroligt tæt og det man skal tage med i regnestykket er at Mello stod 14 af kampene i oprykningsspillet, hvor Clébers var i Første Fase; hvor modstanden var noget mindre.

Forberedelsen til den nye sæson var gået i gang og nogle få ting blev ændret i forberedelserne; lønbudgettet steg fra 55.000 om ugen til 57.500 om ugen, på trods af at man lå markant under budgettet i forvejen (12.000 om ugen under). En af tingene som kunne have indflydelse på hvorfor holdet gik lidt ned sidst i sæsonen, kunne måske findes i man startede 6 og 5 uger før turneringsstarten de to sidste sæsoner og det var en af de ting som blev ændret. Manageren havde analyseret sig frem til, det kunne have haft en indflydelse sidst i sæsonerne, hvor man tilsyneladende var kørt træt og fik nogle ærgerlige skader på nøglespillere, hvilket medvirkede til de svingende resultater. Konsekvensen blev man kørte en kort, men intens sæsonopstart på kun 4 uger og her skulle der stadig være plads til venskabsligaen med de store hold, da klubben havde stærkt brug for lidt penge på kistebunden, som der langsomt blev dybere og dybere.

Lidt uro kom der også i opstarten da Sousa, efter EN god sæson i klubben, nu mente han var klar til noget større og han var måske ikke helt galt på den, men manageren mente han blot skulle vente en sæson og så ville han spille i Segunda Liga med Torreense. Det ville han ikke finde sig i og det endte i et skænderi, der blot resulterede i han blev sendt til at træne med ungdomsholdet, heldigvis bakkede resten af truppen manageren op, da de heller ikke ønskede at miste ham.

Gode nyheder var der dog også, da man havde fået forlænget Lourencos lejekontrakt igen og denne gang med 2 år, så man ikke skulle til at forhandle efter denne sæson. Torreense var efterhånden også blevet en af hans favoritklubber, hvilket gjorde Lourencos valg noget nemmere. Reelle tilgange var få, men ind kom en ung midtbanespiller ved navn Diogo Mendes som kom fra Benficas B-hold, han var fyldt 20 og var formodentlig ikke god nok til at slå Sexias eller Pepo af, men havde et stort potentiale man forhåbentlig kunne hjælpe med at forløse. Derudover kom Andre Dias, der var blevet løst med sin kontrakt fra Ac. Viseu, den selv samme klub Huguinho spillede for, inden han tog et identisk skifte. Grunden til det var lidt finurligt var at de begge var venstre backs og Andre Dias kom til Ac. Viseu for at overtage hans plads, der dog måtte se sig slået af en anden konkurrent, den samme der også havde slået Huguinho af. Nu skulle de kæmpe med hinanden i stedet og konkurrencen var tæt!

Afgangene i truppen var noget større, da man skulle skære dem der havde været overflødige fra og i blandt dem var nogle ungdomsspillere der aldrig ville kunne tilspille sig en rolle på førsteholdet. Det blev et farvel til Ricardo Pontes, der ikke havde spillet en rolle de sidste to sæsoner. Adreano van den Dreist kom på den klart dyreste kontrakt, da han kom til klubben og med 34 kampe på 2½ sæson, må han ses som lidt af et flop og måtte også forlade klubben; manageren holdte sit løfte over 2 år og solgte ham ikke, han lod kontrakten løbe ud. Samtidig forlod den sidste kineser af den oprindelige kvintet også klubben, Cao Sheng havde fået en sølle kamp i de to sidste sæsoner og når den kinesiske ejer ikke havde krav om der skulle være kinesisk blod i klubben, valgte man at sige ”Zàijiàn” til ham. Viegas var nu kun 3. valg på den defensive midtbane efter Guima kom til klubben i vinters, derfor fik han lov til at skifte til Varzim på en fri transfer.

Er det managerens sidste sæson på Campo Manuel Marques?

[Coldice]

#16 - Hævnen er sød

Nogen der virkede til at være lige så indebrændt som manageren, måtte være spillerne, for noget var anderledes. Lige fra sæsonstart var man fyr og flamme, hvilket resulterede i en imponerende målscore på 16-1 efter 5 kampe og en med en stor andel i den succes måtte siges at være Andre Dias på venstre back, hvor at 3 mål og 4 oplæg i fire kampe var dybt imponerende. Han var godt hjulpet på vej af han var den dygtigste på hjørnespark og straffespark, hvor han kunne føje lidt et par nemme mål og assist til kontoen; dog bidrog han også med regulere assists ved indlæg og der hvor alle tabte kæben, var efter et hjørnespark som bliver afvist, hvor han i højre side modtager den igen, tager et træk ind i feltet forbi en modstander og smadrer den op i det lange hjørne. Wauw!!!

Det skal dog siges at hele holdet præsterede og selv Sousa, der trænede med ungdomsholdet, fik kampe og spillede som intet var hændt. For at sige det mildt blev alt i ligaen stort set tromlet over, hvilket naturligvis levede op til mediernes forventning om at man ville slutte som nr. 1 i Første Fase, men at det skulle ske med 52 ud af 54 mulige point, havde ingen vidst spået. Man sluttede endda hele den første fase af sæsonen med at slå nr. 2 og holdet der skulle følge os med op i Oprykningsspillet, Villafranquense, og de fik en 3-0 at tygge på. Det eneste minus var at man i pokalen fik trukket P. Ferreira fra Primera Liga i 3. runde og man fik sig en lektion i standardsituationer, da de scorede på tre hjørnespark og et direkte frispark. Noget der var et lille minus i regningen, men da man havde noget bestyrelsens målsætning, var der ikke mere drama over det. Når man kigger tilbage på de 18 kampe, må det også siges at forsvaret var anderledes imponerende end i de to tidligere sæsoner, hvor forsvaret denne gang formåede at hjælpe Mello i målet til 11 clean sheets.

I et hold der er så stærkt, vil man helst ikke ændre for meget i truppen, da alt ser ud til at fungere, men desværre var der nogen som ikke kunne indfinde sig med en reserverolle. En af dem var Ouattara, som havde været med fra starten af managerens tid i klubben og af respekt for den indsats han havde gjort for klubben, fik han også lov til at forlade den til fordel for Loures, da 4 kampe som ikke er nok for en dygtig spiller som ham. Noget der også gjorde sig gældende for Soro, der blot havde fået 6 kampe i sidste sæson og ingen den nye, derfor skiftede han også frit til Real. Ind måtte der naturligvis komme nogle erstatninger, hvor der nu manglede en spiller på kanten og en i forsvaret, medmindre man ville tage unge spillere op i truppen og erstatte dem. Valget faldt på spillere udefra, da man var i stand til at hente Gil Santos fra Sportings B-hold på en lejeaftale, man havde nu 3 spillere (Sousa, Lourenco og Gil) til kanterne og alle havde potentiale til at blive en dygtig spiller i Primera Liga. I forsvaret blev der også hentet en forstærkning og valget faldt på den 30-årige Fábio Marinheiro der kom til fra Portimonense i Segunda Liga for 30.000, der havde han faktisk fået 13 kampe, men var blevet utilfreds over ikke at være en fast starter. Han blev set som en ideel tilføjelse, da der generelt er mange yngre spiller i truppen og hans rutine skal være med til at stabiliserer holdet yderligere, derudover virker han til at være den dygtigste midterforsvar, hvilket må få de tre andre på tæerne.

Kan man fortsætte med at kværne modstanderne i oprykningsspillet?