#16 - Without Security!

 

[Coldice]

Without security!

Hvorfor?
Har nu igen fået mod på en blog, både tid og lyst er til det.
Har nogle blogs på bagen, hvor jeg synes jeg har hævet niveauet gang på gang. Forhåbentlig bliver dette endnu en gang tilfældet, lytter hvert fald til gode råd endnu og måske inddrager jeg det fremover.

Hvordan?
En spiltype der altid har fået lysten frem i mig er LLM, altså Lower League Management og med reglerne der følger med. Det er for at gøre oplevelsen så realistisk som muligt, med tanke på de midler eller rettere mangel på samme de besidder.

Reglerne jeg spiller med:
- Starter uden erfaring eller licens.
- Skal starte i den laveste liga i det pågældende land. (Jeg starter uden job)
- Bruger jobcenter eller personaleråd til af ansætte stab.
- Man må kun skrivekontrakt med spillere der er spejdet af personale.

Følger sikkert flere regler, som jeg af vane holder mig til, men ikke får noteret, men opdaterer løbende, hvis jeg kommer i tanke om nogle.

Lande i spillet (med laveste liga mulig):

Belgien, Danmark, England, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Skotland, Spanien, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Karrieren:

Edinburgh City, Skotland, Ladbrokes League 2 (6. juli 2015 - 16. januar 2016)
 - Opnået National C-licens

SCU Torreense, Portugal, Nationale Mesterskaber (25. januar 2016 - stadig ansat)

Indlægsoversigt:
#1 - The Beginning
#2 - Eight Days a Week
#3 - The Office
#4 - The Darkest hour
#5 - Den Kinesiske Forbindelse
#6 - Bem-vindo, My Friend
#7 - En ny begyndelse
#8 - Når hårdt arbejde betaler sig
#9 - Lyn, torden, bulder og brag
#10 - En for alle, alle for en
#11 - Kampen om oprykning
#12 - Store armbevægelser
#13 - Skal vi ikke bare fortsætte?
#14 - Et spørgsmål om ære
#15 - Gnavne gamle mænd
#16 - Hævnen er sød

[Coldice]

Without security!

#1 - The Beginning

Mange aspirerende trænere drømmer om en lang karriere på prestigefyldte adresser, men få tør i virkeligheden tage skridtet og begive sig ud i verden, for at arbejde sig op gennem fødekæden. Baggrunden for de forskellige trænere varierer, men mange har en ting til fælles; de har tidligere en karriere som professionel fodboldspiller. Derfor skal man som en outsider være dygtigere fagligt og arbejde hårdere end de andre. For en ny manager er der mange hold at vælge i mellem, men nederst i fødekæden og kampen om managersæderne er endnu større, derfor starter min søgning bredt og intens.

Efter bunkevis af ansøgninger og helt uden den grimme smag på tungen fra frimærker (tak for digitaliseringen), kom der efter en hård uge, endelig de første svar og tilbud om jobsamtaler. De første der bød på kaffe og kage var belgiske VW Hamme, der var rutsjet op og ned i de næstbedste belgiske rækker i en årrække, men også adskillige svenske klubber, og en enkelt belgisk klub mere, ville snakke om et muligt samarbejde; noget der førte til jeg blev afvist og andre til deciderede jobtilbud. Dog sneg der sig en enkelt skotsk klub ind og ville have en samtale, efter jeg havde fået det første jobtilbud. Der skulle vælges og vrages, hvor skulle de første spæde skridt af min karriere tages?

Følgende klubber havde jeg samtaler med:
Belgien: VW Hamme, Rupel Boom FC (tilbudt – afviste grundet ligaens omstrukturering)
Sverige: Ytterby(blev fravalgt efter interview), Carlstad United(blev fravalgt efter interview), Ånge IF(tilbudt) og Selångers FK (tilbudt)
Skotland: Edinburgh City (tilbudt)

What to choose?

Den første klub der bød sig til var Ånge IF, en lille svensk klub der minder om en helt ordinær amatør-/foreningsklub herhjemme. Klubben ligger i det nordlige Sverige, mellem Östersund og Sundsvall, der begge har hold som ligger til i højere rækker. Klubben spiller for første gang i den svenske 2. division, de er midt i sæsonen og ligger 3. sidst i rækken på en playoff-plads, hvilket ville betyde man ”bare” skulle rykke en plads op, for at gøre bestyrelsen glad. En spændende mulighed, der dog krævede en lille smule betænkningstid og jeg fik heldigvis en uge til at svare.

Kort efter ville den belgiske klub, med det helt fantastiske navn Rupel Boom FC, gerne have mig som deres træner. Umiddelbart den største klub jeg holdte samtaler med, da de har et stadion med plads til 9470(1850 siddepladser), samt ambitioner om at spille med i toppen af ligaen og derfor er ganske spændende. Ved en nærmere granskning af deres ligasystem, viste det sig dog at de var i gang med en omstrukturering, hvilket betød man kunne vinde alle kampe i sæsonen og man stadig ikke fik lov til at rykke op. Noget der hev alt motivation ud, da man næsten ikke kunne andet end at skuffe.

Klart nej til dem og til VW Hamme, hvis de skulle henvende sig af den helt specifikke grund.
Samme dag som belgiske Boom, som de bliver kaldt i daglig tale, henvendte sig, kom der også et tilbud fra svenske Selångers FK. Langt hen af vejen er de meget lig Ånge IF som klub, de ligger tilmed i samme pulje og med kort geografisk afstand til hinanden, men de havde til gengæld prøvet at snuse til den svenske 1. division tidligere og lå netop nu nr. 2 i deres række, 4 point efter nr. 1, der vil give direkte oprykning. Med deres bestyrelses ønske om at slutte i toppen af ligaen, ville det give et godt udgangspunkt. Bestyrelsen i Selångers gik ligeledes med til at give mig en uges betænkningstid, så jeg kunne træffe den rigtige beslutning. Valget virkede til at være mellem dem og Ånge IF.

Kort efter de to svenske jobtilbud, blev jeg tilbudt en samtale med skotske Edinburgh City, der netop var rykket op i den 4. bedste skotske række, bedre kendt som Ladbrokes League 2.
Der blev sat et Skype-møde op med bestyrelsesformande n, Tony Cameron. Meget af samtalen var næsten identisk som med alle de andre klubber, hvor jeg blev forhørt om hvordan jeg havde det med et lille og stramt budget, hvilken tilgang jeg havde til spillet, hvorfor jeg havde så mange ansøgninger ude samtidig og lignende. Alt sammen noget jeg både kunne forklare dem og arbejdsbetingelser jeg kunne acceptere.

Den ting der var anderledes i denne jobsamtale, var dog jeg havde en stærk forkærlighed for britisk fodbold og selvom det er langt fra drømmedestinationen, Manchester United, var det trods alt britisk fodbold. Samtidig lå de i eller omkring den klart største by i forhold til de andre, så potentialet var større. De havde allerede et stadion, Meadowbank Stadium, hvor der var plads til 7000 tilskuere og derfor muligheder for at kunne udvikle sig økonomisk i fremtiden uden store investeringer, hvis resultaterne flasker sig. Alt dette gjorde at der blev talt til hjertet og det bare føltes rigtigt, men kærlighed gør blind og jeg sagde ”JA!!!” (oprindeligt ”YES”, men oversatte det for jeres skyld), da jeg blev tilbudt managersædet dagen efter. Kontrakten lød på et sølle år og i al min begejstring fik jeg vidst overhørt den del af samtalen, hvor jeg blev fortalt der INGEN stab ansat og der kun er EN spiller på kontrakt, samt en enkelt der var blevet lejet. Resten er nogle fra klubbens lavere rangerende hold, der blot var menige medlemmer.

En hård start er lige blevet hårdere.

[Grün]

Lyder som noget god gammeldags LLM

[Coldice]

Lyder som noget god gammeldags LLM

Jeg indrømmer det gerne. Jeg er old school! 

[Bubbles]

Jeg er på 

[L.Wee]

Lækkert!

Jeg er på 

[Coldice]

#2 - Eight Days a Week

Det blev den 6. juli og jeg blev officielt præsenteret med alt hvad det medfølger på Meadowbank Stadium, hvor en af citaterne journalisterne tog med tilbage til redaktionen var titlen fra Beatles-sangen, der kommer til at være ”8 dages arbejde om ugen” det næste stykke tid. På trods af referencen til et af Liverpools klenodier, fungerede den fint i den skotske hovedstad, der i mange år har været overskygget af Glasgow grundet dens indbyggertal og de helt to store skotske hold, Celtic og Rangers, der næppe behøver at blive præsenteret nærmere.

Selv samme dag præsentationen af mig, blev der blev trukket lod til 1. runde af Challenge Cup, som ville blive min første officielle kamp i spidsen for Edinburgh City. Skæbnen ville at det skulle blive en af de to store Edinburgh-hold (Hearts og Hibernian), og det blev ude mod de grønne naboer fra Hibernian, der kun har Lochend Park til at adskille vores stadion, Meadowbank, fra Easter Road og Hibernian. Stod man tilbage efter den kamp med et hæderligt nederlag, ville det være en fin succes og klart målet for den kamp alt taget i betragtning.
Derfor blev et af de helt store og spøgefulde spørgsmål på pressemødet, om der rent faktisk vil være 11 spillere på kontrakt til cup-kampen om 20 dage? Et spørgsmål der trak panderynker med det samme og til det blev der svaret:

”Helt ærligt, skal i ikke forvente det. Truppen er nok først på plads sidst i transfervinduet.”

Der skal først personale på plads i klubbens kulisser og med de givne LLM-regler, skal de ske med hjælp fra jobcenteret eller personalets råd, hvilket bliver en anelse svært uden en stab. Det forventes også at de spillere der kommer ind, bliver en stak lejesoldater og en masse unge spillere, der hurtigst muligt skal spilles sammen. Derfor kan det godt gå hen at vise sig som en hård opgave at slutte i midten af tabellen, hvilket er hvad bestyrelsen forventer.
Til at skabe de bedste rammer for spillerne der kommer, blev jeg hurtigt tilladt at få et trænerkursus, for at forbedre mine evner og samtidig tillod de en ekstra træner til førsteholdet, for at sikre det bedste træningsmiljø muligt. Derudover arbejder bestyrelsen på at finde en mindre klub at samarbejde med, så vi kan dele deres træningsfaciliteter, da der findes klubber med noget bedre faciliteter end vores.
Den massive spillermangel gjorde der blev arrangeret en prøvetræningsdag, desværre var ikke nok interesse fra transferfrie spillere og den blev derfor hurtigt aflyst igen, til stor ærgrelse for den nye manager. En lille detalje der fortjener en bemærkning, er at prøvespillere har lov til at spille to kampe i rækken for holdet, før han bliver spærret. Dette er nok noget der vil blive gjort brug af, da det kan være en måde at dække sig ”let” ind for skader eller lige skabe den fornødne bredde i truppen uden for vinduet. Man kan håbe der er en spiller med et langt større cv, der skulle have lyst til at holde sig i gang og måske bidrage, men lad os slå fast med det samme; det er mere end drøm end et reelt håb.

The only suspects!

Med to spillere i truppen og kun den ene på en permanent kontrakt, fortjener begge bestemt en nærmere gennemgang.

Greg Amos, 20 år, er en målmand og kommer fra akademiet i Falkirk, der er en af de bedste talentfabrikker i landet og selv har et yderst talentfuldt hold, dog ikke nok til at de ville holde på Amos. Han er ellers bestemt en dygtig målmand, en af de bedste i rækken og kunne nemt spille på et af topholdene. Heldigvis for os, ville han have gang i karrieren og skulle have førsteholdskampe. Det får han bestemt for os og for med stor sandsynlighed også massere at lave i denne sæson. En af hans forcer er klart hans boldbehandling, han holder bare flere bolde end en målmand på dette niveau normalt gør, hvilket bliver vigtigt i forhold til at undgå lette mål fra en returbold fra keeperen. Samtidig er han forholdsvis dygtig en-mod-en og har en pæn rækkevidde for en keeper af hans størrelse, desværre for ham er det kun 178 cm. han måler og kan have været medvirkende til hold fra højere rækker ikke har tillid til ham. Allerede inden der er samlet en trup, kan jeg med sikkerhed sige han bliver en af de klart vigtigste spillere i denne sæson.

Aaron Dunsmore, 18 år, er en talentfuld og arbejdsom højre back fra en af de store Edinburgh-klubber, Hibernian. Hans forcer er hans fysik i forhold til rækken, med hans acceleration, hurtighed, balance og adræthed er der ganske få kanter der sætter ham i en direkte duel, hvor han også er dygtig i sine tacklinger. På trods af han stadig har sine mangler omkring styrken i duellerne og hans udholdenhed, der gør at han har en del arbejde foran sig, hvis han håber at slå igennem i hans egen klub. Normalt vil jeg gerne have mine backs i overlap og slå indlæggene, så der kan komme så mange folk i og omkring feltet, men her må jeg tage hans elendige indlæg til efterretning og tilpasse mig, for at få ham til at blive en succes.

Nu starter det tunge arbejde, jeg skal finde dem en helt masse holdkammerater.

[Coldice]

#3 - The Office

De første uger i klubben gik på at søge personale og der kom mildest talt alt ind; U19-trænere, trænere til førsteholdet, fysioterapeuter, chefspejder og talentspejdere. Det eneste som ikke blev ansat, var en sportsdirektør, da der var ingen med interesse i det job ved miniputten, men heller ikke noget der var strengt nødvendigt.

Langsomt begyndte de første rapporter fra talentspejderne at strømme ind, hvor der primært blev ledt efter transferfrie spillere, da klubben ikke har økonomi til andet. Samtidig med et lønbudget 600 kr. om uge (du læste rigtigt, så selv en dansk studerende på SU, er alle spillerne dybt misundelig på) og Greg Amos der optager hele budgettet, derfor vil det kun være amatøraftaler, med omfattende bonusordninger, jeg får sat i stand og ikke deltidskontrakter. Tilgangen var løbende og derfor ville august blive en ekstra travl måned, med kæmpe stor aktivitet helt indtil transfervinduet lukker. Følgende blev hentet ind og udgør truppen sammen med Amos og Dunsmore:

Målmand:
Darren McConnachie, 31 år, Gk

Forsvar:

Lewis Rose, 18 år, F (HV)
Taylor Carroll, 16 år, F (HVC)
Thomas Borthwick, 21 år, F (HC)
Gregg McInnes, 18 år, F (HC)
Harry Milne, 18 år, F (VC), på lån fra Cove Rangers
Paul Murphy, 19 år, F (V)
Paul Orrick, 20 år, F/WB/M/OM (V)

Midtbane:
Dan Avis, 16 år, F/M (H)
David Watson, 27 år, DM/M (C)
Steven Simpson, 20 år, M (HC)
Ross Mackie, 20 år, M (HC), på lån fra Huntly
Adam Cross, 16 år, M/OM (V)

Angreb:
Lewis Kinnaird, 20 år, A (C)
Jack Currie, 20 år, A (C)
Kyle McLeod, 18 år, A (C), på lån fra Montrose
Phil Storey, 22 år, A (C)

En spiller der er en skam at nævne i denne sammenhæng er Gregg McInnes, han blev tilknyttet den 11. august og den 16. skrev han under med en anden klub, han nåede dog at spille 2 kampe og gjorde sig dermed fortjent til blive skrevet ind i historiebøgerne, men ikke i nogens hjerter.
Til den første kamp mod Hibernian var det kun Adam Cross og Paul Murphy der var blevet tilknyttet, dog blev begge skadet i ugen op til, hvor Murphy fik en over revet hasesene og måtte se til fra sidelinjen i 3-4 måneder, sikke en skidt start for ham i klubben.

En hektisk start var skudt i gang og den første vigtige kamp var i Challenge-cuppen, heldigvis slap vi afsted med et nederlag på 3-0 og mærkeligt nok blev der jublet efterfølgende, bare ved ikke at få en lussing. Det der gjorde det ekstra godt og værd at juble over på bestyrelsesmødet var at kampen blev spillet på udebane, er at man, ligesom FA-cuppen i England, deler overskuddet og med over 10.000 tilskuere der var dukket op på Easter Road, scorede den lille Edinburgh-klub sig en mio., i hvad der ellers er en relativ tom klubkasse.

Managerens foretrukne opstilling er en 4-1-2-3 DM Bred og var den der blev spillet med mod Hibernian, Queens Park, Arbroath og Montrose, men dette blev der efterfølgende lavet om på. Der manglede mål for at kunne opnå en placering i midten af tabellen, samt af hensyn til de spillere man havde været i stand til at hente og der blev derfor skiftet til en regulær 4-4-2. Det gav i den første kamp i den nye opstilling de mål man havde håbet på, da man scorede 4 i mod Annan, desværre kogte det i forsvaret og man kunne hverken holde føringen på 1-0 eller 4-3 og måtte lukke svidende 7 mål ind.

I den blot anden kamp efter formationsskiftet skulle det dog give pote, hvor et hurtigt mål efter blot 16 sekunder af Lewis Kinnaird satte Edinburgh i gang og Jack Curries sejrsmål til 2-1 blev scoret i det 41. minut, da han fik nettet til at blafre kun 56 sekunder efter Stirling havde fået reduceret. En sejr i blot 5 kampe er ikke så godt som håbet, men trods alt er det begyndt at pege den rigtige vej. Med tanke på de udfordringer der var i forhold til at skabe et hold og skulle spille dem sammen, måtte det være forventet at ikke alt ville køre på skinner fra starten. Heldigvis har resten af ligaen udviklet sig, så med et par gode resultater, er man stadig med hvor det er sjovt.

Negative tendenser:
1. Dårlige på standardsituationer – første 3 mål i mod var efter hjørne eller lange indkast.
2. Generelt svært ved at tage initiativet i kampene.
3. Ustabile præstationer.

Positive tendenser:
1. Kinnaird (5 kampe) og Currie (3 kampe) har begge scoret 3 mål og virker som en farlig duo.
2. Greg Amos har stået godt, på trods af de mange chancer i mod.
3. Kan man holde spillerne i klubben, er der et kæmpe potentiale.

[Coldice]

Lækkert!

Jeg er på 

Jeg er på 

Fedt i er på

[Broen13]

Jeg følger helt sikkert også med her! Er lige bidt af journeyman-princippet lige nu, så det er fedt at andre også er med på den vogn!

[Coldice]

Jeg følger helt sikkert også med her! Er lige bidt af journeyman-princippet lige nu, så det er fedt at andre også er med på den vogn!

Du er mere end velkommen. 

Jeg er ikke fuldstændig klar over hvad Journeyman indebærer, selvom man starter i de lave rækker og uden licens.

Jeg spiller med LLM-regler, som skrevet i mit første indlæg, hvilket indebærer en del kriterier(spiller- og personalesøgning er f.eks. forbudt) der skal overholdes, for at give spillet så stor realisme som muligt.

Er dog sikker på ideen med at arbejde sig op, er meget lig Journeyman-princippet og derfor er det ret sammenligneligt udover de opstillede regler. 

[Coldice]

#4 - The Darkest Hour

Den gode kamp mod Stirling blev ikke fulgt op og de 3 andre kampe i september blev tabt med en målscore på 3-7, den bøtte man troede der var blevet vendt med 2-1 sejren, viste sig ikke stadig at stå på hovedet. Tendenserne der var blevet arbejdet med havde vist sig at give udbytte, men nye problemer meldte sig i stedet; mange af de defensive folk var ikke højere end 180 og derfor var de lidt større offensive folk blevet hevet med ned i forsvaret på standardsituationer, hvor der var lukket helt af i forhold til tidligere. I forhold til initiativet, havde manageren indset at man ikke havde så mange dygtige spillere med bolden og derfor lod holdet blive kontrabaseret i stedet. De ustabile præstationer forsøgte man at hindre med en mere simpel gameplan, men med tanke på holdets gennemsnitsalder og sene sammensætning, var det at forvente der ville være udsving.

Oktober blev ikke meget bedre og pointhøsten var ringere end i september, hvor man i det mindste hentede 3 point i stedet for sølle 2, samtidig med man blev slået ud af pokalturneringens 2. runde, over 2 kampe, mod det lavere rangerede hold Lossiemouth, hvilket var holdets reservemålmand, Darren McConnachies, tidligere klub. Pinligt!

Den hårde træning og stædige fastholdelse af holdets koncept begyndte til gengæld at give pote i november, hvor Forfar måtte rejse hjem med et 2-0 nederlag og det samme måtte Montrose, bare med et ekstra mål i sækken. De to sidste kamp i måneden blev til smalle 1-måls nederlag, hvor man med lidt held og dygtighed havde fået mere med fra kampene, blandt andet scorede Elgin City deres enlige mål i 84. minut og stjal dermed alle pointene til sidst.

Traditionen tro på de britiske øer, er der massere kampe over hele december måned og specielt i juledagene, hvor Skotland ikke er en undtagelse. På bare 26 dage skulle der spilles 5 kampe og her viste truppen sig temmelig smal, hvilket resulterede i man måtte indkassere 14 mål i de kampe, heldigvis var man dygtige nok til at tage endnu en sejr mod Montrose, denne gang på 3-2 på udebane. Til gengæld blev kampen og resultatet mod Arbroath på 0-2, den berømte dråbe der fik bægeret til at flyde over; ledelsen ville ikke finde sig i de dårlige resultater og krævede man i de næste 5 kampe fik mindst 7 point, noget der ikke tidligere er sket i sæsonen og derfor var januar med kniven for struben.

Første kamp var allerede den 2. januar og her var der kommet tre nye ansigter til: de 17-årige Ben Wagner (højre kant) og Lucas Dinis (angriber), samt den 19-årige Craig Marshall. Selvom alle tr er spilleberettiget i den kampen samme dag mod Annan, var ingen blevet til valgt til truppen. Derfor gik de glip af en 1-5 afklapsning, hvor man kun til sidst fik pyntet på resultatet i en kamp, hvor Smart Osadolar, for anden gang i sæsonen, lavede hattrick i mod os. Derfor blev Marshall også valgt fra start i den efterfølgende kamp mod Forfar, der endte med at blive et regulært målorgie. I en kamp hvor Marshall lavede sit første mål for klubben og scorede til 1-1 efter 10 minutter, han krydrede dog sin debut med endnu et mål til 3-5 i det 83. minut. Dette var dog ikke nok til at hive point med hjem til Edinburgh og dermed var nu kun 3 kampe tilbage, hvor der skulle hentes de 7 point og man ikke kunne tillade sig at tabe hvis man skulle nå ultimatummet. I hvad der blev den første af 3 mulige finaler for manageren skulle man møde Elgin City ude, en kamp hvor man allerede efter 13 minutter var bagud med 3-0, var skriften på væggen klar til 2. halvleg og det var en monster offensiv. Inden der var gået et minut af den nye halvleg blev der scoret til 0-4, hvilket gjorde en svær opgave endnu sværere, men heldigvis fandt holdet lidt kræfter og fik presset Elgin City i bund, hvor der både blev reduceret til 1-4 og 2-4, men på trods af et intensivt pres i de sidste minutter, blev der ikke scoret mere og manageren blev kaldt op på bestyrelsesgangen med det samme bussen kom hjem fra den tunge 4-times bustur.

FYRET!

[Coldice]

#5 - Den kinesiske forbindelse

Kun 6 måneder efter ansættelsen i Edinburgh City, måtte man se sig fyret igen og hvem har skylden for det? Det er der naturligvis et nemt svare på og pilen peger på mig selv! Frem for at vælge med hjernen og fornuften, gik jeg med hjertet og kærligheden for britisk fodbold. På trods af andre tilbud hvor der rent faktisk var økonomi tilstede, valgte jeg den klub som ingen spillere eller stab havde, derfor var det en kæmpe udfordring. Samtidig var bestyrelsens mål for en nyligt oprykket klub, ret store da man skulle opnå en placering i midten af tabellen, hvilket er svært uden en trup og en økonomi der ikke tillod investeringer. Det var dømt til at gå galt fra starten.

Dette er kun et bump på vejen, som en ny manager er det kun begyndelsen, på hvad der forhåbentligt bliver en lang og succesrig karriere. Der er mange ting man kan tage sig med ind i et nyt job og jagten begynder med det samme, jeg har ingen planer om at holde resten af året fri og starte på begyndelsen af en ny sæson. Dog har jeg lært at man ikke skal jobbet for en hver pris, næste gang skal der være flere ting i pakken, men jeg begyndte at orientere mig om nye jobs og inden længe ringede min agent; han ville have mig til et møde med en kinesisk forretningsmand.

Nogen der kan gætte hvilken klub det drejer sig om?

[Coldice]

#6 - Bem-vindo, My Friend

Der var ikke gået mange dage, før agenten havde stablet et møde med en kinesisk forretningsmand på benene og jeg skulle stå i lufthavnen dagen efter. Min agent var fløjet til Skotland for at møde mig, så vi sammen kunne tage til Kina og høre nærmere omkring den mulighed der bød sig. Vi blev kørt direkte ud til en hangar ved lufthavnen, der var ingen kontrol (ikke at der var meget som skulle kontrolleres, alt der var pakket var et jakkesæt og et par dages tøj) inden og ingen gates man skulle ud at vente ved, alt foregik ved flyet, der ventede blot en pilot og stewardesse, ved et lille og hvad der lignede et relativt nyt privat fly.

Hvad der blev til en lang flyvetur fra Edinburgh til Beijing, bestod primært af søvn og snak med agenten om de få ting han faktisk vidste. Flyet var stillet til rådighed af den kinesiske forretningsmand, Qi Chen, og det drejede sig om et hold i Portugal, ikke noget der synderligt havde fået klokkerne til at ringe, men dog sprang der en artikel, jeg havde læst, om et kinesisk firma der blev hovedsponsor i den næstbedste portugisiske række, Segunda Liga. Det ville næsten være for godt til at være sandt, hvis man fik chancen i en klub, så meget bedre end hvad et ophold i den 4. bedste skotske række og der til lige med endte som en fiasko.

Fra lufthavnen blev vi kørt til hotellet og fik en time til at gøre sig klar, til hvad der kunne være et afgørende møde for fremtiden. Til mødet blev vi mødt af Qi Chen og han bød velkommen med replikken ”Bem-vindo, my friend.”, et ord jeg senere fandt ud af betød ”velkommen” på portugisisk, men var svært at forstå med den stærke asiatiske accent. Det stod dog hurtigt klart, der ikke var tale om et hold fra Segunda Liga, men et fra de nationale mesterskaber, altså den 3. bedste række i Portugal. Holdet det drejede sig om var SAD Torreense, som Qi Chen havde opkøbt sammen med kinesernes indtog i de lavere portugisiske rækker, samtidig var der blevet oprettet flere hold, der ikke var medlem af det portugisiske fodboldforbund, hvor man på den måde kunne få spillere til Portugal og bruge klubbernes faciliteter, indtil de var gamle nok til at blive sluset ud i klubberne. En af de satellitklubber er Oriental Dragons, som også ejes af Qi Chen, der spiller i de lavere rækker og er samtidig en rugeklub for Torreense. Ikke en del man var enig i, men noget man kunne overse og selv bestemme i hvor stor grad man ønskede at gøre brug af, hvis man nu blev ansat som manager. Det hele var en del af at forbedre kinesisk fodbold og man havde udset sig portugisisk fodbold var stedet det kunne opnås, at mange klubber i Portugal havde været i knæ siden finanskrisen, havde nok også en lille smule at gøre med det. Hvorfor vælge et andet sted, hvis man kunne opnå det samme for den halve pris?

Der var et lønbudget på 14.000 om ugen, hvilket er noget mere end de 600 i Edinburgh, men alt var benyttet, så der skulle afgange til, før der kunne hentes en masse ind. Helt usædvanligt blev jeg også spurgt om jeg ville have noget i mod at lade sportsdirektøren fortsætte, da han var et ikon i klubben, og man gerne ville holde sig på god fod med tilhængerne; noget jeg sagtens kunne acceptere. Derudover var der en allerede en trup til stede og en del stab, det var pludselig en helt anden opgave end tidligere; overskuelig ligefrem!

Hvis jeg sagde ja, skulle jeg starte op i nedrykningsspillet, hvor klubben havde taget sig 10 point over og målsætningen var en placering i midten af den. Noget der bestemt var realistisk og derfor kunne give mig et halvt år i klubben til at analysere, spejde og generelt forberede mig på den næste sæson. Mange erfaringer klogere fra tidligere fiaskoer, var det en udfordring jeg takkede ja til!

Et nyt eventyr begynder.

[22]

God læsning, dejlig ukonventionelt i bedste LLM-stil. Får helt lyst til at give Vilaverdense et skud igen!