home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 10:26:46 Broen13 Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
19 Nov 2024, 11:24 Lars Pedersen Omklædning... Ang. Spcs
14 Nov 2024, 20:58 andersnomanni Blogs SAF Challenge
24 Okt 2024, 21:05 Broen13 Blogs Rejsen gennem Portugal
24 Okt 2024, 17:05 Bubbles Blogs #2 - Et sidste save - ...
17 Okt 2024, 23:31 Svartowiz Omklædning... Sommer opdatering
Antal Registrerede Brugere: 23456
  0 Brugere, 1141 Gæster Online.

Indlæg: 1132949 over 31382 Emner
Nyeste Bruger: godrejkokapet
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  The Seahawks
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: The Seahawks  (Læst 3525 gange)
Gemma
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
The Seahawks
« : 18 Jun 2016, 20:40 »




Det her vil ikke blive en blog med stor storytelling eller andet fancy. Det her bliver minimalistisk - og der vil ikke komme updates hver dag. Det her bliver et sted, hvor jeg kommer med indlæg, når jeg spiller. Så hvis det ikke lige passer ind i din forestilling om en blog, så tror jeg, at du skal kigge et andet sted.

Jeg sidder som så mange andre og ser EM hver dag. Jeg ser alle kampe hver dag. Faktisk kan jeg slet ikke være i mig selv over at se så meget fodbold. Det er skønt. I år til EM har der været et hold, der har overrasket mig positivt. Nordirland. Jeg var ellevild med, da de slog Ukraine.

Derfor har jeg valgt at starte et save i Nordirland. Jeg har valgt at starte i den tredjebedste række - nærmere betegnet Portstewart. Hvad sker der egentlig for, at der er tre rækker med i Nordirland?

Jeg kan aldrig lade være med at kigge på de byer, som mine hold ligger i. Så nu får I lige lidt fakta om Portstewart. Der bor omkring 8000 i byen - og der er ét fodboldhold, Portstewart FC. Holdet bliver kaldt The Seahawks. Jeg vil føre dem til toppen af nordirsk fodbold - og ikke mindst til toppen af Europa.

Velkommen til.
Logged


Gemma
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Seahawks
« Svar #1: 18 Jun 2016, 21:30 »

Jeg har en ting med, at når jeg starter et save, så skal der være et benspænd. Det er der også på mit nordirske eventyr. Jeg gider ikke købe spillere - ja, jeg gider ikke engang leje spillere. Det her bliver en historie om et hold, der skal formå at rykke op to gange, uden at der er lavet et eneste indkøb.

Men har Nordirland nogensinde produceret en spiller i verdensklasse, spørger du måske. Ja, det har de. George Best. Det her bliver historien om jagten på den nye helt i Nordirland. Jeg vil finde den næste George Best.

Hvordan opbygger man så et akademi, der kan håndtere at levere spillere til førsteholdstruppen år efter år? Det bliver svært, men jeg har en idé om hvordan.

The Port
Der er intet akademi i klubben, men det leger vi, at der er. I hvert fald kommer det på sigt. Jeg har valgt at døbe akademiet The Port. Og som på ethvert andet akademi, så kræves der en vision. Jeg har sat følgende op.

- Hvert år skal minimum to spillere rykkes op i førsteholdstruppen.
- Hvert år skal minimum en af de to komme få minimum 10 kampe fra start i ligaen.
- Hvert tredje år skal en af mine spillere få tilspillet sig en plads på landsholdet.

Det er ambitiøst. De skal være gode, når de kommer i truppen. Fordi der er intet, der kan kvæle et save, som dårlige resultater. Jeg har gravet lidt ned i talentudviklingen rundt omkring i Europa. Og jeg har valgt at prøve at modellere en skabelon, som kan give talenter.

Dinamo Zagreb har en lang og stolt tradition med at udvikle spillere, der kommer på både landshold og til store klubber i Europa. Det vil jeg også gerne kunne. Derfor har jeg lånt lidt af den model, som de bruger - du kan selvfølgelig ikke få alt med i FM, men vi kan komme tæt på.



Og der, hvor vi kan begynde at bruge modellen i FM, er ved alderen U12/U13. Den individuelle træning. Det er her, hvor man prøver at skabe fodboldspillernes særlige kendetegn - det vil jeg overføre til FM helt konkret ved, at hvis jeg ser en spiller, der er drøn kreativ. Så vil jeg lade ham få så mange stats som muligt, der kan understøtte den kreativitet.

Derfor er det også vigtigt ikke at lade sig forblænde af ens assistents eller talentspejderes vurdering af spiller. Måske er en spiller sat til at være bedst som RM, men måske er der en rolle, som han kan omskoles til. Det kræver, at jeg hele tiden har fingeren på pulsen og bruger energi på ungdomsholdet og deres træning.
Logged


Gemma
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Seahawks
« Svar #2: 18 Jun 2016, 22:41 »

TRUPPEN
Lad os hoppe ud i det. Det her er en trup, der, når jeg kigger på den, er elendig. Der er ingen spillere, der sådan springer i øjnene. Men nu har jeg ingen idé om, hvordan niveauet er i ligaen endnu. Så måske er jeg heldig. Vi må vente og se.



Som I kan se, så har vi et par spillere, der baseret på stjerner ser ret gode ud. Men som sagt - så skal man ikke lade sig forblænde af antallet af stjerner på en spiller. Jeg synes tit, at de lyver. Men vi kan tage et eksempel. Robert Donnell ligner en spiller, der er god. Det er ikke tilfældet. Han har uden tvivl nogle åbenlyse kvaliteter, som der bliver brug for. Men han har så ubeskriveligt mange mangler. Bare se på hans composure - det niveau er som at sige, at man ikke kan lave mål. Havde han fx haft 10 i composure, så var 10 mål meget realistisk fra kanten. Nu er fem nok mere realistisk - men vi må se, om vi kan tweake hans rolle, så han kommer til at få flere chancer for at score. Det får vi nemlig brug for.

Jeg er nødt til taktisk at lave indstillinger, der gavner de kvaliteter, som vi har i truppen. Det kommer til at kræve en masse - derfor bliver næste indlæg også om taktikken.
Logged


MaximTsigalko
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: The Seahawks
« Svar #3: 19 Jun 2016, 00:50 »

FEDT!

Følger spændt med her.. Spiller ikke FM selv for tiden, så dejligt at kunne få sit fix på denne måde.
Logged

CM 01/02 aficionado..

Gemma
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Seahawks
« Svar #4: 19 Jun 2016, 16:57 »

TAKTIKKEN
Jeg har egentlig bare valgt en helt simpel 4-2-3-1. Det er en taktik, som er meget lige til - og det er en, der passer rigtig godt til den trup, som jeg har lige nu. Det, der kommer til at blive rigtig svært ved ikke at købe spillere, er, at jeg skal være fleksibel på taktikken.

Jeg skal hele tiden være i stand til at indstille taktikken, fordi jeg ikke ved, om jeg får en spiller, der kun kan spille RM - og måske aldrig adaptere sig til at spille en OMH. Det kommer til at kræve en masse, men det er også noget af det, der gør FM sjovt.



Hvis vi skal kigge lidt nærmere, så er forsvaret fuldstændig ordinært, mens jeg har valgt en midtbane, der mest af alt skal erobre bolden. Du kan sammenligne den lidt i opbygningen med den måde, som Leicester spiller på. Det har jeg prøvet at bygge på midtbanen. Derudover er angrebet præget af nogle meget frie roller hos de fire forreste.

De skal bare score mål - og allerhelst mange. Men nu må vi se - jeg har ikke en helt oplagt AMC i truppen, men jeg må finde en løsning. Det skal nok gå.
Logged


sebber1234
Gæst
 
Sv: The Seahawks
« Svar #5: 20 Jun 2016, 16:01 »

Lyder som starten på et fedt save!
Jeg følger helt sikkert med!  Thumbs Up
Logged

Gemma
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Seahawks
« Svar #6: 20 Jun 2016, 22:42 »

FEDT!

Følger spændt med her.. Spiller ikke FM selv for tiden, så dejligt at kunne få sit fix på denne måde.
Mange tak. :-) Jeg har heller ikke fået spillet så meget i år, men nu ville jeg lige prøve et save, inden det nye kommer.

Lyder som starten på et fedt save!
Jeg følger helt sikkert med!  Thumbs Up
Tak! Det bliver sjovt, tror jeg. :-)
Logged


Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010