home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 390 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen 2016
| | | | |-+  [18] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] Udprint
Forfatter Emne: [18] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker  (Læst 15933 gange)
warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [10] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #30: 11 Apr 2016, 13:57 »

Tillykke med oprykningen med Søndersø Wink

Wink En de lokale der var ude og støtte os torsdag eller hvordan der gemmer sig bag din profil? Peace
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

ladelj
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: [10] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #31: 11 Apr 2016, 19:27 »

Wink En de lokale der var ude og støtte os torsdag eller hvordan der gemmer sig bag din profil? Peace
Bare en håndbold spiller fra fyn, så kunne bare genkende dit billede fra en af de mange billeder der er blevet delt de seneste par dage Wink
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [10] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #32: 11 Apr 2016, 22:30 »

Bare en håndbold spiller fra fyn, så kunne bare genkende dit billede fra en af de mange billeder der er blevet delt de seneste par dage Wink

Se, det forklarer det Smiley Men stadig tak for tillykket! Nu skal bloggen have gas Smiley Update på vej!
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [10] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #33: 12 Apr 2016, 19:17 »

Play it like ”The Special One” – Positioner, roller, spilleren til pladsen, ønskeliste (2)


Med forsvaret på plads kommer vi til midtbane, eller rettere den centrale midtbane. Den skal kunne beskytte forsvaret, men også være så dynamisk, at den bidrager med assist, dybdeløb og mål i offensiven. Det er her, jeg får det største hovedbrud, fordi der er mange måder ,man kan stille sådan en midtbane op, og opnå nogle af tingene uden man får dem alle med. Hvis man kigger på den oprindelige trekant, altså før den blev vendt om i Mourinhos anden tid i Chelsea, synes jeg groft sagt, man kunne sige den bestod af tre følgende typer: Den boldvindende (forsvar), felt-til-felt (support) og en fremskudt playmaker (angreb). Disse tre skabte balance defensivt, med den boldvindende, dynamik med felt-til-felt og kreativitet med den fremskudte playmaker. Nu vender vi så trekanten rundt, beholder både den boldvindende og felt-til-felt spilleren, mens vi ændrer rollen fra fremskudt playmaker til offensiv midtbane spiller på support. Ekstra instruktioner er som følger:

Boldvindende midtbanespiller (support)
Felt-til-felt (support)
Offensiv midtbanespiller (support)

- Kortere afleveringer
- Skyd mindre
- Skyd mindre

- Pres mindre
- Marker tættere

- Tackle hårdere
- Spil mere direkte

- Marker tættere
- Ryk i dybden

- Kortere afleveringer
- Pres meget mere

- Bevægelsesfrihed fra position


Som boldvindende midtbanespiller har jeg Nemanja Matic, der er stor og stærk, sikker i boldomgang. Ved siden af mangler jeg den rette spiller føler jeg, idet hverken Cesc Fàbregas eller John Obi Mikel er dynamiske nok i deres spil til at besidde denne role. Desuden skal Mikel være back-up for Matic, og det efterlader mig med Cesc, hvor så Oscar kan aflaste i perioder, men det er langt fra optimalt. En spiller der helt klart kunne være aktuel på denne plads ville f.eks. være en spiller som Koke eller Pogba. Begge spillere besidder dynamik, gennembrudskraft, og ikke mindst viljen til at arbejde, kombineret med en glimrende fysik!

På den offensive midt vil Oscar være at foretrække, da hans løbevillighed og overblik for spillet kan åbne vejen til målet. Cesc kan naturligvis placeres her, men jeg tror, det giver en lidt mere stationær offensivmidt, hvilket hindrer dynamikken i offensiven. Dette skulle gerne give mig balance på midtbanen, at min felt-til-felt ikke bare forlader sin zone hele tiden, mens den offensive midtbanespiller skal presse hidsigt og aggressivt. Når vi har bolden, skal han rykke i dybden eller bevæge sig ud i hullerne på kanten, hvilket enten giver plads til mine kant spillere, eller plads til ham selv.

Nu kommer vi til de kreative kræfter, hvor vi allerede har snakket om den midterste af de 3. På højre kanten har vi en mere defensivt orienteret kant end på venstre, se tidligere indlæg på hvorfor jeg mener dette. Med det nævnt så er højre kanten ikke en decideret kant, men mere en playmaker med gode gennembrud kvaliteter pga. sin hurtighed. Derfor er den fremskudte playmaker valgt (angreb) med følgende instruktioner:

- Tackle hårdere
- Marker tættere
- Spil mere direkte
- Pres meget mere


Willian er som udgangspunkt mit førstevalg, da mit bedste alternativ er lejet ud til Juventus i form af Juan Cuadrado, som jeg desværre ikke forventer kommer retur, men det må tiden jo vise. På venstrekanten har jeg valgt en fløjspiller (angreb). Hans opgave er at skabe chancer, score mål… Han skal flå modstanderens forsvar fra hinanden med sine driblinger og løb. Han har få defensive pligter, men skal dog deltage i det aggressive pres de 4 forreste skal lægge for dagen. Derudover er rollen fri, derfor er hans instruktioner således:

- Skyd mere
- Marker tættere
- Bevægelsesfrihed fra position
- Spil mere direkte
- Pres meget mere


Naturligvis skal Eden Hazard besætte denne plads. Her håber jeg på, han vil vise hvor fantastisk en fodboldspiller han egentlig er, i hvert fald i FM sammenhæng. I front har jeg valgt den simple angriber, han er med for score mål, være til stede i feltet og bidrage med hans fysik. Man kan sige den klassiske spiller i front hos Mourinho altid har været en tankcenterforward, stor og stærk. Hans primære funktion er at holde i bolden, og så fordele den videre til de 3 offensive spillere der er placeret i rummene bag ham. Derfor har jeg valgt en target man på support i front, selvom jeg føler både en komplet angriber eller en skarpretter vil kunne have sin berettigelse. Hans instruktioner er som følger:

- Skyd mere
- Marker tættere
- Bevægelsesfrihed fra position
- Spil mere direkte
- Ryk i dybden
- Pres meget mere


Diego Costa er det klare førstevalg, mens Falcao ligner en nr. 2… Jeg har ikke den store fidus til hverken Remy eller Pato, så hvad der skal ske med dem må tiden jo vise. De får chancen for at bevise sig, men slår de ikke til, er det ud af vagten!

Disse roller skulle gerne give mig en enorm dynamik blandt de 4 forreste, med flere spillere der har frihed til at søge rundt som det passer dem. Det gør min offensiv forudsigelig, og jeg kan altid, hvis jeg synes der mangler struktur, tage den frihed fra dem.


Rent indkøbsmæssigt kommer jeg nok til at lede efter en bedre spiller til min midtbane, mens en højrekant der kan udfordre William ville være et plus. Samtidig mangler jeg reelt en angriber der passer ind i taktikken… Hvis Costa bliver skadet, er jeg pænt meget på skideren!

Den offensive enhed foran det der skal være balancen på holdet, er spændt på hvordan det kommer til at fungere?
« Seneste Redigering: 12 Apr 2016, 19:22 af warmon » Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [12] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #34: 12 Apr 2016, 20:03 »

Play it like ”The Special One” – De tre hold! (1)


Mourinho går meget op i at detaljerne er på plads, og at intet er overladt til tilfældighederne. Derfor arbejder The Special One også udfra idéen om de tre hold…

De tre hold tænker I sikkert, hvad snakker han nu om..?

Jo, når jeg, eller rettere Mourinho snakker om de tre hold tænker vi på følgende:
Enhver der kommer og overtager styringen af en klub, hvad enten der er irl, eller i FM gør det faktisk oftest af sig selv. Man opbygger sig tre hold:


"Holdet, der spiller"
"Holdet, der ikke spiller"
"Holdet bag holdet"


I den første af en serie på tre updates vil jeg gennemgå "holdet der spiller", om end det er ganske kort, da det meste af er gennemgået med gennemgangen af spillerrollerne. Det skader dog ikke at få det kogt ned, så det er klart og tydeligt for enhver hvordan mit ”Holdet, der spiller” ser ud.

Courtois
Ivanovic – Zouma – Terry – Azpilicueta
Matic – Neves
William – Oscar – Hazard
Costa


Som I nok har opdaget, er der et navn, der ændret i forhold til da jeg gennemgik rollerne. Jeg nævnte tidligere at en spiller som Cesc slet ikke havde den dynamik og arbejdsomhed, der skulle til for at kunne løfte rollen som felt – til – felt på midtbanen. Jeg forsøgte ellers at købe Pogba i det 1. vindue, men en pris på 900+ mio. var alligevel for mange penge at brænde af fra starten af. Derfor faldt valget på den unge portugiser Ruben Neves, der irl er anfører for Porto. En yderst talentfuld spiller, der er klar til at tage skridtet op.

Jeg ville gerne have haft en venstreback, således at jeg kunne rykke Azpilicueta på højrebacken, men dem der havde niveauet var simpelthen for dyre i forhold til det jeg havde allerede. Det er vigtigt man har en klar idé om, hvem der er ens ideal opstilling, og hvor man kan forstærke den henne! At kende sine egne styrker og svagheder giver dig bedre chancer for at et skridt foran din modstander, og dermed forhindre ham i at udnytte dine svagheder, mens du kan udnytte dine styrke til dets fulde potentiale! Med disse ord lukker jeg ”Holdet, der spiller” og begiver mig på vej mod det næste ”Holdet, der ikke spiller”.
« Seneste Redigering: 12 Apr 2016, 20:06 af warmon » Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

MBJ
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: [13] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #35: 12 Apr 2016, 23:04 »

Jeg er stadig med her. Det bliver spændende at se, om du kan få succes ligesom Mourinho.
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [13] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #36: 13 Apr 2016, 17:44 »

Jeg er stadig med her. Det bliver spændende at se, om du kan få succes ligesom Mourinho.

Herligt du er med endnu, selvom vi befinder os på kanten af FM-delen. Det er heldigvis snart overstået! Smiley
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [13] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #37: 13 Apr 2016, 23:07 »

 
Play it like ”The Special One” – de tre hold! (2)


Transfers ind:
Ruben Neves 295 mio.
Bernardo Silva 220 mio.
Gabriel Barbosa 107 mio.
Felix Passlack 65 mio.
Marcus Rashford 62,5 mio.
Emanuel Mammana 37 mio.
Gianluigi Donnarumma 31 mio.
Abdou Diakhate 9 mio.
Andre Dozzell 4,25 mio.

Tranfers ud:
Loïc Rémy 200 mio.
Jordan Houghton 1,3 mio.
Falcao (leje ophørt)
Pato (leje ophørt)
”Holdet, der ikke spiller” er vi nu nået til. Selvom nogle mener, dette ikke er så vigtig endda, må jeg erklære mig højlydt uenig, hvilket jeg tror, de fleste der bevæger sig rundt i FM de senere år har kunnet konstatere på egen krop! Det er vigtigt de spillere, der er tiltænkt dette hold, ikke er bedre end dem, du har valgt til ”holdet, der spiller", men samtidig må der ikke være så stor niveau forskel, at du taber mærkbar kvalitet ved at benytte spillere fra ”Holdet, der ikke spiller” i tilfælde af skader. De skal have en realistisk chance for at kunne komme på holdet, således spilder du ingen indstats, intet arbejde! Hvis ikke denne balance er i orden så får store problemer med utilfredse spillere. Disse spillere skader holdets moral, og ødelægger meget af dit arbejde. Så lad vær med at springe over hvor gærdet det er lavest, men gør arbejdet ordentligt, og du vil nyde glæde af det langt hen af vejen.

Derfor kiggede på min førsteholds trup, og et hurtigt blik fortalte mig, at hvis jeg kunne finde en solid back-up til Costa, måtte både Falcao og Pato kunne undværes. Dermed kunne jeg spare næsten 100 mio. det næste år, og disse penge kunne jo bruges til at hente en angriber. Gabriel Barbosa var netop den type angriber, jeg kunne bruge, ung med et stort potentiale der kan spille flere pladser, men er tiltænkt rollen som 2. angriber.

Det betød Remy ville ryge ned som 3. valg, det kunne han på ingen måde være tilfreds med! Da PSG så bød mig 200 mio. ville det være dumt at sige nej, da pengene var mere end det følte han kunne bidrage med.

Indkøbet af Neves betød at Cesc er gået fra ”Holdet, der spiller” til ”Holdet, der ikke spiller”. Hvordan kan tackler den omvæltning er jeg spændt på at se, da jeg er sikker på han vil begynde at brokke sig i løbet af kort tid.

Pedro er kommet til inden jeg kom til klubben, men han er bestemt ikke en spiller jeg har tænkt mig at bruge medmindre Hazard trænger til en pause. William følte jeg var for sikker på sin plads, derfor ankom endnu en portugiser, nemlig den unge Bernardo Silva fra Monaco, en anden type end William på højrekanten, men en stærk konkurrent, og med de mange cup-turneringer i England, er jeg sikker på begge spillere får masser af kampe. Den sidste mand jeg vil nævne på midtbanen er Mikel, der skal være back-up på midten for Matic. Ærligt, synes jeg faktisk de er meget lige, og det kommer nok an på, hvem af dem der første finder sig til rette på midten, der afgør hvem der vinder pladsen.

Kennedy er blevet kastet rundt irl i Chelsea, og jeg har faktisk lidt det samme problem i manager… Jeg synes der er bedre alternativer på de pladser, hvor han naturligt er bedst, og han kan meget vel ende som en slags back-up på venstrebacken, hvilket i bund og grund er spild af hans talenter. Hans rolle på holdet kommer jeg nok til at bruge en del energi på.
Derudover har jeg købt en del unge spillere i form af Felix Passlack, Marcus Rashford, Emanuel Mammana, Gianluigi Donnarumma, Abdou Diakhate og Andre Dozzell. Hver og en er tiltænkt en rolle på fremtidens Chelsea hold, dvs. det hold som I helst skulle kunne følge med i, når April måned er overstået.


Med disse ord er ”Holdet, der ikke spiller” på plads, og vi kan nu kigge nærmere på det sidste hold, ”Holdet bag holdet”.
« Seneste Redigering: 13 Apr 2016, 23:20 af warmon » Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [14] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #38: 15 Apr 2016, 18:43 »

Play it like ”The Special One” – de tre hold! (3)


”Holdet bag holdet”… Lad os nu kalde det for. hvad det er og så droppe de her fine udtryk bare i den her update… Det dækker over dit personale, men hvorfor er det vigtigt? Jo, et godt træner team sikrer dig optimal udvikling hos dine spillere, såfremt BÅDE spillere og trænere vil opnå de samme ting. Du vil jo gerne vinde det på sigt… Derfor skal du gå efter personale med høje værdier i Motivationsevne, Disciplins niveau og Målrettethed! De er nøgle for at sikre dit personale arbejder dedikeret med holdet. Det er selvfølgelig blot de mentale tal, men de er så vigtige for det lykkes for dig og dit hold.

Det kan endda overføres direkte til dine spillere… Axel Witsel er et de mest lysende eksempler på netop dette. En spiller der ikke er noget ekstra ordinært, hverken teknisk eller fysisk. Men hans mentale tal, og især i de foregående udgaver af FM… Jeg savlede jo hver gang jeg så dem… Så perfekt... Så smukt… I bund og grund kan du gøre det som du selv vil, og det er jo noget, du kan sætte din sportsdirektør til at håndtere, så du ikke selv skal bruge energien på det. Jeg synes dog, det er bedst, man selv tager aktion på den front og gør arbejdet ordentligt fra start af… Ligesom The Special One elsker jeg, tingere passer helt ned i detaljen, og det gør jo bare mit ”holdet bag holdet” des mere værdifuldt. Ved at ansætte de rigtige kan jeg stole på de råd og/eller kritikpunkter jeg modtager. Jeg er desværre slet ikke i mål med dette setup på nuværende tidspunkt, og jeg skal derfor bruge meget tid endnu… MEN DET BLIVER IKKE NU!

Vi har været på en rejse rundt omkring, besøgt nogle af de lidt mere ukendte sider af Jose Mourinhos geni… eller vanvid? Det må den enkelte vurdere… Forhåbentligt er vi alle blevet klogere, og nu er det tid for mig til at sætte min nyerhvervede viden på prøve. Det er tid til, vi for alvor skruer op for Football Manager indholdet! Så stay tuned, der er mere på vej!
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [15] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #39: 15 Apr 2016, 19:59 »

Play it like ”The Special One” – Er jeg gået galt i byen?!


Nu er vi klar, klar til at kigge på det som bloggen i bund og grund handler om, selve taktikken og om den virker…

Vs. Kitchee (u) 3-0
Vs. Liverpool (n) 1-0

Vs. Sunderland (n) 0-0
Vs. Boca (u) 0-1
Vs. River (u) 1-4

Hvis jeg skal være helt ærligt synes jeg at være kommet meget godt fra, ved 1. øjekast… Og så stopper vi lige et øjeblik, for naturligvis kan jeg ikke være tilfreds med, de første fem kampe har budt på to nederlag! Mod hhv. Boca og River, der bevares ikke er ringere hold, men samtidig hold jeg ikke må tabe til. Og det var især målene der irriterede mig voldsomt, særligt River kampen som vi kommer til at have i fokus. Vi kom foran planmæssigt, og så tænkte jeg faktisk, det var i sikker havn derfra… Men ak, store personlige fejl, og at de så scorede den type mål, jeg helst vil undgå… Ak…


Skyddiagram fra kampen mod River, der er plads til forbedring!


Et kig på ovenstående billede viser samtlige skud som River havde... Lig mærke til hhv. den grønne, den gule og den røde linje der er indtegnet! Alle skud uden for den grønne zone tillader jeg modstanderen får. Det er utopi at tro, du kan holde modstanderen helt væk for skud, derfor må du vurderer, hvilke skud du kan tillade. Du kan selvfølgelig være uheldig, spilleren har en god dag og et fantastisk skud, og det må man bare tage med.

Den gule linje markerer for, hvornår et skud begynder at blive kritisk, modstanderen er nu så tæt på målet at spillere med gode sparke egenskaber må forventes at score på en betydelig del af deres skud, derfor skal vi forhindre skuddene i denne zone indtil den røde. Det er givet, der kommet skud, men ved at begrænse mængden af skud, kan vi forhåbentligt holde antallet af mål nede.

Den røde linje markerer det området, hvor skud er uacceptable, da en god målscorer vil score fra denne position! Derfor er målet så få skud som muligt i denne som muligt, helst 0 i løbet af en kamp… Ud af 12 skud falder 8! eller 2/3 af alle Rivers skud i denne zone! Det er en af forklaringerne på, hvorfor jeg taber kampen, om end en del af disse skud også dækker over skud fra hjørnespark, hvilket jeg kommer ind omkring på et senere tidspunkt.

Den anden grund er jo så disse såkaldte nøgleafleveringer, dem der splitter min defensiv. Uden at vise et billede med en million pile på, kan jeg fortælle jer at de havde rigtig… og det er nærmest en underdrivelse føler jeg… rigtig mange stikninger i dybden… Situationer, hvor der intet er pres er på modstanderens boldholder fra de 4 forreste, samtidig med at jeg ikke opnår at min centrale midtbane får beskyttet rummet foran forsvaret.

Jeg var et let offer i den kamp, og med blot 3 kampe til den første vigtige kamp, derbyet mod Arsenal i Charity Shield, har jeg fået mig et alvorligt problem… For jeg er overbevist om, jeg ikke overlever den kamp med mit nuværende setup…
« Seneste Redigering: 15 Apr 2016, 20:01 af warmon » Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [16] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #40: 17 Apr 2016, 10:12 »

Play it like ”The Special One” – Tweaks var en nødvendighed!


På kanten til kick-off mod Arsenal kryber jeg til korset… Jeg har været nødt til at tweake min taktik en lille smule… Især pga. min defensiv ikke virkede til at kunne stå distancen… Når jeg i kampe mod Boca, River og All Star holdet fra Australien lukker 7 mål ind, er der noget der ikke fungere, hvilket jeg gjorde klart i forrige indlæg… Så hvad er løsningen?


4-2-3-1, nu skævvredet en smule!


Det første jeg gør, er jeg vrider min formation en lille smule, samtidig med jeg justerer lidt på spillerrollerne. Trekanten på midten bevares, men den vendes en kvart omgang, således at min Boldvindende midtbane rykkes ned lige foran forsvaret, og bliver til en ankermand i stedet. Samtidig ændres felt-til-felt midtbanen til en dybdeliggende playmaker der skal drible mindre, men tage flere chancer i opspillet. Den offensive midtbanespiller rykkes lidt til højre, mens angriberen rykkes til venstre.

Desuden ændres targetman til komplet angriber, samtidig med jeg ændrer på rollerne på kanterne. Den venstre wing er nu en indvendig angriber, mens min fremskudte playmaker på højre kanten er blevet til en klassisk kantspiller. Denne vridning af formationen skulle gerne give mig lidt mere stabilitet rent defensivt, samtidig med at min offensiv kan deltage mere i det defensive pres. Det var især på midtbanen, hvor jeg følte mig meget udsat…


Samtidig har jeg også lavet lidt ændringer i de overordnede taktiske instruktioner i et forsøg på at stabilisere defensiven. Vi holder nu på bolden og spiller den op fra forsvaret i en kombination med vi vil udnytte vores fløje. Det skulle give mere boldsikkerhed og gøre os mindre sårbare for kontraangreb.

Samtidig har jeg sat presset ned til en mere standard, da jeg har individuelle instruktioner omkring dette for næsten alle mine spillere, og derfor er den reelt unødvendig at pille ved. Jeg tillader heller ikke længere frihed til at bevæge sig fra positionen. Alt for ofte var der for mange spillere, der ikke var i nærheden af deres position, og det skabte unødvendig plads til modstanderen.

Det sidste jeg har ændret, er vi vælger lave indlæg, frem for de smækkede. De 3 spillere der befinder sig bag min angriber er alle super hurtige, og de kan sætte de fleste centrale forsvarsspillere på de første meter. Derfor skal vi spille på dette og det sikrer de lave indlæg. Skulle der så komme nogle høje indlæg, håber jeg Costa kan klare ærterne i luften… Med disse justerer tog vi til det italienske, og tog en sidste træningskamp mod Fiorentina, en kamp hvor vi dominerede målt på chancer og vundne dueller.

Nu venter Charity Shield og Arsenal… Jeg er spændt, men på en god måde…



nye holdinstruktioner, vi er klar til Charity Shield! Håber jeg…
« Seneste Redigering: 17 Apr 2016, 10:14 af warmon » Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [17] Play it like ”The Special One” – En rejse med Warmon ind i Mourinhos tanker
« Svar #41: 19 Apr 2016, 10:03 »

Play it like ”The Special One” – Charity Shield vs. Arsenal, den første eksamen!


Selvom jeg kunne tillade mig at tage let på, og sige ”Fuck det der Charity Shield, det tæller ikke alligevel…” så ved jeg også succes avler succes, og et nederlag mod Arsenal ville kunne give mig store problemer senere i sæsonen, når jeg skulle møde dem i ligaen. Derfor tog vi til Wembley i stærkeste opstilling, og det samme gjorde Arsenal, Wenger var også klar over sejren her kunne give momentum allerede inden sæsonen var startet! Medierne forsøgte ellers at gøre det til en ligegyldig kamp, men begge managers vidste bedre…


Statestik fra Charity Shield, vi kunne starte sæsonen med en sejr!


Sejren var på ingen måde ufortjent, men resultatet lyver måske lidt… Arsenal brænder altså et straffespark ved stillingen 2-0, men når de omvendt kun rammer målet 2 gange, så kan de ikke forvente at vinde! De kommer dog til en del chancer, men jeg følte mig meget mere i kontrol, end jeg gjorde i træningskampene. Alt i alt vinder vi kampen med 3-0, hvor Costa laver to mål og Hazard laver en enkelt. Derfor tror jeg på jeg har fået justeret rigtigt, og så prøver jeg en 10 kampe i ligaen + andre turneringer, og så gør jeg status.
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

Sider: 1 2 [3] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010