|21| Welcome to Ibrox

 

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          9.9.2015 | Startskuddet

Den første kamp var mod Ayr i Challenge Cup. 3-0. Ganske komfortabel sejr. Derefter skulle vi spille Ligacup mod Elgin City. Vi var helt vildt uskarpe, men fik alligevel fedtet en 1-0'er i land. Det er lige før jeg så disse to kampe, som et par ekstra træningskampe. Det eneste jeg virkelig fokuserede på i denne sæson var ligaen.

Og apropos ligaen. Den startede nu. Vi havde glædet os. Jeg havde i hvert fald. Til at alle forberedelserne skulle føres ud til det, som virkelig gjaldt. Dog ville jeg da lyve en hel del, hvis jeg sagde, jeg ikke var nervøs - og det var det, jeg gjorde. Det vildeste poker face. Spillerne skulle ikke, kunne mærke den mindste tvivl fra mig.

Vi lagde ud på hjemmebane mod St. Mirren. Det var dejligt sommervejr, og hele 34.942 fans var mødt op på Ibrox for at støtte deres favoritklub. Jeg ville nødigt skuffe dem. Men ærlig talt, vi skuffede dem totalt. Igennem denne kamp havde vi 16 skud, og kun 1 inden for rammen. Vi havde bolden hele kampen, men hvad skulle det gøre godt for, når vi intet kunne ramme? Det blev en kedelig 0-0'er. Jeg kunne se masser af potentiale i vores spil, dermed ikke sagt at jeg var tilfreds. Langt fra.

En uges tid efter rejste vi til Alloa for at spille mod deres lokale fodboldklub. Godt nok var vi på udebane, men det var nu alligevel på papiret en overkommelig opgave. Og det var det også. Næsten.

Cummings viste sit værd fra start, og scorede hans første ligamål i det 10. minut. Lidt efter udlignende Alloa, og vi gik til pausen med 1-1. Jeg var ikke vred. Bare skuffet. Jeg lavede nogle ændringer, og det gav hurtigt pote. Kort inde i anden halveg fordoblede Cummings sin scoring, og lidt efter lukkede Duelund og McKay kampen til 4-1. En dejlig anden halveg, som lovede godt for fremtiden.

Nu var det igen tid til Challenge Cup, hvor vi havde trukket Livingston. Som om jeg gad. Vi mødte op med fuldt reservehold, og alligevel udraderede vi dem, 5-0. Dejligt. Vi så tilbage på de første 5 kampe med succes. Vi var videre i de forbandede cupturneringer, og vi indtog en delt førsteplads i ligaen. Alligevel var jeg ikke tilfreds.

[Svartovich]

Næste opdatering følger klokken 16. Jeg kan afsløre, at Laudrup er indkaldt til møde med bestyrelsen.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          17.10.2015 | Mødet

Telefonen ringede. Jeg var netop trådt ind af døren, og var fuldstændig smadret efter dagens kamp mod Queen of the South på Ibrox. Det var vores 13. sejr på stribe. Alt var gået bedre end forventet - og jeg havde endda høje forventninger i forvejen. Efter den skuffende premierekamp mod St. Mirren, havde vi vundet hver eneste kamp. Jeg var så stolt af drenge. De arbejde stenhårdt hver eneste dag.

Vi indtog førstepladsen med 10 point ned til Falkirk. Målforskellen sagde +17 i ligaen, og vi havde slået Dundee United fra SPL ud af Ligacuppen med cifrene 2-0. Næste runde var lige rundt om hjørnet, og den var mod Aberdeen. Jeg ved godt, at jeg tidligere har nævnt hvor lidt Ligacuppen betød, men det var alligevel spændende, at kunne teste sit mandskab af mod et af SPL's tophold.

Jeg løftede røret. Det var Managing Director, Stewart Robertson. Vi havde nærmest ikke talt sammen siden starten af juli. Jeg havde haft for travlt med at være på træningsbanen. Han sagde, at de gerne ville afholde et møde med mig i morgen tidlig, og at det omhandlede min fremtid.

Han fik desuden nævnt, at han ikke var tilfreds med det store tab vi havde lidt på transfermarkedet i sommers. Jeg havde jo lovet at komme af med vores "deadwood", og nu det ikke var lykkedes, så havde det været et hårdt slag at købe ind for 10 mio., men som jeg sagde til ham: "Cummings er topscorer. Han har scoret 12 mål i 10 kampe. Synes du ikke han er de 4 mio. værd?"

Det måtte han jo erkende. Han var hurtigt blevet en af favoritterne på Ibrox. Fansene havde allerede flere sange lavet specielt til ham. "Og Duelund? Han er blot 18 år, og han er en af nøglespillerne på U21-landsholdet. Han er det største talent i skotsk fodbold. Medierne udråber ham som den nye Brian Laudrup - og det er ikke helt skidt, hvis jeg selv skal sige det!"

"Jeg er ligeglad hvad du synes, du skal møde op på mit kontor i morgen 8 am! Understood? Bye!" Derefter hørte jeg en høj lyd, der kom af, at Stewart smækkede røret på.

Næste morgen mødte jeg selvfølgelig op, for at se hvad de var ude på. Jeg blev mødt af tre mænd i jakkesæt. Formand Dave King, en repræsentant fra Rangers First ved navn James Blair, og selvfølgelig Stewart. Stewart gik ind mod sit kontor, imens de to andre gav mig hånden.

Stewart startede med at vise mig nogle grafer, som jeg ikke forstod meget af. Vi havde åbenbart haft et alt for stort underskud under min sportslige ledelse. Men som jeg sagde til dem, var det småpenge i forhold til de CL penge, som jeg ville indbringe klubben inden for de næste par år. Stewart grinte, men jeg var dybt alvorlig.

Dave fiskede en stak papirer op fra sine taske. Det var en kontrakt. De ville have mig et år ekstra. Jeg synes det var tideligt på sæsonen allerede at snakke om forlængelse, men omvendt skulle jeg jo ingen steder. Så jeg skrev under. Man kunne se det gjorde ondt på Stewart, hver gang pennen ramte papiret.

[Cesc]

Wow, store ord. Jeg siger mange tak! Kan være du har lagt mærke til, at jeg har fået en smule inspiration fra layoutet, du bruger i starten af din "Kings of Spain" blog.

Men igen mange tak. Jeg håber, at du stadig føler sådan senere på måneden efter en hel del flere opdateringer.

Ikke rigtigt. Det er sgu' ved at være mange år siden, men fedt du lige refererer til den!

Du fortsætter bare det nuværende niveau, så er jeg sikker på, at du får en fremragende placering til slut!

[Svartovich]

Det har du ret i, det er vel 8 år siden eller lignende, siden du lavede den. Det er mest opsætningen af den øverste rubrik, jeg refererer til fra mht. layout i din blog.

Jeg håber du har ret i, at jeg kan trække en god placering hjem til slut. Det er i hvert fald min klare ambition.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          28.12.2015 | Formdyk

Pis også! Siden sidst havde vi spillet 9 ligakampe, og disse var resulteret i 7 sejre og 2 nederlag. Ja, vi førte stadig ligaen med 16 point ned til St. Mirren, men de seneste takter havde simpelthen ikke være gode nok.

Det hele startede mod netop St. Mirren. De var det eneste hold vi ikke havde lykkedes at besejre på daværende tidspunkt, eftersom vi havde nøjes med et uafgjort resultat i premierekampen mod dem. Vi var helt forfærdeligt uskarpe, og det kostede i form af et 0-1 nederlag. Skuffende.

Herefter hankede vi op i os selv, og slog Aberdeen, et af SPL's bedste hold, ud af kvartfinalen i Ligacuppen. Dette gav os et boost, og vi endte med at vinde de næste 8 ligakampe i streg. Problemet var blot forsvaret. Vi havde lukket 1 mål i snit ind i disse 8 sejre. Dette lagde et stort, stort pres på vores offensive spillere.

Og ja, det skulle da også gå galt. Den sidste kamp i 2015 var mod Hibernian. Vi var uden vores topscorer, Jason Cummings, fra start, og allerede her blev jeg lidt nervøs. Det havde jeg god grund til. Selvom vi kom foran hele to gange i kampen, kunne vi ikke holde stand, og vi tabte sammenlagt 2-3 på hjemmebane.

Vi måtte tage de positive ting med os. Vi havde ikke spillet en eneste kamp siden mod St. Mirren, hvor vi ikke havde scoret mindst 2 mål, hvilket var meget tilfredsstillende. Det passede godt på den filosofi jeg lagde fra start - offensiv og attraktivt bold. Vi er dog nødt til at kigge lidt i bakspejlet, og se på de defensive mangler. De skal rettes op hurtigst muligt.

[Møller]

Super fed blog du har kørende her Svartovich. Den bliver svær at hamle op med Enkelte tastefejl hist og her, men fuck det!

Held og lykke med Rangers & konkurrencen.

[Svartovich]

Jeg siger mange tak! Kan du evt. udpege de tastefejl du studsede over, så jeg kan rette dem?

Og held og lykke til dig også. Du har efter min mening et af de flotteste layouts i konkurrencen.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          23.1.2016 | Korsbåndsskade

Fuck, fuck, fuck! Jeg så ham. Hans udtryk i ansigtet sagde mere end tusindvis af ord. Vi var foran 2-0, så hvad var problemet? Jeg ville hellere have tabt den kamp 7-0, for istedet at have en af vores absolut bedste spillere til rådighed. James Tavernier var nede. Den hovedstødsduel kostede ham måneder til genoptræning. Stakkels spiller. Stakkels mand.

Jeg spurgte lægen efter status. 8-9 måneder. Det var korsbåndet, som den var galt med. James var ikke bare endnu en spiller på holdkortet. Han havde været indblandet direkte i 10 scoringer i 22 kampe fra sin højre back position. Han blev anset som den bedste spiller i hele ligaen.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg fortalte ham selvfølgelig, at det ikke skulle tage modet fra ham. Vi var her for ham hele vejen. Og det var jo ikke løgn, men jeg må da ærligt indrømme, at det løb koldt ned af ryggen på mig. Vi skulle undvære vores bedste spiller resten af sæsonen - og mere til.

[Svartovich]

Jeg har tilføjet en afstemning til bloggen. Jeg vil gerne vide om, i synes, der kommer et passende antal opdateringer ud til jer. Lige nu er snittet ca. 2 opdateringer pr. dag, men kan se nogle udgiver færre og nogle flere.

Hvad synes i som læsere, er mest passende?

[Crazy-Poul]

Jeg har ikke fået kommenteret siden din første update, men jeg må sige du virkelig gør det godt, og der er ikke rigtig noget man kan sætte en finger på. Sproget er let læseligt, updatesne har en passende længde, og opsætningen fin og overskuelig. Som flere andre har sagt, så bejler du helt sikkert til en topplacering på nuværende tidspunkt

I forhold til dit spørgsmål, så syntes jeg du skal komme med lige så mange updates som du selv kan holde til. 2 om dagen er et højt snit syntes jeg selv, og hvis du kan holde det kørende resten af måneden, skal du bare gøre det

[Svartovich]

Jeg siger mange tak! Jeg er glad for de punkter, du roser bloggen for, for det har været nogle af mine fokuspunkter fra begyndelsen.

Spørgsmålet opstod lidt, fordi jeg egentlig har mulighed for, at komme ud med flere opdateringer end tilfældet er nu. Problemet ved dette tænker jeg er, at man hurtigt bliver tabt, fordi man kommer for langt bagud, hvis man ikke lige har tid til at være på FMF 3-4 gange om dagen. Det er i hvert fald min egen erfaring, når jeg læser med i noget, og der så pludselig kommer en uoverskuelig mængde opdateringer over kort tid.

Men ind til videre, holder jeg mig til at udgive de 2 opdateringer om dagen. Så kan det være enkelte dage, at jeg får puttet en ekstra opdatering ind. Endnu engang tak for responsen.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          2.2.2016 | Vinter Transfers 15/16

Endelig midnat. Vinter transfervinduet var netop afsluttet. Vi havde været lidt mere aktive end jeg havde forventet, men det var der flere grunde til. Som tidligere nævnt blev James Tavernier sat uden for resten af sæsonen, og vi havde kun én enkelt spiller, Frederik Holst, til at dække denne position. Derfor hentede vi en lejesvend i form af Jason Naismith til klubben.

En enkelt spiller skulle også vise sig, at ville den anden vej. Lee Wallace opdagede, at flere engelske Championship klubber var ude med snøren, og eftersom han havde den klart højeste løn i klubben, var det helt okay med mig at lade ham gå. Han endte med at skifte til Wolves for 7 mio. DKK, hvilket jeg syntes, var en helt fin pris.

Vi var hurtigt klar med en erstatning, da jeg fik underskriften på danske Michael Lumb for blot 1,3 mio. DKK. Eftersom han havde omtrent samme alder og niveau som Lee Wallace, synes jeg dette var en fornuftig handel. Vi fik tilknyttet ham på en 2-årig aftale med en option på endnu et år.

Lumb var den tredje dansker, som ankom til klubben, men han var ikke den sidste. Jeg havde sat Jordan Thompson til at træne venstre back positionen, hvilket gav plads til en ny central midt. Dette blev den meget talentfulde Frederik Børsting, som jeg fik lokket til på en lejeaftale for resten af sæsonen.

[Svartovich]

          WELCOME TO IBROX
          13.3.2016 | Old Firm I

Mit hjerte sprang et slag over, da det gik op for mig, at jeg skulle stå i spidsen for mit første Old Firm opgør som manager - og så endda i en Ligacup Finale. Egentlig betød det med Ligacuppen ikke meget, det var udelukkende Celtic der betød noget. De skulle ned. Ganske enkelt.

Inden drengene gik på banen mindede jeg dem om hvad der hed betød. Vi havde mulighed for at slå vores rivaler, vinde et trofæ og samtidig vise, at vi var bedre end SPL's nr. 1. De lyttede intenst på hvert ord jeg sagde, og deres stilhed gjorde mig utryg. Jeg kunne mærke de var nervøse.

Det var et rigtig derby. Hård fight. Jeg havde sat os op til at spille kontrolleret fodbold, men næh nej - det kunne jeg glemme alt om. Det blev til typisk skotsk kick and rush, og afleveringsprocente n var så lav, at det gjorde ondt på mig, også selvom det var for begge hold.

Begge målmænd stod godt imellem stængerne, og de 90 minutter bragte ikke et eneste mål. Celtic kom dog godt ud til den forlængede spilletid, da deres nyindkøbte angriber Mohammed Elyounoussi prikkede den ind til 1-0 i Celtic's favør. Vi kom dog hurtigt igen, da den indskiftede Berrie McKay hamrede læderet i kassen efter et glimrende indlæg fra højrebacken Holst.

Glæden varede kort, da Elyounoussi var på spil igen. Det virkede som det sidste søm i kisten, men Michael O'Halloran ville det anderledes. Han fik kontrol over en ripost, og scorede det udlignende mål i det 120. minut. Smukt - intet mindre. Nu var det straffespark, der skulle afgøre det hele.

Resten er historie. En rigtig dårlig en desværre. Hardie fik lov at tage det første, og han omsatte det smukt til et kontrolleret skud helt oppe i krogen. Zalalem var næste mand, og han satte den også sikkert ind. Nu gik det så galt. Vi brændte 3 straffespark i træk, og vi tabte med et brag. Det var den værste dag, jeg havde haft i spidsen for Rangers til dato.

[Svartovich]

Så er afstemningen slut. Udfra tallene må jeg konkludere, at i generelt er tilfredse med antallet af opdateringer.