home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 353 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Omklædningsrummet
| | |-+  The Football Manager’s Guide to the Galaxy
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint
Forfatter Emne: The Football Manager’s Guide to the Galaxy  (Læst 58076 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #90: 15 Mar 2016, 09:43 »


Det blev en rigtig fin sæson, hvor jeg havde mulighed for at vinde The Treble. Det lykkes mig nemlig at nappe mesterskabet, hvilket var førsteprioritet og samtidig spillede jeg mig i både FA Cup og Champions League finalen. Desværre måtte jeg se mig slået i FA Cup finalen mod West Brom, hvor jeg måtte ud i forlænget spilletid og der fik Paul Pogba rødt kort og så endte det med 2-1 til West Brom. Heldigvis gik det noget bedre i Champions League finalen, hvor jeg ironisk nok skulle møde Mourinho’s Chelsea. Klubben og manden hvis rekorder jeg forsøger at slå i The Real Chosen One challengen. Hvor kravene lyder således:

I en og samme sæson skal du vinde Premier League og matche eller slå følgende rekorder:

1.   Flest mål på en sæson. (Chelsea 103 mål)

2.   Flest hjemmebane mål på en sæson. (Chelsea 68 mål)

3.   Største målforskel. (Chelsea 73 mål)

4.   Flest point på en sæson. (Chelsea 95 point)

Jeg vandt finalen med 2-0, hvilket var helt vildt ufortjent, da Chelsea total dominerede kampen. Det er dog målene der tæller og jeg var effektiv. Det sjove er, at nederlaget kostede Mourinho hans job i Chelsea. En 4. plads i ligaen, en League Cup triumf og Champions League finale er åbenbart ikke nok for dem. Det skal tilføjes at Man Utd også vandt u19 Champions League med en finalesejr over Sevilla. Nå men som sagt så er alt det lidt ligegyldigt, det hele handler om Premier League og de rekorder jeg skal slå og jeg nærmer mig men der er stadig langt endnu.




Som I kan se så er jeg 20 mål fra de 103 mål og jeg har noget svært ved at se, hvor jeg skal finde dem henne. For hvis jeg forsøger mig mere offensivt, så kommer det til at koste den anden vej. Hvilket kommer til at gå ud over målforskellen som skal være 73 mål. Jeg vil være ked af lave for meget om, for jeg er yderst tilfreds med min defensiv. Jeg kan sagtens finde de point der skal til for at slå pointrekorden men det bliver målene den ene og anden vej der bliver svært at finde.

Jeg spiller pt. den taktik som I kan se på billedet til venstre. Den går under arbejdstitlen ”Den skæve Diamant”. Den får sit eget indlæg senere, hvor jeg kort gennemgår tankerne bag. Det er egentlig bare en kombination af KISS ideen med den første taktik jeg lavede i tråden. Den er dog baseret på nogle bestemte spillerinstruktione r, som I lige skal have med.

Op til den nye sæson er der selvfølgelig også sket lidt ændringer i spillertruppen, hvor Chris Smalling blandt andet ønskede nye udfordringer og det ville jeg ikke stå i vejen for. Jeg hentede Raphaël Varane ind, som går direkte i start 11eren. Derudover er Schweinsteiger smuttede efter kontraktudløb og James Wilson og Andrija Balic er blevet solgt, de to ønskede større roller på holdet end jeg kunne give dem, så jeg lod dem smutte. Andre nye spillere i truppen er Sergio Busquets og en regen ved navn Fran Martínez.


Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

L.Wee
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #91: 15 Mar 2016, 09:52 »

What!
Felix Passiack på start 11'ern?
Hvor go' er han ved dig?  Shockeret
Logged

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #92: 15 Mar 2016, 09:57 »

Sikke et dejligt United hold du har skrabet sammen.
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #93: 15 Mar 2016, 10:03 »

Ja det er ret vildt Smiley
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #94: 16 Mar 2016, 18:09 »


Inden vi går i gang med emnet, så vil jeg klart anbefale at læse følgende guide: guidetofootballmana ger.com. Mange af de ting der står der, det er måden jeg selv griber tingene an. Jeg har også løst oversat nogle af tingene, for at understrege mine pointer og egen tankegang.

Team Talk er et af de vigtigste redskaber på Match Day. Det er her du direkte kan påvirke holdets og de enkelte spilleres mentale tilstand før, under og efter kampen, så de har det rigtige mind-set i hele kampforløbet. Det er vigtigt, at du varierer dit tonefald i Team Talk ellers ender du med, at spillerne ikke hører efter. Det er råd nummer 1. For en inspirerende manager når simpelthen længst. En godt råd er måske nogle gange lade en af dine trænere eller Ass. Manager holde Team Talk, for at få variation i tingene. Her er det vigtigt, at du vælger en med gode stats i Motivating. Ingen i verden gider hører på en mand, der siger de samme ting igen og igen i samme tonefald.

Team Talk før kampen påvirker selvfølgelig spillernes præstation i første halvleg. Her skal man finde en god balance, for det er vigtigt, at de ikke tager for let på opgaven men ej heller bliver for nervøse. Spændingsniveauet skal være helt rigtig og her kommer især Team Talk før kampen ind. Det er også vigtigt, at man holder en rød tråd i forhold til det man har sagt i pressen før kampen.

Citat
Et godt råd er, at holde en rød tråd mellem det man siger i pressen før en kamp og så det man tager fat i når der er Team Talk. Det handler tit om at være positiv men også realistisk. Det kan ikke nytte noget at være alt for optimistisk, for så kan spillerne blive for selvsikre. Så er du favorit og er positiv i pressen, så lav en modvægt i Team Talk og sikre dig, at spillerne ikke tager for let på det. Er der spillere der bliver for nervøse, så kan det pres tages med en mere afslappet personlig samtale. Men meget mere om det under emnet Team Talk.
(Inspireret fra guidetofootballmana ger.com)


Det næste du skal tænke på i din Team Talk før kampen, det er de forventninger der er til holdet og ikke mindst holdets overordnet moral. Her er et par rettesnore som virker fint, som du med fordel kan bruge. Her er der fokus på de forventninger der er til holdet.

•   Hvis du er favorit så kan du sætte høje krav og forventninger til holdet. Du kan også bruge en lidt hårdere tone.
 
•   Hvis oddset er lige så er en inspirerende tilgang vejen frem og her er en assertiv, passioneret eller rolig tone at foretrække.

•   Er du klar underdog så kan en mere afslappet tilgang virke og måske underspille forventningerne til holdet eller modsat tror på dem. Det skal helst ske i en rolig tone måske endda lidt forsigtig tone.

Disse tre tilgange kan også overføres til holdets moral, hvor man med en generel høj moral kan forvente mere af spillerne og være mere krævende, selvtilliden er nemlig til det. Hvor du derimod med en lav moral skal være mere afslappet, sympatisk og inspirerende.

Her er en række klassiske Team Talk som jeg ofte bruger før en kamp, som oftest giver en god respons:

•   I kampe mod rivaler taler jeg tit før kampen passioneret og beder dem spille for klubbens fans

•   I kampe hvor jeg er storfavorit og holdets moral er god, så beder jeg dem i aggressiv tone ikke tage for let på opgaven

•   I kampe hvor jeg er underdog taler jeg roligt og forsigtig. Jeg forholder mig positiv men også realistisk. Tror på de kan men jeg forventer ikke sejr.

•   I lige kampe forsøger jeg tit at inspirer eller opildne holdet og hvis holdets moral er god, så sætter jeg forventninger en smule højere end hvis den er lav.

•   Sidste men ikke mindst så kigger jeg tit efter den respons som ikke er standard. Altså dem som ikke er med hver gang. Det kan være holdet har spillet super godt i sidste kamp og så vil jeg gerne se samme præstation. Det kan også være omvendt og så forlanger jeg en bedre præstation.

Team Talk ved halvleg er smule anderledes. Her handler det mere om, at påvirke holdet mentale tilstand i forhold til kampens nuværende resultat og hvordan kampen er forløbet. Det er her du skal vende resultatet din vej eller holde en eventuel føring. Her handler det igen, at ramme rigtig i forhold til de forventninger, som der er til holdet og på holdets moral. Står du med en hold der er favorit og har en høj moral men de er bagud, så skal du ikke holde dig tilbage. Så er det tid til The Hairdryer Treatment. Så kan du med stor fordel tale med store bogstaver og forvente, at de skal nosse sig sammen.

Du er måske også foran som favorit men kun med et enkelt mål, så er det vigtigt, at du fortæller dem, at de ikke skal tage let på opgaven. Er du til gengæld foran med samme resultat men som underdog og en hold med lav moral, så skal der bare roses til skyerne og bygge på den voksende selvtillid. Er du bagud som underdog og holdet moral er lav, så handler dem om ikke at ødelægge dem yderligere men derimod hjælpe dem på vej. Så her er en mere forsigtig og venlig tone at fortrække. Her er en ”hvid løgn” måske også vejen frem og vise din tro på holdet. Det skal vide, at du tror på dem, for de tror åbenbart ikke helt selv og det skal du hjælpe dem til.

Jeg bruger ofte personlige samtaler i halvlegen, hvor jeg finder et par nøglespillere, som jeg gerne ser tager ansvar. Har jeg f.eks. svært ved at låse modstanderens forsvar op, så er det måske den kreative midtbanespiller jeg går til. Mangler jeg mål er det min angriber og skal jeg holde en føring er det forsvarsgeneralen jeg går til. Jeg forsøger også at inspirer spillere, der spiller en smule under niveau og her er det vigtigt, at tage spillerens alder og rolle på holdet i betragtning. For en ung spiller har måske ikke brug for ekstra pres men mere end rolig manager der tror på ham, hvorimod en etableret nøglespiller godt kan tåle en hårdere tone og større krav.

Team Talk efter kampen handler mere rose en god præstation, skælde ud over en dårlig eller sørge for, at holdet ikke tager for let på tingene i fremtiden. Her hænger forventninger til holdet og den endelig resultat sammen. Det kan ikke nytte noget du roser for en uafgjort på hjemmebane, hvis du var favorit. Du kan måske fortælle dem, at de var uheldige men ikke rose. Du må slet ikke skælde ud, hvis du taber som klar underdog men mindre vi snakker 10-0 eller noget i den stil. Så kig på forventninger og giv respons ud fra dem og resultatet.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #95: 18 Mar 2016, 23:24 »


I kampens hede er der stadig en del ting du som manager kan gøre for at påvirke kampens forløb. Det åbenlyse er selvfølgelig på det taktiske, hvor små ændringer kan hjælpe dig på vej. Det kræver dog, at du får spotte de ting, som du skal ændre. For at spotte det, så skal du følge med i kampen. Personligt er det lidt forskelligt, hvor meget tid jeg bruger på at se highlight. Der varierer i forhold til kampen betydning og modstander men som udgangspunkt, så ser jeg hightlight i Extended. Er jeg klart foran og resultatet er sikkert hjemme, så kan jeg sagtens finde på at nøjes med kommentator, for at få højere tempo og bedre flow.

Hvilke taktiske tiltag du kan og skal tage, det er jo umuligt for mig at sige men som udgangspunkt, så er små ændringer en god ide. Ændre en enkelt spillerroller, tilføje en hold eller spillerinstruktion det er med til at holde spillet levende og svært for AI’en at bryde din taktik. Så hold øje med om lidt ekstra brede i spillet kunne være en fordel eller om du igen og igen bliver straffet på løb bag det forsvar, så sæt forsvarslinjen en smule lavere eller skift til en Cover Defender. Så længe du ikke laver helt grundlæggende om på det taktiske oplæg, for det kan godt få den modsatte effekt og alt for mange ændringer forvirrer nok mere.

Så er der selvfølgelig modstanderinstrukti oner, som jeg bruger meget sparsomligt. Din Ass. Manager vil ofte råde dig til at presse den ene efter den anden modstander og det kan også være en fordel. Ulempen er bare, at det ændre på det overordnet presspil og skævvrider din forsvarsposition, fordi din folk vil presse op og forsvinde fra sin position og dermed åbne plads og rum. Så her skal du tænke dig om og se på hvilke spillere der dominerer og hvad der skal til for at lukke det ned. Pres på modstanderens playmaker er en god ide, så længe det er din midtbane der skal presse på. At skærme Backs eller Wings stærkeste ben af kan også være en fordel, hvis de gang på gang får indlæg i feltet. Spiller de med to angribere, så kan de faktisk være en fordel slet ikke presse dem, da de gerne vil opnå, at dit forsvar presser op på en og dermed skaber rum til den anden. Pointen er, tænk dig om, brug det sparsomt og rigtigt.


Så er der livet i det tekniske felt, hvor du kan kommunikere med dit hold igennem Team Talk. Her er der jo nogle forskellige tilgange som du kan tage. Du kan være som Louis van Gaab og sidde på din plads og gøre ingenting eller du kan gå overdrevet passioneret til den som Jürgen Klopp. Personligt bruger jeg Team Talk ret meget, da jeg syntes det giver mere indlevelse i spillet, hvilket giver det ekstra. Og så er der ting der bare virker rigtig fedt i forhold til selve spillet. Jeg kombinerer ofte Team Talk med taktiske ændringer og ved afgørende kampsituationer såsom scoret mål, lige før halvleg, i slutningen af kampen eller ved dødvande i spillet.

De grundlæggende ”regler” for Team Talk i løbet af kampen er de samme som Team Talk generelt. Det er vigtigt, at du ser på holdets moral og forventninger i forhold til modstander. Det kan ikke nytte noget du råber og skriger af dit hold som er underdog på udebane mod Barcelona. Det hjælper dem ikke. Så forhold dig realistisk og tænk over, hvad kan hjælpe holdet på vej. Er det en passioneret tro på dem, en forsigtig opsang eller en kæmpe skideballe. Er der brug for at stramme op i forsvaret eller er der brug for koncentration efter en scoring. Her er en række eksempler på hvordan jeg bruger de forskellige Team Talk instruktioner og som jeg ofte bruger og her varierer tonen selvfølgelig i forhold til moral og forventninger:

•   Encourage når kampen er tæt og jeg er undertippet.

•   Calm Down hvis jeg modtager mange gule kort eller modtager et par stykker kort efter hinanden.

•   Get Creative bruger jeg tit på hjemmebane mod mindre modstandere og gerne midt i første halvleg, hvis jeg ikke har scoret endnu.

•   Concentrate bruger jeg hver gang jeg kommer foran. Alt for tit udnytter modstanderen jubeleffekten og det vil jeg gerne undgå. Jeg bruger den også i slutningen af første halvleg hvis jeg er foran eller der står uafgjort, det er nemlig et skidt tidspunkt at indkasserer et mål.

•   Show Some Passion ved total dødvande i kampen og gerne mod rivaler på hjemmebane og gerne med en Passioneret tone.

•   No Pressure når jeg er undertippet og gerne sidst i kampen for at fjerne nerverne og håbe på en overraskelse.

•   Tighten Up når jeg er foran til sidst i kampen og når jeg går mere defensivt rent taktisk.

•   Push Forward når jeg kommer bagud, for jeg vil gerne udnytte jubeleffekten hos det andet hold og straffe dem hurtigt. Og når jeg skal jagte et resultat sidst i kampen eller udbygge en føring sidst i første halvleg, for at lukke kampen inden halvleg, ved at ødelægge modstanderens moral kort før pausen.

•   Demand More hvis jeg kommer bagud med to og gerne med en lidt hård tone. Eller når holdet spiller skidt i forhold til forventninger.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #96: 19 Mar 2016, 07:59 »


Dette afsnit er et copy/paste fra en anden tråd jeg har lavet men syntes det passer rigtig fint til guiden. Så den skal selvfølgelig med. - Efter en snak med whapz på Steam så blev jeg inspireret til at dele mine tanker omkring Player Rating.

whapz spurgte mig på et tidspunkt, om jeg også havde svært ved at scorer høje karakterer til min centrale midtbanespiller i defensiv rolle. Mit svar var: Ja, selvfølgelig har jeg det. Hans job er ikke at få høje ratings i kampene.

Nu er der nok flere der tænker: HVAD! – Men lad mig forklarer.

I denne forklaring tager jeg udgangspunkt i de spillerroller, som jeg selv bruger i min nuværende taktik. Der er selvfølgelig et hav af andre roller, hvor grundlaget for ratings er anderledes. Jeg spiller f.eks. ikke med en bolderobrer på midtbanen og har aldrig gjort. Så ved intet om den rolle og hvad man kan forvente. Denne ”guide” er mere ment som en tankestreg, som I selv kan oversætte til jeres egne roller.

Vandbæreren

Min pointe er, at hvis man som mig spiller med en central midtbane i defensiv rolle eller en DMC i defensiv rolle, så har man holdet 6er, hvis job ikke ligefrem er de store kreative udfoldelser. I min taktiske tilgang er hans job ret simpelt. Han skal binde forsvar og midtbane samme, skærme af og være stødpude for forsvaret. Han skal skabe balance og spille simple bolde rundt til de mere kreativ folk. Hans job er at spille sikkert og holde en høj succesfuld afleveringsprocent. Han skal ikke satse og sætte bolden på spil. Med opgaver som det. Så er han lidt holdets vandbærer og de får sjældent den store opmærksomhed. Det er lige før at en usynlig kamp er optimalt for denne rolle.

Det giver næsten sig selv, at denne rolle ikke vil skabe de store overskrifter og tårnhøje ratings. Han vil nok ligge lavt på assist og målkontoen. Og det er pointen i denne ”guide” omkring player rating. Det er ikke meningen, at hele din start 11er skal have tårnhøje ratings. Nogle er stjerner og får opmærksomheden og for at få stjerne til at funkle, så er der brug for vandbærerne.

Du skal i langt højere grad se på, om rollerne løser de opgaver du gerne vil have i stedet for at se sig blind på rating. En balancespiller med en rating på 6,9-7,1 er mere end fint. Så længe han ikke smider dumme bolde væk, holder en høj afleveringsprocent og modstanderen ikke får lov at storme igennem midten af banen. Så løser hans sin opgave og det er vel meningen med det hele. Så pyt med at han ikke designer en masse og skaber overskrifter.


Not Fantastic Marvelous Goalkeeper

I målmanden har vi endnu en rolle, hvor en høj rating ikke nødvendigvis er en god ting. Hvis din målmand får en super høj rating, så har han haft noget at lave. Meningen er forhåbentlig ikke, at din målmand skal arbejde hårdt. Ideen er vel næsten, at gøre din målmand arbejdsløs for så fungerer din defensiv efter hensigten. En målmand med høje rating betyder modstanderen har skabt for mange chancer. Et godt eksempel er det seneste opgør mellem Liverpool og Man Utd, hvor Louis van Gaal efter kampen sagde således om De Gea: 1,09 min inde i klippet


<a href="https://www.youtube.com/v/tExrA-lDwpc&amp;feature=youtu.be&amp;t=1m9s=da_DK&amp;amp;version=3" target="_blank">https://www.youtube.com/v/tExrA-lDwpc&amp;feature=youtu.be&amp;t=1m9s=da_DK&amp;amp;version=3</a>


Hvorfor går en manager ud og underspiller sin målmands præstationer? De Gea var i den kamp, som i mange andre denne sæson, helt genial og holdte United inde i kampen. Svaret er simpelt og som de også kom ind på i studiet. Hvis han anerkender De Gea’s bidrag og roser ham til skyerne, så indrømmer han samtidig også, at De Gea havde travlt og Liverpool skabte store chancer. Det betyder, at den defensive organisation ikke var på plads, at United ikke var i kontrol og det falder tilbage på manager. I dette tilfælde Louis van Gaal selv. Ved at rose De Gea vil han sætte spørgsmålstegn ved sig selv som manager. Nej Louis van Gaal så helst en arbejdsløs De Gea. Det samme ønsker vi som FM’ere og en arbejdsløs målmand, han kan ikke scorer høje ratings. Så ratings på 6,8-7,0 er ganske fint for en målmand i min verden.


Det centrale forsvar

Her lander vi lidt samme sted som med målmanden og vandbæreren. De vil dog uundgåeligt have mere at lave end målmanden. Modstanderen kunne jo spille med lange høje bolde, som de SKAL forholde sig til. Der vil komme hurtige omstillinger, indlæg fra kanten osv. i løbet af en kamp. De større hold vil også sætte mere pres på i småspillet omkring det centrale forsvar. Så de kommer til at arbejde. Derfor kan du også forvente højere ratings fra dem end din målmand. Men igen så skal de helst ikke have alt for meget at lave. For så er der noget galt længere fremme på banen og i holdets struktur.

Offensivt bringer de næsten det samme som vandbæreren. De skal vel egentligt bare spille den simpelt videre til de mere kreative folk. Der hvor de nok bidrager mest, de er i luftspillet ved dødbolde. En central forsvar der scorer et mål og samtid klarer sin opgave i defensive ender tit tårnhøjt i rating. Langt højere end en angriber der scorer et mål. For angriberens job er at scorer og det forventes af ham. Han skal bidrage med langt flere kreative indslag for at opnå gode ratings. Det kommer vi til.

Rating på 7,0-7,1 er godkendt i det centrale forsvar.


Backs

Det er meget forskelligt om folk spiller med backs eller ej og hvad de forventer sig af dem. Personligt vil jeg have komplette backs, der bidrager begge vej. Netop det faktum gør, at jeg her forventer gode ratings. For de er på arbejde hele tiden. De er hele tiden i spil og derfor mere synlige. Jeg forventer de lukker af i forsvaret og lukker af for indlæg.

Modsat forventer jeg, at de kommer i overlap og selv slår indlæg og dermed laver assists. Og skaber de mål, så stiger deres rating naturligvis. Jeg har store forventninger til mine backs og meget af mit offensive spil er baseret på deres bidrag. Samtidig er indlæg fra modstanderen i FM16 noget af de sværeste at lukke af.

Så de SKAL scorer høje ratings, for det betyder at min taktik virker efter hensigten. De får lukket modstanderens kanter af og skaber selv indlæg. Det er deres job. Så ratings omkring 7,1-7,2 er det, som jeg minimum forventer.


Playmakere

Her kan man begynde at forvente og kræve noget højere ratings. For de er de kreative folk på midtbanen. Dem som skal skabe spillet. Sker det som planlagt, så får de høje ratings. De skal lede og fordele spillet og ikke mindst skabe chancer som gerne skulle omsætte i mål. Det vil sige assist kontoen skal være høj.

Personligt spiller jeg med en Roaming Playmaker og han er holdets hjerte. Jeg har store krav til ham. Han skal leverer for at min taktik lykkes rent offensivt. Han sætter ikke bolden unødvendigt på spil men fordeler både bredt og på langs. Han deltager også i boksen og samler bolde op samt forsøger at afslutte. Han rolle er meget lig boks til boks men mere kreativ i offensiven og knap så arbejdsom i defensiven.

Her begynder jeg at forvente ratings over 7,2 og helst 7,4 og opefter alt efter hvilket hold jeg er. Er jeg Man Utd og har købt Pogba til rollen, så er vi oppe på ratings snit på 7,8-8,0 før jeg er tilfreds. Det samme gør sig gældende for min brede Playmaker.


Angribere og IF

Her tæller kun mål og assist. Lykkes det så er ratingen høj. Det er ikke nok at komme frem til chancerne, for brændes de så falder deres rating drastisk. Igen handler det om den kvalitet man råder over, det giver sig selv. Men ratings på et snit på 7,35 og op må være et krav. Der skal jo laves mål. Jeg bruger forskellige angriber typer. Målene skal komme fra min IF og AF og assist fra DLF. Det ændrer dog ikke på mit krav på ratings, som gælder dem alle tre.


Pointen

Pointen med denne tankestreg er, at forventninger til de forskellige roller må og skal variere. Du kan ikke forvente de samme ratings til dine angribere, som til dit centrale forsvar og vandbærer. Deres roller er vidt forskellige og deres bidrag tæller ikke det samme i rating systemet. Pointen er, at lidt laverer ratings ikke nødvendigvis betyder dårlig præstation eller ikke udført arbejde. Der er roller på holdet, hvis job er at tage det hårde og knapt så profilerede arbejde. Det arbejde en rigtig manager værdsætter, for uden dem som kan stjernerne ikke funkle.

Din vandbærer behøver ikke scorer 8,5 for at have udført sit arbejde godt, langt fra faktisk. Gik på hvilke forventninger du har til dine roller. Forventer du en balancespiller der spiller sikre bolde rundt, så gik på hans afleveringsprocent og hvor mange store fejl han laver. Er disse tal gode og du lukker af defensivt, så har han udført sit job godt. Og du kan droppe tankerne om at hente en ny mand ind til mange penge, han vil sikkert ikke gøre det bedre hvad angår Ratings.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #97: 19 Mar 2016, 08:33 »


I anledning af FmFreaks blogkonkurrence og som en hyldest til det som fylder mest for mig på FM-scenen og har gjort siden jeg startede. Så vil jeg den næste uges tid have fokus på FM-blogs også selvom det som sådan ikke har direkte noget med spillet og dens funktioner at gøre.

Hvordan laver man en god FM-blog? Det har der været mange bud på før og FmFreaks har haft flere gode guides om emnet. Dette er så endnu et forsøg men jeg vil selvfølgelig referer til tidligere guides og råd.  Ideen er ret simpelt. Der vil komme diverse råd og guidelines for blogskiverier og det vil jeg underbygge med eksempler på hvordan det kan gøres. Små fif til grafik, sprog og opsætning mm.

Men hvorfor griber jeg så dette emne? Nu hvor der i forvejen er guides om emnet. Det gør jeg pga. den debat, der var før blogkonkurrencen gik i gang. Hvor et faldende deltagertal til konkurrencen var omdrejningspunktet for diskussionen. Der kom det også frem, at mange måske holder sig tilbage og ikke ”tør” springe ud i det af frygt for at fejle og falde igennem.

Med fokus på blogs som emne, så håber jeg, at jeg kan hjælpe nye bloggere på vej og forhåbentlig inspirer jer til at tage springet ud i det, i det mindste bare en gang om året, nemlig her til blogkonkurrencen på FMF. Hvis jeg bare kan lokke en mere med på ideen i år eller til næste år, så anser jeg det som en succes.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #98: 19 Mar 2016, 08:59 »


Det giver næsten sig selv, at en FM-blog skal referer til emnet Football Manager. Det lyder simpelt og lige til men virkeligheden er en helt anden. For en FM-blog kan komme i mange forskellige former og med et hav af vinkler at angribe emnet på. Ens for dem alle er dog at det indeholder Football Manager i en eller anden form.

Meget groft så kan FM-blogs deles op i to fløje. På den ene fløj har vi den rene FM-blog, som holder sig 100 % til emnet og hvor bloggeren fortæller detaljeret om sit aktuelle savegame. Sådan en blog indeholder ofte mange Screenshoots af spillere, taktik, træning og ikke mindst resultater. Her er Football Manager hovedfokusset og ”historien” er bloggerens tilgang til spillet. Og her vil jeg faktisk gerne bruge min egen debutblog i FmF’s blogkonkurrence som eksempel. Og for at understreget min pointe i første indlæg. Det kan være med æresfrygt, at man poster sin første blog. Her er et citat fra min blogkonkurrence debut:

Citat
Jeg har længe været imponeret over det høje niveau på blogs herind på FMF og husker tydeligt sidste års konkurrence, hvor jeg var en ivrig læser. Det der især slog mig baglæns, var den fantastiske opsætning, grafikken og kælen for detaljen i næsten hver eneste blog. Deltagerne tog virkelig deres blogs seriøse og holdte hele vejen hjem. Det var en ren fornøjelse at følge. Det er derfor med ærefrygt, at jeg har valgt at deltage i årets blogkonkurrence på FMF.



Nå men i den blog opsatte jeg nogle Dogme regler for selve bloggen, hvor målet var, at holde mig væk fra Storytelling og alt udenoms lir såsom grafik som pynt. Målet var at komme med noget andet end de andre og på det tidspunkt, der var indbegrebet af en ”god” blog på FmF flot opsætning og grafik og gerne med storytelling. Hvilket stadig er gode dyder der virkelig værdsættes af mange også undertegnet. Der er dog mange andre måder at gøre det på.

Den rene blog har altså sit største fokus på selve spillet og bloggens tilgang til spillet. På den helt anden side, der finder vi Storytelling tilgangen. Her fortæller man en historie og gerne med en fiktiv person som hovedperson eller fortæller. Her er hovedpersonen eller personernes historie i fokus og FM bruges som omdrejningspunkt for historien. En klassisk historie kunne være en ny uerfaren manager kommer til en lille klub, hvor han mod alle odds skaber et vinderhold. På vejen møder han en masse modgang både i hans liv og som manager, så man får nogle dramaturgiske højdepunkter i sin historie. Et rigtig godt og vellykket eksempel på en god Storytelling blog er Gemma’s bidrag til konkurrencen i 2013.



Dette var to eksempler på hvad en FM-blog kan være og i hver sin ende af spektret. Der findes hav af andre tilgang og måder at gøre det på og det vil jeg komme med eksempler på løbende.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #99: 19 Mar 2016, 10:36 »

Spændende.
Logged


Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #100: 19 Mar 2016, 16:07 »


Ligesom jeg har understreget på FM fronten, så er forberedelse grundlæggende især som blogskribent. Der er tre grundlæggende emner du skal have på plads før du starter, hvis du vil lave en god blog.

•   Valg af hold

•   Research

•   Rammen

Disse tre emner skal danne grundlaget for din blog og har du dem på plads, så falder du sjældent helt ved siden af. De skal være med til at fastholde dig, så du ikke sejler rundt og griber ud i den blå luft. For det kan give en voldsom rodet blog som forvirrer mere end den inddrager læseren. Det er dit startpunkt men kan selvfølgelig ændres som bloggen eller historien ændre sig. Det punkter som skal holde dit fokus i starten af en blog.

•   Valg af hold

Ligegyldig om du starter som arbejdsløs, så ender du med et hold, som bliver omdrejningspunktet for din blog. Her varierer det selvfølgelig ud fra vinklen af historien, hvor meget klubben er i fokus men ligegyldig hvad, så er det grundelementet i en FM-blog. Der er ikke nogen grundformel eller fortrukne hold, som er bedre at skrive om end andre. Det vigtige er, at du som blogskribent er vild med holdet og har lysten til at skrive om det. Du må aldrig vælge hold ud fra, hvad du tror andre vil læse om. Det vil fra start blive et dødsdømt projekt.

Så hvis du har lysten til at skrive om et storhold, så gør det. Der sidder nogle gamle røvhuller derude, som helst ser LLM historien og som giver mere kredit til bloggeren, hvis han skriver om et bundhold. Det er da også flot og fedt med den tilgang men det er ikke det, der skal være udslagsgivende for dit valg af hold. Det er din blog og din passion for spillet, der skal være i fokus. Og har du den passion, så vil læseren kunne mærke. En god blog handler ikke om valget af hold men om bloggerens evne til at leve sig ind i spillet og formidle den passion. Lysten driver værket men det kommer vi mere ind på senere.

Valget af hold er derfor, som sådan ikke vigtigt for læseren men vigtig for dig som skribent. Når du så har fundet holdet der inspirer dig, så skal du for alvor i gang med forberedelsen. For nu starter måske den vigtigste del inden man skriver sin blog, nemlig:

•   Research

Enhver historie der skal fortælles, den bliver bare bedre hvis den er velforberedt. Research er grundlæggende for en blogskribent og noget som jeg tror mange faktisk glemmer. Hvis du laver en god research, så samler du materiale ind, hvilket giver dig flere muligheder og kød til din blog, så du ikke løber tør efter 2-3 indlæg. Cesc har i en guide skrevet således og det understreger meget godt min pointe:

Citat
At starte en blog op, det kræver forberedelse. At skulle fortælle en historie, kræver at du ved noget om stedet. Hvis du skal lave en blog om Palermo, er det en god idé at vide noget om Italien, Sicilien og Palermos legender, historie og trofæer. Hvis du har en masse viden om området, kan du referere til det i din blog, som kan gøre oplevelsen endnu mere indbydende for læserne. Hvis folk kan fornemme, at du ved en masse om stedet og klubbens historie, kan det være en grund til man bliver fanget af din tekst. Jeg kan bedst lide blogs, hvor man kan høre forfatteren ved hvad han snakker om – ikke kun rettet imod FM, men også rettet mod den virkelig verden.

At gøre sig klar er vigtigt. Inden man tager i skole, pakker man tasken. Inden man starter en blog, sørger man for at have viden om holdet. Hvis man ikke gjorde sig klar, ville det svare til at en journalist spurgte Nicklas Bendtner om det er sjovt at spille i Real Madrid.

Den vigtigste pointe Cesc kommer med efter min mening, det er research. Find ud af en masse ting om klubben og dens historie, det område i verden du skal spille i, om byen og personerne mm. På den måde så samler du materiale til din blog, så du ikke løber tør efter en god indledning. Og det er mit første og måske vigtigste råd. Spar lidt på kræfterne og lad vær med at skyde det hele af fra starten. Gem lidt til senere men det kommer vi også mere ind på lidt senere.

•   Rammen

Når du har samlet viden og fakta om byen, historien om klubben og folkene bag, så er det tid til at lave en ramme for din blog. Her tænker jeg på en tidsramme og en form for målsætning. Det er vigtigt, at du laver en tidslinje hvor bloggen skal udvikle sig hen over. Den tidsramme kan altid ændres og forlænges som bloggen udvikler sig. Som ny blogskribent er det bare en rigtig god ide, at have en tidsbegrænsning på så man ikke skriver i det uvisse og kan time sine indlæg. For tænker du, at bloggen skal strække sig over en periode på 10 år, så skal der nok gå lidt tid imellem dine indlæg og en ambition om et indlæg pr. FM-måned, det bliver for ambitiøst. For har du materiale til 120 indlæg? Ved at have en tidsramme og ser på det materiale og ideer du har. Så kan du bedre time hvor meget og hvor lidt du skal bruge pr. indlæg. En blog er ikke en spurt, det er en maraton. Vi kan alle lave en god indledning men det svære er at følge op på den og holde dampen oppe. Så start hellere lidt roligt ud og byg langsomt på.

Når du laver rammen, så er det også godt at vide hvad du vi opnå med holdet eller managerens karrierer. For det er som regel grundstoffet i de fleste FM-blogs. Holdet eller managers udvikling fra punkt A til B. Del gerne din målsætning op i trin og bestem dig for at skrive om trin 1 og ikke nødvendigvis have ambitioner om at skrive om trin 2,3 og 4. På den måde så bliver projektet mere overskueligt. For det kan være noget af en mundfuld at stå foran en blog, hvor målet er at fører et bundhold til Champions League triumf og man ved det mindst tager 10 sæsoner. Del det op i overskrifter og tag en overskrift af gangen. I dette tilfælde kunne det være:

1.   Undgå nedrykning

2.   Etablering i ligaen

3.   Fra midterhold til Europa

4.   Kamp i toppen

5.   Kampen om Champions League triumf

Ved at dele bloggen op i 5 trin, så kan du altid ”bare” tage et trin af gangen og skrive om det. Gennemfører et trin af gangen og se så på om lysten og energien er til mere. Ofte kommer det helt af sig selv men på den her måde skuffer du aldrig dig selv eller læseren. For det handler om at finde sine egne begrænsninger. Jeg ved f.eks. at jeg sjældent magter mere end 3-6 sæsoner med et hold og det tager jeg altid udgangspunkt i. Så kan jeg altid bygge på senere.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #101: 21 Mar 2016, 07:33 »


I starten af denne guide giver jeg råd om at skabe en ramme og lave nogle realistiske mål for dit FM save. Det samme gør sig gældende med blogskriverierne. På den måde ved du, hvor du gerne vil hen og det er nemmere at skrive historien til det, hvis du ved hvor din hovedperson skal hen rent ”sportsligt”. Som nævnt i forrige indlæg så kan det deles op i flere etaper, hvis målsætning er langsigtede. Så husk ligeledes at lave nogle kortsigtede mål for dit save og ikke mindst i din historie.

Derfor er et godt råd at lave en række overskrifter med ting du vil nå at fortælle om. Et slags storyboard. Det gør sig især gældende i Storytelling. Find et par dramatiske højdepunkter i hovedpersonernes liv både i og udenfor klubben som ind på i løbet af bloggen. En god historie har brug for en form for konflikt. Der skal være noget på spil. Pointen er, at du i overskrifter skal have historien på plads. Så kan den udvikle og ændre sig løbende men at skrive i blinde. Det er svært. Rent sportslig skal du som sagt sætte nogle mål. Ofte er en challenge en god ramme til blogs, da målsætningen og tidsrammen allerede er på plads. Du kan sætte din egen challenge op eller du kan smutte fordi vores challenge sektion.

Ser vi på TripelX9’s bidrag til konkurrencen i 2012 El Gran Danés, så starter han bloggen ud med i de første par indlæg at sætte en 5 års plan. På den måde har han sat rammen og læseren ved også hvor vi er på vej hen og hvad der er på spil. Og tager vi min eget bidrag fra 2013, The FM-Gaffer, så bygger jeg bloggen omkring en Moneyball Challenge. Disse blogs har fra starten en kørerplan og det er en kæmpe fordel, hvis man gerne vil i mål med sin blog og ikke gå død efter ganske få indlæg.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #102: 21 Mar 2016, 15:02 »


Som så meget her i livet, så gør et godt førstehåndsindtryk sig også gældende for en FM-blog, så derfor er det vigtigt, at du gør dig umage med din Intro og de første par indlæg i din blog. Det er her du lokker folk til og her du lægger stemningen. Det er derfor en rigtig god ide, at du skriver et par indlæg først inden du poster, så du har fornemmelse af, om dit projekt holder vand. På den måde presser du heller ikke dig selv og kan hele tiden være et skridt foran. Personligt skriver jeg sjældent mine blog live men er hele tiden en del indlæg foran i forhold til selve bloggen. Dette gør sig i især gældende i blogkonkurrencen, for tidsfaktoren kan være et lille pres.

Men hvad er en god intro? Det vairerer lidt i forhold til om det er storytelling eller ren FM blog. Hvis du har en ren FM blog, så er rammen og målsætningen måske noget som kan bruges. På den måde får du læseren med så de ved hvor vi skal hen. (se forrige afsnit)

Er vi på storytelling så er det en god ide at præsenterer et par af hovedpersonerne og deres tanker. Der må meget gerne være noget på spil og lægge op til eventyr. Du skal dog holde igen, så du ikke starter for vildt ud. En god historie skal bygges op og vi skal ikke have det hele serveret fra start.

Animisme

I 2014 vandt jeg med overstående blog. Her havde jeg valgt en lidt alternativ fortællerform og for ikke at forvirrer læseren, så beskrev jeg ideen inden jeg gik i gang. Og i første indlæg af selve historien præstenterede jeg en af hovedpersonerne og jeg lagde op til drama med en klub i krise og en trænerfyring og til sidst efterlod en cliffhanger: Hvem mon den nye manager bliver? Så er historien lagt og folk ved nogenlunde hvor vi skal hen af uden at man har lukket historien ned og afsløret for meget.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #103: 21 Mar 2016, 15:55 »


Hver fugl synger med sit næb.
Det er vel det allervigtigste, som man skal huske, når man går i gang som blogskribent. Vi har alle vores egen måde at udtrykke sig på og vi skriver alle på hver vores måde. Det er ikke alle, der kan formulere sig på niveau med f. eks Adzke, som er uddannet journalist. Hans sprog er levende og hans stedbeskrivelser er unikke forhold til resten af de blogskribenter, vi ser på FMF. At han så tit løber hurtigt kold, det er sagen uvedkommende.

Il Burattino

Det er vigtigt, at man ikke forsøger at skriver over niveau eller kopiere andre fordi man tror det er måden at skrive på. Læseren gennemskuer det hurtigt og teksten ender med at blive kluntet og kunstig selvom det var det modsatte man gik efter. Der er dog noget vi kan lærer af Adzke. Læg blandt andet mærke til hvordan han deler sin tekst op i små afsnit. Det giver en læsevenlig form, hvor man ikke mister overblikket og det føles let og flydende. For meget tekst uden pauser og punktummer. Det bliver for tung og uoverskueligt.

Som sagt lever Adzke af at skrive men det betyder ikke, at vi andre ikke kan være med. Noget læseren i hvert fald ikke gider, det er at læse en light udgave af noget andet. Så find din egen stil og tro på, at læseren faktisk vil dig det bedste. Vi sidder ikke derude og griner af dig også selvom du laver fejl og staver af h til. Det findes der hjælp for. Personligt var jeg total på røven, hvis jeg ikke havde Word som redskab. Jeg staver som en 5-årig men Word hjælper mig på den front og så forsøger jeg aldrig, at skrive mere kompliceret end nødvendigt. Hellere holde det simpelt.

Selvfølgelig nyder jeg at læse en blogskribent som Adzke men faktisk er jeg ligeså glad for at læse nye bloggere, hvis sprog slet ikke er ligeså levende og flydende. Her nyder jeg at se dem gøre sig umage og se udviklingen. For holder de ved så udvikler bloggen sig tit og sproget bliver bedre og bedre med hver blog de kommer med. Så husk: Hver fugl sit næb.

Nu nævnte jeg Word som redskab og det er min næste anbefaling. Find et skriveredskab der kan hjælpe dig og ikke bare med stavefejl. Det kan hjælpe dig med at holde teksten levende og sproget varieret. Lad mig illustrere. Nu skriver jeg en kort tekst som sagtens kunne være i en blog og bruger ordet fantastisk som eks.

Citat
Jeg stod med en fantastisk følelse i kroppen. Holdet havde lige spillet en fantastisk kamp, hvor Bendtner scorede et fantastisk mål i de dødende minutter. Nu topper vi tabellen, hvilket er helt fantastisk, når man tænker på, at vi kun var seedet 8er før sæsonen. Tænk hvis vi napper titlen, det ville være helt fantastisk.

Hvis vi så bruger funktionen synonymer i Word, så kommer teksten til at lyde således:

Citat
Jeg stod med en fantastisk følelse i kroppen. Holdet havde lige spillet en fabelagtig kamp, hvor Bendtner scorede et majestætisk mål i de dødende minutter. Nu topper vi tabellen, hvilket er sublimt, når man tænker på, at vi kun var seedet 8er før sæsonen. Tænk hvis vi napper titlen, det ville være eventyrligt.

Variation giver en helt anden følelse af teksten og det kræver ikke meget. Læs din tekst igennem og se hvor du kan rette lidt til uden at ødelægge meningen og forståelsen. Det kan også overdrives. Gør dig umage uden at gøre det anstrengende. Det skal føles let at skrive sine indlæg og ikke være en sur pligt. Sidder du og kæmper for meget med det, så er der noget galt og du skal reflektere over hvad det gør, at det bliver bøvlet. Det kan være sproget der driller dig og du ikke synger med eget næb.

Nu vil jeg nødig fremstå arrogant eller tro mine egne ting er super gode. Jeg kender godt mine egne begrænsninger og ved det er fyldt med fejl. Jeg har dog lært at leve med dem og forsøger hele tiden, at udvikle på det uden det skal begrænse mig. Når jeg skriver er det vigtigt, at det føles let. Såsom dette indlæg der pt. har taget under 15 minutter at skrive. Det skal komme flydende og gør det ikke det. Så gå lidt væk fra computeren og kom igen senere. Mange af mine indlæg kommer ikke mens jeg sidder foran computeren men mens jeg sidder på tønden, ryger en smøg på terrassen, kører hjem fra arbejde, vasker op eller handler ind. Tidspunkter hvor min hjerne i forvejen keder sig eller ikke er optaget af, at skulle være nærværende i mine relationer. Pointen er, lad vær at jagte tingene men lad dem komme til dig.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Arsrea
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Football Manager’s Guide to the Galaxy
« Svar #104: 21 Mar 2016, 18:54 »

Fin hjælp du laver, lad os håbe det kan lokke flere til på blog scenen, at der nu er gjort fokus på en masse muligheder.
Logged


Sider: 1 ... 5 6 [7] 8 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010