Månedens anbefaling: Røde Stjerne29. maj 1991, Stadio San Nicola i Bari: Denne aften skal Mesterholdenes Europa Cup-finale spilles i den italienske havneby. På den ene side står storholdet Olympique Marseille med Jean-Pierre Papin i spidsen, på den anden står Røde Stjerne Beograd, der lidt overraskende har spillet sig i finalen efter en semifinalesejr over Bayern München. På Røde Stjernes hold spiller talenterne Robert Prosinecki, Vladimir Jugovic og Sinisa Mihajlovic – for alle tre er det kun et spørgsmål om tid, før de er at finde i en europæisk topklub. De tre talenter læner sig op af de to mere rutinerede Darko Pancev og Dejan Savicevic. Alle spillere, der optræder på det jugoslaviske landshold, der – på trods af et 1-2 nederlag til Danmark tidligere på måneden - fører kvalifikationsgrupp
e 4 til EM 1992, som skal spilles i Sverige.
Aftenens finale gik over i historien, som en af de kedeligste finaler nogensinde. Kampen endte 0-0, hvorefter Røde Stjerne vandt efter straffesparkskonkur
rence. Resultatet markerer dog stadig toppen af jugoslavisk fodbold – og endda med et kuld unge spillere, som tegner en lys fremtid for fodboldnationen.
Alt dette bliver dog hurtigt glemt – Jugoslavien er præget af interne stridigheder og senere samme år bryder en borgerkrig ud. Som de fleste ved, betød det, at det jugoslaviske fodboldlandshold ikke fik lov til at deltage ved EM i Sverige. Der udover gik det talentfulde landshold lige så stille i opløsning; Darko Pancev meldte hurtigt ud, at han var makedoner og derfor agtede at stille op for Makedonien, mens Robert Prosinecki meldte sig under Kroatiens faner.
For Røde Stjernes vedkommende skete der det naturlige, at de gode spillere gerne ville prøve sig af i bedre ligaer: Allerede senere i 1991 skiftede Prosinecki til Real Madrid, mens Jugovic, Mihajlovic, Pancev og Savicevic året efter skifte til hhv. Sampdoria, Roma, Inter og Milan.
Den serbiske ligaSom de fleste er klar over, så endte borgerkrigen med, at Jugoslavien blev splittet op i flere nationer. En af nationerne er Serbien, hvor Beograd er hovedstaden.
Den serbiske liga består af 16 hold, der alle spiller imod hinanden 2 gange. Når disse 30 runder er spillet, deles ligaen op, pointene halveres og der spilles herefter henholdsvis mesterskabs- og nedryknings-playoff. Mesteren indtræder i anden runde af Champions League kvalifikationen, mens nr. 2-4 må tage til takke med Europa Leagues første kvalifikationsrunde
. I nedrykningsspillet nedrykkes de to nederste hold til 1. divisionen.
Serbien er ikke medlem af EU og er derfor ikke omfattet af arbejdskraftens fri bevægelighed. Du kan derfor ikke have et væld af udlændinge på dit hold. Ligaens regler tillader op til 6 udlændinge, hvor 2 af pladserne er reserveret til spillere fra de øvrige balkanlande (Bosnien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien).
Røde Stjerne i dag og i FM16I dag befinder Røde Stjerne sig langt fra den europæiske top og samtidig har klubben kun vundet et mesterskab i de seneste 8 sæsoner. I de øvrige sæsoner er ærkerivalerne fra Partizan Beograd løbet med mesterskabet, hvilket har gjort, at klubberne nu står lige i antal mesterskaber (når man også medregner jugoslaviske mesterskaber).
I selve truppen er der en god balance imellem unge talenter, rutinerede spillere og spillere i deres bedste alder. Af profiler kan nævnes argentineren Luis Ibanez, anføreren Aleksander Lukovic og offensivspilleren Aleksander Katai. Der udover indgår der en del talenter i førsteholdstruppen. Her er følgende nævneværdige: Luka Jovic (17 år), Marko Grujic (19 år) og Srdjan Plavsic (19 år). Truppen består af en del spillere, som kan spille flere forskellige positioner. Især den offensive midtbane er godt besat og det gør det oplagt at spille 4-2-3-1, hvilket også er en af de formationer, som trænerstaben anbefaler.
Det startende transferbudget ligger på cirka 5 mio. kr., mens lønbudgettet er på cirka 268.000 kr. om ugen, hvoraf de 267.000 kr. allerede er brugt. Kigger man på, hvilke spillere, der kunne hentes til klubben, så tæller det fortrinsvist serbiske og østeuropæiske spillere. Klubbens og budgettets størrelse gør dog, at der skal kigges på billige spillere og måske spillere, som er på fri transfer. Alternativt må man ty til at give klubbens egne talenter chancen.
Det evige derbyDet evige derby er navnet på lokalopgøret imellem Røde Stjerne og Partizan. Begge klubber blev stiftet i tiden omkring afslutningen er 2. verdenskrig. For Røde Stjernes vedkommende skete det i starten af 1945, hvor en række Beogradklubber blev nedlagt, da de blev betragtet som værende i ledtog med aksemagterne (Nazi-Tyskland). En af klubberne var SK Jugoslavija, som fik frataget licenser og faciliteter, som blev overdraget til Røde Stjerne, der netop var blevet stiftet af en lokal antifascistisk bevægelse. Partizan blev stiftet senere samme år af den jugoslaviske hær.
Klubbernes rivalisering optrappes yderligere af, at de to klubbers stadion nærmest kun er adskilt af et par boligblokke. Derbyet er kendt for masser af larm, slåskampe og massivt romerlyshav. Alt sammen foregår imens at dommeren smider om sig med gule og røde kort på banen.
Derbyet endte som nummer 4 på listen over de største fodboldderbys i verden hos The Daily Mail. Læs artiklen via dette
link.
Hvorfor Røde Stjerne?Klubben er en af de største klubber i Østeuropa og har fostret mange store talenter - heraf kan nævnes Fiorentinaspilleren Nenad Tomovic, Laziospillerne Filip Djordjevic og Dusan Basta samt den tidligere Manchester United-anfører Nemanja Vidic. Klubben har fine faciliteter til at fortsætte denne produktion. Udfordringen bliver imidlertid at holde på talenterne, da mange af dem i tidlig alder har søgt udfordringer i udlandet fremfor at prøve talentet af i hjemlandet. Lykkes det, så kan man sagtens forstille sig, at man kan få klubben i Champions League gruppespil.
I første omgang drejer det sig dog om at erobre tronen fra Partizan tilbage og igen blive den dominerende faktor i serbisk fodbold.
