home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 13:16:20 farganis Klubsøgnin... Brøndby IF
I dag kl. 12:47:37 Sutharam Omklædning... Spørgsmåltråden
I dag kl. 12:30:54 Bubbles Blogs #7 Hvidovre IF - De rø...
I dag kl. 12:18:57 jonasc21 Klubsøgnin... Lower League Manager
I dag kl. 11:38:12 whapz Omklædning... Fælles scouting guide
I dag kl. 10:40:16 brianberg85 Skadestuen Advanced rules i Editor
I dag kl. 08:55:22 Wester Klubsøgnin... Manchester United
Antal Registrerede Brugere: 21002
  7 Brugere, 157 Gæster Online.

Indlæg: 1121794 over 30742 Emner
Nyeste Bruger: TP1982
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | |-+  Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd  (Læst 3531 gange)
Maestrodk
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« : 19 Nov 2015, 19:43 »



Månedens anbefaling: Røde Stjerne

29. maj 1991, Stadio San Nicola i Bari: Denne aften skal Mesterholdenes Europa Cup-finale spilles i den italienske havneby. På den ene side står storholdet Olympique Marseille med Jean-Pierre Papin i spidsen, på den anden står Røde Stjerne Beograd, der lidt overraskende har spillet sig i finalen efter en semifinalesejr over Bayern München. På Røde Stjernes hold spiller talenterne Robert Prosinecki, Vladimir Jugovic og Sinisa Mihajlovic – for alle tre er det kun et spørgsmål om tid, før de er at finde i en europæisk topklub. De tre talenter læner sig op af de to mere rutinerede Darko Pancev og Dejan Savicevic. Alle spillere, der optræder på det jugoslaviske landshold, der – på trods af et 1-2 nederlag til Danmark tidligere på måneden - fører kvalifikationsgrupp e  4 til EM 1992, som skal spilles i Sverige.
Aftenens finale gik over i historien, som en af de kedeligste finaler nogensinde. Kampen endte 0-0, hvorefter Røde Stjerne vandt efter straffesparkskonkur rence. Resultatet markerer dog stadig toppen af jugoslavisk fodbold – og endda med et kuld unge spillere, som tegner en lys fremtid for fodboldnationen.



Alt dette bliver dog hurtigt glemt – Jugoslavien er præget af interne stridigheder og senere samme år bryder en borgerkrig ud. Som de fleste ved, betød det, at det jugoslaviske fodboldlandshold ikke fik lov til at deltage ved EM i Sverige. Der udover gik det talentfulde landshold lige så stille i opløsning; Darko Pancev meldte hurtigt ud, at han var makedoner og derfor agtede at stille op for Makedonien, mens Robert Prosinecki meldte sig under Kroatiens faner.

For Røde Stjernes vedkommende skete der det naturlige, at de gode spillere gerne ville prøve sig af i bedre ligaer: Allerede senere i 1991 skiftede Prosinecki til Real Madrid, mens Jugovic, Mihajlovic, Pancev og Savicevic året efter skifte til hhv. Sampdoria, Roma, Inter og Milan.

Den serbiske liga
Som de fleste er klar over, så endte borgerkrigen med, at Jugoslavien blev splittet op i flere nationer. En af nationerne er Serbien, hvor Beograd er hovedstaden.
Den serbiske liga består af 16 hold, der alle spiller imod hinanden 2 gange. Når disse 30 runder er spillet, deles ligaen op, pointene halveres og der spilles herefter henholdsvis mesterskabs- og nedryknings-playoff. Mesteren indtræder i anden runde af Champions League kvalifikationen, mens nr. 2-4 må tage til takke med Europa Leagues første kvalifikationsrunde . I nedrykningsspillet nedrykkes de to nederste hold til 1. divisionen.
Serbien er ikke medlem af EU og er derfor ikke omfattet af arbejdskraftens fri bevægelighed. Du kan derfor ikke have et væld af udlændinge på dit hold. Ligaens regler tillader op til 6 udlændinge, hvor 2 af pladserne er reserveret til spillere fra de øvrige balkanlande (Bosnien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien).

Røde Stjerne i dag og i FM16
I dag befinder Røde Stjerne sig langt fra den europæiske top og samtidig har klubben kun vundet et mesterskab i de seneste 8 sæsoner. I de øvrige sæsoner er ærkerivalerne fra Partizan Beograd løbet med mesterskabet, hvilket har gjort, at klubberne nu står lige i antal mesterskaber (når man også medregner jugoslaviske mesterskaber).
I selve truppen er der en god balance imellem unge talenter, rutinerede spillere og spillere i deres bedste alder. Af profiler kan nævnes argentineren Luis Ibanez, anføreren Aleksander Lukovic og offensivspilleren Aleksander Katai. Der udover indgår der en del talenter i førsteholdstruppen. Her er følgende nævneværdige: Luka Jovic (17 år), Marko Grujic (19 år) og Srdjan Plavsic (19 år). Truppen består af en del spillere, som kan spille flere forskellige positioner. Især den offensive midtbane er godt besat og det gør det oplagt at spille 4-2-3-1, hvilket også er en af de formationer, som trænerstaben anbefaler.
Det startende transferbudget ligger på cirka 5 mio. kr., mens lønbudgettet er på cirka 268.000 kr. om ugen, hvoraf de 267.000 kr. allerede er brugt. Kigger man på, hvilke spillere, der kunne hentes til klubben, så tæller det fortrinsvist serbiske og østeuropæiske spillere. Klubbens og budgettets størrelse gør dog, at der skal kigges på billige spillere og måske spillere, som er på fri transfer. Alternativt må man ty til at give klubbens egne talenter chancen.



Det evige derby
Det evige derby er navnet på lokalopgøret imellem Røde Stjerne og Partizan. Begge klubber blev stiftet i tiden omkring afslutningen er 2. verdenskrig. For Røde Stjernes vedkommende skete det i starten af 1945, hvor en række Beogradklubber blev nedlagt, da de blev betragtet som værende i ledtog med aksemagterne (Nazi-Tyskland). En af klubberne var SK Jugoslavija, som fik frataget licenser og faciliteter, som blev overdraget til Røde Stjerne, der netop var blevet stiftet af en lokal antifascistisk bevægelse. Partizan blev stiftet senere samme år af den jugoslaviske hær.
Klubbernes rivalisering optrappes yderligere af, at de to klubbers stadion nærmest kun er adskilt af et par boligblokke. Derbyet er kendt for masser af larm, slåskampe og massivt romerlyshav. Alt sammen foregår imens at dommeren smider om sig med gule og røde kort på banen.
Derbyet endte som nummer 4 på listen over de største fodboldderbys i verden hos The Daily Mail. Læs artiklen via dette link.



Hvorfor Røde Stjerne?
Klubben er en af de største klubber i Østeuropa og har fostret mange store talenter - heraf kan nævnes Fiorentinaspilleren Nenad Tomovic, Laziospillerne Filip Djordjevic og Dusan Basta samt den tidligere Manchester United-anfører Nemanja Vidic. Klubben har fine faciliteter til at fortsætte denne produktion. Udfordringen bliver imidlertid at holde på talenterne, da mange af dem i tidlig alder har søgt udfordringer i udlandet fremfor at prøve talentet af i hjemlandet. Lykkes det, så kan man sagtens forstille sig, at man kan få klubben i Champions League gruppespil.
I første omgang drejer det sig dog om at erobre tronen fra Partizan tilbage og igen blive den dominerende faktor i serbisk fodbold.
« Seneste Redigering: 19 Nov 2015, 22:31 af Maestrodk » Logged

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #1: 19 Nov 2015, 21:21 »

Lækker anbefaling og dejligt at der kigges ind i mit yndlingsområde ! Smiley

For dem som synes det virker som en udfordring kan jeg også anbefale OFK Beograd, der er talentmassen enorm !!
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

Dennislauridsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #2: 19 Nov 2015, 22:13 »

Lækker anbefaling og dejligt at der kigges ind i mit yndlingsområde ! Smiley

For dem som synes det virker som en udfordring kan jeg også anbefale OFK Beograd, der er talentmassen enorm !!

Sjovt du nævner dem. Sad faktisk i mit Basel spil og kiggede rundt omkring i de små lande, hvor jeg faldt over OFK Beograd. De virker bestemt som en mulighed Smiley
Logged

H A L A   M A D R I D!

Nodiem
Challenge Mester 2015
********

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #3: 19 Nov 2015, 22:17 »

Sjovt du nævner dem. Sad faktisk i mit Basel spil og kiggede rundt omkring i de små lande, hvor jeg faldt over OFK Beograd. De virker bestemt som en mulighed Smiley


Jeg siger dig, de er ekstremt sjove at spille med - for ligaen er hård, vejen til europa er lang, talenterne smutter for småpenge (5-10 mio) men dem der bliver, du forelsker dig i dem ! Opstemt
Logged

Stolt indehaver af Månedens Blog November 2014
Nuværende blog : Balkan Dreaming

Vinder af FMFreaks Ligaen 14/15.
Vinder af FMF udfordre dig 2015
Vinder af BLOG konkurrencen 2018

mads_madsen
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #4: 19 Nov 2015, 22:24 »

Spændende spil!! Det får sgu en chance herfra.
Har du nogle gjort dig nogle gode køb, eller erfaringer med opstillinger?
Jeg er igang med at gennemrode fri transfer spillere, håber jeg finder noget brugbart :-)
Logged

Eldar Hadzimehmedovic - den største!

Dennislauridsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #5: 19 Nov 2015, 22:43 »


Jeg siger dig, de er ekstremt sjove at spille med - for ligaen er hård, vejen til europa er lang, talenterne smutter for småpenge (5-10 mio) men dem der bliver, du forelsker dig i dem ! Opstemt

Ja, men nu gælder det lige at få styr på en taktik som bare virker nogenlunde Wink
Logged

H A L A   M A D R I D!

mads_madsen
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #6: 19 Nov 2015, 22:51 »

Min drøm er at hente Zigic og Vidic hjem!
Zigic er på fri nu, så ham gør jeg alt for at hente. Vidic må jeg nok vente lidt med desværre.  funny
Logged

Eldar Hadzimehmedovic - den største!

Maestrodk
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline

 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #7: 20 Nov 2015, 15:42 »

Er i første sæson. Har indtil videre kun signet Del Piero på fri transfer, hvor han spiller som Trequartista alene på toppen.

Spiller 4-4-1-1 ligesom i mit Arsenal-save, hvilket fungerer fint. :-)
Logged

mads_madsen
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - Røde Stjerne Beograd
« Svar #8: 24 Nov 2015, 18:26 »

Så fik jeg 1. sæson spillet. Jeg vandt rimelig sikkert mesterskabet, men røg skuffende ud tidligt i pokalturneringen. Jeg røg ud til Marseille i Euro League i første knockout runde, det var jeg heller ikke helt tilfreds med.
Jeg er spændt på hvad der kommer til at ske her i sommerpausen, for der er godt nok bud efter mange af mine guldfugle! Især Luka Jovic bliver svær at holde på desværre Skuffet
Logged

Eldar Hadzimehmedovic - den største!

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010