home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 402 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2016
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  Europa i Asien
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: Europa i Asien  (Læst 16651 gange)
Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Europa i Asien
« : 11 Nov 2015, 17:14 »


"De burde spille i den japanske liga!"


Sådan udtalte CSKA Moskvas målmand Igor Akinfeev, efter hans hold havde tabt med 0-4 i deres udekamp mod FC Luch-Energiya Vladivostok. En udekamp der byder på en rejse på mere end 6.400 km og en tidsforskel på 7 timer.

Vladivostok er nemlig placeret næsten så langt mod øst, som man kan komme i Rusland. Byen, der er endestationen på den transsibiriske jernbane, ligger ud mod stillehavet og grænser nærmest op til både Kina og Nordkorea. Et stykke Europa placeret dybt inde i det asiatiske kontinent. Men Vladivostok en russisk by, og derfor spiller byens fodboldstolthed i det russiske ligasystem, hvor kun en klub - Rivalerne fra SKA Khabarovsk ca. 900 km nordøst - er placeret længere mod øst.

FC Luch-Energiya Vladivostok spiller i den næstbedste russiske række, men jeg har større ambitioner og har derfor taget tøjlerne i klubben. Der skal rykkes op, vindes mesterskaber og spilles europæisk. En fuldstændig vanvittig tanke når man tænker på geografien. Dette skal gøres ved hjælp af nogle få simple mål.

1) Truppen skal bygges op af en blanding af russiske og asiatiske talenter.

2) Der skal være et stærkt fokus på økonomien, og der skal ikke købes for flere penge end der sælges for.

3) Hjemmebanen skal gøres til et uindtageligt fort, hvor rejsetrætte modstanderhold bliver sat på plads. Hver gang!
« Seneste Redigering: 11 Nov 2015, 18:01 af Sarl » Logged

Isolation

22
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #1: 11 Nov 2015, 17:28 »

Spændende. Kigger med Smiley
Logged

AudereEstFacere
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #2: 11 Nov 2015, 17:32 »

Har selv haft et godt save med Vladivostok, så super spændende! btw nøjagtig samme grunde og ideer til at jeg tog dem. Jeg følger med Opstemt
Logged

SPURS - BARCA - NORDSJÆLLAND

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #3: 11 Nov 2015, 18:01 »


Langt, langt væk...


Klubbens økonomi er mildest talt ikke opmuntrende. Der står et solidt underskud på bundlinjen og klubben har et forbud mod at købe spillere indtil starten af december. Der er altså ikke andet at gøre end at arbejde med den trup, jeg har til rådighed fra spillets start.

For at se den an måtte jeg arrangere nogle træningskampe, og allerede her blev geografien et problem for første gang. Bestyrelsen tillod nemlig ikke udekampe, da alle de mulige modstandere var for langt væk. I stedet måtte jeg arrangere tre kampe på min hjemmebane Dinamo, der har plads til 10.000 tilskuere. Men også det var en dyr fornøjelse, da det kostede omtrent 400k at få lokket det sparsomme udvalg af modstandere hertil.

Det blev dog til tre kampe. Først et hæderligt 2-4 nederlag mod et reservespækket CSKA Moskva, der kom tilbage efter vi chokstartede med en 2-0 føring. Derefter en sikker 4-0 sejr over amatørholdet Lokomotiv Ussuriysk, der var den eneste lokale modstander til rådighed, og til sidst et forsmædeligt 0-2 nederlag til Khimki, der ligger en række under os. Hvad jeg så var dog ikke imponerende, og med et hav af kontraktudløb ved sæsonens slutning, skal spillerne virkelig kæmpe for at tilspille sig forlængelser. Vi er meget langt væk, fra hvor jeg gerne vil have, vi skal være.

Nu venter sæsonstarten med et lokalopgør mod SKA Khabarovsk, og forhåbentlig er min ellers ret sølle udseende trup parat.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #4: 11 Nov 2015, 19:29 »


Juli 2015: Drømmestart


Mere end 7.000 tilskuere var på plads på Dynamo til sæsonstarten i den russiske 1. division. Her blev der budt på et østrussisk derby mellem Luch Vladivostok og ærkerivalerne fra SKA Khabarovsk. Jeg stillede op i en struktureret 4-4-2 med fokus på kontraangreb, og det gav pote fra start.

Efter blot 2 minutter smækkede min højrekant et indlæg indover, og efter en clearing havnede bolden hos midtbanespilleren Denis Klopkov på kanten af feltet, der straks trykkede af mod nærmeste stolpe. Et knaldhårdt spark, som målmanden kun kune få hånden på, men ikke holde. 1-0 og et skud selvtillid til mine drenge. 2-0 blev det så i slutningen af halvlegen da et indlæg fra højresiden gik i nettet via en uheldig forsvarsspiller.

Anden halvleg fortsatte i samme mønster, og efter 58 minutter blev kampens scoring sat ind, da min armenske landsholdsspiller Ruslan Koryan krøllede bolden op i krogen fra 20-25 meters afstand. Derefter lukkede den indskiftede angriber Ivan Stolbovoy ballet i det 63. minut med et fint hovedstød tæt under mål. Til sidst pyntede Khabarovsk en smule på resultatet. Det endte 4-1, og en bedre start kunne jeg næppe drømme om.

Generelt har sæsonstarten været over alle forventninger. Fire sejre og blot et enkelt nederlag betyder, at vi efter fem kampe ligger på en overraskende andenplads. Især hjemme på Dinamo har vi været stærke med tre sejre og en målscore på 10-2.

¡¡ v.Shinnik (U): 0-3 ¡¡ v.KamAZ (H): 3-0 ¡¡ v.Zenit-2 (H): 3-1 ¡¡ v.Spartak-2 (U): 1-0 ¡¡
« Seneste Redigering: 11 Nov 2015, 19:30 af Sarl » Logged

Isolation

Dida
Gæst
 
Sv: Europa i Asien
« Svar #5: 11 Nov 2015, 20:38 »

Super fedt koncept, helt sikkert noget jeg vil følge med i Smiley
Logged

Bendtner_23
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #6: 11 Nov 2015, 21:06 »

Utroligt spændende. Har også selv valgt at starte op med dem. Glæder mig til at følge hvordan dit eventyr går!
Logged

When I get sad, I stop being sad and be awesome instead

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #7: 11 Nov 2015, 21:55 »


August 2015: En lang måned



Programmet i den russiske 1. division er tæt pakket, og med de lange rejseafstande, må det være en hård omgang. Det var det også for os i august måned. Den gode form fra juli fortsatte i hvert fald på ingen måde. Et nederlag på udebane til topholdet Tom Tomsk var forventeligt, men hjemmebanenederlage t til Volga i den næste kamp var et hårdt slag. Især med tanke på at det især er hjemme på Dinamo, at vi skal hente de fleste af vores point.

Med to uafgjorte resultater på udebane i de næste kampe var der dog lidt oprejsning at hente, inden Baltika kom på besøg. En kamp der er speciel, da det må være det nationale fodboldopgør i verden med den største afstand mellem de to hold. Fra Baltikas hjemby Kaliningrad - en russisk enklave mellem Polen og Litauen - til Vladivostok er der enorme 10.361 km. Det er ca. en fjerdedel af vejen rundt om jordkloden! Baltika havde da heller ikke meget at byde på, og vi vandt uden problemer med 1-0. Noget der lagde grundstenen for en fin afslutning på august med en uafgjort og endnu en sejr.

Bedste spiller indtil nu har været armenske Ruslan Koryan med 7 scoringer og 2 oplæg i hans 12 kampe. Kantspilleren Denis Selischev har med 3 mål og 3 oplæg i 8 kampe dog også bidraget fint til den aktuelle sjetteplads i tabellen.
Logged

Isolation

dunner87
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #8: 12 Nov 2015, 09:15 »

Hold kæft en fed tråd.
Det er sjovt med sådan nogle specielle hold.
Jeg skal helt sikkert os have et save med FC vaduz i fm 16.
Logged

Wolves, pride of the midlands.

Shit on the Baggies

Marchang
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #9: 12 Nov 2015, 10:11 »

Super fed blog!

Kan godt lide spil med kant!
Logged

Maradona good; Pelé better; George Best

Green and Gold..

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #10: 12 Nov 2015, 12:47 »


September + Oktober 2015: Pokalexit og ligasucces


Vi startede september med min indtil videre største kamp som manager for Luch-Energiya Vladivostok. Zenith kom nemlig til Dinamo i pokalens første runde, og det blev en lektion i at være meget tæt på, men alligevel uendeligt langt væk. For selvom vi var presset i bund hele vejen igennem, fik vi en drømmestart og kom foran 1-0. Og selvom Hulk udlignede fik vi chancen for at bringe os i front igen fra straffesparksplette n. Her brændte Maxim Votinov desværre og så var håbet ude. Zenith scorede to gange mere og sendte os ud i mørket.

I ligaen ser det derimod lysere ud. I de 10 ligakampe der er spillet de seneste to måneder er det blevet til 7 sejre, 1 uafgjort og kun 2 nederlag. Holdet har kort sagt redet på en bølge af selvtillid, og præsterer langt over det niveau, jeg havde tiltroet dem. Det placerer os på en øjeblikkelig andenplads, der hvis den holdes sæsonen ud giver direkte oprykning.

Topstriden er dog stadig en ganske tæt affære, og jeg kan ikke vide mig sikker på noget endnu. Målet må dog efterhånden være, at jeg mindst sikrer en placering i top fire, og dermed playoff. Det burde være muligt med holdets nuværende selvtillid og momentum.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #11: 12 Nov 2015, 14:51 »


November 2015: Kontraktkaos


November måned gik fint spillemæssigt, og vi ligger fortsat nummer to i ligaen, der dog bliver tættere og tættere. Nu står den dog først på en mere end 100 dage lang vinterpause, inden bolden ruller igen til marts.

Derudover står jeg i den situation, at hele holdet har kontraktudløb ved udgangen af sæsonen. Det har betydet et stort kontraktkaos, hvor jeg kun har formået at forlænge med fire af dem. Resten er enten blevet vejet og fundet for lette, uvillige til at forlænge eller kræver for høj en løn. Det er derfor et stort spørgsmålstegn hvordan truppen ser ud efter sommeren 2016.

Datoen har dog rundet den 2. december nu, og derfor kan jeg hente nye spillere. Det har jeg brugt til at hente en rutineret midterforsvarer og en talentfuld kantspiller. Alle på fri transfer. Derudover ankommer angriberen Kirill Pogrebnyak - Pavels lillebror - til klubben efter sæsonen.
Logged

Isolation

mvinding
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: Europa i Asien
« Svar #12: 12 Nov 2015, 15:02 »

På.. Fed tråd..!
Logged

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #13: 12 Nov 2015, 19:47 »


Marts 2016: I gang igen

En lang, kedelig og ganske begivenhedsløs vinterpause er overstået. Kalenderen siger marts, og forårssæsonen er i gang. Vi startede med den monstrøse udebanetur til Kaliningrad, hvor Baltika tog imod. Man må sige at den første kamp i foråret nok er den bedst tænkelige placering af netop den tur, og mit hold vandt da også med 4-2 uden problemer.

Kampen efter endte dog med lidt af et choknederlag. Bundholdet Volgar kom på besøg, og kørte os ud af brættet. 1, 2, 3, 4, 5 mål scorede de og det endte med et forsmædeligt nederlag på hele 0-5. Jeg var rasende, men pointtab til de andre tophold, betød at vi holdt vores andenplads. Holdet kom heldivis også hurtigt op på hesten igen med en sejr på 1-0 ude mod et andet bundhold, Torpedo Armavir. Dermed er der status quo i topstriden, hvor vi stadig er nummer to med 58 point for 30 kampe. Samme antal har både Shinnik på førstepladsen og Tom på tredjepladsen.
Logged

Isolation

Sarl
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Europa i Asien
« Svar #14: 12 Nov 2015, 21:18 »

April + Maj 2016: Vi lader billederne tale






Logged

Isolation

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010