home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 329 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | |-+  Shamrock Rovers - Oktober
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Shamrock Rovers - Oktober  (Læst 14725 gange)
Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Shamrock Rovers - Oktober
« : 13 Okt 2015, 18:53 »


Om klubben
Shamrock Rovers er stiftet i 1901, og er den mest succesfulde klub i Irland. De har vundet 17 ligatitler og 24 FAI Cup titler i løbet af deres historie, sammen med en masse andre pokaler. De har dog ikke vundet ligaen siden 2011, men har vundet hjemlige cupturneringer som EA Sports Cup, Setanta Sports Cup og Leinster Senior Cup i 2013. Forventningerne er dog meget ligetil for 2015 sæsonen: Mesterskabet skal tilbage til klubben!

Klubben er som sagt stiftet i 1901 i Dublin, og vandt deres første mesterskab i første forsøg, da man sluttede øverst i tabellen i sæsonen 1922/23. I 1949 havde de gjort sig selv til Irlands mest succesrige klub ved at vinde 44 trofæer. I 1950'erne vandt de tre ligatitler, to FAI Cups og blev det første irske hold til at spille i en europæisk turnering, da man var med i UEFA Cuppen i 1957.

Klubbens hjemmebane hedder Tallaght Stadium og har plads til 6.000 tilskuere. Klubbens spilledragt består af grønne og hvide horisontale stribede trøjer, hvide shorts og hvide sokker. Klubben har en stor fanbase, og har en stor rivalisering med Bohemian Football Club. De blev også den første irske klub der nåede gruppespillet i en af UEFA's to store turneringer, da man i 2011 slog Partizan Beograd og kvalificerede sig til Europa League (efter man havde tabt til FC København i Champions League kvalifikationen).

I Football Manager 2015, har klubben middelmådige trænings- og ungdomsfaciliteter. De har også middelmådig ungdomstræning og ungdomsrekruttering . Stadionets kondition er god, og græstæppet er rigtig godt.

Dine stjerner

Stephen McPhail

Barry Murphy – Din 29-årige målmand vandt Årets Spiller prisen i 2013 og 2014. Han er en dygtig målmand med masser af erfaring i den bedste irske fodbold række. Han startede i klubben i 2004, men forlod den igen i 2009 for at slutte sig til rivalerne Bohemians. I hans første tid i klubben spillede han 151 kampe, og vandt mesterskabet i 2006. Han vendte tilbage til Shamrock Rovers i 2013, og har været en publikumsfavorit lige siden.

Stephen McPhail – 35-årig midtbanemand der kom til klubben i 2014 fra Sheffield Wednesday. Han er en spiller med masser af international erfaring, samt erfaring fra England hvor han har spillet for klubber som Leeds, Cardiff og Sheffield Wednesday. Han har spillet 10 landskampe for Irland, og scoret et enkelt mål, der faldt mod Sydafrika i 2010.

Simon Madden – Din 26-årige højreback har masser af erfaring fra den bedste irske række, for klubber som Dundalk, Derry City og Shamrock Rovers. Madden har spillet det meste af karrieren i Irland, med små korte ophold i England for klubber som Leeds og Darlington. Madden er blevet lidt af en klubfavorit hos fansene gennem årene.

Keith Fahey – 32-årig erfaren midtbanespiller, der i 2009 skrev under med Birmingham City, men i 2014 skrev under med Shamrock Rovers. Han spiller primært på den centrale midtbane, men kan også bruges på kanterne hvis du mangler lidt dækning derude.

Taktikken
Hvordan man stiller op, er jo selvfølgelig altid op til en selv, men jeg har vurderet, at det her nok er bedst at stille op med en flad 4-4-2, eller en 4-2-3-1 da det er her, spillerne passer bedst ind.

Budgettet
Der er ikke meget at bruge af, da du kun får stillet 52,000 Euro til rådighed til spillerindkøb, og der kun er 1,000 Euro i overskud i lønbudgettet. Så man skal lege købmand for at sikre sig et par forstærkninger, men som du nok allerede nu har regnet ud, så er det ikke ligefrem verdensnavne man kan lokke til den bedste irske fodboldrække. Bestyrelsen forventer, at du vinder ligaen, mens de ikke ser pokalturneringerne som værende vigtig. Men alle trofæer er jo dejlige at sætte i skabet.

Forstærkninger
Der er som sagt ikke det helt store til rådighed, men skulle du få skrabet lidt sammen, så er her et par pladser, du kan overveje at forstærke: Målmandsposten. Du har Barry Murphy, men dine reserver er langt fra gode nok. Så jeg ville forsøge at hente en back-up ind. Hvis du spiller med wings, skal du ud og hente dig en back-up til højre side. Her vil jeg anbefale en Paddy McEleney fra Derry City, der er en af de mest lovende unge spillere i Irland. En back-up angriber er også et must, men her er det lidt sværere at finde en. Jeg vil anbefale, at du kigger på Gary Twigg, der spiller for Portadown i Nordirland.

Konklusion
Man kan jo spørge sig selv ”hvorfor dog spille i Irland?” Og hvis du stiller dig selv dette spørgsmål, så er det muligvis heller ikke noget for dig. Jeg har dog altid fundet det virkelig sjovt at spille i mindre lande, der ikke er så populære i FM sammenhæng eller i det virkelige liv. Lande som Irland, Schweiz, Østrig, Finland osv.. Irland har sin charme, i og med det ikke er en liga, hvor Europas største stjerner løber rundt, eller hvor stadion er fyldt hver eneste weekend. Shamrock Rovers er lidt af en tidligere stormagt, der som sagt ikke har vundet mesterskabet siden 2011. Og det er jo her du kommer ind i billedet. Jeg er sikker på, at hvis du giver det et forsøg, vil det trække i dig mere og mere. Så drop de trygge rammer, og få loaded den irske liga og vælg Shamrock Rovers.

Skrevet af: Gungner
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Svartovich
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #1: 13 Okt 2015, 22:09 »

Er der nogle der har haft et længerevarende spil med dem? Har før tænkt på dem, men vil gerne høre om, det er lykkedes andre, at skubbe den irske liga lidt frem i europæisk sammenhæng.
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #2: 14 Okt 2015, 22:48 »

Har selv spillet 3 hele sæsoner med dem, men formåede ikke at føre den irske liga frem europæisk. Kom i CL gruppespillet én gang, og EL gruppespillet to gange, men det havde åbenbart ikke den store betydning på ranglisten (da jeg fik tæsk).
Logged

Svartovich
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #3: 14 Okt 2015, 22:52 »

Alligevel ret godt gået at komme i CL gruppespillet på 3 sæsoner! Har du tænkt dig at prøve dem igen på et tidspunkt, nu du har lavet den her lille guide?
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #4: 14 Okt 2015, 22:56 »

CL gruppespillet én gang... ikke 3 gange Tunge
Og ja, havde da tænkt mig at forsøge med dem en gang til. Hvornår ved jeg ikke. Men eftersom jeg først investerer i FM'16 i januar eller senere, er der jo tid nok.
Logged

Svartovich
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #5: 14 Okt 2015, 22:58 »

Mente at det var flot at komme i gruppespillet, når du kun har spillet 3 sæsoner. Shamrock Rovers' hold er jo ikke ligefrem imponerende i europæisk sammenhæng. Smiley
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #6: 14 Okt 2015, 23:01 »

Det er det ikke, nej. Men var også heldig at komme igennem kval-kampene mod nogle ret svage modstandere, såsom fra Island og Azerbaidjan
Logged

Svartovich
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #7: 14 Okt 2015, 23:03 »

Nu er du vidst beskeden, Gungner. CL gruppespil med Shamrock Rovers er da godt! Thumbs Up
Logged

Gungner
Gæst
 
Sv: Shamrock Rovers - Oktober
« Svar #8: 14 Okt 2015, 23:13 »

Bestyrelsen forventede det heller ikke, men modstanderne var som sagt svagere end mig. Gruppespillet bød så på et enkelt point (hvilket jeg synes er helt fantastisk!) og en rungende sidsteplads.
Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010