[#26] Østens Mystik - NK Maribor

 

[Nodiem]

Østens Mystik

Indledning

I en gråzone i den sydøstligste del af Europa, ligger op til flere lande som både tilhører Asien og Europa, de markere grænsen mellem vesten og fjernøsten.

Blandt disse nationer finder vi Armenien, et land der nok for ikke ringer mange klokker - selvom navne som Henrikh Mkhitaryan, Yura Movsisyan og Roman Berezovskiy kommer fra dette bjergrige land.

Udover at være en bjergrigt nation, som holder meget af skak, wrestling og vægtløftning, er fodbold også en sport der står armeniernes hjerte nært, og specielt i hovedstaden Yerevan hvor seks ud af landet otte professionelle klubber ligger.
Landet fodbold forbund har investeret en masse penge i flere store og flotte anlæg i hovedstaden.
Armenien har derfor nogle af de flotteste og bedste faciliteter i den del af verdenen.

Armeniens landshold ligger pt. På fifas 75. plads mellem Jordan og Paraguay.
Hvilket dog er en flot positionset i lyset at landets ringe størrelse med blot 3.000.000 indbyggere, hvilket gør dem til det 132. største land på kloden set ud fra indbyggertal.


Ligaen er set i forhold til det meste af Europa meget lille, ligaen består af otte hold, som hver spiller mod hinanden fire gange, ligeledes er der kun ét hold der kan rykke ned, hvilket dog teknisk set er umuligt pt. Da alle holdene i 2. division er 2. hold fra de otte bedste.

Den Armenske Højere liga (1. division) er rangeret som, nummer 88 i Europa.
Ingen hold fra Armenien har dog gjort meget væsen af sig i internationale sammenhæng efter deres løsrivelse for Sovjet.

Selvom landet har postet mange penge i faciliteterne er landets klubber ikke specielt velhavende eller særlig godt stillet overfor udenlandske spillere, selv lykkeriddere lægger sjældent vejen forbi klubberne.
Derfor har landets klubber i samarbejde med fodbold forbundet langt en strategi om at landets profil udadtil skal styrkes og dette skal ske ved succes i Europa League eller Champions League

Til det formål har en klub hentet én ung manager i Danmark, som skal give klubben en mere taktisk styrket trup og et mere organiseret spil.

Velkommen til Armenien

[beringer]

Spændende at se hvad det kan rende ud i...

[Nodiem]

Klubinfo

Klubben der har valgt at ansætte den danske manager er Pyunik, som på armensk betyder "føniks" - og navnet passer rigtig godt til den opgave der ligger hos den blot 23-årige træner.

Klubben og truppen skal genfødes og der skal arbejdes hårdt på at etablere sig i EL over de næste 2 sæsoner kontrakten løber over.

Pyunik ligger i den armenske hovedstad Yerevan, deres faciliteter er blandt de bedste i Østeuropa, og de har en intern konkurrence med Banants, om at have de bedste ungdomsfaciliteter

Stadionet som Pyunik er tilknyttet er "Vazgen Sargsyan Hanrapetakan" Stadium
i folkemunde "Republic Stadium", blev bygget i Sovjet-tiden med plads til 14935 siddepladser.

Dette er nok til at gøre det, til det 2. største stadion i Armenien, kun overgået af det enorme "Hrazdan" med plds til 53.849 siddende tilskuere.

Republic Stadium er også hjemmebane for alle de armenske landshold !


Pyunik er fra sæsonstarten 2014/2015 vurderet til 12.000.000 DKK, hvilket ikke ligner meget set ud fra klubbens faciliteter, men i et af de fattigste lande uden for Afrika, er det at betragte som et højt beløb.


Der er fra start fem spillere som der skal lægges mærke til nemlig
David Monyan
Ghukas Poghosyan
Hovhannes Hovhannisyan
Kamo Hovhannisyan
Varazdat Haroyan

Disse fem spillere bliver stammen så længe jeg kan holde dem i klubben !
Desuden vil der blive arbejdet hårdt på at få det maksimale ud af ungdomsafdelingen samt at sikre en positiv økonomi.

Dette bliver klubben fremtidige taktik - mere følger når jeg har fået sat mig ind i holdet og snakket med truppen yderligere.

[beringer]

Synes at Ghukas Poghosyan ser spændende ud..., har du tænkt på at udvikle ham som angriber, som han har en smule potentiale til, og han virker skarpere end din reelle angriber?

[Nodiem]

Synes at Ghukas Poghosyan ser spændende ud..., har du tænkt på at udvikle ham som angriber, som han har en smule potentiale til, og han virker skarpere end din reelle angriber?

Enig, han er mit største talent - Til en start bliver han dog placeret som indvendig angriber (OMV) - da jeg er i mangel af spillere til den position, men det er klart en tanke jeg har haft oppe da Hovhannes ikke er nogen funklende stjerne

[Nodiem]

Førstehåndsindtryk

De første uger er gået siden jeg kom til Armenien, og jeg nyder indtil nu livet i dette smukke land. Vejret er varmt, meget varmt, folk er søde, flinke og imødekommende.


Jeg har ligeledes haft mulighed for at komme lidt tættere på klubben, staben og spillerne, jeg er mildest talt overrasket over hvad der har mødt mig, spillerne er hvad man ville kalde fysiske pragteksemplar, giver den 110% på banen fra start til slut og kæmper for deres træner, medspillere og fans..!

Desværre mangler de den taktiske forståelse, jeg som dansk træner forventer af mine spillere, det nytter ikke noget at du kan løbe i 90 min uden at få sved på panden hvis ikke du kan sende bolden frem i spillet på det rigtige tidspunkt.

For at få styr på truppen og vise hvem der bestemmer har jeg også taget et for mig svært valg, jeg har frataget 25-årige Arthur Yuspashyan anførerbindet og givet det til 22-årige Varazdat Haroyan.

Det har været en mærkelig beslutning at tage anførerbindet fra en klubmand der har spillet over 150 kampe for klubben og har spillet der hele sin karriere for at give det til en 22-årig som også en af klubbens egne unge, men der blot har spillet 60 kampe for 1. holdet.
Det sender dog et signal om at alle skal kæmpe for deres plads, både Arthur og Varazdat kæmper om en af pladserne i midterforsvaret.

Sidste onsdag var jeg også en tur ude for at se klubbens ynglinge hold i aktion, både U14 og U16 havde træningskampe op til sæsonstart, præcis som med 1. holdet er den taktiske forståelse ikke særlig udbredt, dog var der to spillere på U16 der gjorde mig overbevist om at de enestående faciliteter ikke blot er der for syns skyld.

Raymond Khachatryan og Arthur Barseghyan udviste flot taktisk forståelse samt gode fysiske forudsætninger for at kunne være på vej mod U18 og træning med 2. holdet, ja måske endda 1. holdet inden for en rum tid...
Der skal dog lægges meget mere arbejde i klubbens unge spillere før vi kan gøre os store forhåbninger om en ny Henrikh Mkhitaryan som forlod for godt fem sæsoner siden og i dag blandt verdens 50 bedste midtbane spillere.
 

Træningskampe

Da jeg ankom til klubben var der allerede lagt 3 venskabskampe ind i kalenderen og der er faktisk ikke plads til flere da Europa league kvalrunde 1. starter allerede den 3/7, altså om tre dage.

men vi er kommet godt over venskabskampene, først en 3 - 0 sejr hjemme over 2. holdet i en lukket træningskamp, sidenhen blev det til en 5 - 0 sejr over lokalrivalerne fra Banants's 3. hold
Det var derfor sidste træningskamp hvor vi rigtig kunne se hvor stærke vi var, da modstanderen var ingen ringere end Dynamo Kiev, en klub som var store favoritter, det var mest tænkt som et PR-stunt.
Alligevel lykkedes det os at hive en 4 - 4 hjem, selvom vi var foran både 1 - 0, 2 - 0 og 3 - 1, var det ikke et uretfærdigt resultat mod et frygtelig stærkt Kiev hold.

Nu står den på Europa league mod Sillamäe Kalev fra Estland, går vi videre mod dem har vi Omonoia fra Cypern bagefter.

[Nodiem]

Den første tid

Efter at være kommet ind i den daglige rutine med tre gange træning, morgen, eftermiddag og let styrketræning efter aftensmaden, føler jeg mig godt tilpas i mine nye omgivelser.
Jeg er så småt begyndt at kunne de første gloser og sætninger på armensk - specielt "Voch' Voch VOCH" som på godt gammel dansk er noget i retningen af "nej! nej! NEJ!" bliver hyppigt brugt, ligesom jeg tager til mig og lære af mine omgivelser, har flere af de unge spillere stor glæde af at råbe meget gebrokkent "Pis" så godt de kan når de laver fejl

Udenfor træningsbanen har jeg fået sat min underskift på en lille lejlighed, sølle 80 Kvm er den på, men da jeg ingen familie har og jeg bruger næsten al min tid på banen med diverse hold er det nok til mig. Dog har jeg overvejet at flotte mig med en ny bil, da de i forhold til hjemme i Danmark koster en brøkdel - og hvem har ikke drømt om en flot ny bil - men da jeg bor 700 meter fra træningsanlægget er det indtil videre kun blevet til en flot cykel med skivebremser

Primetime

Min første kamp for klubben som er betydende en Europa League kamp, hvilket er noget af en start for en 23-årig træner som kun tidligere har arbejdet med ungdomsspillere samt kvindespillere!
Vi var blevet parret mod Sillamâe Kalev fra Estland ugen forinden, så vi havde usandsynligt travlt med at arrangere rejsen, da vi af gode grunde ikke kunne flyve over Ukraine tog klubbens ejer Samvel Alexanyan beslutningen om at vi skulle fylde en bus og så bruge hele ugen på transport frem og tilbage så truppen kunne blive rystet sammen.

Vi ankommer til Estland to dage og 3.009 kilometer senere blot 4 timer før kampstart - vi løb ind i problemer ved den de russiske grænser hvilket gjorde vores tur ekstra lang.
Da spillerne løb ud af spiller tunnellen og ind på banen havde jeg det virkelig dårligt, nervøsitet er et fattigt ord i denne sammenhæng for nøj det var ikke rart - tænk nu hvis det ikke gik som jeg havde forventet, hvis alt jeg havde prøvet at lære dem på den korte tid ikke sad fast
- Heldigvis blev det hurtigt en del lettere at være mig, efter blot 12 minutters spil blev de 200 tilskuere forkælet med et lækkert langskudsmål fra 32 meter af Kamo Hovhannisyan, desværre for tilskuerne imod deres hold.

Vi sidder på meget af kampen, og selv da de udligner til 1 - 1 i det 28. minut er jeg forholdsvis rolig omkring mit holds chancer for at vinde kampen. i det 72. minut dukker David Manoyan op på kanten af feltet efter et hjørne spark og triller den med nøje præcision så den lige kysser indersiden af den venstre stolpe 1 - 2, kampen ender med Sillamäe der sætter 10 mand i forsvaret og forsøger at skabe et godt udgangspunkt for returkampen ugen efter i Armenien.


Min første kamp er overstået og jeg er tilfreds, meget tilfreds - klubbens ejer har meldt ud at klubben skal profilere sig ude i Europa for at gøre klubben mere attraktiv og skabe en større forretning i klubben.
det første skridt er taget, og nu gælder det returkampen og hvis alt går vel 2. kvalrunden - Ligaen starter først om en måned, så al fokus ligger i at kommer så langt i Europa League som muligt.
 

[Bendtner_23]

Spændende med et ukendt hold. Jeg følger med!

[Nodiem]

Det eminente efterår

Efter at være kommet hjem fra Estland, havde vi nu kun 4 dage til at gøre os klar til det retur opgør der ventede, og vi forventede at få kamp til stregen, selv med hjemmebane fordel, plus sejren på udebane var det ikke ens betydende med at vi automatisk var videre til 2. kvalrunde.
Det var derfor ingen tvivl i mit sind da jeg ved hjemkomsten beordrede alle ind og snuppe et koldt bad og så ellers ud på banen til en omgang aftentræning - aften og aften klokken nærmede sig nok nærmere hvad mange ville kalde nat, men der var ingen der brokkede sig eller havde indvendinger omkring dette, det kunne man åbenbart godt tillade sig i denne del af verden at forvente af sine spillere - jeg havde smagt en lille smule af den magt man kan opnå hvis man levere resultater !

Dagen oprandt og jeg var taget ud for at modtage esterne, de virkede ved godt mod og som om at turen ikke havde taget så hårdt på dem som jeg havde ønsket.
til min store overraskelse kom der efter spillerbussen fem store dobbeltdækker busser, små 400 tilskuere havde de medbragt til opgøret, hvilket bestemt ikke gjorde noget, vi havde blot solgt 2.593 billetter op til kampen, så for at stadion ikke skulle føles helt tomt var det en glædelig overraskelse.

Da klokken er 19:35 sender jeg mine drenge ud af omklædningsrummet og op i spillertunnelen, inden de sidste forlader lokalet henvender Hovhannes sig til mig og takker mig på så godt engelsk han formår - han har fået chancen fra start og han lover mig at jeg nok skal få hans kvaliteter at se i dag, og han fortjener en plads på banen.
Der går det op for mig, at for ham er det her ikke bare en hobby, på trods af sine blot 20 år er det her hans eneste mulighed for at få sig et liv hvor han kan forsørge hans familie og skabe hans egen identitet - på mange måder blev presset på mine skulder fordoblet mangefold.

Kampen fløjtes i gang ti minutter senere 19:45 og på trods af de 10.000 ledige pladser på stadion er atmosfæren god, der er sang, flag og fyrværkeri på tribunerne, en af de ting små småt er begyndt at beundre i dette land er deres organiserede og fornuftige brug af pyroteknik - kunne mange lande lære meget af.

Vi sidder på kampen fra første fløjt så det er med stor irritation vi går til pause med 0 - 0 - jeg har desværre ikke meget at bebrejde drengen de har spillet forbilledlig, selvom jeg har talt sammen en små 13-14 chancer til os hvor kun 5 har været inden for målrammen og da jeg siger det foran truppen kan jeg se at specielt en spiller bliver helt hvid i hovedet. Hovhannes.
Hovhannes som ellers har spillet en udmærket kamp indtil ligner en der er blevet smidt af holdet - tager fat i ham og siger han får resten af kampen på banen, da jeg ikke ser nogen ide i at skifte ham ud, da han kommer frem til meget, men at han mangler den sidste skarphed - han virker opsat, ivrig og målrettet, den knægt har et fighter hjerte.

2. halvleg er 28. minutter gammel da Ghukas går mod baglinien og smider et hårdt fladt indlæg ind i feltet, lige i fødderne på Hovhannes som sætter en god solid inderside på bolden 1 - 0 !!! Der er stor jubel på banen og spillerne overfalder stakkels Hovhannes der ændre som den nederste i en menneskelig bunke af arme og ben, da han endelig kommer ud løber han med det største smil på læberne og jeg bliver mindet om en af glæderne ved mit job.
Der er dog lidt skår i glæden da Ghukas er kommet til skade under fejringen.

11 minutter senere er der noget der ligner en ganske ufarlig situation, Hovhannes modtager bolden med ryggen til målet, men på et splitsekund vender han rundt om sidst støtteben og smækker bolden ind bag Starodubtsev over 26 meter 2 - 0 !!!! og nu falder roen over mig kampen er hjemme.

Og selvom de i overtiden kommer på 2 - 1 og vi på 3 - 1, i et meget hektisk minut er det med stor glæde at være videre i Europa League og især så overlegent over to kampe set på spil og chancer.


Videre i Europa League mødte vi Omonoia fra Cypern som vi slog hhv. 1 - 0 og 0 - 2, to kampe som ikke gav megen modstand, cyprioterne havde over to kampe fire skud indenfor rammen og var slet ikke så stærke som vi havde anset dem for at være og da vi efterfølgende blev parret med Neftci i Aserbajdsjan, var vi klar over at de nu blev en del svære at komme mod gruppespillet - klubbens mål var at komme til 3. kvalrunde og det mål var nu nået.

Neftci gav os langt mere modstand end vi havde regnet med, og da første kamp hjemme ender 2 - 2, har jeg min tvivl om retur opgøret. Vi spillede en god kamp, men var på ingen måde lige så dominerende som vi havde været tidligere i turneringen.
Udekampen blev en flot fodboldkamp, set med neutrale briller, der faldt dog kun et mål. David Manoyan sente os, Pyunik foran 0 - 1 efter 32 minutter og da kampen som var flot spillet ende med sejr til os betød det nu vi skulle møde den største modstander nogensinde i klubbens historie, og vi skulle ligeledes rejse længere vestpå end vi nogensinde havde været som klub før. En modstander jeg har set i TV et utal af gange men aldrig drømt om at møde på banen.

Sæsonen starter om tre dage, og inden kampen i Europa League slutspil har vi tre kampe i den hjemmelige liga så vi har en travl tid foran os  - men det bliver en helt utrolig oplevelse at stå overfor en så imponerende modstander !

[beringer]

Du har virkelig klaret dig godt..., jeg var overrasket over dine kampe mod Omonoia..., men virkelig flot. Det er spændende at læse, og med så ukendte tilstande

[Nodiem]

Du har virkelig klaret dig godt..., jeg var overrasket over dine kampe mod Omonoia..., men virkelig flot. Det er spændende at læse, og med så ukendte tilstande

Tak tak er glad for at du læser med og får noget ud af det ! Ris og Ros er altid velkommen !

Omonoia var faktisk en modstander jeg frygtede at møde da lodtrækningen var i gang, men de var slet ikke så stærke som jeg havde regnet med, Neftci tilgengæld var fyldt med østeuropæere samt sydamerikanere, og havde et rimelig stærkt hold som jeg var heldig at slå den ene kamp

[Nodiem]

Mod og mandshjerte

Starten på mit europæiske eventyr var meget anderledes end min start i den hjemmelige liga, om det skyldtes at holdende havde større kendskab til holdet var jeg lidt i tvivl om - tre dage efter sejren over Neftci hed modstanderen Mika som er ligaens 3. stærkeste hold på papiret og jeg skal love for at vi fik ørerne i maskinen.

Det går egentlig fint i ca. 10 minutter, vi er med og spiller egentlig flot fodbold, men en skade til David Manoyan på midtbanen skaber stor usikkerhed i opspillet og vi falder stille og roligt fra hinanden - allerede ved halvlegen har vi på trods af resultatet 0 - 0, indkasseret tre gule kort, hele den defensive del af mit hold kan derfor ikke give sig fuldt ud i 2. halvleg uden at sætte kampen på spil - det går da også galt i 2. halvleg i det 78. minut kommer Mika på 1 - 0, og dybt ind i overtiden kommer de da også foran 2 - 0.

Første kamp hjemme er en fiasko, og det får jeg af vide - Ejeren af klubben beder mig efter vi er kommet tilbage til klubben om at komme med ind på hans kontor, hvor han kræver en forklaring på det katastrofale spil.
Jeg har ingen undskyldninger, JEG har taget fejl af niveauet i ligaen og handlet forkert i forhold til motivering af spillerne, der skal lægges flere timer på banen for at sikre en homogenitet på holdet og omkring taktikken.


De følgende tre kampe har klarer tegn på at det går bedre, og at vi rykker os hele tiden, vi slår den lokale fjende Banants 2 -1 hjemme i egen hule, og midterholdet Gandzasar med 3 - 1, hvilket er nok til at give os en 3. plads,
Det er dog lidt en skuffelse da vi spiller 1 - 1 med bundholdet Ararat, med man kan ikke forvente at vinde kampe hvis man kun rammer kassen 2 ud af 14 gange.

Vi holder på i toppen hvor Mika, Shirak og Ulisses FC er de hold vi skal passe på sæsonen igennem.



Til gengæld mødte vi en gigant i sidste runde af Europa League før gruppespillet, og hold nu kæft hvor jeg glædede mig til den kamp - her er jeg, en dansk træner i Armenien og møder mægtige Hull, bare tanken om Tom Ince, Hatem Ben Arfa og Michael Dawson på min bane, i mine omklædningsrum - mmmh, jeg er vild med det !

Kampen var også fantastisk, efter blot 4. minutter sender Ghukas Poghosyan os foran med 1 - 0 hjemme foran 13.300 tilskuere og det brøl der kom, ja, det kan næsten ikke beskrives - da slet ikke når man faktisk står på banen og lyden er projekteret ned mod banen !
Jeg kan dog i dag irritere mig lidt over at vi ikke formåede at holde mere end fire minutter før Hull kommer på 1 - 1 ved Ben Arfa, selvom det var stolte fire minutter, var det korte fire minutter.

Og jeg kan love jer får vi var presset i bund, jeg brugte det meste af kampen på at se mit hold spille rundt i nydelige små trekanter på egen banehalvdel og sporadisk sparke bolden langt og dybt for at få lidt luft.
det er derfor en kæmpe nedtur da målmand Artur Harutyunyan laver en kæmpe brøler og sparker forbi bolden som triller stille og roligt i nettet, jeg formår alligevel at trække lidt på smilebåndet da jeg i den fjerne ende af banen hører "PIIIIS", vi må erkende at 1 - 2 nederlagt til Hull på hjemmebane er mere end godkendt, specielt da Hull sad på hele kampen, og udgangspunktet er heller ikke dårligt for returkampen, men det kunne nu have været sjovt at
have endt kampen 1 - 1.


Syv dage, Syv dage... det var alt vi havde før vores retur kamp mod Hull på The Circle, og det var med en hvis ydmyghed holdet og jeg ankom til dette stadion, dobbelt så stort som det vi selv spillede på, men meget nyere og med en masse store kampe i nyere tid - spillere som Cristiano Ronaldo har sat sine fødder her, Sir. Axel, Mourinho jeg kunne nævne mange flere, selvom vi var her mest på et wildcard følte jeg stadig vi var en del af noget stort.


Kampen i sig selv er den bedste kamp holdet har spillet under mig, vi kommer til denne storklub i fodboldens hjemland - og efter 90 minutter plus det løse har vi haft bolden i mere end 50 procent af tiden, og kommet til næsten lige så mange kvalificerede afslutninger som Hull, havde dette været mod en svagere modstander kunne vi snildt have vundet 3,4 ja 5 - 0, selvom kampen endte 0 - 0 var dét den største og bedste kamp for mig som træner og jeg kunne mærke at vi var på vej mod noget der var større end vi nogensinde havde drømt om

Europa var slut for denne sæson, men med al fokus nu på den hjemmelige liga kunne vi øjne kvalifikations spillet til Champions League hvis vi da bare kunne vinde den hjemmelige liga.


Vi har jo også en Super cup mod Banants at se frem til om knap og nap en måned !

[Nodiem]

Tilbage til hverdagen

Ovenpå vores succes i Europa - og ja jeg føler selv at ordet succes er berettiget - er vi nu tilbage til der hvor det gælder, nemlig den hjemmelige liga, hvor vi allerede så småt er i gang.
samtidigt med vores liga har vi også Supercup finalen mod sidste års vindere af ligaen Banants, og vi indtræder i pokalturneringens kvartfinale.


Vi kommer hjem fra England fredag den 29. om aftenen, og med to dage til den næste liga kamp var der ikke noget med at hvile på laurbærene, tidligt lørdag morgen klokken 07:00 var der fællesspisning samt et mindre oplæg fra min side om de flotte takter mod Hull, og at de kunne være stolte af deres præstation.

Vejret hernede for en dansker er helt fantastisk, blå himmel, små klatter af snehvide skyer og 30 grader i skyggen, det betyder dog også at træningen omkring middagstid ikke altid er lige intensiv - og meget af tiden bliver brugt i poolen hvor deres spiller volleyball med hovedet - min egen opfindelse.


Kampene i ligaen gik over al forventing, selvom vi som hold var forudsagt en 4. plads, spillede vi som det absolutte tophold, vi lagt ud med at vinde 3 - 1 over Alashkart, en kamp jeg følte lige så godt kunne have været en kamp for vores U16 hold set på kulissen, kun 149 mennesker kunne de samle sammen hvoraf 30 af dem var vores fans, jeg var mildest talt skuffet, men spillet havde jeg intet at indvende i mod, min taktik ser ud til at være på plads blandt stammen på holdet.
Hvilket jeg også fik set i hjemmekampen med topholdet i Armenien pt. nemlig Shirak, som fik klø, sultan smadder.
Hovhannes var blevet valgt fra start frem for kollegaen César Romero, et levn fra den tidligere træners drøm om at hente udenlandske lykkeriddere, men Hovhannes skulle ende med at tryllebinde hele stadion, med 1.187 fans på lægterne. Hovhannes scorede nemlig sit første hattrick for klubbens 1. holdet, i en kamp hvor vi gav et klart billede af vi var seriøse udfordre til titlen i år. Shirak som ellers består af flere landsholdsspiller fra både indland og udland, havde over 90 minutter, fire skud mod mål, og blot ÈT indenfor rammen, hvorimod vi holdt skydetelt med 21 afslutninger og 13 indenfor rammen, vi sad da også på langt det meste af spillet, 62% mod 38% - en kamp som for mig betød at jeg endelig var ved at vise mit værd i klubben.


De næste tre kampe i ligaen bød på hhv. Mika, og to gange Ulisses FC, og det var vigtigt for os at få lidt point med hjem da de sammen med Shirak er blandt top holdene i ligaen.

Det går over al forventning, Mika får et 5 - 0 nederlag med hjem, i en kamp hvor vi ligesom mod Shirak styrer begivenhederne, en kamp som blev vist på national TV og ydmyger det ellers meget populære hold

ude mod Ulisses FC blev det dog en meget kedelig affærer, i hvert fald når man ser på måltavlen, vi kunne dog slet slet ikke være tilfredse... 19 skud på mål, fem indenfor rammen og 0 mål 0!! mål, en kedelig 0 -0... det er ikke godt nok, hvilket også tydeligt blev meldt ud after kampen til truppen, jeg var gal. Returkampen var om blot tre dage hjemme og der krævede jeg en sejr af drengene ellers ville der ske ændringer på stampladserne

Det var en besked de forstod, omend det ikke blev en storsejr havde Ulisses ikke en eneste chance i løbet af kampen som endte 1 - 0, et stærkt spillende hold der stod for flot spil, og specielt Ghukas var en fryd at se på i kampen, han er den af mine spillere jeg ser det største potentiale i og vil for alt i verden ikke af med ham !

I pokal kvartfinalen trak vi Mika som havde fortalt mig er var et svært hold at spille imod, og at de var rigtig stærke i pokalen, jeg var dog ikke selv nervøse omkring dem, efter 5 - 0 afklapsningen i ligaen - og det var da heller ikke kampe af særlig høj kvalitet fra Mika.
Først lagde vi ud med at slå dem 0 - 2 på udebane, i en meget ensforming kamp hvor der stod Pyunik på det meste - i returopgøret havde de dog lagt sig i selen og det var en meget bedre fodboldkamp set som helhed, det ender dog med en 2 - 1 sejr til os, med Hovhannes som dobbelt målscore.
Vi er klar til til at møde Gandzasar om fire måneder efter vinterpausen.

Den 29/4-2015 fik jeg muligheden for at kapre mit første trofæ siden jeg selv spillede miniput fodbold i 90'erne
Supercuppen stod mellem sidste års vindere af ligaen Banants og os de forsvarende pokal mester !

Banants mod Pyunik har samme stemning og ærefrygt som FCK mod Brøndby, to hold der altid konkurrere både på banen og udenfor - og vi havde slået dem en gang i sæsonen, så vi var opsatte på at tage endnu en sejr mod bysbørnene !

Kampen starter i et hæsblæsende tempo, og det står hurtigt klart at det kan blive en ond affærer allerede i det 10. minut er der uddelt fem gule kort, hhv. tre til os og to til dem.
Jeg bruger meget af min energi på at få drengene til at spille mere roligt og ikke være så hårde i filten.
og det hjælper på det da David Manoyan efter 16. minutter score til 1 - 0, og 15. minutter senere fordobler Varazdat Haroyan til 2 - 0.
I pausen bliver Hovhannes skiftet ud til fordel for den noget mere defensive Cesar for at på spillet ned i tempo
og foran 2.590 tilskuere slår vi Banants 2 - 0 og jeg vinder mit første trofæ nogensinde som træner !

Men jeg vil have mere !

[Nodiem]

Den daglige rutine

Efter at Europa kampene er overstået, Super Cuppen vundet er det nu på tide at lægge fuldt fokus på ligaen, og de første otte kampe er gået acceptabelt - fem sejre, to uafgjort og blot et nederlag, hvilket er nok til en 1. plads.

Det kun at skulle fokusere et sted, og kunne planlægge et par kampe frem giver mig en masse ro, specielt i forhold til at skulle sætte hold - jeg er endnu ikke god til at skuffe de spillere som ikke er udtaget til truppen. alle vil jo gerne spille, men ikke alle kommer til at spille lige meget.

Når jeg går rundt i Yerevan har jeg på fornemmelsen at de fleste allerede ved hvem jeg er - jeg har aldrig været et kendt ansigt noget sted, eller blevet genkendt på gaden, men jeg ranker rykken ekstra meget, jeg føler en utrolig stolthed over at have allerede at have vundet en pokal - selvom det på baggrund af den forrige managers arbejde at jeg fik muligheden.


Vi har spillet de sidste syv kampe i denne omgang og er gået ind i julepausen, der i Armenien var fra December til Marts - der er simpelthen for hold til at spille udendørs, derfor giver det mulighed for at tage på tur og møde en modstand større end den der er mulighed for at finde i Armenien.

De syv overståede kampe har fordelt sig med seks sejre og et nederlag, desværre var nederlaget til Mika som er vores nærmeste konkurrent i ligaen, og de er nu blot 7 point efter os.

På mange måder er jeg tilfreds med hvordan holdet spiller, de er farlige foran kassen og stabile nede bagved, der mangler dog den sidste gejst, specielt i kampens sidste fem minutter.


Vi skriver i dag den 01/12-2014, og der venter fire lange måneder før vi igen for alvor skal spille betydende kampe, og forhåbentligt være lidt så dominerende når foråret starter.
Vi har blandt andet pokal semifinalen at se frem til - og så skal vi sikre os sejren i ligaen så vi komme ud og spille Champions league, og pt. ligger vi i en favorabel situation

[Nodiem]

Våren er kommet

Efter den lange vinterpause, er vi nu endelig i gang med forårs sæsonen - der er ikke blevet handlet ind til holdet i vinterpausen. til gengæld har jeg hentet to af vores U16 spillere op, de træner nu med 1. holdet og spiller kampe for U18 samt 2. holdet - de to spillere er hhv. Eduard Mkrtchyan som er klubbens største talent i målet, og fast mand på Armeniens U17 landshold.
udover Eduard er også klubbens ubetingede største talent under 19, Raymond Khachatryan.


I ligaen lægger vi ud som vi sluttede af, i overbevisende stil, og kun i kampen mod Shirak kommer der lidt grus i maskineriet - heldigvis har vi efterhånden et pænt forspring, så jeg er nu næsten sikker på vi kommer til Europa næste sæson, og endda i Champions League !

og vinder vi den næste kamp og Mika taber er vi sikret 1. pladsen og det er endda med seks kampe tilbage.
jeg er virkelig stolt af det jeg har formået på blot et enkelt år, og ser frem med de sidste kampe som jeg er sikker på noget skal holde samme standard som resten af sæsonen.