home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:25:50 Wester Jr. Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23472
  0 Brugere, 1104 Gæster Online.

Indlæg: 1132957 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: aarvi123
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  #88 - La Lezama
0 Brugere og 7 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: #88 - La Lezama  (Læst 98628 gange)
Vive
Lilleputspiller
*

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #30: 10 Jan 2015, 08:16 »

Jeg er FAN!
Det er helt fantastisk arbejde og dejligt FM-Nørderi Opstemt
Logged

¤ LFC ¤
#YNWA

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #31: 10 Jan 2015, 11:08 »

Mange tak igen allesammen. Fedt der så mange, der sætter pris på noget FM-nørderi.

Har I nogle spørgsmål undervejs, så skal I naturligvis være mere end velkomne til at stille dem her i tråden.
Logged

darkalf
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #32: 10 Jan 2015, 11:19 »

Vil de samme ting gøre sig gældende i FM12 også, godt nok har man ikke sådan en HOYD man selv kan gøre noget ved, men det med faciliteterne spiller vel en ligeså stor rolle der også..?
Logged


Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #33: 10 Jan 2015, 11:31 »

Vil de samme ting gøre sig gældende i FM12 også, godt nok har man ikke sådan en HOYD man selv kan gøre noget ved, men det med faciliteterne spiller vel en ligeså stor rolle der også..?
Jeg kan ikke forstille mig andet. Som jeg vidst fik nævnt, så startede jeg allerede på mine guides om Youth Intakes tilbage i FM13, og her fik jeg nærmest nogle resultater, som var tro kopi af dem jeg lavede med FM14. Her var der den "forskel" at "Unddoms træning" under faciliteter vidst hed "undgoms akademi". De gjorde dog præcist det samme for ens YI.

Så jeg kan kun forstille mig, at det også skulle være aktuelt for for FM12. Du kan evt lige prøve at tjekke i dit savegame om de samme kategorier findes under klubbens faciliteter, som jeg nævner i min guide. Er de allesammen der fortsat i FM12 også, så kan jeg ikke forstille mig noget skulle være ændret.
Logged

Ariana Grande
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #34: 10 Jan 2015, 11:39 »

Der er en der går hårdt efter månedens bruger allerede den første måned han er på siden!

Men velkommen til LS. Godt at se du bringer dit arbejde fra FMD, med herind.
Logged


Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #35: 10 Jan 2015, 12:24 »

Der er en der går hårdt efter månedens bruger allerede den første måned han er på siden!
Ah, det ved jeg nu ikke lige om jeg vil sige. Jeg sidder og poster materiale, jeg lavede for over et år siden. Det er vidst ikke indbegrebet af hårdt arbejde.
Men velkommen til LS. Godt at se du bringer dit arbejde fra FMD, med herind.
Men tak. Det er vidst også noget af det eneste materiale, jeg selv havde en backup af.
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #36: 10 Jan 2015, 12:27 »

Spar på kræfterne så du er klar til FMF Champions League Wink
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #37: 10 Jan 2015, 12:33 »

Spar på kræfterne så du er klar til FMF Champions League
Hehe. Den var god.
Men ej, har jeg motivationen til det, så gør jeg det gerne igen i år. Men jeg skal indrømme at seneste udgave tog alt motivation fra mig.
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #38: 10 Jan 2015, 12:37 »

Hehe. Den var god.
Men ej, har jeg motivationen til det, så gør jeg det gerne igen i år. Men jeg skal indrømme at seneste udgave tog alt motivation fra mig.

Beder til FM guderne om at du får kræfterne. Det er det bedste produkt på den danske scene nogensinde og elsker at deltage i det på trods af mine dårlige resultater. Det er så gennemført.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #39: 10 Jan 2015, 13:19 »

Beder til FM guderne om at du får kræfterne. Det er det bedste produkt på den danske scene nogensinde og elsker at deltage i det på trods af mine dårlige resultater. Det er så gennemført.
Mange tak. Jeg synes også selv det normalt kan være virkelig sjovt at stå for. Der var bare et par ting ved sidste udgave, som virkelig tog motivationen fra mig. Men jeg vil se på det i de kommende måneder.
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #40: 10 Jan 2015, 13:20 »

Mange tak. Jeg synes også selv det normalt kan være virkelig sjovt at stå for. Der var bare et par ting ved sidste udgave, som virkelig tog motivationen fra mig. Men jeg vil se på det i de kommende måneder.

Folk deltog da fint sidste gang, gjorde de ikke? Det virkede som om det gled nemmere end året før?
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #41: 10 Jan 2015, 13:30 »

Folk deltog da fint sidste gang, gjorde de ikke? Det virkede som om det gled nemmere end året før?
Jeg håber da det har virket sådan. Men nej, det var ikke sådan altid lige til. Først og fremmest var jeg umådelig skuffet over selve feedbacken der kom. Jeg håbede lidt projektet kunne samle størstedelen af siden om det projekt, men det virkede lidt som om de fleste bare skulede med fra sidelinjen, hvor der derimod var langt mere gang i projektet året før det - men det var måske en hel generelt status for folk som var på FMD i den periode.

Så var jeg ekstrem glad for det grafiske bidrag i år, men det var bestemt ikke altid lige fedt, at være afhængige af folk, for at jeg kunne lave mit arbejde med turneringen. Slet ikke når den ene var ved at springe fra samtlige uger - hvilket han så også endte med at gøre. Så trods det var super fedt med grafikken, så var det bestemt ikke lige til.

Men hvad der måske tog aller mest af motivationen fra mig, det var antallet af folk der brugte downloadede taktikker. Der var flere der kontaktede mig, hvor man kunne se i starten af kampen at de spillede med downloadede taktikker. Jeg spillede selv imod en undervejs, hvor jeg kunne se det var en downloadet taktik, og når folk gør dette, så dør mere eller mindre hele idéen ved projektet for mig.
Det er noget som er ekstremt svært at forhindre, da det ligeledes er utrolig nemt at skjule, og det gjorde bare at jeg efter at have kørt det sidste år nok tænkte, at det ville være sidste gang.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #42: 10 Jan 2015, 13:44 »

#6 – Opsætning af staben (guide)

Så fik vi gennemgået, hvordan det mest optimale YI skabes, og nu er det blevet tid til at sammensætte det mest optimale stab, så jeg kan få det bedst mulige ud af mit YI.

Heldigvis er Bilbao er klub af en nydelig størrelse, så derfor er det også muligt for os, at ansætte en hel del folk i personalet.



Med mulighed for at ansætte ni førsteholdstrænere, og syv U19 trænere, så skulle der mere eller mindre være mulighed for både førsteholdet og U19 holdet kan få ansat en træner i hver af de otte træningskategorier.


Som det ses på mit screenshot, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt fyret cirka halvdelen af staben, da langt fra alle, da jeg ankom, besad nogen speciel kvalitet.
Jeg er i skrivende stund også i gang med at kigge på ny Assistent træner til A-holdet, samt en ny HoYD, hvilket betyder at jeg nok også skiller mig af med mine nuværende på de to punkter.


Opdeling af ”Andet Athletic personale”

Som man måske kan regne ud ved hjælp af mit screenshots, så hører førsteholdstrænere under kategorien ”Andet Athletic personale” – hvilket er lidt underligt, at de ikke har deres egen kategori, hvis man spørger mig, men nok om det. 

Men altså, bestyrelsen tillader ni ansættelser i denne kategori kaldet ”Andet Athletic personale”. Udover klubbens førsteholdstrænere indgår i denne kategori, så gør ligeledes klubbens fysioterapeuter også det.
Jeg regner derfor med, at ansætte syv førsteholdstrænere, og dermed bruge de sidste to overskydende pladser på fysio.
Dermed kan jeg få dækket syv ud af ni i førsteholdets træningskategorier og sidst så kan min assistent også dække en kategori. På den måde er otte ud af ni kategorier dækket, og dermed er der en enkel træner, som må dække to kategorier.
Jeg kunne også have en fysio mindre, og dermed få en træner til hvert kategori, men som minimum ønsker jeg gerne to fysio’s i en klub af Bilbao’s størrelse.


U19 trænere

Dette punkt skal der naturligvis være utrolig stor fokus på, hvis dette projekt skal lykkedes. Vi kan jo som bekendt ikke rigtig hente det store udefra, så er det vigtig at mine ungdomsspillere bliver udviklet tilstrækkeligt, så de har nået et acceptabelt niveau, så snart de er for gamle til U19 holdet, og de dermed kan være et muligt emne til A-holdet med det samme.
Har de ikke nået et acceptabelt niveau på dette tidspunkt, så vil de være strandet mellem at være for gamle til U19, men for dårlige til A-holdet.
Så for at undgå at mine ungdomsspillere bliver fanget her, så kræver det et virkelig godt ungdomspersonale, som virkelig kan få den optimale udvikling ud af samtlige spillere på U19 holdet.

Syv U19 trænere tillader bestyrelsen mig, at have ansat. Samtidig så kan jeg også have ansat én U19 manager, én U19 assistent manager og én HoYD, som alle kan dække en træningskategori. Det giver mig altså ti trænere, hvor jeg reelt set kun har brug for ni. Derfor er planen at ansætte seks ud af syv mulige U19 trænere og med den sidste plads, så ansætter jeg en U19 fysioterapeut.


Egenskaber der spiller en rolle hos førstehold- og U19 trænere

Jeg vil ikke rigtig her gå i dybden med, hvad de forskellige trænere skal have af hvilke egenskaber, for at få de fem stjerner, som er maksimum, da de fleste nok har ret godt tjek på dette.

Dog er der nogle egenskaber hos ens trænere, som påvirker nogle ting, som jeg ikke tror alle er klar over, og dem vil jeg gerne lige komme ind på.

•   Altid hav en træner, som besidder næsten maksimum ”taktik” i staben
Det er sådan, at den træner som ligger inde med den højeste egenskab i taktik han vil være den, der står får kampforberedelsen – udover de andre opgaver i staben, som man end har sat ham til. Dette er utrolig effektivt, når man skal have lært holdet en ny taktik, for jo bedre en træner er i taktik egenskaben, jo hurtigere vil denne proces gå.
Ligeledes, så hvis man laver små ændringer fra kamp til kamp, og det kræver tilvendelse for holdet, så vil en træner med en høj taktik egenskab naturligvis også være hurtigt til at lære holdet de ændringer, der måtte forekomme.

•   Egenskaben ”tilpasning” kan også spille en stor rolle
Denne kan være rigtig effektiv i to tilfælde.

1) Henter man en træner, som ikke tidligere har arbejdet i klubbens nation, så vil hans ”tilpasning” blive taget i brug. Har ens træner her en lav egenskab, så vil det naturligvis resultere i, at han kan have svært ved at tilpasse sig i det nye land. Er træneren først ikke tilpas, så giver det sig selv, at han ikke kan yde optimalt som træner, og det vil naturligvis afspejle sig til træningen, hvor det kan betyde, at ens spillere ikke udvikler sig lige så optimalt, som de kunne have gjort, hvis det havde været en træner, som var tilpas i klubben.

2) Henter man en ind til staben, og ansætter ham som f.eks. træner, men hans mest vante rolle ikke er træner, men f.eks assistent manager, så vil hans ”tilpasning” egenskab igen blive taget i brug. Her er tilfældet det samme som overstående.
Altså har han en lav egenskab i ”tilpasning” så kan han have svært ved at vænne sig til sin nye rolle. Dette kan gøre, at han ikke føler sig tilpas, og han derfor ikke yder optimalt i klubben. Det kan igen gå ud over spillernes udvikling.

•   Egenskaben ”Mandskabsbehandling” bør der også holdes øje med
Har man to mere eller mindre lige gode trænere, som er svær at vælge i mellem, så kan man passende lade ”Mandskabsbehandling” afgøre sit valg. Det er nemlig sådan, at trænere bruger ”Mandskabsbehandling” til at hæve niveauet til yderligere til træning. Altså kan dette være med til at udvikle ens spillere yderligere.

•   Egenskaben ”arbejde med ungdomsspillere” er naturligvis gældende for U19 trænere, men kan også være nyttig for A-holdets trænere
Egenskaben er naturligvis mest for de trænere, som arbejder med u-holdet, men er tilfældet at man har meget unge spillere i sin A-trup, så kan det være en rigtig god idé med trænere, som har en høj egenskab her. Den påvirker effektiviteten i udviklingen for spillere som højst er 21 år, hvor det især er gældende for spillere, som maks er 18 år.
Her vil jeg bestemt ikke afvise, at jeg kommer til at have flere i A-truppen som er så unge, og derfor kan det være en rigtig god idé at have trænere, som er gode i den egenskab trods de kun træner A-holdet.


Egenskaber til det øvrige personale:

Assistent manager

Min assistent bruger jeg egentlig ikke til forfærdelig meget. Er man den dovne manager, så kan man sætte ham til alverdens ting inde i ”personalets ansvarsområder. Hos mig står han dog ikke for én eneste ting.
Derfor er det vigtigste for mig, at min assistent skal kunne, det er at være en god træner. De egenskaber er vi netop kommet ind på for førsteholds- og U19 trænere. Vi tager dem dog lige igen for god ordens skyld:

•   Bedst mulige egenskaber, for at være en fem stjernet træner, er naturligvis en selvfølge
•   Tilpasning (Hvis han ikke har erfaring med landet)
•   Mandskabsbehandling
•   Arbejde med ungdomsspillere (Hvis der er spillere under 21 i A-truppen)

Så er der også nogle øvrige punkter, hvor egenskaber kan være nyttige for ens assistent manager:

•   Medie håndtering egenskaben
Jeg hader kontakten med pressen i FM, og hvem gør ikke det? Bare det at skulle deltage i interviewet, så snart man bliver ansat i en klub giver mig lyst til at slukke for FM. Heldigvis så kan man efter dette ene interview sætte ens assistent til at stå for at deltage i resten af spillets interviews – og det kan I tro, at jeg gør.
Men når dette gøres, så er det utrolig smart at have en assistent, som har en god ”Medie håndtering”. Det er ikke en egenskab som kan ses som så, men forskellige ”Medie håndtering” titler er skabt ud fra en række skjulte egenskaber, og dermed er det om at have en assistent, som har en positiv ”Medie håndtering” som er skabt ud fra gode skjulte egenskaber.
Dette punkt vender vi tilbage til inden alt for længe i bloggen, så vi kan blive lidt klogere på, hvad det er godt og hvad der er mindre godt.

•   Motivationsevne
Udover at motivations evne er med til at hjælpe en spiller mod de fem stjerner som er maksimum, så kan den også have en anden smart funktions, som kan hjælpe den dovne manager, hvor jeg må indrømme, at jeg springer i nogen gange.
Naturligvis går jeg meget op i ”Team-talks”, men mener min assistent noget som man bør sige til holdet før kampen, hvor jeg er enig, så skal jeg være ærlig at sige, at jeg er for doven til selv at ”sige” det, men derimod trykker på ét klik, hvor jeg derfra lader assistenten sige hans forslag. Derefter står jeg får de individuelle ”Team-talks” til dem som ikke er topmotiveret, og ser om jeg ikke kan få dem det. Ligeledes skal jeg heller ikke afvise, at jeg efter kampen nogen gange blot siger hvad assistenten forslår, da jeg er enig.
Det er umådelig dovent, i know, men gør man dette ligesom mig, så er det utrolig smart at have en assistent, som besidder en høj egenskab i ”Motivationsevne”.

•   Taktisk viden
Der er endnu et punkt på en kampdag, hvor jeg også er doven og det er gældende for ”Modstanderinstruktioner”. Det er virkelig yderst sjældent, at jeg fortager dette selv. Derimod kan man f.eks. bede sin assistent om at stå for det. Når dette gøres, så er det om at have en, som besidder høj egenskab i ”Taktisk viden” for at dette gøres ordentlig.


Head of Youth Development:

De vigtige egenskaber for en HoYD er vi allerede kommet ret pænt ind på i Update #5, i hvert fald hvis man har ham som ”Ungdomsansvarlig” og han dermed står for at hente spillere til ens YI. Vi kan dog lige importere dem hertil igen for god ordens skyld:

For yderligere CA og PA:

•   Målrettethed
•   Omdømme
•   Arbdejde med ungdomsspillere

Øvrige egenskaber som spiller en rolle hos ens YI:

•   Personlighed
•   Foretrukne taktik
•   JPA og JPP (Spiller ikke en decideret rolle, men jeg vil nu mene det er fornuftigt, at have en ”Ungdomsansvarlig” som er fornuftig på dette punkt alligevel)

Derudover, så fungerer min HoYD også som træner på mit U19 hold, og derfor er det også værd at tage højde for træneregenskaberne:

•   Bedst mulige egenskaber, for at være en fem stjernet træner, er naturligvis en selvfølge
•   Tilpasning (Hvis han ikke har erfaring med landet)
•   Mandskabsbehandling
•   Arbejde med ungdomsspillere


U19 manager

Er som man måske kan regne ud manager for U19 holdet. Først og fremmest så står han ligesom mine U19 trænere og min HoYD også for at træne U19 holdet i diverse træningskategorier, altså kan vi indsætte de vigtige træningsegenskaber:

•   Bedst mulige egenskaber, for at være en fem stjernet træner, er naturligvis en selvfølge
•   Tilpasning (Hvis han ikke har erfaring med landet)
•   Mandskabsbehandling
•   Arbejde med ungdomsspillere

Derudover er der to punkter, som jeg bruger ham til og hvor han derfor gerne må have gode egenskaber:

•   Taktik
Kamptræningen styres af ens U19 manager (dog kunne det også være U19 assistent manger, A-holdets assistent manager eller HoYD). Den som der har den højeste egenskab i taktik af de fire. Ham bør man sætte til at stå på kamptræningen.


Fysioterapeut

Med fysioterapeuter, så er planen som sagt, at der ansættes to til førsteholdet (én cheffysioterapeut plus en normal fysioterapeut) og U19 holdet får så ansat én fysioterapeut.
Den vigtigste egenskab for en fysioterapeut kommer næppe som en overraskelse, det er selvfølgelig:

•   Fysioterapi (Den med den højeste egenskab bør være cheffysioterapeut)

Derudover, så er der også enkelte egenskaber, som kan hjælpe med til at få en spiller hurtigere tilbage fra en skade, disse er:

•   Motivationsevne
•   Disciplinniveau
•   Målrettethed
•   Arbejde med Ungdomsspillere (Hvis ens fysioterapeut har at gøre med spillere, som er under 21 år – ideelt for en U19 fysioterapeut)


Cheftalentspejder + Talentspejder

Sidste punkt er mine talentspejdere, da jeg som sagt kun kan hente spillere fra Baskerlandet, så er det begrænset hvad jeg kan bruge mine talentspejdere til. For en sikkerhedsskyld, så vil jeg dog gerne have et par stykker, som ikke mindst scouter hele Spanien, for Baskiske talenter, som kunne være at finde i andre klubber, men ligeledes skal der også være enkelte, som scouter rundt i hele Europa i hvert fald, og se om der skulle være enkelte baskere, som gemmer sig derude. Det er garanteret spild af midler, men finder jeg en spiller derude, som er et must-buy, så er det hele besværet værd.

Der er egentlig ikke vanvittig stor forskel på min Cheftalentspejder og så mine normale Talentspejdere. Den eneste forskel, som jeg umiddelbart kan se, det er, at det er min Cheftalentspejder, som rapporterer til mig omkring, hvad der bliver fundet.
Egenskaberne som man bør holde øje med, det er:

•   JPA og JPP
•   Tilpasning (Hvis han ikke har erfaring med landet, som han bliver sendt ud til)
•   Målrettethed (hjælper med at finde flest mulige spillere)
•   Taktisk viden (Denne er brugbar, hvis man kan lide at bruge information om kommende modstander. Bruger man dette, så er det om at bruge en scout med bedst mulig egenskab i ”Taktisk viden” da det vil give den bedst mulige rapport om sin kommende modstander)


Som man måske kan har bemærket, så er jeg ikke kommet ind på min Sportsdirektør, og det handler ganske simpelt om, at han intet fortager sig i ”personalets ansvarsområder”, da jeg selv ønsker at fortage alle de mulige handlinger, som han kan stå for. Det kan dog ikke betale sig at fyre min nuværende, da det koster mere en hans løn gennem perioden, men så snart han har kontraktudløb, så giver jeg ikke kontrakt til en ny sportschef, da jeg ganske simpelt ikke bruger den rolle til noget i FM.


Så skulle vi vidst være kommet rimelig godt rundt omkring det teoretiske, om hvordan de bedste spillere skaffes gennem ens Youth Intake, og ligeledes har vi nu også fået et kig på hvilke egenskaber vores stab skal besidde, for at optimere min talentudvikling bedst muligt.

Dermed er det nu tid til, at jeg kan kaste mig over savet, hvor jeg i første omgang skal have kigget på at få skaffet et optimalt stab til Bilbao, og ligeledes skal der undersøges mulighederne for at opgraderet klubbens faciliteter hurtigst muligt.
Logged

Le Sygnok
Blogmester
********

Offline Offline

 
Sv: #6 - La Lezama
« Svar #43: 10 Jan 2015, 19:05 »

#7 – Det nye stab

Det skal siges med denne blog, som altså er en repost af en blog jeg kørte sidste år, at der enkelte updates som er skrevet på dagen, hvor jeg postede den. Når dette er sket, så er der enkelte gange, hvor jeg har skrevet updaten direkte ind på FMD, hvilket betyder at jeg på min computer kun har skitsen til updaten - i dette tilfælde en masse screenshots, samt den afsluttende tekst til updaten.
Det vigtigste ved denne update var dog, at man skulle have muligheden for at se mit nye personale, og det kan jeg heldigvis fortsat vise frem. Altså var den oprindelige update lidt mere detaljeret, men jeg er heldigvis fortsat i besiddelse af det vigtigste.



Førsteholdet

Det første jeg gjorde var at undersøge muligheden for at få lov til at ansætte flere trænere, da jeg med mine nuværende muligheder manglede én ekstra træner, så de kunne have hver deres kategori. Dette gik bestyrelsen med til, så det var jo yderst optimalt. Dermed kunne vi nu have 11 trænere ansat (førhen 9).




Styrke

Aerobic

Taktik

Boldkontrol

Forsvarsspil

Offensiv

Afslutninger

Skudblokering

Håndtering

Med dette nye trænerstab, så giver det følgende i de ni træningskategorier.


Ikke et helt optimalt personale, men det var det bedste jeg på dette tidspunkt kunne få fat på, og så måtte jeg holde øje i den nærmeste fremtid, hvor der meget gerne skulle hentes en bedre offensiv- og afslutnings træner, så snart muligheden bød sig.


U19 holdet

Styrke

Aerobic

Taktik

Boldkontrol

Forsvarsspil

Offensiv

Afslutninger

Skudblokering

Håndtering

Med dette nye trænerstab, så giver det følgende i de ni træningskategorier.



Jeg har undervejs også sikret mig en ny HoYD, som altså skal stå for udvælgelsen af spillerne til mit YI, da han altså står for "Ungdomsudvikling". Hans kan ses på det screenshot, der hedder "Forsvar" på mit U19 hold. Dave Panarby er navnet - han ligner en der er umådelig effektiv, som ansvarlig for "Ungdomsudvikling".
Hans personlighed er ligeledes professionel, hvilket ikke kunne være meget bedre.


Så fik vi altså vores stab på plads, hvor det mest optimalt mulige er blevet sikret.
Dermed skal vi til at have kigget nærmere på bilbao’s nuværende hold, og derfra kan se nærmere på, hvor klubben i den grad har brug for nye tilgange - eller hvor vi måske nok nærmere skal håbe på nogle solide Youth Intake’s til bestemte positioner.
Men inden vi kan gøre alt dette, så skal hele holdet sætte op efter en taktik, og ligeledes er det den taktik, jeg skal forsøge at skræddersy spillere til fra deres helt unge år.
Dermed inden vi kigger på holdet, så tager vi inden da lige et kig på hvilken taktik jeg ønsker at praktisere.
« Seneste Redigering: 10 Jan 2015, 19:08 af Le Sygnok » Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: #5 - La Lezama
« Svar #44: 10 Jan 2015, 19:57 »

Men hvad der måske tog aller mest af motivationen fra mig, det var antallet af folk der brugte downloadede taktikker. Der var flere der kontaktede mig, hvor man kunne se i starten af kampen at de spillede med downloadede taktikker. Jeg spillede selv imod en undervejs, hvor jeg kunne se det var en downloadet taktik, og når folk gør dette, så dør mere eller mindre hele idéen ved projektet for mig.
Det er noget som er ekstremt svært at forhindre, da det ligeledes er utrolig nemt at skjule, og det gjorde bare at jeg efter at have kørt det sidste år nok tænkte, at det ville være sidste gang.

Ja lige præcis det problem er mega nedtur.. Især når man selv prøver at gøre noget ud af sine taktikker.. Hele ideen er jo netop at konkurrer om hvem der er bedst og ikke hvem der kan hente den bedste taktik..
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: 1 2 [3] 4 5 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010