home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I går kl. 22:15:53 Mr.Nielsen Omklædning... FM20: Sjove/Interessan...
I går kl. 21:31:10 Arsrea Idéfabrikken [6] Din Vej 2019
I går kl. 19:53:50 xanor Blogs #50 - SC Weiche Flensb...
I går kl. 14:51:11 b0nb0n Challenges The SAF Challenge
I går kl. 11:44:04 Gilly Klubsøgnin... Journeyman
I går kl. 03:36:17 PaulyLong Træningsbanen Hvilken træningsprogra...
I går kl. 00:22:33 Sirstaal Omklædning... Spørgsmåltråden
Antal Registrerede Brugere: 21224
  0 Brugere, 182 Gæster Online.

Indlæg: 1126009 over 30978 Emner
Nyeste Bruger: aabakken
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2015
| |-+  Kategori: Træningsbanen
| | |-+  工合 - #32
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 14 Udprint
Forfatter Emne: 工合 - #32  (Læst 47652 gange)
Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #14
« Svar #75: 14 Jan 2015, 09:32 »

Ser jeg frem til :-) kan ikke selv for noget til at lykkes taktisk, den ene uge spiller holdet drømmebold og næste uge taber man til burnley

Jeg har sendt taktikken til dig, så kan du jo teste den og rette til, så den passer til din stil og gøre den til din egen.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Østerlund
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: 工合 - #14
« Svar #76: 14 Jan 2015, 09:42 »

Jeg takker:-)
Logged

Khaine
Juniorspiller
**

Offline Offline

 
Sv: 工合 - #14
« Svar #77: 14 Jan 2015, 15:17 »

Sådan er mine resultater og stillingen i suppen efter de første 11 kampe, med en kamp mod alle hold.





Jeg har kun ændret en ting taktisk. Som jeg skrev tidligere , indkasserede jeg nogle dumme mål, grundet dårlige tilbagelægninger.
I stedet for at ændre ved forsvarernes indstillinger, har jeg skiftet målmandens rolle til sweeper keeper defend. Han kommer lidt længere ud og der har ikke været nogen dumme mål siden.
« Seneste Redigering: 14 Jan 2015, 15:20 af Khaine » Logged

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #14
« Svar #78: 14 Jan 2015, 16:01 »

Det ser sq godt ud Smiley
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #14
« Svar #79: 14 Jan 2015, 16:08 »

工合
Work Together-Work in Harmony


#15 – Resultat for første sæson og ”ny” tilgang

Så har jeg færdigspillet den første sæson og årets store skuffelse var da jeg tabte en dramatisk League Cup finale imod Man Utd. En finale hvor jeg stod med pokalen i de dødende minutter, da Dusan Tadic bare skulle sætte et straffespark ind i det 88. minut og så kunne jeg løfte min første pokal med Southampton og indløse en EURO League billet, som var sæsonens store mål. Han brændte, kampen endte 0-0 og i sidste ende skulle den afgøres ved straffesparkskonkur rence, hvor Man Utd løb med sejren. Det var smertefuldt!

Mindst ligeså smertefuldt er det, at se på min udebanestatistik, som er helt forfærdelig. Til gengæld bliver jeg helt glad i låget, når jeg tager et kig på min hjemmebanestatistik. Ubesejret på hjemmebane og sluttede sæsonen af på fornemmeste vis på St. Mary’s, da jeg slog Chelsea med hele 5-1. Et resultat der i sig selv er fantastisk men det var vel og mærket med en mand i undertal allerede fra det 8. minut, hvor James Ward-Prowse så rødt. Uden tvivl årets største præstation.

Den fornemme form hjemme på St. Mary’s og den flotte sejr mod Chelsea i årets sidste hjemmekamp gjorde, at jeg før sidste runde var i spil til CHL billetterne. Jeg skulle dog have heldet med mig, for ikke nok med jeg selv skulle vinde ude mod WBA, så skulle både Man City og Liverpool smide point. Jeg var helt rolig før kampen, for jeg havde alt at vinde og intet og tabe. Jeg havde opnået mit mål for sæsonen med en top 6 placering og billet til EURO League. Jeg fik hevet en sejr hjem men desværre tog City også en sejr og nappede CHL billetten foran Liverpool og undertegnet. Så jeg måtte nøjes med en 6.plads i Premier League. Jeg er dog mere end tilfreds med det samlede resultat. Nu skal jeg bare have gang i spillet på udebane.



Tilgang i løbet af kampene

Konklusionen er klar. Den offensive tilgang er simpelthen for naiv på udebane men helt perfekt på hjemmebane. Det ændrer dog ikke en skid, jeg kører ufortrødent på med samme mentale tilgang ved kickoff. Jeg nægter at give mig. Holdene skal bare lige vende sig til tanken om Southampton er et tophold, så skal de nok bakke lidt også på hjemmebane og så vil jeg langsomt bryde dem alle ned.

Jeg er dog villige til at gå så langt, at ændre holdet mentalitet til standard, hvis jeg kommer foran med et par mål og gå defensivt i de sidste 10 minutter for at holde et resultat hjem. For alt for mange gange har jeg smidt sikre sejre væk i slutningen af kampene på udebane. Jeg har to gange smidt en 3-0 føring over bord og spillet 3-3, hvilket gør ufatteligt ondt! Så et skifte i mentalitet ved to måls føring og i slutningen af kampen bliver min nye tilgang til kampene både hjemme og ude.

En af grundene til denne beslutning er også rent taktisk. For en mere defensiv mentalitet ændrer på spillernes tilgang til pasningsspillet. Jo mere defensivt man går, jo mere direkte vil de defensive spillere spille. Hvilket er en klar fordel, når man er foran og modstanderen er ”tvunget” til at satse lidt mere. De vil presse længere op og dermed vil hullet bag deres forsvar værre større, hvilket åbner op for omstillinger og der vil en mere direkte stil fra mine bagerste rækker komme til sin ret. Samtidig vil de offensive spillere fastholde bolden mere med korte sikre afleveringer, så man kan holde lidt boldbesiddelse, så man ikke overlader bolden til modstanderen og deres forsøg på stormløb. Sidste men ikke mindst så vil jeg droppe de taktiske råd fra min assistent. Hver gang jeg har tilføjet hans taktiske råd, så ryger rytmen i spillet og mange af de ting jeg gerne vil opnå, de ryger sig en tur.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #15
« Svar #80: 15 Jan 2015, 07:36 »

工合
Work Together-Work in Harmony


#16 – Brede og længegraderne

”Smørhullet” er fyldt op, så næste opgave er, at finde typer som holder bredden og typer som tager de offensive løb ned bag modstanderens forsvar. Så vi ikke ender som det danske landshold og Man Utd. De opgaver tildeles de to AMRL positioner samt den sidste MC position. Vi starter med rollerne som skal holde bredden i spillet. Tidligere da jeg gennemgik den defensive enhed, så satte jeg fokus på holdets backs, hvis primære opgaven i det offensive er at holde bredden. Den brede suppleres selvfølgelig af AMRL positioner, hvis udgangspunkt er at stå bredt. Målet er dog, at få min backs i overlap på yderkanten af mine kanter, som enten løber dybt ned bag forsvaret eller krydser ind i banen. Meningen er, at de skal starte bredt men slutte langt eller snævert.



Wing Support

I FM12 versionen startede jeg oprindeligt ud med to Inside Forwards i offensiv rolle på AMRL positionerne, hvis mål var, at tage de løb ind bag modstanderens forsvar. Det lykkes som sådan også fint men angrebsspillet blev alt for ensformigt og jeg havde brug for flere dimensioner i mit spil. Der manglede indlæg og bredte og det problem kunne en klassisk wing løse. Samtidig studerede jeg rigtig meget spillernes løbemønstre, for der var noget galt. Ligegyldig hvilken rolle jeg brugte på MC positionen, så ville han ikke komme i dybe løb forbi den falske 9er. Det var som om, han stoppede sine løb halvvejs.

Grunden til MCa manglende løb var, at med to IFa på kanterne, så låste de hullet som den Falske 9er skabte og det samme problem skete, hvis jeg brugte en Wing i offensiv rolle, da han også tog mange fremadrettet løb. Med en Wing i support så begrænser man de fremadrettede løb og han holder bredden længere, det giver plads til en fremadstormende MC.

Det er på AMR positionen vi finder vores Wing, da det er på MCR positionen at jeg har en fremadrettede MC. Som ved den falske 9er, så ønsker jeg stor bevægelighed, så Roam From Position er aktiveret. Normalt ville man måske fortrække en højrebenet Wing til AMR positionen men med en venstrebenet spiller, så får man også løb ind centralt a la en IF i support. Så begge dele kan bruges. Personligt foretrækker jeg den venstrebenet wing, så der bliver plads til min back på ydresiden.

•   Dribble More

•   Run Wide With Ball

•   Cross More Often

•   Stay Wider

•   Roam From Position




Central Midtbanespiller / Offensiv rolle

Den første af de to roller som opererer på længdegraderne, det er som nævnt en Central Midtbanespiller i offensiv rolle. Hans rolle er, at komme med de fremadrettede løb fra sin plads som MC forbi den falske 9er og forhåbentlig skabe eller selv komme til målchancer. Han skal indtage den rolle som Di Maria gjorde i sit sidste år i Real Madrid og den rolle han vel egentlig er tiltænkt i Man Utd. Han skal være det direkte og dynamiske bud på den centrale del af banen, hvor han selv kan drive bolden frem med fart eller sætte sig selv eller andre op med direkte killer balls.

Dette sætter selvfølgelig store krav til hans evner, hvor han skal være god i pasningsspillet, have fart i støvlerne og stor udholdenhed. Han skal have gode drible evner og så skal han kunne afslutte. Han skal bevæge sig frit og det sætter også store krav til hans evner uden bold, hans arbejdsiver og teamwork. Generelt søger vi en yderst komplet midtbanespiller, som kan excellere på mange offensive fronter.

Pt. råder jeg ikke over sådan en spiller. For dem jeg har, er mere boks til boks eller playmaker typen. Her snakker vi om James Ward-Prowse og Morgan Schneiderlin. Jeg håber dog med tiden, at jeg kan træne Martin Ødegaard op til at udfylde denne rolle. Hans evner er ikke langt fra allerede i en alder af kun 16 år. Han mangler måske lidt fart i støvlerne og evner i rollen som afslutter. Hvordan jeg vil løse det kommer vi nærmere ind på, når jeg gennemgår min træning.

•   Dribble More

•   Get Further Forward

•   Roam From Position




Inside Forward

Den sidste rolle vi skal gennemgå er Inside Forward, som er en af de grundlæggende roller, da jeg i sin tid fandt på Gung-Ho. Hele ideen byggede på, at have en Falsk 9er der faldt ned i banen og efterlod et tomrum, det tomrum skulle udnyttes oprindeligt af to Inside Forwards. Hans rolle minder på mange måder om den fremadstormende centrale midtbanespiller, hans udgangspunkt starter bare på kanten. Han skal ligeledes drive bolden frem og sætte sig selv eller andre i scene. Hans defensive pligter er ikke ligeså store som hos MCa og han er en smule mere selvisk i sin tankegang. Så kravene til teamwork, arbejdersiver og udholdenhed er ikke så store, til gengæld skal han have mere flair og være koldblodig.

•   Drible More

•   Cut Inside With Ball

•   Cross Less Often

•   Get Further Forward

•   Roam From Position

Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Alfster
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #81: 15 Jan 2015, 08:29 »

Fabelagtigt Wester.  Jeg er snart færdig med 1 sæson med United også får du et fyldigt referat. Men meget af det du skriver i indlæg 16, kan jeg sagtens genkende fra din taktik.  især det om den centrale midtbane, som jeg er meget overrasket over, på den positive måde :-)

Logged

Følg min blog:  Glory to United

RasmusDosSantos
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #82: 15 Jan 2015, 12:34 »

Er jeg den eneste tester der får tildelt ret mange straffespark?
Logged

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #83: 16 Jan 2015, 16:25 »

Er jeg den eneste tester der får tildelt ret mange straffespark?

Jeg oplever det også selv. Ved ikke om det er et generelt "problem" eller om det er taktikken. Spillet er der lagt op til småspil i feltet med driblestærke typer. Det kan måske fremtvinge flere straffespark end ved andre taktikker men den påstand er ikke undersøgt til bunds
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

RasmusDosSantos
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #84: 16 Jan 2015, 20:02 »

Tror det er faktoren med små driblestærke typer der gør det, Wester. Har nemlig ikke oplevet det før med andre taktikker.
Logged

Bechii
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: 工合 - #16
« Svar #85: 17 Jan 2015, 14:45 »

Jeg er også i gang med at teste taktikken. Meningen var at jeg skulle teste den med et fransk hold - er først lige gået i gang med det spil, så har endnu ikke spillet kampe.
Men til gengæld er jeg i gang med et netværksspil, hvor jeg tester/testede taktikken. Spillet er i Serie B og er med Bari. Sæsonen var næsten færdig, men fik spillet de sidste 9 kampe.
I disse kampe har jeg haft overtaget og har haft langt flere afslutninger end modstanderne. Mit problem har været at mine spillere ikke har ramt målet nok. Skulle man bede sine offensive spillere om at ”Shoot less often”. Man skulle tro at ”Work Ball Into Box” ville hjælpe på det.. har også oplevet at ens angriber/e kan ende med at være alene i omstillingerne. Det kan også være at mine spillere bare ikke er gode nok… ☺

Men indtil videre er jeg ellers meget positiv!


* Skærmbillede 2015-01-17 kl. 14.34.15.png (157,42 KB - hentet 304 gange.)
Logged

RasmusDosSantos
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #86: 17 Jan 2015, 19:28 »

Hej Wester. Tog mig den frihed at teste den med RB Leipzig også, lige udover mit Schalke save. Mens det går jævnt i Schalke, går det aldeles fremragende i Leipzig.
Logged

Holm
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #87: 17 Jan 2015, 20:09 »

Med fare for at være et dovent svin, er det så muligt man kan få en oversigt over pladser og tilhørende roller? Smiley

Men super godt arbejde ellers!
Logged

[Min signatur er for stor]

Wester
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #16
« Svar #88: 18 Jan 2015, 00:27 »

工合
Work Together-Work in Harmony


#17 - Truppen 2015/16, målsætning og taktisk ændring

Når man er et hold som Southampton, der er i gang med en opbygningsfase fra midterhold til tophold, så vil man typisk opleve transfervindues med knald på. Det optimale ville selvfølgelig være, at man roligt kunne skifte 2-3 spillere ud, så der ikke opstod uro i omklædningsrummet. Sådan ser det dog sjældent ud. Der er de frivillige udskiftninger, hvor man skifter det tynde øl ud med noget stærkere og så er der de transfers, der kommer lidt ubelejligt. Så i stedet for 2-3 udskiftninger, så er der hele 8 nye ansigter i truppen i forhold til sidste sæson.



Målmænd

På målmandsposten er holdets førstemålmand stadig Fraser Forster. Til gengæld blev jeg tvunget til at finde en ny back up, da Artur Boruc ikke ville forlænge sin kontrakt. Jeg har hentet en ung talentfuld målmand, som måske i fremtiden kan blive holdets første valg. Jeg har hentet Alphonse Areola i PSG, som jeg kunne købe for den beskedne sum af 2 mio. £



Forsvaret højre side

Grunden til at jeg ikke har delt forsvaret op i backs og midterforsvar men i højre og venstre side, det er at jeg godt kan lide, at have en DC som også kan spille DR/DL og en DR/DL som kan spille DC. Det for at dække positionerne bedre ind. Så jeg altid har spillere til rådighed ved eventuelle skader. Det kommer jeg nærmere ind på i emnet: Rotation

I forsvaret højre side er der to nye spillere. Jeg skulle nemlig finde erstatninger for Toby Alderweireld hvis lejekontrakt udløb og til Maya Yoshinda, som var utilfreds med tilværelsen som back up spiller. Jeg kunne ikke love Maya mere spilletid, så jeg valgte at sende ham videre. Jeg hentede højre backen Mário Fernandes for 17,5 mio. £ i CSKA Moskva. Han kan også indtage rollen som midterforsvar. Han kæmper om pladser i højre side med Nathaniel Clyne og John Stones. Som back up for de tre har jeg hentet et ungt talent som lige er fyldt 18 år, Joe Gomez, der har 3,5 guldstjerner og en sort i potentiale.



Forsvaret venstre side

Her står alting uændret hen. Der sidder Éder Álvarez Balanta og Ryan Bertrand tungt på pladserne med den rutinerede José Fonte og den unge akademispiller Matthew Targett som back ups.



Den defensive midtbane

Tabet Victor Wanyama til Monaco i januars transfervindue gjorde, at jeg skulle ud og finde en ny spiller til den position. For jeg fandt ikke Florin Gardos som en holdbar løsning og sendte ham videre. Jeg brugte hele foråret på at spejde efter eventuelle emner. Egentlig søgte jeg en fuldblodserstatning da rollen som DMC, var utrolig vigtig. Jeg søgte en etableret spiller men som transfervinduet udspillede sig, så faldt min kærlighed i stedet for på et stort talent. Jeg ville simpelthen ikke betale de summer, som der blev forlangt for de rutinerede spillere.

Min kærlighed faldt på det portugisiske stortalent Ruben Neves, som jeg måtte betale hele 19 mio. £ for. Det er ufattelig mange penge for så ung en spiller. Hans 4 guld og ene sort stjerne i potentiale lokkede mig dog. Samtidig var jeg pjattet med hans høje stats i Determination, Leadership, Decisions, Concentration, Composure og Teamwork. Vi har med en kommende leder at gøre, måske anføreren der skal løfte holdets første CHL pokal i fremtiden og fører holdet til tops på Club Coefficients listen. Jeg har valgt, at kaste ham for løverne med samme og som back up har jeg stadig Jack Cork.



Den dybe playmaker + Central midtbanespiller i offensiv rolle

På den centrale midtbane har jeg store luksusproblemer, her er der et overflødighedshorn af talent. Egentlig vil jeg gerne give stortalentet Martin Ødegaard chancen ligesom med Ruben Neves men han er trods alt kun 16 år. Og han er trods alt i kamp om spilletid mod holdets to store stjerner, akademispilleren James Ward-Prowse og den etableret franske landsholdsspiller Morgan Scheiderlin samt sidste sæsons store indkøb, Georginio Wijnaldum. Så her lider jeg ingen problemer. På et tidspunkt kommer det til at give ballade og en af dem må sælges.



Wing + Inside Forward

Målet var egentlig at beholde de kanter jeg i forvejen rådede over. Shane Long havde dog skuffet mig voldsomt i 2014/15 sæsonen og da den unge akademispiller Josh Sims, havde udviklet sig rigtig fint efter sit lejeophold i Port Vale, så jeg valgte at give Sims chancen og solgte Long. Så var planen eller at lade Sims snuse til førsteholdet med Dusan Tadic, Jay Rodriguez og Sadio Mané foran ham i køen.

Men i slutningen af august måned så kom Chelsea og bankede på døren. De smed et latterligt bud på Sadio Mané men nok til, at han forlangte et møde og bad om at få lov at skifte. Han var ikke til at hugge og stikke i så jeg blev tvunget til at sælge. Jeg fik prisen presset op på 18,75 mio. £, som var en smule mere end håbet. Jeg havde håbet på et beløb omkring de 25 mio. £ men det lykkes ikke.

Så kort før transfervinduet løb ud, så stod jeg pludselig og manglede en kantspiller. Hvilket jeg stadig gør. For der var simpelthen ikke nogen fuldblodserstatning er på markedet, som jeg syntes var gode nok eller som var indenfor den prisramme jeg havde. Jeg ville ikke ud og betale mere end 20 mio. £ og det begrænsede mine valg en del. Klubberne forlangte urimelige høje priser for deres spillere. Så endnu engang gik jeg på jagt efter et ungt talent, som dog først ankommer 1. januar.

Luka Jovic bliver den næste unge spiller i Southampton. Den skarpe iagttager vil selvfølgelig påpege, at Jovic ikke er kantspiller men angriber. Hans evner som en klassisk Poacher tiltrak mig, for netop sådan en type kunne jeg rigtig godt tænke mig som holdets Inside Forward og de krav lever han op til.



Den Falske 9er

Alt er startet med ideen om den Falske 9er og skulle vælge en hovedrolle i Gung-Ho taktikken, så ville det være netop den Falske 9er rollen. Jeg vil ikke kalde mine nuværende muligheder til den position for statister men de er ikke mere end gode birolleindehavere.  Jeg mangler simpelthen en spiller, som kan varetage hovedrollen på holdet. Så med mindre et af tre følgende scenarier opstår, så bliver den næste store investering på til den position. 1: Der ankommer et helt exceptionelt talent fra eget akademi. 2: Udlejet Sam Gallagher gennemgår en helt fantastisk udvikling. 3: Jeg bliver tvunget til salg og dermed investering andetsteds.

Den unge Sam Gallagher er som sagt blevet udlejet, da jeg håber mere spilletid vil hjælpe på hans udvikling. Potentialet er fint men han er ikke klar som holdets førstevalg, derfor er han sendt på et lejeophold i Bournemouth fra The Championship. Status er, at han har scoret 4 mål i årets første 4 kampe. Jeg er tilfreds.

Jeg har pt. to angribere i truppen. Den ene er Pablo Dani Osvaldo der er vendt tilbage efter et lejeophold i Inter. Den anden er Danny Ings, som jeg har hentet på en free transfer. Ganske fornuftige angribere men ikke med hovedrolle potentiale og slet ikke til Den Falske 9er rollen.



Målsætning

Målsætningen er ganske ydmyg til sæsonen 2015/16, jeg håber på, at gentage top 6 placeringen fra sidste sæson. Grunden til det er de mange nye og unge spillere. Derudover oplever jeg tit, at den anden sæson altid er lidt svær. Jeg ser denne og den næste sæson lidt som opbygningssæsoner, hvor jeg kan gøre holdet klar til at tage springet til top 4 og det forjættede land Champions League. Derefter går jagten på at slå Real Madrid af pinden.



Gør som jeg siger - taktisk ændring

Sidste sæsons fine resultater gjorde mig en smule blind på et stort problem i taktikken. Noget som jeg er blevet meget opmærksom på i starten af 2. sæson, hvor spillet ikke ligefrem har været fantastiske. Jeg har været hæslig især i angrebsspillet, hvor jeg slet ikke kan få bolden i kassen. Så jeg satte mig ned, satte highlight op til Comprehensive og studerede holdets angrebsspil og løbemønstre.

De offensive spillere løste ikke de opgaver, som jeg ville have dem til. Den falske 9er faldt ikke nok tilbage, min wing holdte ikke bredden og værst af alt, mine længdegrad spillere tog ikke de dybe løb ned i tomrummet. Kort sagt: De fulgte ikke de taktiske instruktioner. 

Den flydende tilgang giver en større kreativ frihed og dermed større bevægelsesfrihed. Det kombineret med Roam From Position funktionen blev for meget af det gode. De fulgte ikke mine overordnede instruktioner og ønsker til deres roller. Gung-Ho ideen er på trods af det offensive udtryk med flydende fodbold rent faktisk en meget stram taktisk ide. Uden de faste løbemønstre, så falder det offensive spil fra hinanden. Så jeg har valgt, at fjerne den instruktion på de fire offensive spillere og håber det hjælper.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014

Esmark11
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: 工合 - #17
« Svar #89: 18 Jan 2015, 03:00 »

Det er fantastisk at følge dig Wester Thumbs Up Godt arbejde Thumbs Up Tror Neves kan være det rigtige valg, da man næppe finder nogen DM med bedre mentale stats - håber på mange pokaler til dig og Saints Peace
Logged

Sider: 1 ... 4 5 [6] 7 8 ... 14 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010