Le rêve Européen - Drømmen om Europa

 

[fodboldfjols]

Torsdag 29. juni 2014 - 02:58
Med låget til tanken i den ene hånd og pistolen til benzinpumpen i den anden forsøgte jeg at vride nogle dråber 'gazole' ned i min gamle BMW. Forgæves. Standeren var lige så død som varietésangerinden Édith Piaf havde været det siden starten af 1960'erne. Halvdelen af lyset i skiltet med priserne for de forskellige typer brændstof var gået. De resterende pærer i prisskiltet summede faretruende om kap med Rhônefloden, der løb tæt forbi en lille parkeringsplads bagved tankstationen. Jeg samlede en beskidt svamp op fra en halvtom spand med sæbevand og vaskede hundredvis af døde insekter af bilens forrude.

Et skilt ved siden af den lukkede tankstation afslørede, at jeg befandt mig i en flække ved navn Roquemaure. Ifølge selvsamme skilt var der 45 km fra dette gudsforladte sted til Nîmes. Det var et held, for BMW'ens instrumentbræt havde afsløret, at der var under 50 km tilbage med den mængde diesel, der gemte sig i tanken under bagsædet. Min tunge højrefod var skyld i en særdeles uøkonomisk kørsel. Og det var i og for sig irrationelt, for der var ingen grund til at skynde sig gennem den sydfranske sommernat. Jeg havde ikke travlt. Der var over en måned til turneringsstarten. Men efter 17 timer bag rettet gennem Europa glædede jeg mig til at nå frem. Jeg satte mig ind i bilen, smækkede døren, drejede nøglen og satte kursen mod Nîmes.


Torsdag 29. juni 2014 09:03
Jeg kunne godt mærke, at mit roadtrip stadig sad i kroppen. De få timers søvn på Hotel Marquis havde gjort godt, men føltes ikke helt tilstrækkeligt. "Er du sikker på, at du er rigtig frisk?" Jean-Marc Conrads ansigt havde lagt sig i nogle bekymrede folder. Som han sad der bag det overdimensionerede mahogniskrivebord lignede den entusiastiske bestyrelsesformand faktisk en karikaturtegning fra en af de store franske aviser. Han trykkede på et kaldeapperat, der mindede mig om noget fra en James Bond film fra 1980'erne. "Claire, Claire! Un café Claire!" Han råbte så højt at han ikke havde behøvet kaldeanlægget. Synet af en usædvanlig køn kvinde i en lang rød kjole fik mig instinktivt til at rette mig op i stolen. Jeg nikkede til hende, da hun satte en lille kop dampende espresso på bordet foran mig. Jeg drak den i et hug.

"Nå, monsieur. Skal vi get down to buzinezz?" Conrads forsøg på at lyde som en checket amerikansk forretningsmand faldt pladask til jorden med hans brede franske accent. Jeg sagde ikke noget, men fandt mappen med mine papirer frem, rakte Conrad mit EU Continental Coach A License. Han rakte mig kontrakten og jeg satte min navn på den smalle streg i bunden. "Michel! Michel!" brølede Jean-Marc Conrad nu ned i den bedagede kaldeanlæg. I døren dukkede nu en mand i 50'erne op. Han kom ind, gav mig hånden og præsenterede sig som Michel Bénézet. Min assistenttræner. Han virkede venlig. Michel gav mig et kammeratligt klap på skulderen, og spurgte, om jeg ville med ud og hilse på gutterne. Det ville jeg gerne.

[fodboldfjols]

Ligaer ved spillets start:
Belgien (2. div og op), Danmark (Superliga), England (Sky Bet Championsship og op), Frankrig (CFA og op), Tyskland (2. Bundesliga og op), Italien (Serie B og op), Holland (Eresdivisie), Norge (Tippeligaen), Portugal (Primeira Liga), Spanien (Liga Adelante og op) og Sverige (Allsvenskan).
Database: Stor.

[fodboldfjols]

Jeg fulgte efter Michel gennem en smal gang prydet med billeder fra Nîmes Olympique's 77 års historie. Billederne vidnede om en klub uden de store triumfer hidtil. Jean-Marc Conrad havde heller ikke virket voldsomt ambitiøs omkring den forestående sæson. En midterplacering i Ligue 2 ville være fint for bestyrelsen, havde han forsikret mig flere gange. Gangen fra bestyrelsesformande ns kontor førte til en dør, der åbnede direkte ud til de bedste pladser på klubbens hjemmebane Stade des Costières. I dagens anledning var førsteholdstræninge n flyttet fra reserveholdsbanerne og ind på selve stadionet. Jeg hilste på spillertruppen, der stod i en halvcirkel foran mig. I alt 23 spillere plus en håndfuld håbefulde reserveholdsspiller e. Michel blæste i en fløjte og satte gang i en række træningsøvelser. Med min notesblok i hånden gik jeg rundt og kastede et første blik på min trup.

Nîmes Olympique Førsteholdstrup

Målmænd
Man siger, at ethvert godt hold starter med et godt forsvar. Jeg vil tilføje, at ethvert godt forsvar starter med en god keeper. Nede foran Tribune Est stod tre målmænd og trænede indlæg med målmandstræner Sébastian Gimenez. Det slog mig, at de tre målmænd så meget unge ud. Alle tre var franskmænd. Både Mathieu Michel, Gauthier Gallon og Anthony Kasparian var nogenlunde og lovende målmænd, men "nogenlunde" var ikke godt nok til mit førstevalg mellem stængerne. I min blok noterede jeg mig, at jeg måtte finde en ny mand til trøje nr. 1.

Forsvarere
Hvis jeg var skuffet over kvaliteten af målmændene i truppen, så var det bestemt ikke tilfældet for den gruppe af forsvarere, jeg så lave markeringsøvelser under Michel Bénézets kyndige ledelse. Gruppen talte i alt 11 spillere, hvoraf flere ifølge min assistent også kunne spille på den defensive midtbane. Med så mange spillere at vælge imellem begyndte jeg at gøre mig tanker om, hvordan vores bagkæde kunne tage sig ud i den kommende sæson.

Venstreback
Féthi Harek, 31 år, venstre back fra Algeriet. Ankommet fra Bastia for få dage siden. Løbestærk spiller med et godt antrit, hurtig på de første meter og med en helt unik vindermentalitet, som man af og til finder hos nordafrikanske spillere.

Mathieu Robail, 29 år. Venstrebenet wingback, der på alle parametre er en anelse bag Féthi Harek. Robail gør sig på samtlige pladser i banens venstreside og er dermed en fin erstatning i tilfælde af skader eller karantæner.

Romain Elie, 29 år. Venstreback, der umiddelbart er en anelse bag de to ovenstående. Meget løntung. Jeg vil forsøge at sælge Elie ved førstkommende lejlighed.

Tarek Bensaïd, 19 år, fransk-marokkansk venstreback. Talentfuld. Flyttes til reserveholdet. Udlejes måske.

Højreback
Hvor jeg på venstrepladsen har mange gode muligheder, står det værre til i højre side. Her råder jeg kun over én spiller. Jérémy Cordoval, 24 år. Hurtig højreback, der ikke har de store kvaliteter med bold. Ifølge min assistent har han længe vist lovende takter. Men med 24 år skal han snart bryde igennem. Ellers er det ud.

Midterforsvarere
Romain Sartre, 31 år. Stærk midterforsvarer uden de store tekniske evner. Af sine holdkammerater kendt som 'Filosoffen' pga. sit efternavn.

Fabien Barillon, 26 år. Solid midterforsvarer med en marginalt bedre teknik end Sartre. Til gengæld når han på de minutter jeg ser ham lave skudtræning at skyde tre bolde helt ud af stadion. Pyt, jeg satser ikke på at blive afhængig af langskud fra min bagkæde...

Kévin Renaut, 23 år, gedigen backup for de to ovenstående. Virker lidt usikker i nærkampe, som om han mangler modet til virkelig at begå sig i et midterforsvar.

Junior Ngono, 20 år. Fransk-camerounsk spiller, der udviser alt det mod og vilje, som Renaut savner. Hvis bare man kunne blande de to, så ville man have en god forsvarer! Ngono flyttes ned til reserverne.

Midtbanespillere

Venstre Wing
Ousmane Cissokho, 27 år, Senegal. Et produkt af Auxerres scoutingnetværk i Vestafrika. Cissokho er en lynhurtig og driblestærk fløjspiller. Alternativt kan Mathieu Robail vikariere på pladsen, selvom dette vil være en klar svækkelse offensivt.

Højre Wing
Riad Nouri, 29 år, Algeriet. En gennembrudsstærk højrekant med mange kvaliteter; ikke mindst en god speed. En nøglespiller.

Toifilou Maoulida, 35 år. Med 15 U-21-landskampe fra Les Bleus og hundredvis af kampe fra Ligue 1 bringer Maoulida en masse rutine til truppen. Han er - ligesom Féthi Harek - netop kommet til Nîmes på en fri transfer fra Bastia. For sin alder er han overraskende hurtig og gør sig fint som højre wing eller i angrebet.

Central Midtbane
Nenad Kovacevic, 33 år, Serbien. Med sine 25 landskampe for Serbien er Kovacevic holdets største internationale stjerne. Tredobbelt mester med Røde Stjerne i hjemlandet. En solid bolderobrende midtbanespiller med et hidsigt temperament, der gennem hans to år i Ligue 2 har gjort ham til et kendt ansigt hos rækkens dommere.

Jonathan Lacourt, 27 år. En fin central midtbanespiller med et godt blik for spillets offensive facetter. Kan anvendes i en rolle som playmaker. Eller som almindelig central midt. En god spiller.

Abdelhakim Omrani, 23 år, Algeriet. Minder om Lacourt i en yngre udgave. Sublim fysisk form. Har et godt skud med venstre ben. Hans højreben er til gengæld totalt ubrugeligt...

Jonathan Parpeix, 24 år. Udklækket gennem klubbens egen talentudvikling. En udmærket spiller, med potentiale til at blive fremtiden mand på den centrale midt.

Malik Hsissane, 23 år, Marokko. Med en udstråling og fysik som et gammelt damplokomotiv er Malik et stærkt kort til den defensive midt. Ligesom Parpeix har Malik altid spillet i klubben.

Larry Azouni, 20 år. Talent. Rykkes til reserveholdet og forsøges udlejet.

Angribere
Efter 90 minutters let træning forlod spillerne banen for at gå til frokost i klubbens kantine. Tilbage stod fire spillere og øvede afslutninger på reserveholdsmålmand Anthony Kasparin. Udover 35-årige Toifilou Maoulida, der også kan gardere på højre fløj, tog jeg noter om følgende angribere:

Anthony Koura 21 år. Middelmådig angriber med en spidskompetence fra 11-meter-pletten. Ifølge eget udsagn har han aldrig brændt et straffespark. "Det tror da pokker med de målmænd, der er i klubben," tænker jeg.

Bastien Theral, 19 år. En ineffektiv angriber med en fortid hos ærkerivalerne Montpellier. Ham smider jeg ud. Det vil være et populært signal at sende til fansene...

Alexandre Mendy, 20 år. Lejet i OSG Nice. Truppens eneste lejesvend er en nogenlunde afslutningsstærk og hurtig spiller.

Kommende indkøb
Under "KØB" på min blok har jeg noteret mig, at vi mangler en målmand, højreback og en angriber. Det sms'er jeg til chef scout Sébastien Piocelle, som jeg endnu ikke har mødt, fordi han er på en opgave i Belgien.

[fodboldfjols]

Pre-season
Vores pre-season forløber over al forventning. Samme aften, som vi vinder 0-3 ude over Sporting Toulon Var, får jeg nøglerne til en lille lejlighed tæt på byens centrale plads Place du Marché.

Få dage senere er det lykkedes mig, at lokke storklubben Olympique Lyon til et besøg på Stade des Costières, der med 9.113 fans på lægterne bliver fyldt halvt op denne aften. Det er også meningen, for selvom klubbens økonomi er rimelig, kan vi godt bruge de ekstra entréindtægter. Specielt nu, hvor vi er på jagt efter tre nye spillere. Kampen bliver en forrygende succes. Selvom Olympique Lyon stiller i tæt på stærkeste opstilling vinder vi 3-1 på to mål af Maoulida og et selvmål af Lyons nyindkøb Lindsay Rose. Dagen efter klipper jeg notitsen om vores sejr ud af sportsavisen L'Équipe og gemmer den som et minde i min kalender.

Sidste kamp i pre-season er mod upåagtede FC Matigues fra de lavere franske rækker. Igen laver vi tre mål og vinder 1-3 på kasser af Nouri, Lacourt og Robail (Str.) Det ser lovende ud forud for sæsonstarten. Men jeg er bekymret over, at jeg ikke har hørt fra min chef scout. De seneste to kampe har jeg ladet Mathieu Michel starte i målet, og han har faktisk gjort det udmærket. Alligevel vil jeg sikre mig en klassekeeper snarest muligt, men det ser ud til, at det først kan efter vi har taget hil på sæsonens første kamp i Ligue 2, hvor et svært udebaneopgør mod Clermont Foot venter.

Sæsonstart

Ligue 2 1. runde
Clermont Foot - Nîmes Olympique

Nîmes Line-up: (4-3-3) Michel // Harek - Renaut - Barillon - Cordoval // Lacourt - Kovacevic - Omrani // Cissokho - Maoulida - Nouri

Referat: Stade Gabriel Montpied er lidt af sjælden skønhed i fodboldverdenen. Den bløde halvbue fra hovedtribunen cementerer arkitektens ønske om æstetik. Spillet på banen lever ikke op til den flotte kulisse. Vi er udsat for et veritabelt stormløb fra Clermont, der virker ekstremt opsatte på at tage sejren. Efter 29 minutter prikker Vidémont bolden ind bag en sagesløs Mathieu Michel. I pausen er jeg nødt til at bede spillerne om at rykke længere bagud for at dæmme op for Clermonts utallige angreb. Det lykkedes, men vi kommer aldrig tilbage i kampen. Satans.

Clermont Foot - Nîmes Olympique 1-0 (1-0)
29 Vidémont

Tilskuere: 4.237

[fodboldfjols]

Ligue 2 2. runde
Nîmes Olympique - La Berrichonne de Châteauroux

Nîmes line-up: (4-3-3) Michel // Harek - Renaut - Barillon - Cordoval // Lacourt - Kovacevic - Omrani // Job - Maoulida - Nouri

Referat: Hele holdet virker opsat på at revanchere sidste rundes nederlag. I aftenens kamp er vi endelig på hjemmebane. Jeg ser mig omkring og husker, hvordan vi for blot få uger siden slog mægtige Lyon på denne bane. I dag gælder det Berrichone de Châteauroux. Vi starter formidabelt med et langskud fra Omrani brandvarme venstreben der flyver i nettet bag Châteauroux' keeper Bonnefoi allerede efter tre minutter. Men bare tyve minutter senere går det galt. Berrichones lynhurtige 19-årige angriber Garita smutter gennem vores bagkæde. Barillon kan ikke følge med og vælger den værst tænkelige løsning. Med støvleknopperne forrest sender han Garita til jorden med et skrig. Barillon ved, at den er gal, og er allerede på vej ud af banen, da han bliver præsenteret for dommer Falcones røde kort. Med det kort løber min gameplan ud med regnvandet i ristene omkring banens græstæppe. Vi holder vores føring til pausen, men i 2. halvleg går det galt. Garita, der ikke var kommet mere til skade, end at han kunne fortsætte, sætter udligningen ind efter 58 min. Længe ser det ud som om, at vi får lov at beholde et points. Plessis vil det dog anderledes og i det 89. minut sparker han bolden i nettet til 2-1. "En bedre målmand havde taget det skud," tænker jeg. Ikke nok med at vi taber alle tre points må jeg også se Sartre udgå med en forstrækning.

Ligue 2 2. runde
Nîmes Olympique - La Berrichonne de Châteauroux 1-2 (1-0)
3 Omrani
58 Garita
89 Plessi

Tilskuere 5.871

Efter kampen sidder jeg og snakker med bestyrelsesformand Jean-Marc, der tager situationen med stoisk ro. Jeg klager min nød og fortæller, at vi får brug for en ny målmand. Jean-Marc skriver det ned den store kalender på bordet foran ham.

Midtugen byder et opgør mod Nancy-Lorraine i den franske ligacup.

Coupe de la Ligue 1. runde
AS Nancy-Lorraine - Nîmes Olympique

Nîmes line-up: (4-3-3) Michel // Harek - Renaut - Azouni - Cordoval // Lacourt - Kovacevic - Omrani // Job - Maoulida - Nouri

Efter 90 min. viser målscoren 2-0 til Nancy. Resultatet foruroliger mig ikke. Tværtimod er jeg nu ude af en turnering, som jeg ærlig talt anser for særlig vigtig. De over 18.000 fans på lægterne deler åbenbart ikke min opfattelse af turneringen som mindreværdig. At vores taktik igen viser sig mangelfuld giver anledning til panderynker. Heldigvis har vi snart Nancy i ligaen, så der bliver mulighed for hævn på hjemmebane.

AS Nancy-Lorraine - Nîmes Olympique 2-0 (1-0)
8 Dembelé
64 Dembelé

Tilskuere: 18.566

På vej hjem diskuterer jeg over telefonen vores situation med bestyrelsen. Vi skal have forstærkninger - nu!

[Gungner]

Du har et dejligt skriftsprog, hvilket jo er vigtigt i en blog, så jeg følger bestemt med her.
Dog ville det ikke skade at få et billede eller to med en gang imellem. Det hjælper så det ikke ser så "kedeligt" ud

[fodboldfjols]

PRESSEMØDE

Hvor mange røde krokodiller kan der være i et lokale på 35 kvadratmeter? Jeg forsøgte at tælle, men nåede aldrig at få et præcist svar. Et er sikkert, Olympique Nîmes logo var plastret udover det hele i rummet, hvor Jean-Marc havde indkaldt til pressemøde. Antallet af journalister var lettere at estimere. Der sad de samme fem personer, som jeg allerede havde talt med en håndfuld gange.

Jean-Marc havde en hel lille skov af mikrofoner foran sig. Den mand må være bidt af en gal radiotekniker. Med fem journalister i rummet burde det kunne lade sig gøre at føre en samtale uden elektroniske hjælpemidler. Alligevel råbte Jean-Marc så højt ned i sine mikrofoner, at det sang for mine ører. "Vi har hentet forstærkninger!" sagde han med stor begejstring. Nu fik journalisterne travlt med at finde kameraerne frem for med et koreograferet slag med armen pegede bestyrelsesformande n mod døren, hvor to høje skikkelser dukkede op:

Ricardo Pereira, 38 år, Portugal. Rutineret målmand med 79 kampe for det portugisiske landshold. En excentrisk og beslutsom keeper med en fortid i sit hjemlands største klubber.

Ivan Klasnic, 34 år, Kroatien. Med over 100 bundesligamål i bagagen har Klasnic overbevist alle om, at han er en målfarlig herre. Fritstillet efter et uheldigt ophold i Mainz. Det er ikke Klasnic's  første ophold i Frankrig. For fem år siden spillede han to sæsoner i Nantes.

"Jeg er sikker på, at Ricardo og Klasnic  vil vise sig som forstærkninger i hver sin ende af banen," sagde jeg til citat og blev fotograferet med mine to nye spillere.

Da vi rejste os og forlod lokalet nikkede Klasnic mod en af de utallige plakater med Olympique Nîmes logo og spurgte tørt: "Is it dying?"

Og han havde ret. Krokodillen i Nîmes logo lignede til forveksling et dyr, der var ved at blive kvalt i en bold. Jeg håbede inderligt, at de to nye ansigter ville være med til at sikre, at den sydfranske krokodille begyndte at bide fra sig igen.

Ligue 2, 3. runde
AC Arles Avignon - Nîmes Olympique

Nîmes line-up: (4-3-3) Michel // Harek - Sartre - Azouni - Cordoval // Lacourt - Kovacevic - Omrani // Cissokho - Maoulida - Nouri

I tredje runde af den franske Ligue 2 møder vi lokalrivalerne fra Avignon. Jeg har ikke tid til at besøge byens berømte kirke, men kører direkte til stadionet. Vi kommer bagud lige før pausen og rejser os aldrig igen. Jeg har de to nye spillere med på bænken. Klasnic får 2. halvleg, men desværre får vi ikke rettet op på skuden. Vi taber 1-3 i et opgør, jeg helst bare vil lægge bag mig.

AC Arles Avignon - Nîmes Olympique
42 Rosado
53 Niang
62 Robail
66 van Kessel

Tilskuere: 4.754

0 points efter tre kampe placerer os helt i bunden af tabellen. I næste runde venter Nancy, som vi tabte til i ligacuppen.

[fodboldfjols]

Ligue 2, 4. runde
Nîmes Olympique - AS Nancy-Lorraine

Nîmes line-up: (4-3-3) Ricardo // Harek - Sartre - Barillon - Cordoval // Lacourt - Omrani - Kovacevic // Cissokho - Klasnic - Maoulida

Det er top mod bund, der mødes, da rækkens nummer ét fra Nancy gæster Nîmes. Forud for dagens kamp har jeg efter grundig analyse af vores sidste opgør justeret lidt i de aftaler, jeg har med de tre centrale midtbanespillere i min opstillingen. Lacourt skal fremover fungere som en dybdeliggende playmaker, Omrani skal udforske det offensive rum foran tremandskæden og Kovacevic skal rydde op og vinde bolde.

Ændringen er tydelig. I forhold til vores sidste opgør mod Nancy sidder vi tungt på første halvleg. Ved pausen fører vi statistikken for afslutninger og boldbesiddelse. De få chancer Nancy har piller debutanten Ricardo med en koldblodighed, der viser hans klasse. Desværre bliver vi ramt af sort uheld, da fire spillere på stribe må udgå med skader indenfor ti minutter. Det efterlader os med en mand i undertal og tvinger vores bagkæde til at stille sig længere bagud. Det udnytter stortalentet Hadji og smadrer et langskud op i højre hjørne efter 75 min. "End ikke Lloris havde reddet dét skud," siger min målmandstræner, der sidder skråt bag mig. Til trods for resultatet er jeg optimist. Der er tydelig fremgang i vores spilmønstre. Jeg tør faktisk vædde på, at vi vinder den næste.

AS Nancy-Lorraine Nîmes Olympique 0-1 (0-0)
75 Hadji

Tilskuere: 5.577

[fodboldfjols]

Ligue 2, 5. runde
Angers SCO - Nîmes Olympique

Nîmes line-up: (4-3-3) Ricardo // Harek - Renaut - Barillon - Cordoval // Lacourt - Omrani - Kovacevic // Cissokho - Klasnic - Maoulida

Eneste ændring til udebanekampen mod Angers er i forsvaret, hvor Sartre ikke er blevet klar efter den skade, der i sidste opgør efterlod mig med ti mand på banen. Kovacevic er lidt medtaget, men jeg lader ham starte inde. Så må vi se, hvor længe han holder.

Kampen bølger frem og tilbage. Renaut gør det fint som reserve i midterforsvaret. To gange indenfor de første 30 minutter er Klasnic tæt på at komme til store chancer, men Angers forsvar dækker ham tæt og clearer begge gange til hjørnespark. Vores hjørnesparkskombina tioner imponerer mig ikke. Det noterer jeg i min bog. Efter 31 min falder en dårlig clearing ned for fødderne af Eudeline, der med et følt spark scorer. Ricardo må for anden kamp i træk se sig passeret af et flot langskud. Og efter 43 minutter går det helt galt, det offside-fælden fejler, Kodjia står én-mod-én overfor Ricardo, der klogt bliver stående på fødderne, men intet kan stille op, da ivorianeren finter et skud og i stedet går rundt om den portugisiske keeper. Jeg pisker mine spillere fremad, men det efterlader plads, som Angers' kanter udnytter klogt. Et flot indlæg finder Eudeline, der scorer sit andet mål i kampen. Heldigvis svarer vi promte igen. Vi giver bolden op Maoulida tager et godt raid op ad højrekanten og slår et milimeterpræcist indlæg i panden på Cissokho, der scorer sikker. Et spinkelt mål i den mørke franske aften. Jeg skifter strategi; sender kanterne længere frem og tager Kovacevic ud for Job, der rykkes frem og spiller decideret angriber. Desvære er det Angers, der scorer det næste mål, og med 4-1 må kampen siges at være lukket. Fem liga-nederlag på stribe. Vi mangler virkelig Sartre i forsvaret, der er tæt på opløsning. Angers scorer igen. 5-1. Det ser sort ud for Nîmes. Den offensive satsning fører til nogle interessante overtalssituationer, og pludselig reducerer vi til 5-2 ved indskiftede Nouri. Måske er 4-4-2 med offensive kanter fremtidens formation for klubben. Minuttet efter er Nouri på pletten igen. Med et fint indlæg finder han Cissokho, der scorer sit andet mål med hovedet. Cissokho har nogle gode løb, hvor han kommer fri i feltet. I det sidste minut scorer Kodjia og fuldender sit hattrick. 6-3. Og søreme om ikke Angers får en pind mere. 7-3. Jeg bliver siddende længe efter spillerne har forladt banen. 10 mål! Hvad var det dog, jeg var vidne til i dag?

Angers SCO -Lorraine Nîmes Olympique 7-3 (2-0)
33 Eudeline
44Kodjia
58 Eudeline
59 Cissokho
65 Ayari
68 Kodjia
76 Nouri
81 Cissokho
86 Kodjia
90+ Eudeline

Tilskuere: 8.810

[Hvidberg]

kæmpe fornøjelse at følge din blog!

din skrivemåde og ligefremme facon er genial 

[HulkOmaniA]

Jeg følger også med! fed fortællings måde du gør det på.. det gør det mere spændende og lige på

[fodboldfjols]

Da Nîmes i juni havde kontaktet mig, var det sket efter en række tilfældigheder. Tilfældet ville at en Nîmes' daværende træner havde været underviser på det trænerkursus, hvor jeg tidligere på året havde færdiggjort min Continental Coach A-licens. Han havde fortalt Jean-Marc om sin begejstring for de skandinaviske kursisters oprigtige interesse for de taktiske strømninger, der har været en del af spillet siden bolden var lavet af en oppustet svineblære. Kun tre uger efter kurset var der sket noget frygteligt for træneren. Under en dykkertur i Middelhavet var han stødt på en usædvanlig stor blæksprutte. I sit forsøg på at forevige dyret med sit undervandskamera var han kommet for tæt på, og kræet havde med sine lange tentakler grebet fat om halsen på ham, så han nær var blevet kvalt. Det var et mirakel at han var lykkedes at stige op fra de omkring 20 meter han befandt sig på. I overfladen - stadig viklet ind i tentakler - besvimede han. Ifølge lægerne på hospitalet i Marseille var det en kombination af kvælningsforsøget fra blæksprutten og en voldsom dykkersyge, der var skyld i hans tab af bevidsthed. Han var blevet lagt i et kunstigt koma og befandt sig vist nok stadig på hospitalet i Marseille. Dagen efter havde Jean-Marc ringet til mig op. Han havde fundet mit nummer i trænerens papirer. Ud for mit navn havde der stået: "Talentfuld, god forståelse for offensive taktikker, taler flydende fransk..." Det sidste havde været det vigtigste for bestyrelsesformande n, da han havde tastet mit nummer på kontorets gamle trykknaptelefon. Samme dag havde jeg pakket BMW'en og var kørt mod syd.

"Boss? Boss? Skal vi ikke snart hjem, Boss?" Lyset på Anger's stadion var slukket for længst, og jeg sad stadig og stirrede ud over den bane, hvor mit hold var blevet udsat for en decideret massakre. I det lys var det en befrielse, at Lacourt var kommet ned for at hente mig. Jeg blev glad for at se midtbanespilleren men sagde ikke noget, da jeg rejste mig. Det var heldigvis kun en metaforisk nedslagtning mit hold havde været udsat for. Jeg prøvede at minde mig selv om, at det jo bare var fodbold.

Spillerne sad for længst i spillerbussen og ventede. Vores gamle chauffør Francois var faldet i søvn og ænsede ikke, da Lacourt og jeg trådte op i bussen. Jeg sagde ikke noget, gik bare stille hen og satte mig på sædet bag Francois, prikkede ham på skulderen og bad ham køre os hjem. Min telefon ringede hele vejen hjem til Nîmes. Jeg tog den kun én gang. Det var en over-entusiastisk journalist, der ville høre min reaktion til 'rekord-kampen'. Jeg lagde på og stirrede ud på den tomme franske motorvej. Vi havde 7 timers kørsel hjem. "Det er jo bare fodbold..." Suk.

Da vi omsider kom til Nîmes var det blevet tidlig morgen. Jeg bemærkede, at der stadig holdt en håndfuld biler foran stadionet. "Typisk, nu har de haft et nattemøde om min fremtid," nåede jeg at tænke, men jeg var dårligt kommet ud af bussen før underskønne Claire kom løbende over parkeringspladsen. I det bløde morgenlys lignede hun en engel. Claire greb min arm: "Den er helt gal med Jean-Marc," sagde hun. "Så for pokker. Jeg er en færdig mand," tænkte jeg, og fulgte efter hende ind til administrationens kontorer. Hun stoppede som en refleks foran sit skrivebord og pegede på døren ind til Jean-Marc. Jeg bankede på og trådte ind. Bag skrivebordet sad Jean-Marc og var helt rød i hovedet. Jeg kiggede mig omkring. Var der noget, jeg kunne skærme mig bag, hvis han pludselig begyndte at smide med ting imod mig? Først nu, så jeg tårerne i hans øjne. Det var værre. Jeg havde lige været så opsat på at få en kæmpe skideballe og nu fik jeg pludselig dårlig samvittighed. Jeg kunne jo godt forstå ham. Først vores elendige sæsonstart, exit fra Coupe de la Ligue og nu det største nederlag i klubbens historie. "Jean-Marc. Jeg kan forklare, monsieur..." Mere nåede jeg ikke at sige. Den lille mand brød sammen og hulkede: "Han er død. Han er død!" De havde haft ringet fra hospitalet i Marseille. Klubbens tidligere træner var afgået ved døden. Jeg lagde min hånd på Jean-Marcs skulder. Nederlaget på 7-3 nævnte jeg ikke med et ord. "Det er jo bare fodbold," tænkte jeg.

[fodboldfjols]

Det er en hyppigt gentaget kliche om ledelse, at "der er koldt på toppen". Underforstået; man står tit alene med sine beslutninger. Efter den forgangne uges begivenheder, kan jeg skrive under på, at det også er gældende for fodboldtrænere.

Tre dage efter det, der af aviserne var blevet døbt "Armageddon i Angers" lukkede det franske transfervindue i. Deadline day er altid en speciel begivenhed i fodboldverdenen, men med tilgangen af Job, Klasnic og Ricardo var vores lønbudget - og dermed også vores ressourcer til indkommende transfers - blevet strukket til det yderste. Jeg var, de pauvre resultater til trods, også nogenlunde tilfreds med den trup, jeg kunne se løbe rundt ude på træningsbanen foran mit vindue. Kl 16:07 ringede min telefon. Det var Jean-Marc, som vi i disse dage ikke så meget til på kontoret. Han var kørt til Marseille for at hjælpe den afdøde træners kone med at arrangere begravelse. "Jeg har fundet en god klub, som Ellie kan tage på lejeophold i. Han tager resten af sæsonen hos Chateauroux." "Det lyder fint," svarede jeg. "Hvor vigtig en brik er Kovacevic for dig?" ville han vide. Jeg svarede at han på trods af sine 33 år var en god midtbanespiller med gode lederegenskaber. Kvaliteter, der havde gjort ham til min kaptajn. "Det er fordi, at jeg har modtaget et bud på ham fra belgiske Zulte-Waregem." "Hvor meget har de budt?" spurgte jeg. "75.000 euro" "Det sælger du ham ikke for!" sagde jeg stramt. Jean-Marc lovede at afvise buddet.

På en eller anden måde måtte Kovacevic have fået nys om hvad der var foregået, for en halv time senere smadrede døren til mit kontor op med så stor en kraft, at det ene hængsel brækkede af. Foran mig stod min serbiske anfører og han var rød af raseri. Hvis jeg havde følt mig snydt for et møgfald efter 7-3-nederlaget til Angers, så fik jeg et nu. Kovacevic fra utilfreds med at jeg havde afvist buddet fra Zulte-Waregem. Jeg prøvede at forklare ham, at han som anfører havde en vigtig rolle at spille hos os. At buddet fra belgierne havde været håbløst lavt. Vi kunne umuligt nå at hente en erstatning. Serberen var ligeglad. Jeg kan godt lide spillere med temperament. Især på den defensive midtbane. Men det her  var for meget. "Du har begået dit livs største fejl!" skreg han. Det gad jeg ikke at høre på. "Nu skal du høre her, Nenad," sagde jeg stille. "Jeg havde store planer for vores samarbejde. Derfor er du min anfører. Men du kan glemme det. Hører du? Din kontrakt udløber om et år. Jeg vil med glæde lade dig rådne op hos reserverne indtil da. Du har spillet din sidste kamp for mig. Fremover spiller Sartre med anførerbindet. Og dig...? Du kan skride." Det føltes faktisk godt at sætte den iltre spiller på plads. Nu var det på tide, at spillerne fik øjnene op for, hvem der bestemte.

Jeg ringede til Jean-Marc og bad ham finde penge til en erstatning for Nenad Kovacevic. Dagen efter stod jeg i lufthavnen i Nice og tog imod spilleren, der fremover skulle sætte sig i respekt på vores defensive midtbane:

Chavdar "Chack" Yankov, 30 år, Bulgarien. Fri transfer. Central midt. Spilleren på det nuværende bulgarske landshold med flest landskampe for sin nation. Lidt af et scoop at byde ham velkommen, tænkte jeg, da jeg satte hans kuffert i bagagerummet og kørte mod Nîmes. Han fortalte om sin tid i Bundesligaen for Hannover. Han talte overraskende godt engelsk. Og tysk. De seneste år havde han spillet i sin barndomsklub i Sofia, men med udsigten til en sidste god kontrakt i udlandet havde han pakket og rejst fra sin lille familie i den bulgarske hovedstad. Jeg sænkede solskærmen for at dække for den skarpe eftermiddagssol. Ham "Chack" kunne jeg godt lide.

Ligue 2, 6. runde
Nîmes Olympique - AJ Auxerre

Nîmes' line-up: (4-4-2) Ricardo // Robail - Barillon - Marin - Cordoval // Cissokho - Omrani - Perpeix - Nouri // Koura - Maoulida

Dagens modstander er Auxerre, som tidligere nærmest var en institution i fransk talentudvikling. Legender som Eric Cantona, Laurent Blanc, Djibril Cissé, Philippe Mexès og Bacary Sagna er alle udklækket på klubbens akademi ved Yonne-floden. Auxerre holdt fast i sin legendariske manager Guy Roux gennem hele 44 sæsoner. Siden Roux valgte at takke af i 2005, har stakkels Auxerre styrtdykket gennem fransk fodbold og i 2012 rykkede traditionsklubben ud af Ligue 1. I dag vil jeg gerne bidrage til klubbens deroute!

Hverken Klasnic eller Job har imponeret, så jeg lader jeg 21-årige Koura starte inde i angrebet. Inspireret af de trods alt lovende offensive takter fra sidste kamp sender jeg i dag gutterne på banen i en 4-4-2-formation med to meget offensive wings i form af Cissokho og Nouri. Den offensive satsning skyldes, at jeg nu vil gå benhårdt efter en sejr, for selvom Jean-Marc endnu end ikke har ytret noget, der minder om utilfredshed, så vil jeg have sæsonens første sejr. Bemærk også, at vores detroniserede serbiske anfører ikke længere figurerer i truppen, men i stedet er på vej til Brest for at spille kamp med reserveholdet.

End ikke en scoring fra Auxerres angriber Viale efter godt en halv times spil bringer mine 'krokodiller' ud af fatning. Det er som om den megen modgang virkelig har givet især de unge spillere hår på brystet. Gennem hele kampen lægger vi et tungt pres mod Auxerres mål. Vi ender da også med at sikre os sæsonens første sejr. Ikke på mål fra vores offensive kanter, som man kunne forvente, men fra en absurd velspillende Omrani, der med to fantastiske langskud afgør kampen til vores fordel. Det sidste sparker han i kassen langt inde i dommerens overtid. Ikke ufortjent vinder han titlen som kampens spiller. I omklædningsrummet rækker jeg Omrani flasken med champagne, for selvom han som muslim ikke selv drikker alkohol, skal han have lov til at have fornøjelsen af at sprøjte sine holdkammerater til med de gyldne dråber. Sejrens sødme. Endelig! Det er et stort øjeblik for mig, da Guy Roux dukker op foran omklædningsrummet og ønsker mig tillykke med sejren. Vi udveksler komplimenter, og de små hår på mine arme rejser sig af afgrundsdyb respekt, da jeg ser den 76-årige legende forsvinde ud af døren.

Der er dog også lidt malurt i champagneglassene denne aften. Ulykkeligvis tyder meget på, at Cissokho er alvorligt skadet.

Nîmes Olympique - AJ Auxerre 2-1 (0-1)
32 Viale
75 Omrani
90+ Omrani

Tilskuere: 4.252

[fodboldfjols]

Cissokhos skade viser sig at være alvorlig. Vores fysioterapeut vurderer, at der kommer til at gå et halvt år, før han kan træne med igen. Med nyheden om omfanget af Cissokhos skade er jeg nødt til at opfinde en ny højrekant. Valget falder på Omrani. Ideen er at han skal spille som en traditionel bred midtbanespiller, der søger lidt ind i banen, når vi har bolden. I den modsatte side er Nouri en mere traditionel fløj, der holder sig til kridtstregen og dermed bevarer bredden i vores offensiv. Hele ti spilledages pause giver mig god tid på træningsbanen til at lave aftaler med de enkelte spilleres nye roller i 4-4-2'eren.
Ligue 2, 7. runde
Créteil - Nîmes Olympique

Nîmes' line-up: (4-4-2) Ricardo // Robail - Sartre - Barillon - Cordoval // Omrani - Lacourt - Chack - Nouri // Klasnic - Maoulida

Det er ikke uden en vis uro i kroppen, at jeg sender spillerne på banen til den svære udekamp mod rækkens mest formstærke mandskab fra Créteil. Og desværre får mine bange anelser ret. Selvom mange af de mekanismer, jeg har forsøgt at implementere i vores spil lykkedes løber vi ind i øretæver. 3-0 taber vi. Blandet andet på et selvmål. De to andre mål indkasserer vi efter hjørnespark i vores højreside. Her skal straffes op fremover!
Créteil - Nîmes Olympique
32 Andriatsime
47 Sartre (OG)
84 Seck

Tilskuere: 2.553

Ligue 2, 8. runde: Nîmes Olympique - Le Havre AC 0-5 (0-2)
Ligue 2, 9. runde: Valensciennes FC - Nîmes Olympique 1-0 (1-0)
Ligue 2, 10. runde: Nîmes Olympique - Tours FC 1-4 (0-1)

Det eneste positive, vi kan tage med fra ovenstående tre kampe, er at Klasnic i kampen mod Tour endelig fik hul på bylden. Desværre skete det først i det 89. minut, hvor vi allerede var bagud med fire mål.

Efter nederlaget til Tours valgte jeg at køre direkte hjem uden at runde Jean-Marcs kontor, som jeg ellers havde for vane at gøre efter hjemmekampe. "Jeg er færdig i morgen," blev jeg ved med at sige til mig selv, mens jeg trykkede så hårdt om BMW'ens rat, at min knoer blev hvide. Mit eneste håb var, at Klasnic ville finde målformen fra tidligere frem igen - og det kunne kun gå for langsomt!

[fodboldfjols]

Jeg hører intet fra Jean-Marc i dagene efter nederlaget. Han er som sunket i jorden. Claire kommer hver formiddag med kaffe til mig, og hun betror mig, at Jean-Marc er begyndt at se enken til den afdøde træner "under mere amourøse former," som Claire udtrykker det. "Den ene mands død..." tænker jeg.

Ligue 2, 11. runde: Nîmes Olympique - FC Sochaux 3-3 (3-0)
Det er dog ikke Klasnic, der bringer os foran mod holdet fra bilfabrikken Peugeots hjemstavn Sochaux. Derimod er det vores 20-årige lejesvend fra Nice, Mendy, der brager bolden op i nettaget til 1-0 efter 22 minutter. Da vi i 2. halvleg kommer på 3-0 jubler jeg begejstret. Nu kører det for os! Men gassen går af ballonen og i det 80. minut udligner Sochaux' M'Vila til 3-3. Eneste trøst midt i skuffelsen er, at vi dog får et point. Undervejs har Ricardo nemlig reddet et straffespark - og dermed reddet mig fra den helt store ydmygelse.

Ligue 2, 12. runde: Chamois Niortais - Nîmes Olympique 5-1 (2-0)
Den helt store ydmygelse kommer dog runden efter, hvor vi på udebane møder Chamois. 5-1 lyder øretæven på. Jeg er opgivende og trist, da vi forlader udebanen. Dette fortæller jeg ærligt til den fremmødte journalist, der venter foran vores spillerbus. "Jeg må hjem og tænke over, hvordan vi skal komme videre. 4 points efter 12 runder er langt fra tilfredsstillende. Men jeg er sikker på, at heldet vil vende snart," udtaler jeg, selvom tvivler må lyse ud af mine trætte øjne.

Ligue 2, 13. runde: Nîmes Olympique - Dijon FCO 1-2 (0-2)

Ligue 2, 14. runde: Nîmes Olympique - US Orléans 1-1 (1-1)

Ligue 2, 15. runde: AC Ajaccio - Nîmes Olympique 3-1 (3-1)
Nîmes' line-up: (4-3-3) Ricardo // Robail - Sartre - Barillon - Cordoval // Omrani - Lacourt - Chack // Harek - Maoulida - Nouri

En kølig onsdag aften på Korsika står jeg i et omklædningsrum, hvor væggene er beklædt med røde klinker. Jeg har en fornemmelse af, at bestyrelsens tillid til mig, er ved at slippe op, så i dag skal vi bare vinde. På tavlen ved siden af mig har jeg skitseret den 4-3-3-formation, som jeg har valgt skal være vores udgangspunkt denne aften. Til trods for at være på udebane vil jeg forsøge at dominere kampen ved hjælp af korte og intelligente afleveringer. Med bare 5 points efter 14 kampe har medierne for længst taget min afgang for givet og begyndt at gætte på, hvem der skal forsøge at redde Nîmes.

Allerede efter 8. minutter går det galt igen, da Zubar bringer hjemmeholdet for 1-0. Resten af kampen er jeg ukoncentreret og fjern, så jeg registrerer det dårligt, da vi kommer bagud 2-0 og 3-0. Det gør jeg til gengæld, da Nouri driver bolden fremad i højre side og scorer et flot mål til 3-1. Men mere sker der ikke i opgøret, og jeg må slukøret rejse mig og forlade trænerbænken efter sæsonens 12 nederlag.

Da jeg er på vej ned i omklædningsrummet møder jeg Jean-Marc Conrad. Han ser alvorligt på mig og ryster på hovedet. Jeg kigger på ham, bider mig selv i underlæben og nikker forstående. Det var det.

Da vi kommer tilbage til Nîmes forklarer jeg spillerne situationen og siger farvel. Ingen virker overraskede, men jeg er glad for, at de fleste giver udtryk for, at de er skuffede over bestyrelsens beslutning. En undtagelse er Nevad Kovacevic, der end ikke vil se mig i øjnene, da jeg siger farvel. Jeg er ligeglad med serberen, forlader omklædningsrummet og går for sidste gang ind på mit kontor for at pakke mine ting ned. De seks ringbind og fem notesbøger jeg har stående på min hylde ryger ned i en flyttekasse. Fra opslagstavlen tager piller jeg udklippet om vores pre-seasonsejr over Lyon ned. På vej ud mod bilen møder jeg Claire på gangen. Hun giver mig et kindkys og ønsker mig held og lykke fremover. Jeg takker hende og siger farvel.

Da jeg endelig sidder i bilen og kører gennem mørket vælter minderne ned over mig, og mine øjne begynder langsomt at blive fugtige. Dommage! Jeg stirrer ud på vejen foran mig. Og finder pludselig fornyet inspiration. Jeg skal fandeme vise fodboldverdenen, at jeg er god nok! At mine ideer vil være i stand til at føre en lille klub ud i Europa. Jeg tænder bilradioen og til tonerne af Desireless' "Voyage Voyage" kører jeg en ukendt fremtid i møde.