Ved godt der er riiiiiiiiigtig meget tekst!
Jeg har lige afsluttet min tredje sæson i storklubben fra Amsterdam af. Inden jeg kommer til hvordan den sæson er forløbet, vil jeg dog lige hurtigt lave et resumé af de to foregående sæsoner med hvad der nu hører til.
Første sæson startede med at jeg vandt Johan Cruijff Schaal 2-0 over AZ, og dermed var det første trofæ i hus.
I CL endte jeg i gruppe med Lyon, Manchester United og Anderlecht. Der endte jeg som treer med otte point hvilket så betød farvel til CL og goddag til EL. Lyon tog 1. pladsen, United 2. pladsen også altså Anderlecht på en 4.plads. I EL besejrede jeg først Shaktar for efterfølgende at ryge ud til Dynamo Kiev. Øv øv, men så kunne jeg koncentrere mig om ligaen.
Til min store store skuffelse røg jeg ud af pokalen i første runde til de ukendte ADO’20 som er et amatørhold. Jeg havde regnet med mine ungdomsspillere ville kunne klare ærterne, men det skulle vise sig at være en for stor mundfuld for de unge knægte.
Ligaen gik dog fortræffeligt og blev med 22 point ned til nummer to som blev Feyenoord.
Jeg gik gennem ligaen med 27 sejre, 5 uafgjorte, 2 nederlag (86 point) og en målscorer på 80-26.
Sigpórsson blev min liga topscorer med 26 mål i lige så mange kampe grundet et par skader.
På transfersiden skete der ikke det store. Jeg hentede Éder Balanta ind for 50 millioner kroner og fik solgt Thulani Serero for 75 millioner. Derudover fik jeg lejet en masse ungdomsspillere ud til diverse klubber.
Anden sæson startede endnu engang med en Johan Cruijff Schaal pokal i sejren på 3-0 over Heerenveen.
CL var en kort fornøjelse for os i denne sæson, og vi endte sidst i en pulje bestående af Marseille, Metalist og Barcelona. Videre gik Barcelona og Metalist mens Marseille måtte tage til takke med EL.
Pokal turneringen blev denne gang vundet efter fadæsen året før, og i finalen mødte vi SC Cambuur som blev besejret 3-0.
Eresdivisie blev vundet af af PSV med to point ned til os på 2.pladsen. Vi endte med 24 sejre, 5 uafgjorte, 5 nederlag (77 point) og en målscorer på 68-24. Jeg kunne også bryste mig af at have topscoreren for hele ligaen på mit hold den sæson. Den blev vundet af Andreas Cornelius som scorede 20 mål i 24 optrædener.
I løbet af sæsonen fik jeg solgt tre spillere af større beløber. Jasper Cillessen blev solgt for 30 millioner til Dnipro, Tobias Sana for 33 til LOSC og min tidligere målkonge Sigpórsson blev solgt for 100 millioner til Cagliari.
Ind røg så Julian Brandt (fri transfer), Andreas Cornelius (115 millioner) og Jermain Defoe (6 millioner).
Nu kommer så gennemgangen af min hidtil bedste sæson.
For tredje år i træk vandt jeg Johan Cruijff Schaal og denne gang var det PSV der skulle se sig slået efter ekstra spilletid, med cifrene 1-0.
Pokalturneringen blev for andet år i træk vundet og igen i år var det SC Cambuur vi mødte i finalen. Vi måtte dog helt til straffesparkskonkur
rencen før vi kunne hæve pokalen over hovedet.
Ligapokalen kom tilbage til Amsterdam efter sæsonen sluttede hvilket blev fejret til langt ud på natten.
25 sejre, 5 uafgjort, 4 nederlag (80 point) og en målscorer på 76-26 var hvad tabellen viste, og vi vandt med 13 point ned til PSV.
Endnu engang vandt Cornelius topscorerprisen, denne gang med svimlende 29 mål i 28 kampe og spillede til et gennemsnit på 8,04. Han missede fem kampe grundet skader.
Hvad med CL tænker du måske. Jo vi gemmer det bedste til sidst, for dette var i sandheden en overraskelse.
Da jeg sluttede som to’er året forinden skulle jeg gennem kval-kampe for at kunne sidde til bords blandt de store. Disse kampe blev sikkert vundet og jeg kom i gruppe med Real Madrid, PSG og Elfsborg. Jeg ville uden problemer kunne tage til takke med en 3.plads i gruppen og dermed EL. Det skulle dog ikke gå sådan. På nær den sidste kamp mod Real Madrid, vandt jeg alle mine kampe og endte derfor, noget overraskende, som 1’er i gruppen (5 sejre, 1 nederlag og målscorer på 12-6). PSG endte som 2’er mens Real sensationelt måtte tage til takke med EL.
Eventyret slutter dog ikke hér.
Jeg trak Olympiakos og gik videre 5-2 samlet. I kvartfinalen trak jeg de mægtige Juventus, men osse de måtte se sig slået af den hollandske maskine. 2-1 samlet blev de slået med. De forsvarende mestre fra FC Bayern var næste hindring mod finalen, og efter 0-0 hjemme i Amsterdam tog vi til Tyskland med en tro om at dette kunne lade sig gøre. Og det holdt stik! Vi endte med en 2-0 sejr og kunne dermed kalde os for CL finalister.
I finalen ventede PSG som jeg jo havde besejret to gange i gruppespillet. Tredje gang var dog lykkens gang for det franske hold, og jeg måtte se mig slået med 2-0.
Rigtig rigtig surt, men trods alt stadig en fantastisk præstation af de unge spillere.
I løbet af sæsonen fik jeg solgt Lerin Duarte for 170 millioner til Schalke, hvilket er klubrekord for salg af spiller. De dejlig mange penge, ligger dog stadig på bunden af den hollandske skattekiste, kun med undtagelse af 15 millioner som jeg har brugt på at købe Javi Garcia fri af sin kontrakt med Manchester City.
Min taktik ser sådan ud:
