home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
I dag kl. 13:55:30 Broen13 Challenges SAF
02 Feb 2023, 14:46 jonesg Omklædning... Hjælp til opdatering
27 Jan 2023, 09:49 fritzfarlig Skadestuen Udlån af spillere
23 Jan 2023, 09:52 Bubbles Træningsbanen Generel træning
22 Jan 2023, 21:56 DeBuur Skadestuen Spillet er langsomt - ...
18 Jan 2023, 21:45 Eriksen83 Klubsøgnin... FM23: Hvem skal jeg være?
12 Jan 2023, 17:24 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
Antal Registrerede Brugere: 22307
  1 Bruger, 392 Gæster Online.

Indlæg: 1131862 over 31313 Emner
Nyeste Bruger: orukex
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Månedens Anbefaling
| | |-+  Wolverhampton - november
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Wolverhampton - november  (Læst 3802 gange)
Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Wolverhampton - november
« : 15 Nov 2013, 20:41 »



Wolverhampton Wanderers F.C.



INTRO
Football Manager 2013 er blevet til Football Manager 2014, men det betyder naturligvis ikke, at I skal snydes for månedens anbefaling. I november måned bevæger vi os, som så mange gange før, over Nordsøen og til det engelske. Klubben vi skal overtage lå i sæsonen 2011/2012 i Premier League, men siden er det gået brat nedad og klubben har præsteret at rykke ned to sæsoner i streg - imponerende! Det kriseramte hold vi skal overtage, er selvfølgeligt Wolverhampton Wanderers FC, bedre kendt som Wolves, og det bliver din opgave at få Wolves tilbage til fordums storhed. 

Det bliver ikke nemt, da de seneste sæsoners fiaskoer har sat deres tydelige aftryk på spillertruppen såvel som økonomien. Mange af klubbens profiler fra Premier League-tiden forlod klubben, da holdet ikke længere var at finde i den bedste engelske række og endnu værre blev det, da klubben tog endnu et skridt ned af stigen til League One. Derudover giver det sig selv, at en klub af Wolves' størrelse ikke kan løbe rundt, hvis den befinder sig, hvor de gør lige nu, så derfor er det vigtigt, at skuden bliver vendt, hvis ikke ondt skal blive værre. Omvendt er det heller ikke en helt håbløs opgave, man kommer på, da spillertruppen stadig indeholder spor af Premier League-klasse, hvilket burde gøre League One til en overkommelig mundfuld - værre bliver det næste skridt op til Premier League.

WOLVES I VIRKELIGHEDEN
Wolverhampton Wanderers Football Club, eller bare Wolves i daglig tale, er en professionel engelsk fodboldklub, der blev stiftet i 1877 under navnet St. Luke's. Klubben repræsenterer byen Wolverhampton, som siden 1879 har været en del af klubbens navn. Klubben spiller sine hjemmekampe på Molineux, hvor der i dag kan sidde 30.852, som de har gjort det siden 1889, hvilket gør det til et af Englands ældste stadions. Klubbens største rival er West Bromwich Albion, som de har mødt 160 gange i "The Black Country derby" siden 1886. Foruden West Bromwich er klubbens største rivaler de to Birmingham-klubber Aston Villa og Birmingham City.

Wolves er en gammel og traditionsrig klub, som også har sat sit aftryk på engelsk og international fodbold. Klubben havde sin storhedstid omkring 1950'erne, hvor de vandt den bedste engelske række tre gange i 1953-54, 1957-58 og 1958-59, hvilket også er de tre eneste gange de har formået det. Udover de tre ligatitler er de også blevet nummer to fem gange, ligesom de har vundet FA Cuppen fire gange. Klubbens største europæiske resultat kom i 1972, hvor man fik en flot andenplads i UEFA Cuppen. Noget anderledes er tonen dog, hvis man kigger på Wolves i dag, da de som nævnt, roder rundt i League One efter to nedrykninger i træk, hvilket kan gøre at fordums storhed virker endnu længere væk.

WOLVES I FM
Wolves i FM er en utroligt spændende opgave, som indeholder mange aspekter og stiller forskellige krav til dine evner som manager. I første sæson skal du kunne føre et "tophold" til sejr i den forstand, at uanset hvor dårlige Wolves har været de seneste par sæsoner, så burde de være i stand til at rykke op fra League One - det er din første opgave. Dette afspejles også i bestyrelsens forventninger til dig, da de forventer oprykning i første sæson. Til dette har du et lønbudget på 2,75 mio. kr., hvilket blot giver dig et overskud på 25.000 kr. om ugen, og et transferbudget på 4,25 mio. kr. Klarer du denne oprykning, står du overfor helt andre udfordringer i Championship, hvor næste oprykning til Premier League, kræver udfoldelse af alle dine evner i Football Manager.

Wolves' trup i FM er en pose blandede bolsjer både med hensyn til niveau og alder. Den indeholder som tidligere nævnt glimt af klasse, men hvis man vil tilbage til Premier League, lader den også meget tilbage at ønske. Truppen er primært sammensat af britiske spillere, hvilket kan være en ekstra udfordring for dig som manager, hvis du ønsker at holde det på den måde. Af profiler i truppen er der navne som Wayne Hennesey, Leigh Griffiths og David Davis, som måske ikke er Premier League-profiler, men i hvert fald dygtige spillere, som der sagtens kan bygges et hold op omkring. Til at supplere profilerne, råder Wolves også over en række unge spillere som Zeli Ismail, Anthony Forde og Jake Cassidy, der med den rette træning kan udvikle sig til dygtige fodboldspillere i fremtiden.

Lyder denne spændende udfordring som noget for dig, er det bare om at starte Football Manager op og komme i gang! Held og lykke!

//Sir Jeppe
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:43 af Præsidenten » Logged

Broen13
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #1: 15 Nov 2013, 20:48 »

Kan jo kun være 100% enig! Det er bare om at komme igang!! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage i Sheffield FC v2

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #2: 15 Nov 2013, 20:55 »

Kan jo kun være 100% enig! Det er bare om at komme igang!! Smiley

Er glad for at se, at jeg ikke er den eneste, der har fået et godt spil ud af Wolves! Smiley

Jeg glemte at nævne, at i er mere end velkomne til at snakke om jeres spil her i tråden, ligesom jeg også kan henvise til Wolves' klubtråd hvor der allerede er gang i snakken!

Wolves' klubtråd
Logged

Angel3DG
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #3: 15 Nov 2013, 21:11 »

Ganske nydelig anbefaling Sir Jeppe Smiley
vil helt sikkert overveje et spil med Wolves, det bliver dog først når den nye update kommer ud...
Logged

Danmark - Brøndby <3
England - Liverpool <3

Broen13
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #4: 22 Dec 2013, 09:52 »

Vi savner denne måneds anbefaling!! Smiley det er altid fantastisk læsning så det skal ikke ses som en rykker, men udelukkende et udtryk for efterspørgsel! Smiley
Logged

Så er jeg tilbage i Sheffield FC v2

Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #5: 22 Dec 2013, 10:45 »

Den kommer op på et tidspunkt i løbet af måneden. Smiley Pga. FmFreaks fødselsdag bliver den dog rykket lidt i denne måned.
Logged

FC Barcelona

Broen13
Landsholdsspiller
******

Online Online


 
Sv: Månedens anbefaling - november
« Svar #6: 22 Dec 2013, 11:37 »

Helt fint! Smiley det uvidende folk spørger som de har evner og kendskab til!  crazy
Logged

Så er jeg tilbage i Sheffield FC v2

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010