home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  1 Bruger, 351 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Blogs
| | |-+  [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 13 Udprint
Forfatter Emne: [70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")  (Læst 67136 gange)
Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[70] Die Wölfe (tidligere "The Wolves' way back into history")
« : 13 Nov 2013, 10:39 »


Efter 12 år i Wolverhampton Wanderers (Wolves - de engelske ulve) er det tid til noget nyt, så blev jobbet sagt op. Nu er jeg havnet i VFL Wolfsburg (Die Wölfe - de tyske ulve). Jeg håber I fortsat læser med derude i mit videre eventyr rundt i verden! Smiley



Retningslinier

I takt med at bloggen udvikler sig, vil jeg her opdatere hvordan spillet skal foregå, og hvilke mål og forudsætninger jeg har sat mig for mit nuværende ansættelsesforhold. Alt efter hvor i verden jeg er at finde, vil disse begreber ændre sig.

Målsætning:
hovedmål
Delmål 1:                         
 - Bonusmål:
Delmål 2:
Delmål 3:
- Vinde ligaen
- Vinde Champions League
- Vinde VM for klubhold
- Vinde pokalturneringen
- Vinde Europa League

Forudsætninger:
Køb af spillere:     
Salg af spillere:
Nationalitet på holdet:    
Udnyttelse af faciliteter:
- Er jeg i første omgang ligeglad med. Holdet skal bare være konkurrencedygtigt!
- Inden de fylder 30 år
- Er jeg i første omgang ligeglad med. Holdet skal bare være konkurrencedygtigt!
- Så vidt muligt skal egne talenter udvikles og benyttes, frem for at købe talentmassen



Trofæer

 - 2013/14 - Vinder af Sky Bet League 1 - økonomisk gevinst: 218.000 kr.
 - 2014/15 - Nr. 8 i Sky Bet Championship - økonomisk gevinst: 191.100 kr.
 - 2015/16 - Nr. 2 i Sky Bet Championship - økonomisk gevinst: 213.000 kr.
 - 2016/17 - Nr. 9 i Premier League - økonomisk gevinst: 130.000.000 kr.
 - 2017/18 - Nr. 12 i Premier League - økonomisk gevinst: 100.000.000 kr.
 - 2018/19 - Nr. 19 i Premier League - økonomisk gevinst: 22.430.000 kr.
 - 2019/20 - Vinder af Sky Bet Championship - økonomisk gevinst: 447.000 kr.
 - 2020/21 - Nr. 17 i Premier League - økonomisk gevinst: 44.870.000 kr.
 - 2021/22 - Nr. 11 i Premier League - økonomisk gevinst: 112.000.000 kr.
 - 2022/23 - Nr. 13 i Premier League - økonomisk gevinst: 89.740.000 kr.
 - 2023/24 - Nr. 10 i Premier League - økonomisk gevinst: 123.000.000 kr.
 - 2024/25 - Nr. 8 i Premier League - økonomisk gevinst: 145.000.000 kr.
 - 2025/26 - Arbejdsløs
 - 2026/27 - Nr. 10 i Bundesligaen - økonomisk gevinst: 228.000.000 kr.



Nyheder

2013/14
 - 1. Er det slut med topfodbold i Wolverhampton?
 - 2. Pre-season og taktik

 - 3. Slut på sommeren
 - 4. Første halve sæson
 - 5. Det gyldne forår
 - 6. Første sæson - første titel

2014/15
 - 7. Transfers til the Championship
 - 8. Taktikdelen
 - 9. The prospects
 - 10. Den forgangne sæson

2015/16
 - 11. Rygtebørsen
 - 12. Et halvt år i rutschebanen
 - 13. Holdprofil - Alexander Milosovic
 - 14. Så langt - så godt!
 - 15. Det nye kuld - er fremtiden sikret?
 - 16. Premier League awaits!

2016/17
 - 17. Hæder og ros
 - 18. Holdprofil - Frederik Rønnow
 - 19. Den nye dreng i klassen...
 - 20. Det nye kuld
 - 21. Sæsonafslutning

2017/18
 - 22. Silly Season once again!
 - 23. Marching on - still a Wolf!
 - 24. Første udviklede spiller på landsholdet
 - 25. Det nye kuld
 - 26. Sæsonen overall

2018/19
 - 27. Tilbage i ulveflokken - ændring af forudsætninger
 - 28. Uroligheder i ulve-lejren??
 - 29. Transferupdate
 - 30. Slut på transfervinduet
 - 31. Opdatering ved slutning af vintertransfervindu et
 - 32. Kontraktforlængelse på plads
 - 33. Sæsonens afslutning

2019/20
 - 34. Start på sæsonen
 - 35. Taktikskifter
 - 36. Transfermarkedet
 - 37. Virkede taktikken?

2020/21
 - 38. Første halvår er gået
 - 39. Største transfer nogensinde!
 - 40. Profil af den dyreste spiller solgt af Wolves nogensinde
 - 41. Erstatning på midtbanen
 - 42. End of the season

2012/22
 - 43. Spillerprofil - Adnan Januzaj
 - 44. Efterårssæsonen færdigspillet
 - 45. Taktikændring - Igen...!
 - 46. Taktikændringens virkning
 - 47. Ny engelsk landsholdsspiller
 - 48. Sæsonen overordnet set

2022/23
 - 49. Så er vi igang igen
 - 50. Ikke meget at berette

2023/24
 - 51. Endnu en mellemsæson eller fremgang i sigte?
 - 52. Salg eller Bosman?
 - 53. Slut på sæsonen
 - 54. Ny spiller på landsholdet
 - 55. Fair-play betyder noget!

2024/25
 - 56. Profilafgang
 - 57. Det europæiske eventyr
 - 58. Premier League-sæsonen

2025/26
 - 59. Fremtiden
 - 60. Turen går til...
 - 61. Jobs i sigte?

2026/27
 - 62. Nyt job?
 - 63. En ny (hver)dag venter
 - 64. Officielt: VFL Wolfsburg med ny manager
 - 65. Før pressekonferencen 15.08.27 14.00
 - 66. Aftenen derpå
 - 67. Første kamp
 - 68. Taktik og transfers
 - 69. Status

2027/28
 - 70. The end...



Broen05      
« Seneste Redigering: 29 Apr 2014, 09:28 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Wolves' way back into history
« Svar #1: 14 Nov 2013, 13:35 »

Uh,mmmm...... Wolves blog Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[1+2] The Wolves' way back into history
« Svar #2: 15 Nov 2013, 18:39 »

1. Er det slut med topfodbold i Wolverhampton?


Dette er et spørgsmål som tilhængerne på Molineux stiller sig selv i øjeblikket. Efter nedrykningen til League 1, er flere og flere begyndt at tvivle på om klubben har hvad der skal til for at komme tilbage til fordums styrke. Dette kunne ledelsen af Wolverhampton Wanderers, også kaldet "Wolves" i daglig tale, også se, og man tog derfor konsekvensen og fyrede Dean Saunders efter nedrykningen fra The Championship var en realitet.


Selv sagde Dean Saunders til fyringen:
"Jeg kan jo ikke rigtigt tillade mig at være skuffet, da jeg efterhånden havde set det komme, i forhold til hvordan tabellen udviklede sig. Det er aldrig sjovt at være den der står i spidsen for en fiasko, som jeg og resten af holdet har følt det har været i denne periode.
Selvom jeg meget gerne ville have fortsat som manager hos klubben, forstår jeg godt at de har valgt at gå andre veje, og jeg har ingen sure miner i forhold til Wolves."


Fra ledelsen er der kommet følgende pressemeddelelse:
Vi har pr. d.d. valgt at afskedige holdets manager, Dean Saunders, da han ikke førte holdet til målsætningen om oprykning til Premier League, men derimod endte med nedrykning til League 1. Hans personlige egenskaber har vi været meget tilfredse med hvorfor det er med beklagelse at vi har nødsaget os til at gøre dette. Vi ønsker Dean alt det bedste i fremtiden.

Vi har efter nedrykningen valgt at stramme op på økonomien samt ændre på vores setup, hvorfor den kommende manager vil være en helt anden type end dem vi på nuværende tidspunkt har oplevet i Wolves. Vi har fået mange ansøgninger ind, og har gennemgået dem nøje, og vi føler at det er på tide at prøve noget som ikke er set før ret mange steder, hvilket bringer mig til offentliggørelsen af den nye manager i Wolverhampton Wanderers.

Bestyrelsen har valgt at ansætte den erfarne Football Manager-træner på blot 27 år, Casper Broen, som har vist et imponerende CV, med utallige titler igennem de seneste femten år fra det populære fodboldstrategispil . Han har ingen tidligere erfaring som træner i rigtige klubber, men vi kunne simpelthen ikke se bort fra et CV med de titler på. Efter at have mødt ham har vi stor tiltro til at Casper kan overføre hans evner fra spillets verden og til Wolves, hvorfor vi valgte at trække en streg i sandet og som nogen af de første ansætte en FM-manager."


Casper Broen har kun spillet på højt niveau i hans ungdomsår hos AC Horsens og et par enkelte år af sin seniorkarriere hos Silkeborg IF, inden et ødelagt knæ satte en stopper for en videre karriere som professionel fodboldspiller.

Han har ingen tidligere erfaring som manager, og han vurderes som en af de managere der hurtigst kan få sparket, hvis ikke sæsonen former sig som forventningerne til klubben.

Selv siger Casper Broen om ansættelsen:
Det er mig en fornøjelse at have fået chancen som manager for en så stor klub som Wolves er! Klubben har et fornuftigt fundament og nogle gode spillere, men jeg føler jeg har meget at tilbyde, da jeg ikke er forudindtaget af tidligere klubber, og kommer med en frisk tilgang til tingene. Jeg er meget bevidst om at jeg er den nye dreng i klassen og mange ikke ser mig som den rette for klubben, men det gør mig bare mere målbevidst og stædig omkring at vise hvad jeg kan. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kan føre denne klub til toppen af engelsk fodbold igen!

Med sig har Casper en liste over spillere han kunne tænke sig at få til klubben, og første kontrakt er allerede underskrevet. Dog ankommer spilleren først om et år, da der er tale om en spiller der på nuværende tidspunkt er lejet ud, hvorfor der endnu ikke er meldt ud hvem det drejer sig om.

Er dette vejen frem for en traditionsklub som Wolverhampton Wanderers, eller vil dette betyde et endeligt på professionel fodbold som de kender det i Wolverhampton?
Only time can tell..





Taktik

Efter en kort introduktion til klubben og rundvisning på klubbens arealer, har jeg fået sat mig ned og kigget på truppen.
Der er rigtig mange gode, unge spillere i truppen allerede, men det er min ambition at der kun skal være en enkelt eller to spillere over 25 på holdet, således at det er ungdommen der viser vejen frem.


Som udgangspunkt har jeg valgt at stille op i en 4-4-2 med fremskudte kanter, således jeg kan gøre brug af et par hurtige kanter, der ikke skal alt for meget med retur. Det sætter dog visse krav til resten af midtbanen, hvorfor jeg er på udkig efter gode, stærke midtbaneslidere, til at ligge og rydde op foran forsvaret - disse vil jeg gerne have to af på banen af samtidigt.

Mine backs er defensive, men da de er tilstrækkeligt gode, kommer de alligevel ofte med frem, også i kraft af at jeg vil spille boldbesiddende fodbold, da jeg har den holdning at har man bolden kan de andre ikke score mål!

Helt fremme går jeg efter en rigtig typisk engelsk opstilling - en lille hurtig skarpretter, og en stor, fysisk stærk centerforward til at tage hovedstødsduellerne .

Da holdet er favoritter til at rykke op, er det også meget vigtigt for mig at vise, at der er en grund til at vi er gjort til favoritter. Vi skal spille offensivt imponerende fodbold, og have mange chancer i løbet af kampene.

Med hensyn til medvirken i diverse turneringer, er jeg i første omgang ligeglad med dette. Så længe det går godt i ligaen er jeg tilfreds, da det aldrig er realistisk at vi skal kunne vinde nogen af de engelske cups (Vans pokalen ikke inkluderet). Skulle vi mod forventning komme langt i en cup (der stilles med et halvt reservehold hver gang for at spare spillere), er det selvfølgelig bare en ekstra bonus, og præmiepengene er altid rare at få.



Pre-season

I Pre-Season har det været vigtigt for mig at få prøvet noget forskelligt i kampene, og at få nogle succesoplevelser til spillerne således at de er klar til sæsonstarten. Dette betyder mange kampe mod relativt overkommelige modstandere, hvilket også bar frugt.



12 træningskampe og selvfølgelig 12 sejre, nogle mere sikre end andre, og specielt kampen mod Dag & Red var meget utilfredsstillende, da vi var bagud 4-1 ved pausen, men rotation er ikke altid godt. Heldigvis havde jeg esser i ærmet og satte Ismail og Doyle på banen og sammen klarede de skærene.
Derefter kunne sæsonen gå igang. Det startede også rigtig godt og efter første halvleg mod Preston North End stod der 3-0 til Wolves - alle mål sat ind af Kevin Doyle. Men så ville dommeren også i fokus og efter et kvarter af anden halvleg smed han vores målmand, Wayne Hennesey ud. Direkte rødt og tidligt i bad, og på trods af et par defensive udskiftninger, hjalp det lige lidt - Preston udlignede to minutter før tid til 3-3.

Jeg var virkelig harm, og kunne ikke lade være med at fortælle dommeren hvad jeg mente om hans kampødelæggende beslutning, og det fik pressen da også at vide efterfølgende! FA var enige, og derfor ingen straf til mig, men ligemeget hjælper det os jo, i kampen om point. To point spildt, men heldigvis rejste holdet sig flot mod Coventry og Gillingham i de næste par kampe, og vi er fortsat ubesejrede!
« Seneste Redigering: 03 Apr 2014, 11:15 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[3] The Wolves' way back into history
« Svar #3: 16 Nov 2013, 15:04 »

Slut på sommeren

Så blev transfervinduet lukket og jeg føler jeg kom fornuftigt igennem dette. Der er ryddet voldsomt op i alle tre hold, således at der nu kun er spillere som jeg forventer kan bidrage til holdets udvikling, samt enkelte spillere jeg ikke kom af med i denne omgang.

Største salg blev Roger Johnson, 31 år, som endte i Premier League og Crystal Palace. Jeg har købt stort ind i forsvaret, hvorfor Roger kom i overskud, og jeg syntes ikke det var fair over for ham, hvis han skulle blive i Wolves.

Den bedste spiller solgt i transfervinduet blev Anthony Forde for 10 mio. kr. samt 50% af næste salg. Jeg havde egentlig planer om at han skulle skifte med David Davis om den ene centrale midtbaneplads, men da Celtic bød et fornuftigt bud på ham, kunne jeg ikke sige nej, og bremse knægtens udvikling.

Mine indkøb er baseret på min filosofi om unge spillere med fremtid, hvilket ses tydeligt. Eneste spillere over 25 er Perrinelle (styrkelse af forsvaret), Farnolle (en ekstra målmand lejet) og Stracqualursi, som i første omgang var røget til Wigan, men da de ikke havde økonomi til ham, slog jeg til (styrkelse af angrebet).
Specielt det sidste indkøb venter jeg mig meget af sammen med Kevin Doyle på toppen!

I League One har jeg vurderet at det er begrænset hvor meget et hold som vores bliver presset, hvorfor jeg har bedt mine backs komme med frem så meget som muligt. Dette har givet en masse chancer, men selvsagt også et par mål imod, men ikke noget af betydning indtil videre.
Efter disse indkøb er idealopstillingen således:




Sæsonen indtil videre

Indtil videre har turneringen budt på 3 sejre, en uafgjort og et dundrende nederlag til Bristol City på hele 1-5! Jeg var bestemt ikke en tilfreds træner efter kampen og dette fik spillerne også at føle til træning de næste par dage.
På trods af nederlaget er jeg dog fortrøstningsfuld, da indledningen af turneringen har givet det jeg gik efter - 10 point i fem kampe er acceptabelt med et halvt nyt hold.


Derudover spillede vi os i anden runde af Capital One cuppen, hvor vi skulle møde Hull, og på trods af et reservespækket Wolves-hold spillede vi lige op med et Premier League hold, og kom først bagud 3-2 i sidste minut, hvilket var noget bittert, da vi fortjente bedre (havde 60% af spillet og flest chancer). Desværre var vi ikke effektive nok foran mål og som forventet er vores færd i Capital One cuppen slut.
« Seneste Redigering: 20 Feb 2014, 11:27 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [3] The Wolves' way back into history
« Svar #4: 22 Nov 2013, 13:10 »

Super fed blog, og nogle gode indkøb Smiley

Vil dog lige gøre opmærksom på at Sam Rcikarts(Back), han er klasse på højre back Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [3] The Wolves' way back into history
« Svar #5: 22 Nov 2013, 14:09 »

Super fed blog, og nogle gode indkøb Smiley

Vil dog lige gøre opmærksom på at Sam Rcikarts(Back), han er klasse på højre back Smiley

Tak tak! Smiley Jeg har holdt mig meget til nordiske spillere, da de er billigere og jeg på den måde bringer meget af min egen baggrund med til klubben.

Med hensyn til Ricketts, er han dog langt over den alder hvor jeg gerne vil sælge, så han passer ikke ind i mit koncept (har dog ikke fået ham solgt endnu), men når han spiller, gør han det ganske udemærket.
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[4] The Wolves' way back into history
« Svar #6: 22 Nov 2013, 23:23 »

Første halve sæson

Efter en nogenlunde fornuftig opstart ventede der holdet et par svære kampe, hvor specielt november var hård ved truppen, med exit i både FA Cup og Vans Pokalen. Det var ikke andet end forventet, og forventningerne til turneringerne var også sat lavt, men derfor var det alligevel hårdt at ryge ud til henholdsvis Mansfield og Hartlepool. Dog var holdet sat med udelukkende reservespillere, så det var ikke meget mere end fortjent.


Placeringsmæssigt ligger vi på en fornuftig andenplads med direkte oprykning til The Championship, men spillet har til tider været rigtig skidt, og kun pga. store præstationer af Sako og Doyle er det lykkedes os at hænge på i toppen.
Formen er dog ved at vende, og sejrene begynder at komme igen med en god holdharmoni som resultat af dette.

I dette transfervindue vil jeg fokusere på svaghederne på holdet, og forsøgt at få solgt ud af de sidste rester af den gamle garde, således at de store kontrakter efterhånden er ved at være sluset ud, og der kun er rå talent tilbage.

Med hensyn til kontraktudløb har jeg kun én vigtig spiller hvis kontrakt udløber om et halvt år, som jeg på nuværende tidspunkt ikke har haft mulighed for at give ny kontrakt. Der er tale om stortalentet Danny Batth i midterforsvaret, som ikke har lyst til at spille på det niveau. Desværre betyder det nok for Wolves at han er tabt efter sommerferien.
Dog har jeg også valgt at udnytte at et par andre spilleres kontrakter udløber. Her er der tale om Jakob Ankersen fra Esbjerg, som vil styrke min offensiv, samt Nicolas Tagliafico (venstre back fra Banfield), som jeg tror på kan blive en stor spiller for Wolves, og som virkelig styrker en plads hvor jeg virkelig er trængt, hvis ikke den plads hvor vi er mest sårbare! Tiden vil vise om jeg har ret.
Derudover har jeg stadig planer om at hente et par spillere mere. En forsvarer vil være kærkommen nu hvor Batth højst sandsynligt forsvinder, samt har jeg som tidligere nævnt købt en ny målmand, til når Wayne Hennesey skal videre, men der er dog tale om en spiller som er udlånt på nuværende tidspunkt, hvorfor vi ikke vil ødelægge noget for ham i hans nuværende klub.

Jeg vil vende tilbage når transfervinduet er overstået, såfremt der skulle være sket noget af væsentlig grad.
« Seneste Redigering: 02 Dec 2013, 09:48 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [4] The Wolves' way back into history
« Svar #7: 25 Nov 2013, 16:42 »

Ligner en start som min, håber du får noget mere stabilt igang Smiley

Fornuftigt med en tilgang med unge spillere, det er altid spændende Smiley
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [4] The Wolves' way back into history
« Svar #8: 27 Nov 2013, 09:15 »

Ligner en start som min, håber du får noget mere stabilt igang Smiley

Fornuftigt med en tilgang med unge spillere, det er altid spændende Smiley

Til orientering regner jeg med en opdatering i aften, hvor jeg har afsluttet transfervinduet, samt spillet godt halvdelen af forårssæsonen og fået tilgang af ungdomsspillere, så der er lidt i vente. Smiley

Jeg kan fortælle at det er gået lidt bedre i dette kvartal samt at min målmand vil væk....
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[5] The Wolves' way back into history
« Svar #9: 27 Nov 2013, 19:09 »

Det gyldne forår

Så kom jeg igennem januar og vil da lige dele ud af lidt informationer til dem der skulle være interesseret heri.
Først og fremmest kan jeg med beklagelse fortælle at Danny Batth er tabt for Wolverhampton fra og med sommerferien. Glasgow er destinationen for Danny og det bliver de grøn-og-hvid stribede fra Celtic der får gavn af hans evner. Desværre for os betyder det at han skifter uden nogen økonomisk gevinst for os, men det skal Danny nu ikke tænke på. Han har fået et fantastisk skifte op at stå, og jeg forventer mig meget af ham i den kommende tid hos Celtic, så alt held og lykke til ham.

Derudover har vi sendt et par spillere mere afsted, dog med økonomisk gevinst, da de var i overskud i truppen, og derfor havde bedre af at søge andre græsgange.


Samlet set fik vi lige knap 14 millioner kroner ud af dette, men på trods af dette, har jeg ikke fundet spillere som jeg ønskede at forstærke holdet med. Til gengæld har vi været ret så effektive i forhold til spillere med kontraktudløb til sommer, og der må jeg især takke et par gode forhandlere for at det er gået som det er gået.


Specielt Wolla Magué er vigtig for klubbens videre færd op i divisionerne. En 22-årig midterforsvarer, der er hentet ind som erstatning for Danny Batth, og jeg er sikker på han nok skal blive en god forstærkning. Derudover er det vigtigt med alsidighed i offensiven for, så en tilgang af Ronnie Schwartz og Jakob Ankersen er bestemt noget jeg er meget tilfreds med! Smiley



Det nye kuld

I længere tid har vi været på udkig efter gode unge spillere, og da vi i Wolves har et fremragende setup med hensyn til ungdomsfodbold, er dette selvsagt et nærliggende sted at kigge. Vi har skrevet kontrakt med et par enkelte ny skud fra klubbens eget akademi, heriblandt Dave Emery, som virkelig har vist sig som et kæmpe talent, som klubber som Arsenal og Chelsea allerede har været ude og kigge på. Jeg har dog helt afvist enhver form for interesse, da jeg er fast besluttet på at bygge det fremtidige Wolves-hold op omkring klubbens egne unge spillere, og her vil Dave få en plads, er jeg meget sikker på!



Forårssæsonen

Efter nytår er holdet virkelig begyndt at hænge sammen, og sæsonen er begyndt at forme sig, som jeg havde turdet håbe på. Vi ligger nummer 1 med 8 kampe tilbage af sæsonen og har kun tabt en enkelt kamp siden nytår!


Et par væsentlige årsager til dette har helt klart været Kevin Doyle og Bakary Sako der virkelig har fundet hinanden og har stået for 38 mål i ligaen, hvilket er 1 mål mere end halvdelen af de mål vi har scoret.
Til gengæld har Denis Stracqualursi været langt under det niveau jeg havde forventet da jeg købte ham, da han kun har scoret 4 mål i de 22 kampe han er startet inde. Derfor har jeg set mig nødsaget til at bænke ham, og sat Sako på toppen sammen med Doyle, hvilket heldigvis viste sig at bære frugt, på trods af at Sako ikke er den fødte angriber.


Jeg har høje forventninger til de sidste 8 kampe, og efterhånden vil det være dårligt ikke at blive nummer et, og helt sikkert en falliterklæring for mit vedkommende hvis ikke vi rykker direkte op! Det er ihvertfald det mål jeg har givet spillerne at stile efter, men mon ikke de også kan klare det. Vi er jo trods alt alle professionelle, så er slet ikke i tvivl om at vi kan indfri forventningerne!
« Seneste Redigering: 19 Dec 2013, 13:49 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[6] The Wolves' way back into history
« Svar #10: 27 Nov 2013, 22:08 »

Første sæson - første titel

Sidste spillerunde er spillet og vi kan lade os hylde som vindere af Sky Bet League 1 2013/14!! Ikke lige fortjent hele tiden, men med solidt og sikkert angrebsspil blev titlen kørt hjem, desværre først i sidste spillerunde med hjælp fra de øvrige tophold, som også tabte point i sidste spillerunde, hvor vi ellers kunne være endt som nummer tre hvis det hele var gået allerværst.

Slutningen af sæsonen var så skidt, at vi i 8 kampe kun formåede at skrabe 12 point sammen, og vores topscorer Kevin Doyle scorede kun en enkelt gang. Heldigvis havde vi andre der tog over da han ikke kunne få hul på bylden. Til sammenligning fik Coventry, som blev toer, hele 20 point i samme antal kampe, hvilket klart var medvirkende til at de rykkede op. Med til historien hører også at de startede med 10 minuspoint, så de har virkelig spillet fremragende i denne sæson og hatten af for det.


Vi kom ellers planmæssigt fra start og var foran med 2-0 efter en halv time, men som det så mange gange går, så spillede vi for sløset og for selvsikkert, og så kunne Carlisle (der iøvrigt ikke havde noget at spille for) lige så stille spille rundt om os og score tre mål, helt fortjent efter spil og chancer.

Rent økonomisk er det ikke nogen guldgruppe at vinde League 1, da man kun får 218.000 kr., men forhåbentligt er klubben villig til at smide lidt penge efter en spiller eller to, så vi kan forstærke truppen lidt til den kommende sæson.
« Seneste Redigering: 28 Nov 2013, 09:19 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

b0nb0n
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: [6] The Wolves' way back into history
« Svar #11: 28 Nov 2013, 09:38 »

Hvor sjovt, Coventry rykkede ned i mit Smiley

Men deligt med oprykning, spændende med næste sæson!
Logged

Wolverhampton - Klubben i England Smiley

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: [6] The Wolves' way back into history
« Svar #12: 28 Nov 2013, 10:06 »

Hvor sjovt, Coventry rykkede ned i mit Smiley

Men deligt med oprykning, spændende med næste sæson!

Det er vildt så stor forskel der alligevel er på de enkelte spil. De var også mega ringe til at starte med og jeg slog dem da også ud af Capital One cuppen med 2-0 i starten.

Jeg har fået lidt mere økonomi at gøre godt med, så der er kommet et par spillere mere til, men mere om det når transfervinduet lukker i. Smiley
Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

McG
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: [6] The Wolves' way back into history
« Svar #13: 29 Nov 2013, 09:51 »

Jeg har også gang i et spil med Wolves, det første der virkeligt spiller i FM14... for pokker hvor var der mange taktikker der skulle testes. Jeg rykkede op med et brag, og ligger ved årsskiftet nr. 1 i championship. Den bedste og vildeste signing i laaang tid i FM har været Vydra, han er sindsyg som winger på højrekanten. Ham og min all time favorite Stracqualursi har været essentielle, samt Cairney på midten.
Logged

Broen13
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
[7] The Wolves' way back into history
« Svar #14: 03 Dec 2013, 09:45 »

Transfers til the Championship

På pressekonference, den 2. september 2013:
Journalist for Sky Sports News: "Så kom Wolves igennem sommerpausen, og dette års transfervindue, og nu sidder vi til pressekonferencen hvor du, Casper Broen, vil præsentere os for et par af dine indkøb for denne sæson. Inden du gør dette vil jeg gerne høre, hvilke tanker du har gjort dig omkring denne sæson."

Journalist, BBC Sport: "Hvordan skal sæsonen optimalt forløbe hvis det stod til dig?"

"Jo, altså det er jo altid populært at melde ud at man går efter oprykning og en førsteplads, men som oprykker til the Championship, bør vi alt andet end lige være noget mere beskedne. Jeg har talt med truppen omkring dette, og vi er sammen blevet enige om at en midterplacering bør være indenfor rækkevidde, og alle i klubben er indforstået med dette."

Journalist, Horsens Folkeblad: "Vil du fortsætte med din nuværende taktik, eller mener du også selv, som mange andre, at din taktik er alt for naiv, og vil kunne give problemer i en noget stærkere række end League 1?"

"Nu skal jeg selvfølgelig ikke sidde og fortælle om alle mine planer for de kampe, for så kan vi jo lige så godt lade være med at spille dem, men jeg kan godt forstå hvorfor mange folk har den holdning til mine taktiske dispositioner. Jeg vil overveje at ændre dem lidt, og formentlig også prøve andre opstillinger af i mindre betydelige kampe, som Capital One cuppen, men derfra og så til at ændre på min grundlæggende filosofi er der meget langt."

Journalist, Sky Sports News: "Nu nævner du selv Capital One cuppen som en af de mindre betydelige kampe. Betyder det at du fortsat ikke har nogen form for ambitioner?"

"For mig hænger ambitioner sammen med realisme. At jeg ikke mener at Cuppen er så vigtig for Wolves, hænger jo sammen med at jeg på nuværende tidspunkt ikke kan se os som vinder af denne turnering, og derfor lige så godt kan bruge disse kampe til at prøve ting af og eksperimentere lidt, når nu muligheden byder sig. Det gælder i øvrigt også for FA-Cuppen. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi en dag står som vindere af begge disse turneringer, men først skal vi altså have opbygget et slagkraftigt holde, der kan udfordre de store klubber i The Premiership!
Jeg har rigeligt med ambitioner! Nok også mere end klubben kan klare i første omgang, men det er helt sikkert mit mål, som alle andre klubber i landet velsagtens, at vinder alle turneringer i England."


Journalist, Sky Sports News: "Tak for de svar. Så må vi hellere vende næsen mod det som pressekonferencen egentlig handler om - dine indkøb for denne sæson."


Journalist BBC Sport: "Du sidder her ved siden af Dennis Praet, Frederik Rønnow og Jesse Lingard, som må siges at være nogle af de store transfers for Wolves i dette transfervindue. Hvad er dine tanker omkring dine indkøb?"

"De fleste af de spillere vi har hentet er gode nok til at indgå i førsteholdstruppen allerede fra dag 1. enkelte spillere skal have noget tid til at vænne sig til den engelske levemåde, og træningspassene men som udgangspunkt, vil jeg forvente at alle de spillere vi har hentet, vil bidrage med professionalisme og de evner de nu engang har.
Hvis vi specifikt tager de tre spillere vi har her idag, så lad os starte i målet med Frederik.

Jeg er sikker på Frederik kan komme ind og gøre det godt. Vi har hentet ham for 2.5 mio. kr. som var hans minimumsklausul, så han har været relativt billig i forhold til den kvalitet han bidrager med. I forvejen har vi selvfølgelig også Wayne Hennesey, som er fast mand på det walisiske landshold, men Wayne har allerede meddelt klubben at han gerne vil væk snarligt, da han har ambitioner om mere end Wolves på nuværende tidspunkt. Frederik er derfor også indkøbt som fremtidig førstevalg på pladsen i målet, men må i første omgang dele den med Wayne. Det vi skal arbejde med Frederik om, er primært hans fysik, da der bliver gået lidt hårdere til den i England i forhold til hvad han er vant til, men han er en ung gut, som helt sikkert er omstillingsparat.
På midten har vi hentet Daniel Praet, som er et relativt ubeskrevet blad. Jeg har læst om ham i bladet GOAL som udkommer i Norden, og han skulle være et af de store talenter, fra samme skole som Manchester Uniteds Adnan Januzaj, som jo virkelig er blomstret op efter ankomsten til England. Praet er en lidt anden type end Januzaj, da han er mere en playmaker, end kreatør som jeg vil betegne Januzaj som. Det overblik som Praet har udvist i de kampe jeg har set ham spille, er helt fænomenalt, og hans kreativitet og løbevillighed er helt fantastisk, så jeg er slet ikke i tvivl om at han hurtigt kan gå ind og afgøre kampe for os.
Så har vi også hentet Jesse Lingard, som var blevet i overskud i Manchester United. Han er en fantastisk fløjspiller, med evner udover det vi ellers har i Wolves. Han kan sætte en mand af uden problemer, og når vi får trænet lidt med ham, er jeg sikker på han kommer til at score en masse mål for klubben. Han er jo et produkt af Alex Fergusons skole, så han er helt sikkert disciplineret omkring hans træning og villig til at lytte og lære."

Journalist, Horsens Folkeblad: "Hvad så med jeres salg? Er der nogle du er kede af har forladt klubben?"

"Nej. Fodbold er en forretning, og det er præmisserne. Mangler der penge, eller er andre spillere bare bedre, kan det være en konsekvens at sælge nogle af spillerne. Selvfølgelig kan jeg være træt af det, men et eksempel som Kevin Doyle - hvis han og hans agent forlanger for meget i løn i forhold til hvad vi vil give ham, må han finde en anden arbejdsgiver. Hans kontrakt udløb til sommer, så hvis vi skulle have penge for ham, skulle det være nu.
Udover ham har vi solgt Stearman som ville prøve noget nyt og Vilsvik til Hannover, da jeg simpelthen ikke kunne sige nej til Hannover da de bød 15 mio. kr. og jeg samtidigt havde fået Steven Ward tilbage fra udlån.

Jeg synes i hvert fald vi er kommet meget styrket ud af transfervinduet, både med hensyn til spillermateriale samt økonomisk."


Journalist, Sky Sports News: "Tak for det svar, og så vil jeg hermed lukke af for pressekonferencen, med tak for god ro og orden, og alt muligt held og lykke i fremtiden til Daniel Praet, Frederik Rønnow og Jesse Lingard, samt Casper Broen og resten af Wolves-mandskabet."
« Seneste Redigering: 03 Dec 2013, 12:37 af Broen05 » Logged

Så er jeg tilbage med en ny blog: Broen13 - FM24 - Journeyman

Sider: [1] 2 3 ... 13 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010