home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 304 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Træningsbanen
| | |-+  Wester’s taktiske tråd - FM14
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 ... 19 Udprint
Forfatter Emne: Wester’s taktiske tråd - FM14  (Læst 125687 gange)
Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Wester’s taktiske tråd - FM14
« : 02 Nov 2013, 09:24 »

Wester’s taktiske tråd


Indledning

Så kom FM14 endelig på gaden og det taktiske system er ændret en smule. Tiden med sliders hvor man kunne nørde formationens struktur ned i mindste detalje den er slut. Det nye taktiske system er langt mere intuitivt og dynamisk i sit udtryk. Jeg vil vove den påstand at det nok er mere realistisk end det gamle system. Om det så er godt eller skidt det skal jeg indtil videre lade være usagt. Det er i hvert fald en kæmpe omvæltning især for en type som jeg, som i de seneste sæsoner har nørdet de sliders til bunds.

Der hvor man kan finde noget rart og trygt, det er i den kendsgerning, at de generelle principper for taktisk opbygning ikke har ændret sig. Der er altid nogle simple grundregler som man kan holde sig til, hvor man er sikker på, at det ikke ender helt galt. Disse grundprincipper har jeg gennemgået en million gang før i de foregående FM sæson. Jeg vil dog kort gennemgå dem igen så eventuelle nye læsere kan være med.

Jeg vil dog ikke påstå, at jeg er et taktisk orakel, for det er jeg langt fra. Og dette faktum har i hvert fald ikke ændret sig med det nye system. Jeg er en smule på dybt vand. Jeg har dog gamet FM/CM siden starten af 90erne, så lidt er der da trængt ind. Om det så er nok til at skabe nogle brugbare taktikker i FM14, ja det må tiden vise.

I denne tråd vil jeg prøve at samle de forskellige taktikker, som jeg får afprøvet i løbet af sæsonen og beskrive hvad og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Disse taktikker vil selvfølgelig blive afprøvet og lagt op til download når de er gennem testet. Det er langt fra sikkert, at de bliver nogen succes.

Målet er at få en god snak om det taktiske i FM14, så jeg håber, at I vil lege med. Jeg håder I vil byde ind og gerne med kritiske indlæg som måske argumentere for andre taktiske teorier end dem jeg kommer med. Formålet er at skabe en tråd, hvor vi sammen kan blive klogere på det nye system. Og hvor de mere erfarne brugere måske kan hjælpe helt nye FM-gamere på vej

Taktisk hjælp…

Imellem mine egne taktiske projekter, der vil jeg selvfølgelig nørde lidt alm. FM. Jeg vil dog gerne holde tråden i live og derfor jeg tilbyde lidt taktisk support.  Dette er dog ikke en service, hvor jeg laver bestillingstaktikke r, som du kan benytte. Ideen er, at du selv skal arbejde for det. Jeg tilbyder hjælp til selvhjælp. Jeg ser på din egen taktik, dine egne ideer og finjustere dem. Disse justeringer begrunder jeg selvfølgelig, i håb om at det vil give dig en dybere forståelse for det taktiske i FM.

For at jeg kan hjælpe dig bedst muligt, er der her et par gode råd jeg helst ser du følger:

- Skriv i indlægget hvilket hold det drejer sig om.

- Fortæl lidt om hvad du selv har gjort rent taktisk evt. SS af din egen taktik.

- Skriv lidt om hvordan du ønsker at spille. Skal det være offensivt eller defensivt? Teknisk og fysisk?

- Post jeres savegame eller SS af truppen så jeg har mulighed for at kigge det ordentlig igennem.

- Kort sagt: Jo mere du fortæller, jo nemmere er det for mig at hjælpe jer videre.



Velkommen til Wester’s taktiske tråd…



Indholdsfortegnelse
Grundprincipper
Indledning

Balancespiller

Bindeleddet

Mentalitet og organisation



Man Utd 4-4-1-1
Band of Brothers

Formationen

Mentalitet og organisation

Holdinstruktionerne

Defensive roller

Taktisk analyse

Dødbolde
« Seneste Redigering: 13 Nov 2013, 07:50 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #1: 02 Nov 2013, 09:25 »

Grundprincipper - Indledning

Før jeg går i gang med at lave taktikker, så vil jeg som sagt gennemgå nogle grundprincipper. Dette er for nogen gammel vin på nye flasker, for disse principper stammer helt tilbage fra FM09, hvor guiden Taktiske termer og teorier kom på gaden. Det var en guide som FM-Britain stod bag og blev af mange betragtet som biblen for FM-nørder. Det var en guide som jeg sammen med mange andre var med til at oversætte til dansk, desværre gik den tabt på FMDanmark. Der findes vist en nyere version fra FM10 sæsonen på FMFreaks. Det kan klart anbefales at man læser denne guide, da den stadig på mange måder er aktuel. Den giver en super godt indblik i hvordan man bygger taktikker op.

Jeg vil gennemgå nogle af disse teorier som stadig gør sig gældende og jeg vil komme med nogle termer som vil blive gennemgående i de fleste taktikker. På den måde ved I hvad jeg snakker om, når jeg kommer med udtryk som balancespilleren, 10eren, den klassiske 9er og ”Smørhullet”.
« Seneste Redigering: 02 Nov 2013, 09:47 af Wester » Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

bromberg
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #2: 02 Nov 2013, 09:44 »

Jamen jeg er med allerede herfra Wester..
Jeg har i den grad brug for en taktik der på det stadie her er acceptabel (har brokket mig i anden tråd).. Så jeg afventer spændt dine oplevelser, da de oftest ikke er gung ho, som man realistisk set ikke kan forvente leverer, men mere har fokus på en god balance( Eller det er sådan jeg ser dine taktikker)..

Har du noget på vej allerede? Nogen do´s and don´t
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #3: 02 Nov 2013, 09:53 »

Jamen jeg er med allerede herfra Wester..
Jeg har i den grad brug for en taktik der på det stadie her er acceptabel (har brokket mig i anden tråd).. Så jeg afventer spændt dine oplevelser, da de oftest ikke er gung ho, som man realistisk set ikke kan forvente leverer, men mere har fokus på en god balance( Eller det er sådan jeg ser dine taktikker)..

Har du noget på vej allerede? Nogen do´s and don´t

Jeg kaster mig vanen tro over United i første omgang. Det er som regel der jeg starter i FM indtil jeg har fået styr på det grundlæggende. Det bliver med en 4-4-1-1 men ikke helt som de spiller pt. men mere som jeg gerne så de skulle spille.

Grundlæggende tror jeg man skal holde sin grundtaktik simpel og mere bruge de taktiske instruktioner som man brugte shouts i FM13. Bruge dem til at rette ind i løbet af kampe. Min teori er, at man skal mere skal tænke i spillerrollerne og deres måde at fungere sammen på.

Jeg har kort testet en meget simpel 4-4-1-1 med United og har vundet de første 10 kampe blandt andet mod Chelsea og Arsenal. Der har jeg tænkt mere i spillerrollerne og give rollerne instruktioner frem for holdet. Der har jeg bare tænkt i grundprincipper såsom en balancespiller, et bindeled osv...
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

bromberg
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline

 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #4: 02 Nov 2013, 10:22 »

Jamen jeg glæder mig til at blive inspireret så:)
Logged

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #5: 02 Nov 2013, 10:30 »

Grundprincipper - Balancespiller

En hver eneste taktik jeg kommer med, der vil der være en balancespiller. Men hvad er dette?

Balancespilleren er den der binder holdet sammen imellem forsvaret og midtbanen. Det er ham der holder den defensive struktur på holdet. Alle hold i verden har sådan en spiller men alt efter hvordan det taktike oplæg er, så varierer hans rolle. Markante typer vi kender virkeligheden kan næves, Michael Carrick fra Man Utd, Alonso fra Real Madrid og Pirlo fra Juventus.

Carrick er kendt er de senere år kendt for at være den mest defensive på United midtbane, hvis rolle er at fungere som stødpude foran midtforsvaret og hans job er at spille bolden simpelt rundt. Han spiller korte simple afleveringer og fordeler bolden fra side til side. Han rolle offensivt er at holde boldbesiddelsen og fastholde bolden.

Pirlo indtager lidt en anden rolle. Han fungerer i langt højere grad som en playmaker som sætter angrebene op med afleveringer der bryder kæderne. Det kan både være med lange præcis afleveringer frem til angriberne, eller direkte ud på kanten. Det kan også være fladt fremad til de mere bevægelige offensive kræfter på midtbane.

Ens for alle balancespillerne er, at de indtager de defensive position på den centrale midtbane og ikke bevæger sig langt væk fra denne position. Ideen er at de holder centrum i formationen og resten bevæger sig rundt om dette omdrejningspunkt. Rummet han defensivt indtager, er illustreret her:



Offensivt holder han sig også centralt og tager ikke løb fremad i banen. Han skal sikre at holdet ikke bliver overløbet på kontra og stoppe modstanderens bolde fremad i banen inde centralt. For at opnå disse ting så skal han have en defensiv rolle. Her kommer en række eks på dette. Balancespilleren er markeret med en rød ring.



Personligt kan jeg bedst lide MCd eller ankermanden i mine taktikker, da de efterlever de ting. Jeg vil kraftigt fraråde at man tager den boldvindende midtbane som sin balancespiller, da han presser fra højt og dermed bevæger sig væk fra rummet. Den boldvindende midtbane skal have en balancespiller sammen med sig med mindre man spiller med 3 mands centerforsvar og en støder frem i rummet når spilleren forsvinder derfra. Ideen er at vælge en spillerrolle, hvor man sikre sig at han bliver i rummet.

Anbefalet spiller instruktioner kunne være: Close down less, for så presser han ikke for langt frem. Derudover kan man bede ham spille med mindre risiko i sine afleveringer og bede ham spille kortere afleveringer.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Svartovich
Gæst
 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #6: 02 Nov 2013, 11:00 »

Ja, jeg er fast følger som jeg plejer. Altid godt med noget inspiration fra dine taktikker. Smiley
Logged

Est-1892
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #7: 02 Nov 2013, 11:05 »

Elsker når du går igang wester ..
Logged

#Respect

The Captain says goodbye!

Præsidenten
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #8: 02 Nov 2013, 11:40 »

Det er lækkert at du går grundprincipperne igennem, så os der selv prøver at lave en taktik har et basis grundlag! Smiley
Logged

FC Barcelona

Boxx
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #9: 02 Nov 2013, 11:45 »

Lækkert du er tilbage igen!

Jeg sidder og tænker lidt over; ville to balancespillere virke?

Jeg er startet med Blackburn, og har ikke rigtig mange penge at handle ind for. Jeg savner dog en decideret playmaker, og i den forbindelse tænkte jeg på om man ville kunne have 2 defensive spillere, hvor den ene var en halfback, den anden en Regista. De skal begge kunne forsvare, samt den ene skal kunne agere lidt playmaker.

Tror du sådan en opstilling ville virke?
Logged

Jeg kan flyve.. i så lang tid det tager mig at ramme jorden fra jeg springer!

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #10: 02 Nov 2013, 14:26 »

Lækkert du er tilbage igen!

Jeg sidder og tænker lidt over; ville to balancespillere virke?

Jeg er startet med Blackburn, og har ikke rigtig mange penge at handle ind for. Jeg savner dog en decideret playmaker, og i den forbindelse tænkte jeg på om man ville kunne have 2 defensive spillere, hvor den ene var en halfback, den anden en Regista. De skal begge kunne forsvare, samt den ene skal kunne agere lidt playmaker.

Tror du sådan en opstilling ville virke?

Ja en dyb playmaker og en ankermand kan sikkert virke fint når man spiller mere defensivt..

I FM13 var der mange der havde succes med en 4-2-3-1 hvor man havde to defensive midtbanespillere og 3 offensive...
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #11: 02 Nov 2013, 15:11 »

Grundprincipper - Bindeleddet

En taktik er bygget op omkring 3 kæder, forsvar, midtbane og angreb. Disse kæder skal gerne arbejde sammen og det kræver man får dem bundet godt sammen. Det duer ikke hvis der er for langt imellem kæderne. Balancespilleren som vi gennemgik i sidste indlæg er manden der binder forsvar og midtbane sammen og han befinder sig i rummet som jeg kalder ”Ankeret”.

I dette indlæg skal vi se på bindeleddet som er den eller dem som skal binde midtbane og angreb sammen. Han/de skal gerne bevæge sig i rummet mellem midtbane og angreb. Dette rum kalder jeg ”Smørhullet”. Det er her meget af de offensive magi skal skabes i rigtige mange taktikker. Det er her den klassiske 10er som regel bevæger sig. Den klassiske 10er kender vi alle, det er typer som danske Christian Eriksen og Man Utd’s Wayne Rooney. Han kan både befinde sig på den offensive midtbane eller fungere som den hængende angriber.



Hvordan man fylder ”Smørhullet” ud, (Ja, det lyder klamt) det variere lidt mere end ”Ankeret”. Der findes rigtige mange tilgange til dette. En grundregel er dog at man skal sikre sig at der ikke bliver for langt mellem midtbane og angrebet. Spiller man f. eks med en enkel mand på toppen og en flad 4 mands midtbane som illustreret her:



Så er det vigtigt at man vælger at angriberen spiller i support rolle, for ellers bevæger han sig for langt frem og binder ikke kæderne sammen. Hullet mellem midtbanen og angreb bliver for stort også selvom du har en playmaker som trækker derind. Bruger du han til gengæld i supportrollen, så vil han trække ned og modtage bolden, holde på den indtil andre offensive kræfter kommer med frem. Det kunne se således ud:



Her trækker 9eren ned i hullet og giver dermed plads for løb i rummet bag modstanderens forsvar. Disse rum skal man udnytte og dem lukker man af, hvis man spiller med en angriber alene på toppen i offensiv rolle. Så trækker han for langt frem og forsvaret kan bare sætte sig på plads og trække ned og lukke disse rum. Når han trækker væk fra positionen, så tvinger han forsvaret en smule frem, hvem skal dække ham? Forsvaret eller deres midtbane? Løbene fra din midtbane forbi 9eren giver en dynamik som er svær at stoppe for din modstander.

Bedste eksempel på dette er vel Barcelona, som spiller med en falsk 9er. En angriber på toppen der falder langt ned i banen og dermed åbner op for løb ned i bagrummet fra deres inside forwards eller midtbane. 9eren kan også selv tage disse løb når han trækker ned og så kommer med løb fra dybden.

I en mere klassisk 4-4-2 formation vil man typisk bruge en klassisk 9er på toppen kombineret med en klassisk 10er. En 10er som falder ned i banen mens 9eren tager løbene fremad. Det kan ske med man kombinationer. En targetman i offensiv rolle sammen med en komplet angriber i support. Et klassisk engelsk eksempel er vel poacheren og targetmanden. Hvor poacheren skal tage løbene når targetmanden snitter den videre eller tager den til sig.



Som sagt kan det gøres på mange måder. Man kan lade ”Smørhullet” stå tomt og så fylde det op med løb ind i det med den falske 9er, inside forwards osv. Man kan også gøre det mere klassiske ved at have en offensivmidtbane som typisk er en playmakertype som førnævnte Christian Eriksen.



Kort sagt: Sørg for at binde dine kæder sammen. Så har du i hvert fald en fornuftig struktur og dermed et fint fundament at bygge videre på.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Est-1892
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #12: 02 Nov 2013, 16:17 »

Wester smider du en downloade op engang?
Logged

#Respect

The Captain says goodbye!

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #13: 03 Nov 2013, 11:11 »

Wester smider du en downloade op engang?

Ja efterhånden som jeg har nogle taktikker klar, så går jeg da.

Jeg tror dog tiden med plug og play taktikker er slut. Så det vil mere blive standard taktikker, som man selv skal rette til kamp til kamp. Så vil komme med en grund taktik og forslag til ændringer man kan tage i forhold til modstander og typer man har på holdet..
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Wester
FmFreaks Crew
(Forummoderator)
*

Offline Offline


 
Sv: Wester’s taktiske tråd - FM14
« Svar #14: 03 Nov 2013, 11:12 »

Grundprincipper – Mentalitet og organisation

I det ”gamle” system var taktikkerne bygget op omkring en række sliders som afgjorde spillernes mentalitet. Her kunne man justere til man blev blå i hovedet, så de stod helt rigtig på banen i forhold til det man ville opnå. Dette er ikke længere muligt. Dette er blevet reduceret til 3 grundlæggende mentale roller: Defensiv, support og offensiv mentalitet. Systemet virker dog stadig lidt som det gamle. Kombinationen mellem holdet mentalitet, organisation og den enkelte spillers rolle er afgørende for den enkeltes spillers mentalitet.

Den mentale rolle definerer også hvor mange offensiv løb spilleren laver. En spiller i defensiv rolle tager sjældent løb fremad i banen og holder sin position, hvorimod en i offensiv rolle tager mange løb fremad i banen. Det er vigtigt du finder en balance her. Det kan ikke nytte noget at 9 mand stormer fremad og modsat kan det ikke nytte noget, at du ikke har nogen der deltager i din offensiv. Jeg har ikke nogen præcis formel for dette men det giver sig selv, at du ikke kan have 6 spillere med offensive rolle, hvis du gerne vil spille defensivt.

Holdets instruktioner er afgørende for din organisation på banen. Jo mere offensivt holdets mentalitet er, jo bredere og hurtigere vil spillet blive. Og denne mentalitet er også afgørende for hvordan spillernes pasninger foregår. Jo mere offensivt du spiller, jo kortere afleveringer brugere dine defensive spillere, det gør de for at fastholde spillet. Hvorimod de offensive spillere vil spille mere direkte. Dette princip foregår selvfølgelig omvendt i en defensiv tilgang, hvor de offensive spillere vil spille kort, for at holde på bolden i offensiven.

Organisationen kan være alt fra meget stram til meget flydende. Den meget flydende organisation er total fodbold tanken, hvor alle spillerne har den samme mentalitet. Den balanceret er tilgang kender vi fra f. eks Man Utd i tiden under SAF og det ser ud til Moyes forsætter denne tradition. I den mere stramme tilgang finder vi en Mourinho, der er kendt for at have en stram organisation, hvor saft og kraft er afgørende. Måske er det derfor han har det lidt svært for tiden i Chelsea, hvor truppen er meget anderledes end den han havde i første omgang. Nu står han med langt flere tekniske individualister som måske passer bedre ind i en mere flydende tilgang. Jeg vil i løbet af tråden komme langt mere end på disse tilgange og forsøge at spille forskellige former for fodbold. Så vil ikke uddybe det mere lige nu.

Den store forskel i årets udgave er, at instruktionerne foregår en smule anderledes. Shouts som man kendte dem fra FM13, de er nu funktionen, du skal bruge for at rette dine holdinstruktioner til. Heldigvis er systemet nemt at forstå og er endda idiotsikret, i den forstand at modsatrettede instruktioner ikke kan lade sig gøre. Det samme gør sig gældende i spillernes instruktioner og det er nok her, at nørderne igen kan rette til indtil de bliver blå i hovederne.

Hvordan og hvorledes disse funktioner fungerer og har af betydning, det har jeg ikke 100 % styr på endnu. Hvornår den ene kommando er at fortrække foran den anden, det må tiden vise og noget af det jeg vil nørde i denne tråd.
Logged

Var der nogen der sagde nørd?

Årets bruger 2012, 2013, 2014
Årets blog 2014
Blogmester 2014, 2022

Sider: [1] 2 3 ... 19 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010