home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23288
  1 Bruger, 431 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: pedenmedroden
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Football Manager 2014
| |-+  Kategori: Klubsøgning og -erfaring
| | |-+  AS Roma
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint
Forfatter Emne: AS Roma  (Læst 20475 gange)
bianconeri
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #45: 03 Dec 2013, 01:02 »

edit.
« Seneste Redigering: 04 Dec 2013, 02:55 af bianconeri » Logged

Vincere Non È Importante È L'Unica Cosa che Conta
fino alla fine ★ ★ ★

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #46: 13 Dec 2013, 19:40 »

Patch 14.1.4 AS Roma tilbageblik


Hej alle Roma fans, så er jeg tilbage. Efter jeg har færdiggjort og afleveret semesterprojekt, er det ved at være tid til en update om mit Roma save. Jeg er nået en del længere (5. sæson færdiggjort), så der er en del at få fortalt jer. Vi tager et totalt overblik over sæsonerne i hhv. ligaen, pokalturneringen og europæisk. Dernæst får i transferoverblik, så tager vi et kig på økonomi, faciliteter og til sidst tager vi hhv. senior truppen, hvor i får lov til at se nærmere på mit hold og taktik, mens vi afrunder updaten med et kig på u-holdet, hvor fremtidens stjerner skal fødes.



Ligaen:



Som I tydeligt ser har klubben været totalt dominerende i ligaen gennem de første fem sæsoner, dog blev mesterskabet først afgjort i næstsidste runde i sæsonen 15/16. Endnu er vi ikke gået ubesejret igennem ligaen, men vi var godt nok tæt på i sidste sæson, men et nederlag til Sampdoria ødelagde den drøm. Så det er stadig et mål jeg har for øje. Læg også mærke til hvordan Pescara langsomt for hver sæson er kravlet op i tabellen, og faktisk igennem sidste sæson i lang tid lå på 2. pladsen. Det er jo en drømmeposition at have en samarbejdsklub i den position i samme ligaen, Mine talenter kan virkelig få den perfekte spilletid.


Pokalturneringen:



Pokalturneringen har været et mere skuffende bekendtskab for mig. Godt nok har vi vundet den to gange, og været i finalen tre. Men at vi i de sidste 2 sæsoner er røget ud før semifinalen er personligt en skuffelse. Omvendt har bestyrelsen ingen forventninger til denne turnering, så derfor bruger jeg den egentlig som spilletid for de unge og reserverne. Men det er helt sikkert et sted vi som klub kan gøre det bedre.


Super cuppen:



Her har vi indtil videre været ligeså stærke som i ligaen, hvor vi har vundet hver eneste gang vi har deltaget. Det er en god måde at starte sæsonen på, og det giver jo høj moral at vinde trofæer, så det skal bare forsætte fremover.


Champions League:



Som I kan se af ovenstående SS, så deltog vi ikke i første sæson, men har siden da været fast inventor i knockoutrunderne. I 2. sæson måtte vi bøje for reglen om udebanemål til Manchester City (jeg var ikke helt tilfreds), i 3. sæson slog vi Bayern Munchen ud, men fik så en fodlektion af Barcelona, fortjent at vi røg ud der. 4. sæson startede vi med at smadre Sporting med samlet 7-1, hvorefter vi trak Manchester United i kvartfinalen. Med optimisme og tro på det kunne lade sig gøre, drog vi til England… Og drog hjem med et nederlag på 0-4… Avv… Men så måtte vi jo bare give den gas i Rom, og det gjorde vi! Efter 1. halvleg stod det 4-0 til os, og alt var lige! Et mål ville sende os videre, men med Mourinho i spidsen gravede Manchester United sig helt ned, og der skulle alletiders roulette til at afgøre hvem der skulle møde Manchester City i semifinalen… United gik videre, men jeg var stolt af mine spillere, og vidste at med små justeringer så kunne vi nå længere i den kommende sæson.

Sæsonen 17/18 startede med en gruppe bestående af os selv, Dortmund, Steaua og Sparta Moskva. Vi vandt gruppen, og satte kun point til i en kamp. Dermed havde vi givet os selv det bedste udgangspunkt for knockoutrunderne efter jul. At vi så lige skulle trække PSG… Ja, jeg manglede lidt ord… Men skal man være den bedste, skal man slå de bedste. 1-1 på udebane, og vi var godt stillet. PSG var chanceløse i Rom, og blev smidt hjem med et nederlag på 4-1. Yes, og så kunne det næppe blive meget værre vel? Jo da, vi topper den lige og giver jer Real Madrid! FUCKING LORTE LODTRÆKNING! Nå… Jamen så måtte vi slå dem også, og det gjorde vi! 3-0 hjemme og 2-0 ude betød et samlet 5-0 nederlag til Real Madrid, og vi var nu i semifinalen. 3 modstandere, Milan, Lyon og Barcelona. Der er vel næppe nogen tvivl om, hvem jeg ikke ville trække, og self. Sørgede den lorte motor for jeg fik Barcelona… Fuck it, jeg ville lægge mig ned, og da jeg forrige år havde haft ”fornøjelsen” af Barcelona i gruppespillet, vidste jeg vi havde en chance. Man slår jo næppe Barcelona med hhv. 6-3 og 6-2 i gruppespillet uden at man har evnerne. Første kamp, udebane… Og vi kom på hælene hurtigt, da Messi scorede på frispark. Spillerne kæmpede heroisk, men vi lukkede et mål mere ind til sidst, og var dermed under en del pres. Returopgøret i hovedstaden, ved halvleg stadig 0-0. Jeg giver spillerne en sviner af rang i pausen, og 45 min senere… 5-0! JA TAK! Så var vi i den finale, og der stod Milan på menuen. Ingen problem tænkte jeg, og ganske rigtigt, vi vandt med 3-0, et eventyr der sluttede lykkeligt for os den sæson. Nu starter næste del, at gøre det 2 år i træk som det første hold.


Transferoverblik:

Transfers 13/14, underskud på 30 mio.
Transfers 14/15, overskud på 467 mio.
Transfers 15/16, underskud på 37 mio.
Transfers 16/17, overskud på 259 mio.
Transfers 17/18, overskud på 143 mio.
Transfers 18/19, overskud på 239 mio.


Samlet set har jeg på seks år formået at skabe et overskud på intet mindre end 1,04 mia. Det er jeg yderst tilfreds med. Specielt elsker jeg at kigge mod ”Olieklubberne” da de altid har gode spiller løbende rundt til gode penge, f.eks. med Kyraikos Papadopoulos som normalt koster 150-200 mio. at hente i Schalke, men fordi PSG havde købt ham og ikke kunne bruge ham, jamen så køber jeg ham da for små 37 mio. Den slags handler er lige mig, og mon ikke der kommer flere af den slags i fremtiden. Desuden kan i også se der er hentet en del spillere til for under 10 mio. hvilket er unge regens med stort potentiale således vi kan være førende på den front i Italien.


Økonomien, faciliteter og andet sjov:



Som i ser er der stadig overskud hver måned, ikke mindst fordi mine sponsorpenge er gået op og jeg har succes. Samtidig er jeg nærig med lønningerne, og den slags. Det betyder også at vi slet ikke behøver at frygte det der økonomisk fairplay, da vi ligger langt over (knap 1 mia.) hvad vi må have i underskud. Derfor kan pengene i stedet bruges på at udbedre klubbens faciliteter således at de ser ud således:



Det bliver ikke meget bedre, det eneste der mangler er et nyt stadion… Det nåede jeg aldrig i fm13, men det vil jeg nå i fm14! Bestyrelsen synes nu også vi skal bygge nyt stadion, de mener bare ikke vi har penge til det… Men mon ikke hvis jeg fortæller pressen jeg er utilfreds de så kommer i gang, det tror jeg i hvert fald på, så det kan jeg selv vælge hvornår skal være.

Når der nu er smidt så penge i materialerne, jamen så skal personalet naturligvis også være topklasse. Vi starter med et blik på trænerne:



Som i ser er det meste topklasse, det er lige det taktiske og offensive træning der halter med kun fire stjerner. Men det er jeg overordnet godt tilfreds med, jeg har ikke travlt med at finde nye trænere pt. Når det så er sagt, jamen hvad med mine talentspejdere? Jamen lad os tage et overblik:



Der er masser af viden, og alle de talentspejdere ansat jeg kan. Så nu er det bare et spørgsmål om at vente, til den nærmer sig de 100% (endnu et personligt delmål for savet)


Truppen:
Så til det de fleste nok egentligt ser frem til ved de her opdateringer, holdet… Dem som bringer trofæerne hjem. Vi starter fra hver kæde med den nuværende seniortrup, og der bliver knyttet en kort kommentar til hver spiller.

Pop Daniel Ionut, nuværende 2. målmand. Solid keeper der er i klubben fra start af, og egentlig har udviklet sig mere end jeg havde forventet. Hvis det ikke var for hans makker, kunne han måske være blevet 1. keeper. Helt klart en mulighed for mindre klubber, hvis man vil have en solid keeper på sigt.

Diego Chirico, 1. keeper. Han kommer fra eget akademi, og er klart en spiller jeg forventer bliver en af de bedste på sin plads i spillet. Han er stor, stærk, god til at kommunikere, og han har klart sin force i luften. Desuden har han allerede fået landsholddebut, så mon ikke han bliver en af de allerbedst.

Tin Jedvaj oprindeligt centerforsvarer, nu omskolet til højreback. Super solid, altid garenti for en god indsats. Er i klubben fra start og har altså ikke kostet mig de store penge. Hans styrke er jo uden tvivl i det defensive, men jeg håber på at kunne forbedre hans offensive kvaliteter lidt de kommende år.

David Taddei. Endnu en regen der har mast sig selv ind på 1. holdet pga. sin højde, fysik og ikke mindst hans evner. Han har også fået debut på landsholdet i en tidlig alder, og han bliver med garanti en af de helt store. Mentalt halter han lidt, men han er stadig ung, og derfor tror jeg det kommer med årene.

Luciano Cascione er fremtidens back. Om det bliver som højre eller venstre ved jeg endnu ikke. Men jeg tror det bliver som højre back, hvis han ellers kan gøre det bedre end Jedvaj.

Alessio Romagnoli er den anden del af mit centerforsvarer. En dejlig knægt der spiller super stabilt, og er klubmand. Så nu tror jeg ikke han bliver solgt, men man ved aldrig hvad der tikker ind af tilbud. Han nyder self. Den fordel at han er venstrebenet, og det giver en fordel når der skal spilles fodbold imo.

Elio Capradossi er det andet unge talent i forsvaret der er i klubben fra start af, og han har uden tvivl everne til at komme ligeså langt som Romagnoli… Uheldigvis for Elio så er Taddei bare foran, men med mange kampe i sæsonen, skal han nok få sin spilletid.

Kyriakos Papadopoulos en af de bedste i spillet tiltrods for han blot bliver vurderet til 2½ stjerne. Han giver virkelig konkurrencen et nøk opad i forsvaret.

Danielle De Rossi, den nuværende konge af Rom. For at passe på kongen blev han omskolet til midterforsvarer, men da han kort inde i 1. sæson fik ødelagt sit korsbånd blev han aldrig rigtig den samme. Af respekt for hvem han er, ryger han ikke ud. Han bliver til han selv vælger at gå.

Dodô var en spiller jeg ikke kunne lide i fm13. Hans tal var forfærdelige, og hans udvikling ligeså… I fm14 virker det til de har fået justeret på ham, så han faktisk kan udvikle sig… Og det må man sige han har! Han er jo en af de bedste backs på nuværende tidspunkt, og det havde jeg ikke drømt om.

Donato Abbrescia er en af de unge fra akademiet som har braget ind på scenen, og når man kigger på hans tal kan man jo se hvorfor. Ikke stor, men med fremragende teknik og fysik ellers. Han arbejder benhårdt, og er altid med i kampene.

Michael Bradley er en af bedste defensive midtbanespillere og hans mentale tal er uhyggelige! Intet mindre… Hans fysik er faldet lidt over den seneste sæson, men han er stadig super solid.

Yann M’Vila kom til på fri transfer. Og der er ingen tvivl om han sagtens kan tage over for Bradley når der er behov for det. Og det er der, når man spiller mange kampe.

Gianmarco Del Grosso er et ungt talent, og han burde måske være lejet ud i denne sæson, men sådan blev det ikke. Vi må se om han får nogle kampe, eller om han skal lejes ud til vinter.

Alessandro Florenzi er kronprins af Rom, og er en klubdreng uden lige. Han skal ingen steder for jeg ved han leverer når det gælder!

Ruggiero Dimitri er endnu et af de unge fra akademiet. Lynhurtig, og driblestærk gør han det onde ved alle han skal udfordre. Leger dog med tanken om at omskole ham til venstreback. Hvad siger i til den tanke?

Sandile Ntombela dukkede pludselig op hos mine scouts. Og når han nu løber rundt på fri transfer i det afrikanske, jamen så siger jeg da ikke nej. Hvis han ikke bliver en succes, så kan han helt sikkert sælges for et større beløb.

Paolo Pedretti er en af de unge der er blevet hentet til klubben over de sidste fem sæsoner. Og et enkelt blik på ham viser en verdensklasse fløj i svøb! Hurtig, driblestærk, gode indlæg og fremragende teknik.

Adnan Januzaj behøver næppe nogen nærmere præsentation. Han er en klassespiller med højt teknisk niveau der i den grad kan låse et hvilket som helst forsvar op.

Lorenzo Insigne blev hentet for blot 135 mio. og har siden da været en af mine bedste og vigtigste spillere. Han er teknisk på et niveau som kun få i verden, og han leverer altid når det virkelig gælder.

Adem Ljajic er en af profilerne når man starter, men er siden hen røget på bænken som back-up. Det klager han dog ikke synderligt over, da han kan spille samme plads som Insigne og i angrebet. Han får sine kampe, og er en fantastisk god spiller at kunne sætte ind. Overvejer dog om han skal sælges efter denne sæson.

Aimone Calì er fra start et stort talent i klubben, og kunne sikkert været blevet meget bedre, hvis jeg havde fokuseret på at bruge ham. Det gjorde jeg ikke, så nu er han en god reserve, men starter bliver han nok ikke i dette save.

Carlos Fierro kender de fleste. Hentet for 40 mio. og er vel nok den mest værdifuldespiller rent offensivt. En sjov historie. Arsenal bød 650 mio. kontant for ham, og jeg tænkte ”FUCK, nå det er mange penge, hvis han skifter (hvilket jeg antog, da han kun fik 500k om måneden, og havde 1½ år tilbage af sin kontrakt)”. Men han afslog og i den næste kamp lavede han 6 mål… Ja, det er da en måde at vise sin loyalitet på…

Carlos Coronel er lejet i City og kan købes for 185 mio. hvis jeg ønsker det. Han er uden tvivl et stort talent, og nu har jeg lige muligheden for at se ham an inden jeg smider så mange penge efter ham.

Samir er købt for blot 22 mio. i januar vinduet i forrige sæson, da Arsenal lagde et bud på 300 mio. for en 30-årig Hernandez. Så siger man vel ikke nej? Tror nu på at Samir bliver en fantastisk angriber, der om ikke andet kan sælges med en høj fortjeneste.


Taktik, a- og b-kæden:



Som i ser på SS, går jeg meget offensivt til værks. Jeg betragter os selv som et tophold, og derfor vil jeg have vi spiller vores eget spil, eller dør i forsøget. De bedste hold tilpasser ikke sit spil efter modstanderen, nej det er modstanderen der tilpasser sig efter det bedste hold. Den stramme organisation er valgt for at sikre mig en stabil defensiv, men jeg overvejer at løsne lidt for at kunne score flere mål.

De korte afleveringer er valgt så vi ikke smider bolden for meget væk, samtidig har spillerne lov til at være mere udfoldende således de ikke er låst af taktikken. Vi spiller bredt for at strække modstanderen fra hinanden, og spiller bolden op for at være i kontrol. Vi har gode fløje og backs, så de udnyttes ved overlaps og specifik instruktion om brug af fløjene. Når vi mister bolden sidder højt og tæt på modstanderen. For at skabe chancen holder vi tålmodigt i bolden og arbejder den i feltet, hvor mine angribere skal sparke den i kassen. Tempoet er højt, men samtidig står vi dybt for ikke at være sårbare overfor kontra.


De individuelle instruktioner for hver plads er her


Med så mange gode spillere jamen så er der naturligvis tale om både en a- og b-kæde.



Sidst, men ikke mindst vil jeg lige vise jer de spillere fra mit u19 hold med 4 stjerner eller mere på nuværende tidspunkt i potentialle.



Som I nok kan se, er der masser af talent på vej nedefra, så jeg frygter på ingen måde den dag mine profiler stopper. Samtidig er u19 holdet godt kørende (de bruger samme taktik som 1. holdet) hvor de sidste år lavede 201 mål i u19 ligaen i Italien…

Det var vist en af de meget længere updates der her, og til dem der har kæmpet sig frem hertil… Stor tak fordi I har taget jer tid til at læse dette. Har i spørgsmål, ønsker eller ris/ros? Jamen jeg tager glædeligt imod.



La Maggica!

Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

Korzika
Gæst
 
Sv: AS Roma
« Svar #47: 13 Dec 2013, 20:45 »

Vi mangler en like-knap på FMF. Super indlæg, warmon!

Fedt du har taget dig tiden til at gå i dybden med at fortælle om Roma og dit save, det er helt sikkert med til at inspirere mange! Et save med Roma bliver helt sikkert også aktuelt for mit vedkommende, når jeg har fået overstået nogle andre projekter, så der kommer nok et Korzika-cameo i denne tråd på et tidspunkt. Wink
Logged

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #48: 13 Dec 2013, 20:49 »

Vi mangler en like-knap på FMF. Super indlæg, warmon!

Fedt du har taget dig tiden til at gå i dybden med at fortælle om Roma og dit save, det er helt sikkert med til at inspirere mange! Et save med Roma bliver helt sikkert også aktuelt for mit vedkommende, når jeg har fået overstået nogle andre projekter, så der kommer nok et Korzika-cameo i denne tråd på et tidspunkt. Wink

Bukker og takker mange gange! Det er vist første gang jeg har hørt det med en like-knap Smiley jeg vil se frem til når du kommer til det italienske, men det bedste er jo i vente til April Smiley
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

1887
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #49: 13 Dec 2013, 20:56 »

For første gang siden CM01/02 eller deromkring, skal AS Roma have et skud herfra.
Logged

Odense's finest!


MDCCCLXXXVII

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #50: 13 Dec 2013, 21:16 »

For første gang siden CM01/02 eller deromkring, skal AS Roma have et skud herfra.

Jamen dog, så længe siden? Så har du self. en del at blive opdateret på, men det kan du nu sagtens klare! Hvad skyldens at klubben skal have et skud? Smiley
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

1887
Reserveholdsspiller
****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #51: 13 Dec 2013, 21:33 »

Jamen dog, så længe siden? Så har du self. en del at blive opdateret på, men det kan du nu sagtens klare! Hvad skyldens at klubben skal have et skud? Smiley

Jeg synes De har en trup med et dejlig mix af rutine og talent. Og så var det på tide at spille i Italien uden at være Napoli, Inter og Viola som har været de foretrukne italienske hold de sidste mange år i FM-sammenhæng.
Logged

Odense's finest!


MDCCCLXXXVII

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #52: 19 Dec 2013, 16:57 »

Patch 14.2. AS Roma tilbageblik sæson 6


Hej alle FmF-medspillere

Så afsluttede jeg sæson 6, og I skal naturligvis ikke snydes for endnu en update her i juletiden, selvom det bliver en meget kort update, da jeg føler i har det store overblik lidt tilbage i tråden.
Sæsonen blev en ubetinget succes, da vi kunne fejre at have vundet hele 6 turneringer:


Italienske Super Cup (4-2 vs. Inter)
Europæiske Super Cup (5-3 f. vs. Schalke)
Vm klubhold (1-0 vs. Argentinos)
Serie A (ny pointrekord, dog ikke ubesejret)
Italienske Pokalturnering (3-3 s. vs Milan)
Champions League (1-0 vs. Barcelona på Camp Nou)


Jeg skal ikke klage over mængden af turneringer vi vinder, men jeg klager lidt over min “evne” til at trække de gode hold konstant… Således bød CL på modstandere i knockoutrunderne som Real Madrid, PSG, Chelsea og så til sidst Barcelona…

På transferfronten er der kommet lidt og meget fra… Samlet set har jeg i sommervinduet solgt spillere for 1,05 mia, mens jeg handlede for 515 mio. Heraf blev de 400 mio. brugt på en russisk regen, jeg håber der slår til… Snuppede ham foran Real Madrid.


Desuden har klubben (efter pres) valgt at påbegynde planerne for et nyt stadion, da gælden nu er afviklet og klubben er på vej fremad. På saldoen har vi i øjeblikket 1,31 mia. at gøre godt med, så jeg håber de river et lækkert stadion op til os, så vi slipper af med Lazio.

Til næste gang


La Maggica

Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

ptrN
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #53: 19 Dec 2013, 17:09 »

Du bliver nødt til at smide et ss af den russiske regen.
Logged

welbz is dat guy

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #54: 19 Dec 2013, 17:18 »

http://gyazo.com/39b7a1d850e4bd5bf48cfcb078bb202c

Her er han. En spiller som jeg havde et godt øje til i et par sæsoner, og da jeg så fik pengene, måtte jeg slå til Opstemt
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

Est-1892
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #55: 04 Jan 2014, 21:12 »

Sad lige og læste Roma tråden igennem, Hold nu kæft Warmon det arbejde du har smidt i denne tråd det er da helt vildt Wink og bestemt givet mig lyst til at starte et save op med Roma Smiley

Har du stadig gang i dit save?
Logged

#Respect

The Captain says goodbye!

warmon
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #56: 04 Jan 2014, 21:19 »

Sad lige og læste Roma tråden igennem, Hold nu kæft Warmon det arbejde du har smidt i denne tråd det er da helt vildt Wink og bestemt givet mig lyst til at starte et save op med Roma Smiley

Har du stadig gang i dit save?

Tusind tak for rosen! Klubben fylder meget hos mig, og jeg nyder at fortælle om mine save.

Naturligvis Smiley jeg er efterhånden 9 sæsoner henne, og regner med endnu en stor update når jeg runder 10. sæson som færdig. Du kan altid adde mig på steam "spradeby" hvis der er noget du ønsker nærmere svar på, eller SS af.
Logged

L'Imperatore di Roma er min første blog i årets fm22, følg med!

Dennislauridsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: AS Roma
« Svar #57: 28 Mar 2014, 12:27 »

Skal helt sikkert have gang i et spil med Roma. Pt spiller jeg med Real Madrid, men er sgu kørt død i det, så går og overvejer at starte op med Roma, men det bliver først hen over weekenden. Smiley
Logged

H A L A   M A D R I D!

freshy
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: AS Roma
« Svar #58: 28 Mar 2014, 15:44 »

Kan kun anbefale alle at starte med Roma, har efter mange saves der altid er endt med fyring endelig kommet igang med et hvor det hele er lykkedes er pt. 10 sæsoner henne og er dominerende i Italien mens jeg også er med i den gode ende i Champions League.

Derudover prøver jeg at bruge klubbens egne talenter og akademi, og ellers forholdvis prøve at købe talenter istedet for at købe færdig udviklede stjerner, det har givet en masse succes og samtidig en sund økonomi.
Logged


LDN
Lilleputspiller
*

Offline Offline

 
Sv: AS Roma
« Svar #59: 03 Apr 2014, 18:43 »

Jeg er startet med Roma igen, det går ok med en 3. plads efter 30 kampe.
Men det er aldrig rigtigt lykkes mig at få gang i hverken De Rossi eller Strootman! Hvilket irriterer mig super meget. Er der nogen som er lykkes med de to spillere? og hvordan bruger I dem?
Logged

Sider: 1 2 3 [4] 5 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010