IndledningJeg deltager normalt ikke i debatten herinde, men jeg har besluttet mig for at komme med mit første taktiske bidrag, som vil trække på en del af de erfaringer jeg har gjort mig managermæssigt de seneste år. Jeg må nok advare mod at dette vil være et rimelig langt indlæg, så for folk der gerne vil se taktikken og resultaterne inden de begiver sig ud i en længere omgang læsning, så har jeg vedlagt resultaterne og downloadlinket nederst.
Jeg har i overskriften givet indtryk af at dette vil være en 3-5-2- ala Juventus taktik under Conte, men dette er dog ikke helt korrekt. Jeg trækker i høj på Contes Juventus, men jeg har valgt at implementere visse ændringer, for at skabe den mest slagkraftige taktik.
Som det kan ses trækker jeg formationsmæssigt og til dels rollemæssigt på Contes Juventus, men jeg har til forskel valgt at satse på et højt pres. Jeg vil nu gennemgå mine overvejelser bag den defensive og den offensive del af taktikken.
ForsvarFordelen ved at spille en 3-5-2 er defensivt, at du ved at bruge defensive wingere på midtbanen i princippet kommer til at fremstå, som en 5-3-2- forsvarsmæssigt, hvilket giver dig et talmæssigt overtal imod størstedelen (hvis ikke alle) af dine modstandere. Som vist nedenfor.
Her ses det tydeligt, at de to defensive wingere markerer Genoas wingere og derved lukker den afleveringsmulighed
. Genoa stillede op i en defensiv 4-4-2, hvilket er grunden til den høje placering for wingerne. Mod en 4-3-3 eller 4-2-3-1 f.eks. går de med modstanderens wingere længere tilbage. Samtidigt kan det ses, hvordan at den defensive base i min opstilling (de tre midterforsvarere og den dybe playmaker) lukker af for Genoas to angribere.
Spareman(men) at the backNetop denne defensive base er en af hjørnestenene i taktikken. De tre midterforsvarere skaber således konstant en situation, hvor de er mindst en mand mere end modstandernes angribere, afhængigt om de spiller med en eller to angribere.
Opspillet - den ekstra forsvarerDette giver samtidigt en stor fordel i opspillet, som bliver startet fra målmanden og ud til en af de tre forsvarere. Da De derfor hele tiden vil have en ekstra spilmulighed og ikke kommer i situationer, hvor at modstanderen dækker alle opspilsmuligheder. Som vist nedenfor, hvor at Barzagli står fri til at spille enten Verratti eller spille bolden tilbage til Zouma igen.
ArkitektenDette bringer mig til den dybe playmaker. Holdets Pirlo. Artikten vil hele tiden befinde sig foran forsvaret og bagved midtbanen, således at han skaber afleveringsmulighed
er både i det første opspil og siden en aflevering tilbage i angreb. Denne position vil typisk snitte 60-70 afleveringer per kamp. Positionen kan også ses på ovenstående screenshot.
Overload på midtbanenOverload skal forstås, som at skabe et overtal på midtbanen. Altså potentiele 2-1 positioner, da dette hele tiden vil skabe den ekstra pasningsmulighed, samtidigt med at det trækker modstanderen ud af position. Uden possesion betyder dette også at jeg vil have større mulighed, for at vinde bolden hurtigt tilbage igen. Her er de defensive wingere igen nøglen. Offensivt fordi, at de kommer med frem og skaber en fem mands midtbane, til tider seks mands midtbane med den dybdeliggende angriber. Defensivt fordi, at de på grund af det høje presspil (se holdindstillinger) kommer frem og jager bolden, hvilket giver et pres på forsvaret. da deres to midterforsvarere vil være dækket af to angribere og resten af holdet skal beskæftige sig med at spille uden om en fem mands midtbane, hvilket betyder at de skal have mindst otte mand bag bolden, for at have det talmæssige overtag i opspillet, hvilket betyder at de så derfor kun vil have to mand fremme, som så vil blive dækket op af mine tre midterforsvarere (se spare man at the back). Dette betyder dog også en svaghed ved taktikken, som jeg vil fremhæve til sidst.
Fem ruter til målJeg har nu beskrevet både forsvar, opspil og presspil. Jeg mangler derfor nu kun at beskrive, hvordan at jeg scorer mål
. Når jeg skaber taktikker arbejder jeg ofte ud fra ideen om at have 4-5 ruter til mål. Det vil sige løbemønstre, hvor at ens spillere ikke løber ind i hinandens baner på vej mod mål. For at illustrere dette vil jeg tage fat i billedet af min taktik igen.
De fem ruter til mål er her de to angribere, de to wingere og den offensive midtbane. Det pålægger således dem at skabe chancer og score målene, mens at support midtbanen til tider og den dybe playmaker altid vil kunne tilbyde en aflevering bagud, hvis det er påkrævet.
Styrker og svaghederSå er indlægget endelig ved at være ved vejs ende og det er derfor vigtigt at påpege en enkelt betydelig svaghed ved denne taktik. Nemlig hullet bagved de to defensive wingere, som kan indebære en risiko imod gode direkte hold med wingers, Real Madrid f.eks. Det er derfor vigtigt at have regulære (defensive) arbejdsheste, som defensive wingere imod de store hold. Det er dog stadig vigtigt at de har gode offensive egenskaber, da de samtidigt skal kunne udfordrere imod modstanderens backs. Asamoah, Ayew, Pepe og Vidal har været formidable for mig på denne position.
ResultaterJeg har spillet med Juventus og jeg formåede i første sæson kun at tabe to gange. En gang mod Modena (!?!?!) og en gang på udebane mod Real Madrid, hvor jeg dog havde rigtig mange skader. Anden sæson har indtil videre været fuldstændig fantastisk.
1. Sæson - Liga
2. Sæson - Liga (7. December)
Jeg har således kun indkasseret to nederlag på halvanden sæson og indtil videre stadig ubesejret i ligaen. Mit målgennemsnit lægger på 2,9 scoret og 0,4 indkasseret per kamp.
Taktikkenhttp://gratisupload.dk/vis/701823Jeg håber i sætter pris på taktikken og læsningen. Dette er mit første "rigtige" indlæg, så jeg håber i bærer over med eventuelle skønhedsfejl.
