Hvad tror du på?

 

[Ibraa]

Du ser det stadig sort på hvidt . Der er mange spørgsmål der ikke kan besvares ja, sådan vil det altid være med tro... For lige at svare på din svada, så har vi vedkendt at skabelseshistorien i biblen nok ikke just er 100% præcis. Han giver skam mange tegn på at han findes, der er bare mange som ikke har oplevet mirakler, eller ikke ser dem som mirakler der beviser Guds eksistens . Med hensyn til alt det onde, så er der (som ved så meget andet) noget der hedder medansvar (mht krig) og noget der hedder livets gang. Nogle gange er livet uretfærdigt, som når uskyldige bliver ramt af kræft, og det må vi leve med og blive stærkere af. Hvis hele menneskeheden bliver udslettet, skal jeg ikke svare på om Gud vil lave en rematch. Det er der da ingen der kan svare på, ligesom vi ikke kan svare på om evolutionen (hvis vi tror på evolutionsteorien) ville kunne genskabe mennesker hvis vi blev udslettet. Det hypotetiske spørgsmål om hvis jorden kun havde dyreliv er simpelthen så langt ude at det næsten ikke er værd at svare på..

Hvis vi antager at Gud altid er med dig, og at Gud er hos alle - også dem som ikke tror på ham... så har han omkring 7 milliarder mennesker dagligt at skulle holde øje med... være til stede hos... høre bønner... Tror du dine eventuelle bønner bliver hørt et eller andet sted? Ja undskyld, men alt dette er bare så svært for mig at sætte mig ind i. At man rent faktisk har denne tro på det fuldstændigt uvirkelige. Uvirkeligt udfra det vi selv har oplevet. Ingen af jer har vel oplevet noget mirakuløst? Selvom at gøre 0-1 til 2-1 i det 90' minut i kampen om 1. division i FIFA13, kan føles sådan ( ), så er det vel ingen af jer troende, som har følt Guds eksistens/tilstedeværelse, udover på det psykologiske plan? Hvilken funktion har han i forhold til jeres liv? Føler i noget specielt når i har haft en dårlig dag, og lige kigger op mod en stjerneklar himmel, som suger lidt selvtillid ind i jer? Er der et slags selvtillidsboost når i sidder til eksamen, eller hvordan ? Føler i at det var forudbestemt at noget godt skulle ske for jer, når i fx møder en sød pige, eller oplever et eller andet fedt? Eller hvordan ? Da jeg jo selv mener man er herre over sig selv, og tilfældighed er en stor faktor i ens liv

[Gungner]

Om troen i dine øjne er uvirkelig eller ej, er det mig ligemeget. Det er stadig derfor det kaldes tro.
Og ja, selvfølgelig hører Gud bønnerne fra samtlige  7 milliarder, fordi Gud har kræfter du og jeg ikke kan fatte, og fordi Gud er "Awesome".

[Ibraa]

Om troen i dine øjne er uvirkelig eller ej, er det mig ligemeget. Det er stadig derfor det kaldes tro.
Og ja, selvfølgelig hører Gud bønnerne fra samtlige  7 milliarder, fordi Gud har kræfter du og jeg ikke kan fatte, og fordi Gud er "Awesome".

Et potentiale han ikke udnytter til at gøre "sin" verden til et bedre sted for alle

[Gungner]

Der kan ikke findes medgang uden modgang.

[Hawkins]

Som sagt, Gud er en meget løs størrelse - jeg aner ikke hvordan han skal defineres, om han holder øje med alle 7 milliarder mennesker, hører alle bønner osv. Det er fair nok at du ikke kan sætte dig ind i det, det behøver du heller ikke at kunne. Jeg har ikke selv oplevet deciderede mirakler nej. Jeg bruger Gud til at styrke min selvtillid da jeg føler at jeg ikke går alene, til at takke for alt det gode jeg har i mit liv og til at bede for bedre tider og at mine kære lykkes med hvad de har gang i i deres liv, værende det jobsøgning, sygdomsbekæmpelse eller andet.

Jeg vil ikke påstå at jeg tror at det direkte er Gud der smider en pige i min retning, men jeg tror nu også på at livet er en stor rejse hvor der er en grund til alt livet fodrer dig, om det er modgang som du skal  blive stærk af, eller medgang som du skal være taknemmelig for. Ikke dermed sagt at man ikke er herre over sig selv, da man træffer sine valg ud fra sine erfaringer og vurderinger, men jeg tror også på at de lektioner som livet kommer med, er nogen man skal udnytte til at få det bedste ud af.

Jeg har i øvrigt, fra min far oplevet at Gud trådte ind på det mere personlige plan, da han har fortalt efter en gudstjeneste (som jeg ikke var til) at han blev overmandet af Guds nærvær og derfor talte i tunger, som det hedder. Jeg har selv kun oplevet at vi har kørt om natten og 'kørte ind' i en hjort, hvor man ligesom lukker øjnene og forventer sammenstødet, men at der så ikke skete noget alligevel, som om vi var kørt igennem den. Mine forældre var også tæt på en ulykke den anden dag, hvor min far sværger at der ikke var plads mellem ham og en bus (lang historie) men på mirakuløs vis undgik de alligevel at køre sammen.

Jeg vil ikke selv definere det som mirakler, eller beviser på Guds eksistens, men det er dog episoder hvor man føler at noget guddommeligt har trådt ind og gjort sin indvirkning. Mirakler mener jeg dog skal være større og mere significant før at man kan kalde det mirakler

[Ibraa]

Som sagt, Gud er en meget løs størrelse - jeg aner ikke hvordan han skal defineres, om han holder øje med alle 7 milliarder mennesker, hører alle bønner osv. Det er fair nok at du ikke kan sætte dig ind i det, det behøver du heller ikke at kunne. Jeg har ikke selv oplevet deciderede mirakler nej. Jeg bruger Gud til at styrke min selvtillid da jeg føler at jeg ikke går alene, til at takke for alt det gode jeg har i mit liv og til at bede for bedre tider og at mine kære lykkes med hvad de har gang i i deres liv, værende det jobsøgning, sygdomsbekæmpelse eller andet.

Jeg vil ikke påstå at jeg tror at det direkte er Gud der smider en pige i min retning, men jeg tror nu også på at livet er en stor rejse hvor der er en grund til alt livet fodrer dig, om det er modgang som du skal  blive stærk af, eller medgang som du skal være taknemmelig for. Ikke dermed sagt at man ikke er herre over sig selv, da man træffer sine valg ud fra sine erfaringer og vurderinger, men jeg tror også på at de lektioner som livet kommer med, er nogen man skal udnytte til at få det bedste ud af.

Jeg har i øvrigt, fra min far oplevet at Gud trådte ind på det mere personlige plan, da han har fortalt efter en gudstjeneste (som jeg ikke var til) at han blev overmandet af Guds nærvær og derfor talte i tunger, som det hedder. Jeg har selv kun oplevet at vi har kørt om natten og 'kørte ind' i en hjort, hvor man ligesom lukker øjnene og forventer sammenstødet, men at der så ikke skete noget alligevel, som om vi var kørt igennem den. Mine forældre var også tæt på en ulykke den anden dag, hvor min far sværger at der ikke var plads mellem ham og en bus (lang historie) men på mirakuløs vis undgik de alligevel at køre sammen.

Jeg vil ikke selv definere det som mirakler, eller beviser på Guds eksistens, men det er dog episoder hvor man føler at noget guddommeligt har trådt ind og gjort sin indvirkning. Mirakler mener jeg dog skal være større og mere significant før at man kan kalde det mirakler

Det er selvfølgelig godt for dig og din familie at der ikke skete yderligere skader, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på fx 9/11, hvor en masse uskyldige dør, eller pigen i mellemøsten der skal stenes fordi hun blev voldtaget, og sådanne ting. Her i Vesten kan jeg godt forstå hvis man føler at man har nogen at skulle takke for at få lov til at leve i så priviligerede og frie omgivelser i forhold til resten af verden... Men det er jo netop resten af verden der fortjener Guds kraft - hvis den eksisterer. Og hvorfor bruger han ikke sin kraft til at fx omvende en som mig? Nogen gange sker der ting hvor chancen er ufatteligt lille, men hvor det alligevel sker. Der er dagligt nogen der vinder lotto, det skal de vel takke deres eget held for, og ikke Gud? Eller dem der på anden vis får mangedoblet deres livskvalitet af en eller anden grund?

Om ikke andet tror jeg bare vi kan gå hver til sit. Der er ingen grund til at rode mere i det, og jeg har skam ikke noget imod at folk tror på ting jeg ikke selv tror på - det er ret interessant at høre andres opfatteler af ting, som man på bunden ikke kan give det endegyldige svar på

[CasperAkaCalle]

Hey freaks. Jeg har gået og tænkt på en teori, om hvad der sker når vi dør. Jeg er selv kristen (ikke "bare" kulturkristen), så det er nok lidt mærkeligt at jeg tænker på andre muligheder, end det med paradiset/helved 

Hvad med at det bliver sådan, at når vi dør så lever sjælen videre, i et andet univers. F.eks. dem der er kristne og tror de kommer i himlen, de kommer i himlen og det kommer til at se ud, som det man tror det ville se ud. Eller dem der tror på reinkarnation, bliver et nyt menneske, i et andet univers - forstår I?

Det skal siges, at jeg intet aner overhovedet om emnet "efter døden"

[Gungner]

Jeg tror mere på ens egen "personlige himmel" når man dør.
At det er ligesom en film, hvor handlingen er ligesom ens forestilling om det perfekte liv.

[CasperAkaCalle]

Det jeg mener er, at det man selv tror der kommer til at ske når man dør... ja, det sker - bare i et andet åndeligt/spirituelt univers.

[plutonium]

Casper, INGEN ved noget om emnet efter døden

Fra det sekund den sidste gnist er døet ud i hjernen stopper vores kendskab til liv og død. Personligt tror jeg ikke der sker noget. Der er intet. Ikke engang sort. Jeg er simpelthen ophørt med at eksistere. Det vil nok også være videnskabens bud på hvad der sker, men i bund og grund ved ingen det. Jeg kender folk, der synes det er en deprimerende tanke, at det bare er slut. De har behov for at tro på, at der sker noget bag efter. Jeg ser det som en positiv ting, at det er slut der. Det giver mig en afslappet ro, at jeg ikke skal se frem til noget eller frygte noget, afhængigt af hvordan man ser på mulighederne for et efterliv i paradis eller helvede eller et eller andet limbo. Jeg nyder mit liv og husker at se på stjernerne engang imellem (ikke noget med himmel/paradis, men fordi jeg synes nattehimlen er smuk).

Jeg ser livet som noget man hverken skal stræbe efter at nyde eller gøre hvad man kan for at udnytte til fulde. Jeg ser dybest set bare livet som en tilstand, hvor jeg skal tage dagene som de kommer og arbejde mig i en retning jeg gerne vil. Men ikke fordi jeg SKAL opnå noget, men fordi jeg gerne vil have en hverdag jeg er glad for. Men jeg vil ikke ofre min glæde i dag for at jeg (måske) får en bedre dag i morgen. Forstået sådan, at folk der pisker sig selv igennem fx et studie til et job, der er godt betalt, men egentlig ikke siger dem noget, er dumme i min optik. Man skal nyde sin hverdag, og når det er slut, så er det slut. Så siger man tak for kampen og lægger sig til at sove

Jeg kan mærke, at det kommer lidt drømmeagtigt ud her, og er også en del overdrevent skrevet (jeg synes da ikke det er skide skægt at læse til eksamen i disse dage, så lidt tilsidesætter jeg da den daglige glæde ), men overdrivelse fremmer forståelse. Jeg mener man skal lære af fortiden, så man får mulighed en bedre nutid, og så må fremtiden vise hvad jeg har i vente. Jeg gider ikke bekymre mig unødigt.

[Hawkins]

Det er selvfølgelig godt for dig og din familie at der ikke skete yderligere skader, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på fx 9/11, hvor en masse uskyldige dør, eller pigen i mellemøsten der skal stenes fordi hun blev voldtaget, og sådanne ting. Her i Vesten kan jeg godt forstå hvis man føler at man har nogen at skulle takke for at få lov til at leve i så priviligerede og frie omgivelser i forhold til resten af verden... Men det er jo netop resten af verden der fortjener Guds kraft - hvis den eksisterer. Og hvorfor bruger han ikke sin kraft til at fx omvende en som mig? Nogen gange sker der ting hvor chancen er ufatteligt lille, men hvor det alligevel sker. Der er dagligt nogen der vinder lotto, det skal de vel takke deres eget held for, og ikke Gud? Eller dem der på anden vis får mangedoblet deres livskvalitet af en eller anden grund?

Om ikke andet tror jeg bare vi kan gå hver til sit. Der er ingen grund til at rode mere i det, og jeg har skam ikke noget imod at folk tror på ting jeg ikke selv tror på - det er ret interessant at høre andres opfatteler af ting, som man på bunden ikke kan give det endegyldige svar på

Jamen hvad forventer du at Gud skal gøre? Det er jo en hel ideologi som har gjort at den østlige og arabiske verden har den opfattelse af tingene som de har. Skal Gud gå ind og udslette dem alle? Skal han gå ind og omvende dem alle, så de tror på.. Gud? Som de i forvejen gør, blot under nogle andre regler end os? Verden er skruet sammen den er på baggrund af menneskelige valg og menneskelig udvikling, og så kan og vil Gud ikke gå ind og ændre det hele fordi at vi går og slår hinanden ihjel. I stedet forsødes livet hos dem som vælger at følge ham under de rigtige forudsætninger, hvor vold bl.a. ikke er en af dem. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor du ikke bliver 'omvendt', men Gud siger selv at man skal åbne sit hjerte for at modtage ham, og det virker det nu ikke helt til at du gør Der er trods alt mange mennesker som bliver troende hver dag verden over, så det er ikke fordi at man ikke kan blive troende Og ja, selvfølgelig skal de takke deres held for at de vinder i Lotto - hvorfor skulle Gud dog gå op i at give så mange materialistiske ting til en enkelt person? .

Og det er helt i orden - jeg synes det er fint at du spørger ind på en saglig og sober måde (modsat så mange andre ikke-troende), og som du kan se har vi ikke noget imod at svare på dine spørgsmål

CasperAkaCalle: Jeg aner vitterligt ikke hvad jeg skal tro på efter døden. Men et er sikkert i mine øjne: The show must go on

[SC30]

"Religion is the opium of the people" - Karl Marx. Jeg følger naturligvis trop på kommunismens fader og hans landsmand Nietzche: Gud er død.

Ej, jeg er faktisk ret stor ateist og er af den overbevisning, af religion bliver brugt til at søge tilflugt i, når samfundet ikke er der til at tage hånd under individet. Så må det vel finde andre måde at få livet til at fungere på.

[Hawkins]

Hvad så med os andre som lever et ganske fint liv uden at have brug for at samfundet tager hånd under os? Jeg vil da på ingen måde sige at jeg bruger religion til at søge tilflugt i eller til at få livet til at fungere, men blot som et supplement.

[Legenden]

Jeg har selv kun oplevet at vi har kørt om natten og 'kørte ind' i en hjort, hvor man ligesom lukker øjnene og forventer sammenstødet, men at der så ikke skete noget alligevel, som om vi var kørt igennem den.

Kørte I lige igennem en hjort? Aha, nice nok.

[Spardle]

Det kunne være fedt at opleve, at køre igennem en hjort

Men det var selvfølgelig godt for jer, at I ikke kom noget til