home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23282
  0 Brugere, 497 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: ArmaghRed92
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | | | |-+  Portsmouth FC - maj
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Portsmouth FC - maj  (Læst 3800 gange)
Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Portsmouth FC - maj
« : 15 Maj 2013, 21:18 »


Portsmouth FC


Er du inkarneret fodboldtilhænger, husker du nok Portsmouths seneste store bedrift i 2008, da de vandt FA Cuppen og efterfølgende spillede UEFA Cup. Succesen var ved at gentage sig i 2010, hvor holdet dog tabte cupfinalen med 1-0 til Chelsea. Samme sæson rykkede Portsmouth ud af Premier League med sølle 19 point grundet fratagelsen af ni point, og siden er det kun gået ned af bakke. Derfor florerer der bestemt ikke mange positive artikler om klubben i pressen i øjeblikket. Men Portsmouth er gået i glemmebogen blandt stort set alle. Da FM13 udkom var Portsmouth en klub mange skulle prøve kræfter med, men det er som om, at det ikke rigtigt er blevet til noget.

Portsmouth i virkeligheden
Portsmouth FC stammer ganske givet fra byen Portsmouth, der ligger sydvest for London. Byen med ca. 190.000 indbyggere er primært kendt for sin flådestation, som er Englands største. Den nærmeste store by er Southampton, der derfor også er Portsmouths største rival på fodboldfronten.
De mest drabelige opgør begynder dog at ligge lang tid tilbage, idet de blot har mødt hinanden i fem sæsoner siden 1978. Endnu længere tid siden er det, at Portsmouth vandt deres hidtil to eneste mesterskaber. Det var i efterkrigstiden, 1949 og 1950.

Holdet spiller sine hjemmekampe på Fratton Park, hvor der er plads til næsten 21.000. Derfor er der grundlag for et forsøg på typisk engelsk fodbold med masser af tilråb, smædesange og en god stemning på stadion. Netop fansene havde nogle af deres bedste år i årene 2003-2009, hvor der alle sæsoner blev leveret stabile præstationer i ligaen. Højdepunktet var som sagt FA Cup-triumfen i '08, hvor Cardiff blev slået i finalen. På daværende tidspunkt var der spillere i klubben, som vi nu ser udfolde sig i større klubber i PL. Der er tale om folk som Glen Johnson, Jermain Defoe, Sylvain Distin og Peter Crouch samt David James og Sol Campell, der nu har trukket sig tilbage.

Som nævnt gik det dog også ned af bakke igen. I 2010, hvor holdet ellers spillede sig i endnu en FA Cup-finale, blev Portsmouth fratrukket ni point i ligaen, da de blev sat under administration pga. dårlige økonomi. Det udviklede sig ikke til en konkurs, og det endte med en solid midterplacering i Championship sæsonen efter trods massive spillersalg.
Vidste du at...
der er seks danske medlemmer af den
officielle fanklub i Portsmouth
Efter nedrykningen var der flere udskiftninger på direktørposten, og generelt var der megen usikkerhed i den gældsplagede klub. I februar 2012 var den så gal igen, og denne gang blev Portsmouth fratrukket ti point, og dermed var nedrykningen til League One en realitet.

I denne sæson er det netop blevet til en ny nedrykning, og for første gang i over 40 år er Portsmouth nede i den 4. bedste række. Målet med dit spil må derfor være at gøre det bedre ved som minimum at undgå nedrykning!

Portsmouth i FM
Når man første gang åbner FM og starter op med Portsmouth, bliver man lynhurtigt klar over, at man har en kæmpe udfordring foran sig. Med en medieprognose på 24. pladsen, en gæld på 137 mio., en smal aldrende trup samt ingen transferpenge er der nok at tage fat på. Så dine managerevner bliver virkeligt sat på prøve, hvis du starter op med Portsmouth.

Første øjekast på truppen giver en entydig fornemmelse af, at den er utrolig smal. Det er også korrekt, og kigger man lidt nærmere på spillerne, opstår det næste problem. Rocha (33 år), Ertl (29 år), Connolly (35 år) og Gyepes (31 år) er de fire bedste spillere på holdet ifølge assistenten, og de er alle i karrierens efterår. Så der er der endnu en udfordring. Der er dog også to 18-årige gutter med potentiale, nemlig Grant og Thompson, så man har også lidt andet at arbejde med der.

Den meget smalle trup er naturligvis langt fra optimal i forhold til de mange kampe, der nu engang er i nPower League One og i cups'ne. Derfor kunne det være plausibelt med nogle tilføjelser til truppen, men det er der grundet klubbens økonomiske situation ikke den store mulighed for. Klubben ligger inde med en gæld på hele 137 mio. DKK, så ud for transferbudgettet står der 0. Der er dog et lille overskud på lønkontoen, hvorfor der måske kan bruges lidt der til en enkelt fri transfer.

Som du nok har fundet ud af, er klubbens situation overall forfærdelig, så der venter bestemt noget af en udfordring med Portsmouth, hvis du altså tør! Noget af det sjoveste ved FM er jo at sammenligne sig selv med managers fra den virklige verden, så det giver også lidt motivation på den front, at Portsmouth er rykket ned fra League One IRL. Det skal du kunne gøre bedre, så start et spil op med Portsmouth!
//Risom 
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:45 af Præsidenten » Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #1: 15 Maj 2013, 22:25 »

Jeg synes sgu FM er svært nok i forvejen selvom man har et klasse hold, fin økonomi og en guld-taktik...
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Sunbao
FmFreaks Crew
(Ejer)
*

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #2: 15 Maj 2013, 22:30 »

Jeg synes sgu FM er svært nok i forvejen selvom man har et klasse hold, fin økonomi og en guld-taktik...

Så må det jo være manageren den er galt med, hvis alt andet er perfekt Peace
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #3: 15 Maj 2013, 22:31 »

Nej, det er spillet!  ticked off
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #4: 15 Maj 2013, 22:32 »

Det er helt klart manageren, for jeg har oplevet ganske fin succes i spillet, og jeg er ikke nogen stor manager! Hævet Øjenbryn Peace
Logged

Hawkins
FmFreaks' Venner
*

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #5: 15 Maj 2013, 22:34 »

De har simplificeret spillet så meget for at give jer nødder succesoplevelser, og så er det umuligt at vinde for os andre der faktisk er fremragende, garvede managere og som gør meget ud af holdet og taktikken. Jeg har ihf. oplevet at jo mindre jeg ændrer på, desto bedre går det.
Logged

Citat af: g00n
Jeg holder aldrig op med at undres over folk, som tror at et internetforum på nogen måde er et demokrati, at man har ytringsfrihed, eller at det kan fungere som en retssal i praksis.

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #6: 15 Maj 2013, 22:36 »

Eller også er du bare endnu dårligere, end jeg er! Wink
Logged

OnkelMorfar
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #7: 15 Maj 2013, 23:09 »

så er det umuligt at vinde for os andre der faktisk er fremragende, garvede managere

Mhm, riiight... Hahahahaahah!!!  funny
Logged

Svartovich
Gæst
 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #8: 15 Maj 2013, 23:21 »

De har simplificeret spillet så meget for at give jer nødder succesoplevelser, og så er det umuligt at vinde for os andre der faktisk er fremragende, garvede managere og som gør meget ud af holdet og taktikken. Jeg har ihf. oplevet at jo mindre jeg ændrer på, desto bedre går det.
Haha, det er jeg nu ikke enig i. Jo mere man gør ud af taktikken, jo mere får man i sidste endnu ud af det efter min erfaring i FM 13. Smiley
Logged

sebbews
Ynglingespiller
***

Offline Offline


 
Sv: Månedens anbefaling - maj
« Svar #9: 18 Maj 2013, 15:53 »

er jeg den eneste der har mistet Rocha
Logged

No Totti No Party

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010