FmF Uden Filter

 

[Hawkins]

Eftersom dette er første skud på stammen i en række af forskellige debatoplæg, vil jeg gøre det simpelt til at starte med. Nej, jeg har ikke spillet FM siden FM2010. Ja, det er da frygteligt, og hvordan kan jeg sidde i et crew på FmFreaks, osv. osv. osv. Der er kun ét svar på alle sådanne personangribende spørgsmål: Det er Sunbaos skyld. Ikke desto mindre vil jeg i denne serierække forsøge at give et indspark til nogle ting jeg har funderet over i forbindelse med vores alle sammens Football Manager. Min kærlighedsaffære endte brat for 3 måneder siden da min Acer (I know) valgte at pakke sin kuffert og trave ud af døren, mens jeg måtte passe babyen - den notebook som den så sødt efterlod til mig. Men dette er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan stå og kritisere noget som jeg i realiteten slet ikke har forstand på eller bør beskæftige sig med. Er det ikke det vi alle sammen gør i næsten alle debatter, være det når vi diskuterer politik, hjælper kæresten med at vælge sko eller diskuterer indkøb af spillere som vi egentlig ikke har set mere end 2-3 gange?

I dette første forsøg på at provokere jer, vil jeg kigge lidt på det psykologiske aspekt ved Football Manager. Hvorfor er det egentlig at vi spiller spillet? Almindelige mennesker ville sige at man da skal spille fodbold enten på en græsplæne eller i FIFA. En lille procentdel af os vælger, ud over de første to muligheder, dog at sætte os foran computerskærmen og brænde time efter time af på at sidde og klikke med musen rundt på en skærm. Hvorfor? Fordi vi stræber efter magt. Jeps, så er den ikke længere. Men lad mig da endelig uddybe før I flår jeres konfirmandskjorter i stykker og råber "HULK MAD"!

Hvad er pointen ved at spille FM? Ja ja, at vinde kampe. Men det er jo også at have evnen og magten til at bestemme alt i sin klub. Vi skriger år efter år på at pressedelen af FM skal udvides, netop fordi at vi vil sidde i den høje stol og blive stillet spørgsmål som kun vi kan svare. Det er os der sidder på magten og os der er interessante at blive spurgt om ting. Og hvis modstandernes manager kommer efter dig, jamen så er han jo en uvidende cunt (excuse my French), der får tilbage af samme skuffe. Hvad sker der hvis din spiller kommer for sent til træningen? Du tager hans penge. Du straffer ham måske ved at lade ham sidde på bænken eller smider ham ned på reserveholdet. Det er dig der har magten og dig der kan bestemme over hans karriere, ja næsten hele hans liv. Hvert år et FM-spil bliver udgivet, bliver der tilføjet masser af nye features som får dig til at tro at du bestemmer endnu mere end du gjorde sidste år. Det hele er et stort egoboost der får dig til at føle at du sidder på magten. Hvis verdenskrig sidder og bitcher af Reina efter at han har lavet endnu et drop for Liverpool, hvad gør han så? Jamen så går han da ind i FM og sælger ham. For det er hvad han ville gøre hvis han sad på magten i Liverpool.

Vi er alle væsener der stræber efter magt. Det er bestemt ikke noget som nødvendigvis skal tolkes på en negativ måde. Se på det fra et kapitalistisk synspunkt; du skaber selv din egen succes. Vi er alle sammen klar over at vi ikke bliver trænere i topklubber i virkeligheden, så vi får opfyldt det behov ved at tænde for computeren og sætte FM i maskinen. Men heldigvis sidder vi alle på diverse egenskaber som gør at vi har mulighed for at få succes i andre aspekter af livet, være det vores karriere, vores sangtalenter eller vores kærlighedsliv og evne til at score samtlige bimboer som befinder sig på Das Bierbar. Du får følelsen af at du kan noget. Du er noget værd. Det er samme princip som du kan anvende på FM. Muligvis ville du være den største fiasko i moderne fodbold siden Sven-Göran Eriksson hvis du bevægede dig ud i en trænerkarriere. Men hvis du finder dit virtuelle trænerliv frem, er det dig der er kongen, dig der sidder på magten og dig der bestemmer. Og hvis du ikke kan finde ud af at gøre det i de mindre klubber, kan du altid bare starte på ny og vælge en olieklub. For i dette liv, er det dig der bestemmer. For det er magten der driver værket, er det ikke?

[Batigol]

Glimrende oplæg. Det er dog ikke helt og holdent dette der er tilfældet for mig – og så alligevel. Det jeg elsker ved Football Manager er det taktiske aspekt. Muligheden for at eksperimentere med forskellige formationer, spillesystemer, ideologier og måder at spille, og gerne vinde, på. For så vidt angår alt det med at uddele bøder, holde pressemøder og kommentere andre managers og spillere, er jeg fuldkommen ligeglad. Jeg forsøger i så vidt muligt omfang at undgå at skulle tage hånd om disse ting når jeg spiller, for det er ikke den del af spillet der interesserer mig.

Med det sagt, kan man naturligvis stadig argumentere for at det er magten der er tiltalende. Jeg kunne sagtens sætte mig og læse bøger om det taktiske aspekt af fodbold, hvilket jeg i øvrigt heller ikke kan afvise at jeg har gjort, men det er bare lige dén tand mere spændende, selv at få lov til at fifle med det, og sågar afprøve det på et hold. Det kunne man selvfølgelig også gøre i virkeligheden ved at skaffe sig et ’job’ som serie 5 træner, men så er det alt andet lige både lettere og mere realistisk at arbejde med det i en simulator som Football Manager – sandsynligheden for at et serie 5 eller serie 6 hold har tid eller lyst til at forstå hvad du gerne vil rent taktisk, er trods alt mindre end sandsynligheden for at Hugo Chávez taber et valg. Og det sker jo ikke.

Så selvom du givetvis har ret i at det er ’magten’ der er tiltrækkende ved spillet, er det for mit vedkommende dog et lidt andet aspekt af den magt du har som fodboldtræner, der lokker mig ind i den onde cyklus af søvnmangel og firkantede øjne Football Manager nu engang kan være.

[plutonium]

Jeg kan godt genkende det du skriver, Hawk, men vil ikke umiddelbart mene, at det er magt der driver lysten til at spille FM

Et eller andet sted kan man sige, at ønsket om at føre en klub til succes og høste anerkendelse i spillet kan føres tilbage på en eller anden følelse af magt, men for mit vedkommende vil jeg snarere kalde det ambitioner om at opnå noget ekstraordinært. Om det så er at føre en lille klub op gennem rækkerne eller skabe et europæisk gennembrud med et hold er egentlig underordnet. Det er det at se en udvikling, som gør spillet sjovt for mig.

[Hawkins]

Det kommer vel an på hvordan man tolker det. Der er jo voldsomme narcissistiske træk i det hele. FCB vil gerne blive klog og vide en masse om taktik, og eftersom at Serie 5 hold slet ikke lever op til hans niveau, vil han i stedet sætte sig foran computeren og udføre det på et langt højere niveau. Det kan være at det ikke er et behov for magt, men vi kan da vel blive enige om at det er voldsomme narcissistiske træk der bliver opfyldt. Narcissisme bliver bl.a. opfyldt ved at man tildrager sig en magt over andre som stimulerer det endnu mere. Når du har ført dit hold til triumf og sidder på det sikreste managersæde i verden og alle andre hold trygler dig om at blive deres manager er dit magtimperium komplet og dit narcissistiske jeg er i sit es.

[Batigol]

FCB vil gerne blive klog og vide en masse om taktik, og eftersom at Serie 5 hold slet ikke lever op til hans niveau, vil han i stedet sætte sig foran computeren og udføre det på et langt højere niveau.

Misforstå mig nu ikke. Jeg er næppe noget taktisk geni, hvis niveau er lige til Superligaen. Min pointe med sætningen om serie 5, var blot at enhver form for taktisk input på et serie 5 hold, ikke bliver modtaget med kyshånd - og her taler jeg af erfaring. Når man spiller serie 5, eller serie 4 for den sags skyld, spiller man overvejende for at have det sjovt og så gider man ikke bruge adskillige timer, på at høre om hvordan man skal spille. Bare lige for at få det på det rene.

[ptrN]

Jeg forstår ikke helt meningen med dette indlæg.

[plutonium]

Det har du da ganske givet ret i, Hawk, men den form for analyse kan du jo lægge over stort set alt

Det er ligesom at sige, at alle mennesker er egoister, for selv når man hjælper andre er det med det formål, at man bliver glad af at have gjort en god gerning. Det er jo en helt naturlig drift i mennesker, at vi gerne vil have anerkendelse, at vi gerne vil føle os uundværlige og i det hele taget gerne vil tro at vi er bedre til noget end andre!

En person, der ikke længere vil stræbe efter at blive bedre forsumper jo og 'svinder ind' i overført betydning, fordi de ikke længere har drivet til at blive bedre.

Så ja, det er da en form for pervers tilfredsstillelse FM-gamere oplever, når de med et smil afviser Barcelona, fordi de kan. Men det er klart en underbevist form for selvtilfredshed det bunder i, og næppe den tænkte årsag til at man spiller FM

[Sir Jeppe]

Grunden til at mange af os spiller FM, er vel kombinationen af vores interesse for fodbold og så vores behov for magt og succes. Selvom vi prøver at overbevise os selv om, at vi spenderer flere timer med FM, fordi det er sjovt, mener jeg ikke det er hele sandheden. Hvorfor er det ellers at mange af os, ikke alle, men de fleste, dropper et save når vi bliver fyret, endnu ikke har vundet Champions League efter tre finaler eller vi ikke får penge nok til at forme vores hold efter vores eget hoved? Det er da fordi en masse af glæden ved spillet, forsvinder sammen med succesen.

Selvfølgeligt er det okay med noget modstand, det skal jo ikke være for let, ellers er det jo ikke fedt, når vi endeligt når toppen. Men hvis vi har et save hvor absolut intet fungerer, vil jeg vove den påstand, at mindst ni ud af ti, inklusiv mig selv, starter et nyt save og glemmer det gamle. Det viser jo, at det ikke udelukkende er spillet der giver glæden, men derimod at det er den succes vi opnår i spillet, som gør Manager sjovt.

[PhilipFlink]

Spillet handler jo om at vinde. Om det er 1 kamp, eller en masse trofæer. Jeg spiller udelukkende FM fordi jeg synes det er sjovt, ligesom jeg spiller alle mulige andre spil.. Fordi det er sjovt, og det får en væk fra hverdagens støj. Man kan sidde for sig selv.

Hvis jeg spiller, lad os sige, Hitman og jeg ikke føler at historien eller spillet er sjovt - Så finder jeg et nyt. Sådan synes jeg også det er med FM. Hvis man vælger en klub hvor det ikke er sjovt, så starter man en søgen efter en ny klub, for at få det sjovt igen..

Synes meget af det i skriver er alt, alt for voldsomt..

[plutonium]

Grunden til at mange af os spiller FM, er vel kombinationen af vores interesse for fodbold og så vores behov for magt og succes. Selvom vi prøver at overbevise os selv om, at vi spenderer flere timer med FM, fordi det er sjovt, mener jeg ikke det er hele sandheden. Hvorfor er det ellers at mange af os, ikke alle, men de fleste, dropper et save når vi bliver fyret, endnu ikke har vundet Champions League efter tre finaler eller vi ikke får penge nok til at forme vores hold efter vores eget hoved? Det er da fordi en masse af glæden ved spillet, forsvinder sammen med succesen.

Selvfølgeligt er det okay med noget modstand, det skal jo ikke være for let, ellers er det jo ikke fedt, når vi endeligt når toppen. Men hvis vi har et save hvor absolut intet fungerer, vil jeg vove den påstand, at mindst ni ud af ti, inklusiv mig selv, starter et nyt save og glemmer det gamle. Det viser jo, at det ikke udelukkende er spillet der giver glæden, men derimod at det er den succes vi opnår i spillet, som gør Manager sjovt.

Du har meget ret. Hvis man taber og taber og taber, så mister man hurtigt motivationen til spillet. Men jeg vil mene, at det afhænger af måden man taber på. Hvis det er fordi man valgte en helt forkert tilgang til en kamp, så kan jeg godt acceptere en række nederlag på stribe. Men hvis jeg taber uden at kunne se hvorfor, så bliver jeg frustreret på spillet, og så dropper jeg det indtil jeg har raset ud.

Der er ingen tvivl om, at der er en vis forfængelighed i at man gerne vil have succes og ikke kan acceptere dårlige resultater. Men alligevel er der jo mange, der spiller med bundhold for at kæmpe sig op gennem systemerne over en række sæsoner. Der er man jo nødt til at acceptere magre år, fordi holdet er nødt til at udvikle sig i et fornuftigt tempo.

[OnkelMorfar]

Nu er hele emnet jo meget subjektivt. Hvad du mener om magt er ikke nødvendigvis hvad jeg føler magt er. Jeg vil personligt sige at jeg ikke spiller FM for magtens skyld. Ikke bevidst i al fald. Men ubevidst kan det sagtens ske at man "tænder" på den magt man har. Det er jo lidt slavehandel på den helt legale måde.  

Men selve tanken om man egentlig spiller spillet for magtens skyld er da meget spændende. Mange af spillets facetter er jo meget magtbaserede. For eksempel taktik og spillerhandler er jo tydelige magtpositioner. Men jeg vil dog også sige at magtens væsen og ambitionens væsen, er en ganske hårfin grænse.

[-LFC-]

Spillet handler jo om at vinde. Om det er 1 kamp, eller en masse trofæer. Jeg spiller udelukkende FM fordi jeg synes det er sjovt, ligesom jeg spiller alle mulige andre spil.. Fordi det er sjovt, og det får en væk fra hverdagens støj. Man kan sidde for sig selv.

Hvis jeg spiller, lad os sige, Hitman og jeg ikke føler at historien eller spillet er sjovt - Så finder jeg et nyt. Sådan synes jeg også det er med FM. Hvis man vælger en klub hvor det ikke er sjovt, så starter man en søgen efter en ny klub, for at få det sjovt igen..

Synes meget af det i skriver er alt, alt for voldsomt..

Frygteligt enig. I min optik er det at lægge lige lovlig meget tanke og baggrund for hvorfor vi spiller FM? Jeg har et meget simpelt forhold til FM, nogen gange gider jeg og andre gange gider jeg ikke. Det handler for mig om at finde noget sjovt at spille med, jeg har godt nok aldrig tænkt over om fordi der ligger en magtlderlig satan og rumsterer i mig. Det fik jeg ihvertfald ikke af vide, da jeg blev forfremmet til leder det sidste knap halve år inden jeg blev 18, på mit gamle arbejde.

Jeg pålægger ikke et spil så store følelser som magt. Ligesom de fleste gennemsnitlige fodboldfans kan nøjes med FIFA for at få dyrket den fodboldlyst, de skulle have udover når deres eget hold spiller og de selv spiller osv. så tænker jeg på FM som den måde den lidt mere nørdede fodboldfan, der ikke kan nøjes med at vide hvilke hold og spillere der er gode, men også tager et kig på HVORFOR de er så gode og føler sig underholdt af detaljegraden der i spillet. Det er den måde vi kan få dyrket vores fodboldnørdhed. For os er det måske meget fedt at vinde nogle store titler i FIFA's bestemt ikke uefne karrieredel, men det er da langt federe at føre et hold fra røven af 4. division til CL på 10 år. Det er hvad FM er. Simpel, men fantastisk underholdning der hjælper mig med at dyrke min glæde til fodboldens små detaljer.

[BIG Bauke Mollema]

Jeg har aldrig overvejet, om jeg spiller FM for magtens skyld. Jeg tror det personligt ikke. Hvis jeg kommer godt i gang med et spil, er det mere lysten til at se udviklingen, der driver mig. Køber jeg et helt vildt godt talent, spiller jeg af nysgerrighed for at se, hvordan fremtiden bliver.

Pt. spiller jeg med Juventus, og der skal snart ske et generationsskifte på mit hold. Jeg spiller og spiller og spiller, fordi jeg er nysgerrig efter, om min ung regen kan blive lige så god som Marchisio eller Chiellini. Nysgerrigheden om at fremtiden er uvis, har jeg tit taget mig selv i drive et save fremad. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har det sådan, men jeg vil beskrive det sådan.

[plutonium]

Jeg har aldrig overvejet, om jeg spiller FM for magtens skyld. Jeg tror det personligt ikke. Hvis jeg kommer godt i gang med et spil, er det mere lysten til at se udviklingen, der driver mig. Køber jeg et helt vildt godt talent, spiller jeg af nysgerrighed for at se, hvordan fremtiden bliver.

Pt. spiller jeg med Juventus, og der skal snart ske et generationsskifte på mit hold. Jeg spiller og spiller og spiller, fordi jeg er nysgerrig efter, om min ung regen kan blive lige så god som Marchisio eller Chiellini. Nysgerrigheden om at fremtiden er uvis, har jeg tit taget mig selv i drive et save fremad. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har det sådan, men jeg vil beskrive det sådan.

Det kan jeg godt genkende

Det er netop udviklingen og de langsigtede planer jeg synes er så fede ved FM

[-LFC-]

Jeg har aldrig overvejet, om jeg spiller FM for magtens skyld. Jeg tror det personligt ikke. Hvis jeg kommer godt i gang med et spil, er det mere lysten til at se udviklingen, der driver mig. Køber jeg et helt vildt godt talent, spiller jeg af nysgerrighed for at se, hvordan fremtiden bliver.

Pt. spiller jeg med Juventus, og der skal snart ske et generationsskifte på mit hold. Jeg spiller og spiller og spiller, fordi jeg er nysgerrig efter, om min ung regen kan blive lige så god som Marchisio eller Chiellini. Nysgerrigheden om at fremtiden er uvis, har jeg tit taget mig selv i drive et save fremad. Jeg ved ikke hvorfor, jeg har det sådan, men jeg vil beskrive det sådan.

Den del glemte jeg lidt i mit indlæg. Succesen og det med at skabe noget er også meget fedt, omend man kan argumentere for, at det hører ind under den lidt mere fodboldnørdede del jeg nævner i mit indlæg!