El rey de la samba [#12]

 

[hamderspiller]

Det der er så tragisk i spillet er at Ronaldo er interereserede i at skifte til barca

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

November 2006

4-0 vs. Betis
2-0 vs. Universidad
3-0 @ Espanyol
1-0 vs. Valencia
2-0 @ Liberec
1-1 @ Real Madrid

Så fik jeg fandeme spillet nogle flere kampe – og endda et par rigtig vigtige af slagsen. Jeg lagde ud med at lege med Real Betis. For det var virkelig let. Men jeg har selvfølgelig også Ronaldinho. Han scorede nemlig dobbelt så mange mål som Messi gjorde i denne kamp. Selvfølgelig. Messi scorede et. Og Giovanni van Bronckhorst scorede også. Så det var ret let. 4-0 hjemme på Camp Nou.

Derefter gjorde vi det lige af med Universidad i Copa del Rey. Med 3-0 i den første kamp, var jeg pænt ligeglad med hvordan det gik, så længe jeg gik videre. Og det gjorde jeg. Giuly scorede, igen, og Saviola tilføjede også lige et enkelt. Så var det ligesom også overstået. Videre til Lluis Companys oppe på Montjuic. Lokalopgør mod Espanyol. Det gik cirka ligeså fint som kampen mod Betis, selvom jeg scorede cirka et mål mindre. Men Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Xavi og Samuel Eto’o scorede i øvrigt også.

Så var der lige endnu en svær kamp. Men den her gang mod Valencia. Det gik ikke nær så fint, men det gik. For Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Det var åbenbart rigeligt, for Valencia havde ingenting at byde ind med. Herefter havde jeg lige den næstsidste kamp i Champions League gruppespillet, og det gik sgu egentlig også helt okay. Ude mod Slovan Liberec, blev det til en fin lille sejr på 0-2. Rafa Márquez stangede et frækt hjørnespark i kassen og så scorede Messi også.

Månedens sidste kamp. Ikke en hvilken som helst kamp. El Clásico. Så skulle der satme et resultat på bordet! Men det var svært overfor Fabio C. Om jeg snakker om Capello eller Cannavaro er ligegyldigt, for det er vel lidt dem begge jeg hentyder til. Capello, den satans til snu ræv, havde udformet en taktisk der gjorde at de bare forærede mig bolden, og så stod de ellers og ventede på at en af mine spillere skulle begå en fejl. Det gjorde de ikke i nærmest hele kampen. På et tidspunkt gik det endda så godt at jeg kom foran, fordi Iniesta knaldede bolden i kassen, sådan at der blev mål. Men Guti. Selvfølgelig skal det være Guti. Forbandede Guti H. Han blev skiftet ind sekundet efter Don Andrés havde scoret. Så gik der et kvarter og så havde han udlignet. Sådan endte kampen sådan set også.

Det betyder at jeg er 5 point efter Zaragoza i ligaen. De tromler bare derudaf. Gaby og Diego Milito spiller vanvittigt, og så hjælper det også at have spillere som Ewerthon og Andrés D’Alessandro. Og Piqué gør det sgu egentlig også ret godt. Men jeg skal nok få indhentet dem. Indtil videre er det bare meget rart at have et enkelt point ned til Real Madrid.

STILLINGEN I LA LIGA
STILLINGEN I CHAMPIONS LEAGUE

[Dida]

Følger med..
Du skriver dejligt afslappende, og det er sjovt at læse med

[Batigol]

Følger med..
Du skriver dejligt afslappende, og det er sjovt at læse med

Fedt, det er godt at høre!
Det er også meget afslappende for mig, så det er fint at høre at det smitter lidt af - det er nemlig meningen at den skal være lidt løs.

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

December 2006

2-0 vs. Sociedad
2-1 vs. Chelsea
2-2 vs. América
2-0 vs. Internacional
2-1 @ Mallorca
2-0 vs. Recreativo

Så er efteråret overstået – og det går jo godt. Det går rigtig godt endda. For i løbet af december vandt jeg nemlig mit første rigtige trofæ. Jeg tæller ikke rigtigt de to Supercups med, men denne turnering er god nok til at jeg tør tage den med.

Jeg startede med en let lille kamp mod Sociedad hjemme på Camp Nou. Ingen problemer, den klarer Messi lige for mig, med et enkelt mål. Xavi scorede også lige et og så lagde han i øvrigt også lige op til Messis scoring, så han gjorde det ret fint, ham Xavier H. Så gjaldt det min vigtigste kamp. Eller, måske er den i virkeligheden slet ikke så vigtig, men så alligevel. For som tidligere skrevet ville jeg slå Mourinho. Jeg ville. Han ville tydeligvis også slå mig, for han kom i stærkeste opstilling. Det gjorde jeg også. Ronaldinho scorede nemlig. Selvfølgelig. Men så gik der tre minutter og så var der udlignet. Et straffespark, for en sjælden gangs skyld, som John Terry tog sig af. Messi dukkede dog op i sidste minut og scorede et herligt, dejligt, rart mål. Så jeg vandt 2-1. Haha, Mourinho. Ha.

Og så gjaldt det Verdensmesterskaber ne for klubhold. Først mod América fra Mexico. De har Cuauhtémoc Blanco og han spillede en rigtig god kamp og scorede to gange mod mig. Heldigvis scorede Eto’o og Ronaldinho også. Selvfølgelig. I straffesparkskonkur rencen scorede Blanco dog ikke. Han brændte. Det samme gjorde Andrés Iniesta. Ronaldinho, Deco, Gio van Bronckhorst og Edmílson scorede dog alle på deres spark, så der var pres på Daniel Bilos som skulle tage det sidste spark. Han brændte. Så nu var det finalen.

Det blev en ret ensidig kamp. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Så stod det 1-0 i jeg ved ikke engang hvor lang tid, men til nærmest allersidst scorede Gudjohnsen også lige, så jeg vandt 2-0 og vandt dermed VM for klubhold. Så jeg kunne tage fra Japan med et fedt trofæ. Fedt.

Sidst i måneden ventede to relativt lette ligakampe, først ude mod Mallorca. Her startede jeg lige ud med at lade hjemmeholdet komme foran, for hvorfor helvede skulle jeg egentlig ikke det? Men Saviola var ikke med på den idé og udlignede ti minutter senere og så gav Messi mig alle tre point med en halv times spil tilbage. Sådan. Og sidst blev det så til endnu en fin sejr, denne gang hjemme over Recreativo. Her scorede Saviola lige igen, for anden kamp i træk, mens også Giovanni van Bronckhorst kom på tavlen, for anden gang i sæsonen.

Så her ved årsskiftet er jeg altså på andenpladsen, men nu med blot to point op til Zaragoza, mens Real Madrid stadig indtager tredjepladsen. Det går jo fint, så fint. I Champions League er der blevet trukket lod til første knockoutrunde, hvor jeg skal op mod Ajax, som blev nummer to i deres gruppe, som, udover Ajax, bestod af Valencia, Sporting Clube de Portugal og AEK Athen. Det skal nok gå.

STILLINGEN I LA LIGA

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

Januar 2007

3-0 vs. Celta
3-0 @ Osasuna
2-0 @ Osasuna
0-0 vs. Osasuna
4-2 vs. Getafe
3-1 @ Sevilla
3-1 @ Gimnàstic
1-1 @ Valencia

Så gik der lige en måned yderligere og denne gang endda med transfers. Jeg har tjent styrtende med penge i løbet af efteråret, og haft en profit på i hvert fald 35 millioner kroner om måneden, endda helt op til 75 millioner kroner, som jeg gjorde i december. Det betød at transferbudgettet havde fået et ordentligt nøk i den rigtige retning, sådan at jeg havde hele 290 millioner kroner at bruge af. Jeg fik brugt lidt af dem, men mere om det senere.

2007 startede med en rigtig rar og rigtig dejlig hjemmebanesejr over Celta. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Udover det kom Rafa Márquez på tavlen. Han er virkelig ved at være en farlig mand på dødboldene, fordi Iniesta slår hjørnesparkene så præcist. Sidst scorede Deco også lige en flot kasse, på et flot langskud fra en flot distance. Ret flot.

Herefter havde jeg lige 3 kampe i streg mod Osasuna. De gik overordnet set skide godt. To af dem var nemlig i Copa del Rey, og i den første af disse kørte jeg Osasuna helt over, forstået på den måde at det ville være pænt svært for dem at komme videre. Jeg vandt nemlig hele 0-3 i Pamplona. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Rafa Márquez kom også på tavlen, for anden kamp i træk. Godt gået. Og så nettede Messi også lige en enkelt gang. Returopgøret endte med en kedelig 0-0 kamp, men det var lidt ligegyldigt. Jeg er videre til kvartfinalen.

Inden returopgøret mødte jeg dem dog også lige i La Liga. Igen på Reyno de Navarra. Her fik jeg hevet en fin og fortjent 0-2 sejr hjem. Sådan skal det bare være. Edmílson kom på tavlen tidligt i kampen og så lukkede Samuel Eto’o kampen med en god kasse. Så fik jeg besøg af La Ligas svar på en skraldespand. Hver gang en spiller bliver vraget af Madrid, Barcelona eller en anden stor klub, ender han i Getafe. Af en eller anden grund. Pulido, med fortid i netop Real Madrid, scorede to gange efter hjørnespark. Røv. Heldigvis scorede Ronaldinho. Selvfølgelig. Det samme gjorde Eto’o, Messi og Saviola, så det gik helt fint i sidste ende. En sikker 4-2 sejr.

Derefter gik turen til Sevilla. Ikke for at møde Betis. For at møde Sevilla, på Ramón Sánchez Pizjuán. Her valgte Edmílson at gå fuldstændig amok og score to gange. Det eneste jeg ikke forventer at se fra Edmílson er mål, og alligevel har han scoret tre af dem i løbet af januar. Ronaldinho scorede også lige. Selvfølgelig. Månedens sidste kamp var et catalansk lokalopgør mod Gimnàstic. Her scorede Ronaldinho. Selvfølgelig. En enkelt gang. Eto’o scorede dog dobbelt så mange gange. Og så scorede Rubén Castro også lige for Gimnàstic. Så en fortjent 1-3 sejr.
 
Måneden blev afsluttet med en kamp mod Valencia i Copa del Rey kvartfinalen. Første opgør skulle spilles på Mestalla, men inden da fik jeg lige brugt lidt af mine penge. De blev brugt på en ny central midtbanespiller. Jeg har i forvejen Deco, Xavi og Iniesta, men jeg mangler lidt en fjerde mand. Så jeg gik på jagt. Efter noget alternativt. Det fandt jeg i Liverpool. Hos Everton. Tim Cahill er ikke specielt kreativ eller seværdig. Men han bringer noget helt andet end Deco, Xavi og Iniesta. Og noget som jeg kan lide. Så jeg slyngede 95 millioner kroner efter David Moyes, og det var han helt tilfreds med. Så jeg hentede Cahill og lod ham spille i Valencia, hvor jeg fik et rigtig fint 1-1 resultat som er meget brugbart. Det lignede længe et nederlag, efter en David Silva scoring, men 3 minutter før tid fik Eto’o scoret et vigtigt udebanemål.

I ligaen er jeg rykket forbi Zaragoza efter en kanon god og travl januar måned. Jeg har dog stadig kun 2 point ned til Zaragoza. Til gengæld er der pludselig rigtig langt ned til Real Madrid, som er hele 12 point efter. Det er de fordi de i løbet af januar har tabt til både Betis og Villarreal, samt spillet uafgjort med Athletic. I bunden er Levante efterhånden allerede rykket ned.

STILLINGEN I LA LIGA
14 - TIM CAHILL

[nicolajtmadsen]

Altid fedt med en blog fra et af de tidligere spil!
Jeg følger med her.

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

Februar 2007

3-1 vs. Levante
2-0 @ Atlético
1-1 vs. Athletic
3-1 @ Ajax
3-1 @ Racing
2-1 vs. Valencia

Endnu en måned er gået og tingene er så småt begyndt at spidse til, især i ligaen. Her er jeg stukket af fra Real Madrid, med Real Zaragoza lige i hælene. Der er således 12 point ned til Madrid, mens jeg stadig kun er ganske få point foran Zaragoza, der virkelig ikke har tænkt sig at give op. Desværre.

Jeg lagde ud med en lille La Liga kamp mod Levante, som hurtigt blev sendt hjem igen. Thiago Motta bragte mig på rette kurs med et tidligt mål, men Alexis, ikke Sánchez, bragte balance i sagerne. I anden halvleg stak jeg dog af, først med et mål af Saviola og så med et mål af nyindkøbet Tim Cahill. I Australien vil man ikke have for mange fremmede varer, dyr, planter og så videre ind, for ikke at ødelægge økosystemet, men australierne kan tydeligvis sagtens begå sig i andre miljøer.

Cahill kom dog ikke på tavlen i den efterfølgende kamp, hvor jeg var på en pænt svær opgave ude mod Atlético. Den blev dog løst ret fint. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Det gjorde Messi også, mens Agüero og Torres måtte gå fra banen uden at sendt bolden i kassen, selvom de begge havde flere kvalificerede skud på kassen. Valdés stod dog en brandkamp. Heldigvis. Derefter blev det til en irriterende 1-1 kamp hjemme mod Athletic. Saviola bragte mig ellers i front, men med sølle to minutter tilbage udlignede Aritz Aduriz. Satans.

Så gjaldt det første kamp af mit Champions League opgør mod Ajax. De blev dog kørt over hjemme i  Amsterdam. Fuldstændig. 0 afslutninger indenfor rammen, men de formåede alligevel at få scoret et mål. Eller, det var vel retfærdigvis Edmílson der scorede det, det var bare i den forkerte ende. Heldigvis var Márquez brandvarm og han headede til bolden, i hvert fald to gange for det var lige præcis mange hovedstødsmål han scorede. Saviola scorede også. 1-3. Godt på vej videre.

Så scorede Tim Cahill igen. Yes! Ude mod Racing blev det nemlig til en fin 1-3 sejr. Márquez fortsatte sine fantastiske takter ved at bringe mig foran. Momo udlignede kort før pausen, men det pis gad Cahill ikke være med til, så han bragte mig på sejrskurs kort inde i anden halvleg. I overtiden manifesterede Don Andrés sejren, og så kunne jeg ellers afslutte måneden med en 2-1 sejr over Valencia i returopgøret af Copa del Rey kvartfinalen. Nu har jeg, selvfølgelig, trukket Real Madrid.

STILLINGEN I LA LIGA

[Ibraa]

Det er altså lidt komisk med Zaragoza. I mit gamle FIFA 07 var Zaragoza også det hold som blev topholdet i karrieredelen Men de har selvfølgelig også en tidligere La Masia spiller i form af Sergio Garcia

[Batigol]

Men de har selvfølgelig også en tidligere La Masia spiller i form af Sergio Garcia

Det er nok der den ligger, ja! Men Milito-brødrene er simpelthen også for vilde i det her spil. Og Piqué er også vanvittig. Deres centrale forsvar, med Gaby Milito og Piqué, er simpelthen gennemført fantastisk.

[OnkelMorfar]

Årh havde helt glemt Giuly! Han var nu meget god!

[Batigol]

Årh havde helt glemt Giuly! Han var nu meget god!

Ja, for dælen. Når man scorer sådan et mål, er man i hvert fald sådan ret dygtig. Og så var han fandeme så ufatteligt hurtig. Jeg kunne godt tænke mig at se en venstreside bestående af Ludovic Giuly anno 2005 og Jordi Alba anno 2013. Det ville simpelthen nærmest gå for stærkt.

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

Marts 2007

2-0 vs. Zaragoza
4-1 vs. Ajax
2-0 @ Deportivo
2-0 vs. Villarreal
0-0 @ Betis

Med marts måned overstået, mangler der nu kun 8 kampe af ligaen. Det er fandeme spændende, selvom jeg er trukket lidt fra i toppen på det sidste. Det er jeg blandt andet fordi jeg lagde ud med at slå Zaragoza hjemme på Camp Nou, i månedens allerførste kamp. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Efter 53 minutter. Eto’o gad ikke være med til at Ronaldinho stjal alt rampelyset, så han scorede også bare lige 4 minutter efter. Sådan, 2-0 og lidt afstand ned til 2. pladsen.

Så skulle Ajax lige aflives helt, sådan at jeg var helt sikker på at komme videre i Champions League, men det så jo ret så godt ud med min 1-3 sejr i Amsterdam. Det startede sådan cirka helt ad helvede til. Klaas-Jan Huntelaar skulle bruge under 60 sekunder på at score til 0-1. Men Tim Cahill ville også lege med, så han udlignede 5 minutter senere. Og så scorede Xavi. Og så scorede Gudjohsen. Inden pausen. Så efter første halvleg så alt rigtig, rigtig fint ud med en samlet score på 6-2. Med en ti minutters tid tilbage af kampen, lukkede Thiago Motta helt ned, ved lige at score til 4-1. Videre i Champions League.

Herefter skulle jeg på en møgsvær udebanetur. Galicien. Det blæser og regner altid i Galicien. Uden undtagelser. Så at skulle spille på Riazor er aldrig for sjov, men jeg tog ikke tomhændet hjem fra A Coruña. Jeg tog i stedet 3 fede point med hjem, i en kamp hvor Ronaldinho højst overraskende ikke scorede. Det gjorde Iniesta til gengæld. Don Andrés skulle kun bruge et kvarter på at sætte sit præg på kampen, og Eto’o havde faktisk lukket kampen allerede inden pausen, med sin scoring.

Villarreal kom efterfølgende på besøg i Catalonien og her scorede Ronaldinho. Selvfølgelig. Til 1-0, få minutter inde i anden halvleg. I resten af kampen sad jeg på begivenhederne og Gudjohnsen lukkede kampen med lidt mindre end 20 minutter tilbage. Men ingen måned uden et lille pointtab. Sådan er mit motto. Derfor valgte jeg at tage til Sevilla og spille verdens kedeligste kamp hos Betis på Manuel Ruiz de Lopera. 0 fucking 0 – og det er vel at mærke hvad angår skud indenfor målrammen. Ingen kunne ramme mål. Ingen. Det var dog også et decimeret hold jeg måtte stille med. Valdés var ude og Jorquera var lige kommet tilbage fra en skade, så Rubén fra B-holdet spillede. Derudover var Ronaldinho ikke med. Det er jo et ret stort slag.

Men det ser sgu ret fint ud. Jeg er 10 point foran Real og Real. Zaragoza og Madrid. Zaragoza har dog en kamp i baghånden. I Champions League har jeg været så svine hamrende heldig at trække ingen andre end Chelsea i kvartfinalen, hvilket betyder at jeg skal lege med José igen. Det glæder jeg mig til. Vi giver hinanden sådan et godt modspil.

STILLINGEN I LA LIGA

PS. Jeg er pt. løbet tør for brugbare billeder af Ronaldinho, så I får lige et af Oleguer i stedet for. Hvorfor Oleguer, tænker I sikkert? Det er simpelthen fordi han stod bag den vildeste finte, jeg per dags dato har været vidne til.

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

April 2007

1-0 vs. Chelsea
3-2 @ Valencia
1-2 @ Chelsea
3-0 vs. Real Madrid
1-0 @ Real Madrid
1-1 vs. Espanyol
1-1 @ Bremen
2-2 @ Sociedad

April er forbi. Fandeme om det ikke ligner et mesterskab til i rækken. Sidst i marts blev Ronaldinho skadet, så han var ikke med i månedens første kamp som var hjemme mod Chelsea. Valdés var stadig ikke klar, så Jorquera stod. Og han stod rigtig, rigtig godt. Faktisk stod han perfekt. Chelsea havde 6 skud på mål. Han nappede det hele. Rub og stub. I den anden ende skulle Messi kun bruge et kvarter til at bringe mig foran! Derefter gik det ret skidt. Eto’o måtte udgå med en skade, heldigvis intet alvorligt, mens Puyol blev vist ud med få minutter tilbage. Så han skulle ikke med til London.
 
Men før jeg tog til London, skulle jeg lige en tur til Valencia. Her spillede Deco. Og han spillede godt. Rigtig godt. To mål, sådan gøres det. Men Valencia ville også lege med. Ved pausen førte jeg 2-0, men i løbet af ti minutter efter pausen havde de udlignet. Først Morientes, den gamle Madrid-hund, og så Edu. Saviola afgjorde dog kampen til min fordel, med en kasse med lidt mindre end ti minutter tilbage.

Så tog jeg til London. Og tabte. Rodrigo Palacio scorede nemlig. To gange. Heldigvis. Heldigvis, heldigvis, heldigvis, for mig scorede Eto’o også en enkelt gang. Et ufatteligt vigtigt mål, der betød at jeg nu stod i semifinalen, hvor jeg skulle møde Bremen der i kvartfinalen slog mægtige Manchester United ud.

Først var der lige to gange El Clásico der skulle overståes. Først hjemme på Camp Nou, og så i Madrid. Det blev en leg. Nærmest. I hvert fald den på hjemmebane. Her vandt jeg hele 3-0. Valdés og Ronaldinho var tilbage og det hjalp rigtig meget på spillet. Jeg måtte dog vente i hele 50 minutter på at komme foran. Det sørgede Zambrotta for at jeg kom, med sin første scoring i Barcelona-trøjen. Tolv minutter senere fordoblede Don Andrés føringen og med tyve minutter tilbage lukkede Eto’o kampen helt. Derefter tog jeg til Bernabéu og vandt med 0-1 i første kamp af Copa del Rey semifinalerne. Eto’o scorede. Ronaldinho brændte et straffespark. Det snakker vi ikke om.

Måneden blev afsluttet med tre uafgjorte resultater, der dog alle tre kan bruges. Først fik jeg noget skuffende kun 1-1 hjemme mod Espanyol, hvor forpulede Luis García udlignede i 90. minut, cirka 50 minutter efter at Eto’o havde bragt mig foran. Derefter fik jeg 1-1 ude mod Bremen, hvilket er et fint resultat, når man ser på at United få dage inden havde tabt med 3-0 på samme bane. Naldo bragte hjemmeholdet foran, men så udlignede Eto’o lige for mig. Sidst fik jeg et 2-2 resultat i San Sebastián ude mod Sociedad. Gudjohnsen og Messi scorede mine to mål, efter at jeg ellers var kommet bagud. Men igen, en satans udligning i allersidste minut. Denne gang stod Dalibor Stevanovic for den.

Men det ser rigtig godt ud. Mesterskabet ligner efterhånden en realitet. Jeg har 11 point ned til Zaragoza og 14 ned til Real Madrid. Desuden ligner det en Champions League finale og en Copa del Rey finale, efter to gode resultater på udebane i de første kampe af semifinalerne. Lugter her ikke bare en lille smule af en Triplete?

STILLINGEN I LA LIGA

[Batigol]

_{EL REY DE LA SAMBA}

Maj 2007

3-0 vs. Bremen
1-0 vs. Mallorca
1-3 vs. Real Madrid
2-0 @ Celta
0-0 vs. Osasuna
3-1 @ Bayern
2-0 @ Recreativo

Maj startede med en jævnt vigtig kamp. Sådan en virkelig, virkelig vigtig en af slagsen, for at det ikke engang skal være løgn. Der er selvfølgelig tale om returkampen i Champions League semifinalen, hvor jeg heldigvis havde hjemmebanefordel mod Werder Bremen. Efter at have spillet 1-1 på Weserstadion virkede det som en ret overkommelig opgave. Og det blev det også. Eto’o tog nemlig sagen i egen hånd og scorede sådan rundt regnet 2 kasser i løbet af de første 25 minutter. Så var den ged ligesom barberet. Eidur G. supplerede med en sen scoring for at cementere sejren og finalepladsen fuldstændig. I finalen stod jeg nu overfor ingen ringere end Bayern München, så der var lagt i ovnen til at jeg skulle have smæk med cirka 4-0 ...

Inden jeg kom så langt skulle Mallorca, et af de absolutte bundhold, lige vades over. De blev nemlig kun vadet over af mig. De blev langt fra kørt over, men jeg stillede dog også op med et hold bestående af 11 reserver. Giuly endte med at trække kampens allerlængste strå og score kampens eneste mål kort før tid. Dette mål endte også med at sikre mig mesterskabet, da både Zaragoza og Madrid jokkede i spinaten senere på aftenen! Giuly har spillet en herlig rolle i denne sæson - han har nemlig scoret et guldmål! Og så er han hurtig.

Herefter skulle jeg nemlig bruge de fleste af mine førsteholdsspillere, men set i bakspejlet skulle jeg måske have valgt at bruge mine reservespillere. Førsteholdet begik nemlig 2 straffespark. I semifinalen af Copa del Rey. Mod Real Madrid. Jeg havde jo allerede vundet på Bernabéu, så det lignede nærmest en formssag. Robinho satte dog spændingen i gang efter blot 5 minutter, men så gik Eto’o bare op og scorede i den anden ende og så lignede det længe endnu en finaleplads til mig. Indtil der var ti minutter tilbage. Så begyndte straffesparkene ellers at rulle ind i en blid strøm. Først et, så to. Rutgerus Johannes Martinus van Nistelrooij scorede på dem begge to og så var jeg ude af årets Copa del Rey. Øv.

Førsteholdet fik en sidste La Liga kamp bagefter mod Celta. På udebane. Det blev en let omgang. Ronaldinho scorede. Selvfølgelig. Inden da havde Xavi dog også scoret. Så det blev en 2-0 sejr. Easy. Efterfølgende tog jeg imod Osasuna hjemme på Camp Nou, med et mandskab bestående af reserve på reserve. Derfor blev det en kedelig nulløsning med cirka 0 mål alt i alt. Videre.

Videre til årets kamp. Den vigtigste og den største. En kamp i Athen. På det Olympiske Stadion mod Bayern München. Champions League finalen. Jeg manglede Márquez på grund af en lille skade. Derfor startede Oleguer. Ja, Oleguer startede. Valdés var selvfølgelig at finde i målet. Puyol tog sig af højrebacken, mens Zambrotta tog venstrebacken. Thuram udgjorden den anden halvdel af midterforsvaret. Foran Thuram og Oleguer, på den defensive midtbane, lå Edmílson med Don Andrés og Xavi liggende lige foran. Messi og Ronaldinho tog kanterne, mens Eto’o var helt på toppen. Hos Bayern startede Oliver Kahn i målet for gang nummer jeg ved ikke engang hvad, mens Willy Sagnol, Lúcio, Daniel Van Buyten og Philipp Lahm udgjorde forsvaret fra højre mod venstre. På kanterne havde de Bastian Schweinsteiger og Claudio Pizarro, mens Owen Hargreaves og Nengomashe fra Zimbabwe, som var blevet hentet på en fri transfer i vinters, spillede centralt. På toppen var Roque Santa Cruz og Lukas Podolski.

Kampen startede tøvende fra både mig og dem. Der var ikke for alvor nogen der turde gå all in i hele første halvleg, hvor det blev til sporadiske optrædener foran mål for begge hold. I anden halvleg tog tingene så småt fart og det hele kulminerede i de sidste 10 minutter. Med 9 minutter igen bragte Roque Santa Cruz Bayern foran med et kanon mål, hvor han egentlig bare sparkede bolden ind fra en 5-6 kilometers afstand. Fem minutter efter kom svaret da Eto’o gjorde det samme. Bare lige med den forskel at han var inde i feltet. Men det var et hårdt skud alligevel. Så jeg måtte tage en omgang forlænget spilletid. Her kom Belletti på banen, for han plejer jo gerne at score i Champions League finalen. Det gjorde han så igen. 12 minutter inde i den forlængede spilletid. Sådan. Edmílson, der har haft en super sæson, lukkede kampen med 9 minutter igen. To Champions League trofæer i streg. Fedt mand. Fedt fedt fedt!

Sæsonen sluttede på udebane i Huelva, hvor jeg mødte Recreativo. Her fik en del unge spillere chancen, blandt andet Guy Asulin og Giovanni dos Santos. Sidstnævnte kom på tavlen tidligt i kampen og i anden halvleg lukkede Thiago Motta kampen til vores fordel. Endnu en dejlig sejr i en dejlig, dejlig sæson, hvor Eto’o, Ronaldinho og Don Andrés er løbet med alle overskrifterne. Især Don Andrés! Mere om det i næste update, hvor jeg runder sæsonen af.

STILLINGEN I LA LIGA