10¤ Los Periquitos

 

[mathiasnh]

Jeg følger bestemt også med her. Du skriver rigtigt fint, og her handler det endda om FM - modsat så mange andre 

Der er MEGET få slåfejl, men helhedsindtrykket er super godt 

PS. SS af ligastillingen og resultaterne ville være lækkert 

[Tavares]

Tusind tak! For at en blog skal fange mig, bliver det nødt til kun at handle om spillet. Ellers bliver det hurtigt en blog om alt andet end spillet. Det var også meningen at jeg skulle have SS med, men jeg kom til at spille en del foran, og glemte i farten at tage screenshots..

[Tavares]

Copa Del Rey 4. Runde
Det holdt hårdt.

Efter vores rimelig nemme avancement mod Grenada, havde vi bestemt ikke heldet med os, og vi trak Sevilla. Vi var heldige at starte ude, da vi så kunne håbe på at få et godt resultat med hjem. Men den første kamp blev faktisk en succesoplevelse for os. Allerede efter 21 minutter, bragte Sergio Garcia os foran. Bare 6 minutter senere, sendte Verdu bolden ind, og der var intet mindre end stor jubel på bænken. Vi klokkede dog lidt i det, og Tomas Hübschman, kunne sende et straffespark forbi Alvarez. Efter pausen kunne vi dog juble igen. Den aldrende Simão, kunne med et flot langskud bringe os foran 1-3. Jeg sad bare og måbede. 1-3 ude mod Sevilla?! Men selvfølgelig skulle vi lige dumme os. Alvaro Negredo og Federico Fazio, gjorde det surt for os, og med deres to mål, måtte vi gå hjem med en 3-3 uafgjort.

Nu skulle vi bare nosse os sammen, og bevare det uafgjorte resultat, fra sidste kamp. Jeg havde inden kampen givet spillerene en god motivations tale, men den skulle falde til jorden allerede efter 24 minutter. Geoffrey Kondogbia, satte panden på en Jesus Navas indlæg, og nu skulle vi til at tage os sammen. Heldigvis har jeg en spiller som Simão, som har det med at ramme dagen, den helt rigtige dag. 4 minutter før pausen driblede han sig ind i feltet, og fik os tilbage på sejrskurs. Victor Sanchez fik mig dog helt op af sædet. I første halvlegs overtid, kunne han nemlig bringe os foran 2-1, og jeg har sjældent været så glad. Sevilla blev ved med at presse på resten af kampen, men det nyttede ingenting. Vi vandt kampen, og nu havde vi endelig lidt momentum! Vi er videre til kvartfinalen!

[Tavares]

Vi kan stadig ikke lave mål. Men der er håb.
December & Vintertransfers.

December:

Vi har ikke spillet godt nok. Det er den generelle konklusion efter November. Vi kan hverken lave mål, eller forsvare vores eget godt nok. Der bliver derfor roteret godt rundt i truppen til næsten hver kamp, og det har i løbet af måneden vist sig at være både godt og skidt. Den 2. December var vi på besøg i Granada, og det blev noget af en skuffelse. Ligaens bundhold spillede en dårlig kamp, men alligevel fik de hevet en 1-0 sejr hjem, på baggrund af Odion Ighalo mål i 2. halvleg. Jeg var også efter kampen nødt til at give mit hold en decideret sviner, da de simpelthen ikke havde spillet som jeg havde forventet. Månedens nok bedste resultat, fik vi ugen efter da Sevilla kom på besøg. Spillerne var sat op til endelig at få hevet en sejr hjem, men vi kom hurtigt i problemer mod topholdet. Fire minutter før halvlegen dukkede Ivan Rakitic op uden for feltet, og kannonerede bolden i nettet. Alvaro Negredo gjorde da også ondt værre, da han bragte Sevilla på 0-2, to minutter inde i anden halvleg. Intet fungerede i vores angreb, og jeg valgte at skifte Samuelle Longo ind. Det var nok det klogeste jeg har gjort hele sæsonen, da han med to træffere inden for de sidste 20 minutter, sikrede os en uafgjort på 2-2. Men godt så. Næste kamp gider jeg ikke at snakke om. Det er simpelthen alt for pinligt. På Bernabéu blev vi sendt hjem med en lussing på 6-0. Alle de gloser der røg ud af min mund i løbet af kampen, kan roligt beskrives som beskidte. Nå, tilbage på sporet. Det tidligere "storhold" Deportivo La Curuña tog turen til Barcelona, hvor de kom på besøg. Vi havde hele kampen igennem svært ved at holde på bolden, men alligevel kom vi foran 1-0, da Juan Verdú nettede. Men som alt for mange gange tidligere i sæsonen blev der udlignet midt i anden halvleg. Nelson Olivera fik med en kanon scoret, og vi kunne endnu en gang gå med bøjede hoveder i omklædnings rummet. Vi har brug for point, og mange af dem, men vi kan simpelthen ikke score..

Transfers:

Vi har simpelthen ikke haft noget held foran mål, og de to spillere jeg har hentet til Espanyol her til Januar, er en fløj og en angriberen. Fløjen er Danske Nicolai Jørgensen, som er kommet til at fra FCK, efter at vi har købt ham fri for 18 Millioner kroner. Han er uden tvivl der kan bygges meget videre på, men han kommer til at træde direkte ind på holdet, da der mangler noget fart på kanterne. Jørgensen har en god sjat potentiale, og ligner en spiller der kommer til at blive en stjerne på holdet, mange år frem. Angriberen er Abel Hernandez, der er hentet for 75 millioner kroner i Palermo. Hernandez kommer til at gå ind som starter i angrebet, og evt. skifter lidt med Sergio Garcia. Hans største force er nok hans fart, som burde kunne sætte nogle forsvarspillere af. Når han er i spilhumør, burde han kunne banke hvert fald et mål ind i hver anden kamp.

[Tavares]

Det er jo jammerligt det her.
Januar & Februar.

Januar:

Hvorfor kan de ikke bare spille som jeg vil have dem til? Sådan er tankerne fløjet igennem mit hoved, næsten hele sæsonen. Januar måned skulle da heller ikke vise sig at blive det vilde festfyrværkeri. Vi startede det nye år ud, med at møde vores Catalanske storebror, FC Barcelona. Og nøj, hvor gik det galt. Hele 0-5 måtte vi tage hjem med, efter at Messi brillierede med et hattrick, og blev flot suppleret af Pedro, som nettede to gange. Nå, skidt pyt. Jeg havde jo egentlig ikke forventet andet. Vi fik fornøjelsen af at møde en anden nedrykningskandidat, i form at Celta Vigo, hjemme i Barcelona. Det blev mildest talt en meget kedelig kamp, hvor den store historie var skader til Sergio Garcia og Juan Verdu. Det blev til pauser på 2 og 4 uger. Det var uden tvivl et kæmpe tab for os. Kampen efter blev noget mere begivenhedsrig. Mallorca kom på besøg, og det startede ellers rigtigt godt for os. Vores nye angriber Abel Hernandez var for første gang på pletten, og bragte os foran. Men med mål af Fernando Tissione (27' min) og Josep Marti (30' min), var vi endnu en gang det tabende hold. Vi gjorde det også sværere for os selv, da Emilio Nsue, gjorde det til 3-1. Højreback Felipe Mattioni, fik dog reduceret, men intet hjalp det. Vi tabte endnu en gang, og vi har nu ikke vundet, i gud ved hvor mange kampe. Vi skulle da også lige slutte måneden af med et nederlag. Vi spillede ude mod Zaragoza, som også lå med i kampen om nedrykning. Første halvleg endte med en skade til Sergio Tejera, som efterfølgende var ude indtil midten af April. Kampen enlige mål, faldt efter 60 minutter. Ruben Rochina udnyttede et koks i vores forsvar, og nederlaget var en realitet. Det var dog en omgang lort, for at sige det mildt.

Februar:
Jeg læner mig kraftigt op af en fyringsseddel. Det er min umildbare tanke, efter et par forfærdelige måneder. Men månedens første kamp, gav mig da et lille smil på læben. Vi kørte simpelthen Levante midtover, da Juan Forlin og Abel Hernandez scorede vores to mål. Vi havde bolden nærmest hele kampen, og de måtte tage hjem med kun 3 skud mod mål. Næste kamp, der fik sørme også point med hjem, og det var imod ingen andre end Athletic, som lå på 4. pladsen inden kampen. Det blev endnu en meget kedelig kamp, hvor begge forsvar stod meget solidt, og ikke lod meget gå igennem. Kampen endte 0-0. Vi var ligepludselig igang med en point streak, og det forsatte skam mod Real Betis. Allerede 8 minutter inde i kampen nettede vores nye angriber Hernandez, da han satte Betis forsvaret af, og elegant sendte bolden ind i kassen. Vi kunne dog ikke holde nettet rent, og Salva Sevilla kunne heade bolden i nettet efter et højrnespark. Det har hele vejen igennem sæsonen været en af vores største problemer, og det er noget jeg bliver nødt til at gøre noget ved. Men for lige at være hele sæsonens problemer tro, sluttede vi da også lige måneden af med et nederlag. Osasuna, var måske lidt heldige med at sende os hjem med et nederlag. Vi havde egentlig bolden meget, men efter vores venstreback Hrvoje Cale blev skadet, fik vores venstreback problemer. Det var også efter et indlæg at Joseba Llorente headede bolden ind. Nå, vi kan ikke brokke os over den Februar måned. Men vi ligger stadig i den forkerte ende af tabellen, og vi må nok efterhånden erkende, at vi er en del af nedrykningsstriden.

Ligatabel

[Tavares]

Copa Del Rey - Kvartfinale.
Endestationen.

Siden sæsonens start, har det været vores mål at komme langt i Copa Del Rey. Vi var da også kommet videre til kvartfinalen, og det betød at en plads i Europa League, måske ikke var så langt væk. Vi havde været heldige nok til at trække Mallorca, og vi startede endnu en gang på udebane. Kampen blev succesrig for os, selvom at vi "kun" kunne tage hjem med en uafgjort i baggagen. Mallorca kom dog foran fem minutter inden pausen, da Michael Pereira udnyttede vores passive forsvarspil. Vi fik tildelt et straffespark efter 64' minutter, og det havde Verdu ingen problemer med at sætte ind. Christian Stuani fik bragt os foran 1-2, fire minutter før tid, og det så ud til at vi kunne tage sejren. Men som så mange gange før smed vi sejren i overtiden, og Victor udlignede. Men med et 2-2 resultat ude, havde vi en flot udgangspunkt, inden returopgøret.

Vi har det dog med at tabe kampe, som vi på papiret burde vinde, eller hvert fald spille uafgjort. Allerede 6' minutter inde i kampen, blev vi dukket for første gang. Tomer Hermed gjorde det til 0-1. Efter 23' minutter var han igen farlig, og udbyggede Mallorca's føring, til 0-2. Spillerne fik mildest talt en skideballe i pausen, og jeg forlangte mere skarphed foran målet. Lige lidt hjalp det dog. Emillio Nsué, kunne gøre det til 0-3, og nu vidste jeg godt at løbet var kørt. Vi pressede alligevel på for at få et mål, men det lykkedes ikke. Vi er ude af pokalturneringen, efter et samlet 2-5 nederlag. Jeg ved ikke hvor skuffet jeg kan være, eftersom at jeg kun havde håbet på at komme til kvartfinalen. Det mest positive ved at ryge ud, er at vi nu kan fokusere 100% på ligaen.

[Tavares]

Vi laver i det mindste mål.
Marts & April.

Marts:

Et af vores største problemer, hele vejen igennem sæsonen, er at vi ikke har kunnet score. Jeg har garanteret sagt det før, men det kan ikke understreges hvor vigtigt det er for os, hvis vi kan komme igang. Og det ser da også sådan ud. Vores nye angriber Abel Hernandez, er kommet rigtigt godt igang, og har været på pletten for os et par gange. Han var også på pletten, i vores første opgør i Marts måned. Vi tog hjemme imod Valladolid, og det blev en rigtig god kamp. 27 minutter inde var Simão farlig, og bragte os foran. Efter en velspillet kamp, kunne Hernandez bringe sig på tavlen, og udbygge føringen til 2-0. Det blev da også kampen endelige resultat, og vi kunne få en vital sejr. Vi skulle nu ud på to udebane kampe i træk. Når vi har været væk hjemmefra, har vi været alt for dårlige, og vi er på nuværende tidspunkt ligaens dårligste udebanehold. Vi skulle først møde Rayo Vallecano, som også lå og kæmpede for at blive i ligaen. Vi kom planmessigt foran 0-1, i det 18. minut, da Abel Hernandez igen var skarp. Bare to minutter senere fik vi smidt Hrvoje Cale ud, og måtte spille kampen færdig med ti mand. Back up Joan Capdevilla blev skadet i anden halvleg, og jeg grublede over hvem der nu skulle spille på venstrebakken. Alt forløb efter planen, men tre minutter før tid, Delibasic udlignet for Rayo, og skuffende måtte vi tage hjem med et point. Næste opgør var imod en vaklende Malaga hold, som inden kampen lå under os i tabellen. Igen var det en kamp hvor vi tidligt kom foran efter et mål af Hernandez. To minutter efter pausen, fik vi for anden kamp i streg smidt en mand ud. Højreback Felipe Mattioni, fik det røde kort, efter en noget tvivlsom kendelse af dommer. Men som så mange gange før, smed vi kampen til sidst. Dieg Lugano, gjorde det til 1-1 fem minutter før tid. To minutter inde i dommerens overtid, kiksede vores forsvar, og Sebastian Fernandez, kunne sikre Malaga en 2-1 sejr. Jeg var intet mindre end rasende bagefter. Månedens sidste og nok sværeste kamp, så Sociedad komme på besøg. Vi blev igennem hele kampen presset i bund, og derfor kunne Ruben Pardo, bringe Sociedad foran 0-1. Et par minutter efter, fik vi vores midtbanestyrmand Raul Baena skadet, og den her kamp skulle bare glemmes, hurtigst muligt. Vi endte med et nederlag, i månedens sidste kamp.
 
April:
Efter hvad jeg vil kalde en godkendt Marts måned, vil April komme til at være altafgørende. Vi skulle en smut til Madrid, hvor hjemmeholdet Atletico, selv befandt sig i lidt af et problem. Ligende på en skuffende 9. plads inden opgøret, og det havde resulteret i en fyring af Simeone. Derfor var det assistenten der var på plads under opgøret. Det var kun til vores fordel. Det var godt nok en kamp hvor vi blev kørt midtover, men manglende tro og skarphed fra Atletico offensiven, gjorde at vi stolt kunne tage hjem med 0-0, i bagagen. Så kom vi hjem igen, til en kamp mod holdet på 4. pladsen. Det var nemlig Valencia, som gæstede os. Det skulle blive til endnu en succes for os. Godt nok bragte Soldado, Valencia foran foran 0-1, efter et flot hovedstød. Vi har dog en Kroatisk venstreback ved navn Hrovje Cale, som i min optik har været vores bedste spiller, sæsonen igennem. Har kunne forstørre det billede, da han fire minutter efter Soldado's mål, scorede sit første mål for os. Det var alt i alt en meget lige kamp, som fortjent endte 1-1. Jeg ved ikke hvad der sker for mit hold her for tiden. Det svinger næsten mere, end min eks kæreste, når hun havde PMS. Således gav mit holds svingture, et nederlag i Madrid, hvor vi spillede imod Getafe. Alberto Lopo gav den en 1-0 føring, da han headede bolden i målet. Alvaro, var da også irriterende og træls, for at sige det på godt Jysk, da han trillede bolden forbi en håbløs Alvarez, i målet. Vi fik dog en slags oprejsning i anden halvleg. Nicolai Jørgensen, kunne med en fantastisk dribletur reducere til 2-1. Lige lidt hjalp det dog, og vi måtte rejse hjem uden point. Sidste kamp i måneden, kan vise sig og blive utroligt vigtigt i nedrykningskampen. Vi tog imod Grenada hjemme på Estadi de Cornellá - El Prat, og det var egentlig en meget lige kamp, det meste af kampen. Første halvlegs eneste store handling, var at Hrovje Cale måtte gå fra banen skadet. I anden halvleg, fik vi dog set at jeg måske ikke er så dum på transfermarkedet. Efter 68 minutter, tumlede Hernandez igennem Grenada forsvaret, og kunne iskoldt hamre bolden i kassen. Min anden signing Nicolai Jørgensen, kunne efter et flot opspil af Hernandez, prikke bolden ind, og sikre os en vital 2-0 sejr. Nu må vi se om vi kan redde os, men det ser godt nok stramt ud.

Ligatabel

[nicolajtmadsen]

Det undre mig du ikke får flere kommentarer, for det er skam en ganske fin blog du har fået sat igang her. Du skriver godt, du har valgt et spændende hold og dine topbannere er ganske flotte. Jeg læser ihvertfald med her! - Fortsæt det gode arbejde.

[Risom]

Jeg savner måske lidt flere afsnit... Ellers synes jeg også, at det er godt.

Keep it up!

[Grün]

Meget god og beskrivende blog, hold ud, jeg ved hvordan det føles! Holdt selv 1½ sæson i mit RCD save

[Tavares]

Jeg har ikke nerver til det her.
Sæsonafslutning.

Maj/Juni:
Jeg har aldrig nogensinde oplevet en nedrykning, i min manager karriere, der har været igang siden 2005. Men lige nu og her, ser det ud til at jeg kommer til at opleve en, medmindre at der sker mirakler. Jeg havde "æren" af at skulle et smut til Sevilla, sammen med mit vaklende hold. Sevilla kæmpede for en Champions League plads, så de havde også meget at spille for. Det var alt i alt en meget lige kamp, men pga. af to tidlige skader til Nicolai Jørgensen og Joan Capdevilla, måtte vi Diego Perotti, score kampens enlige mål. Det var måske lidt skuffende, da vi nu vidste at vi skulle møde Real Madrid, i næste kamp. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at vi fik pryl, hjemme i Barcelona. Allerede efter 9' minutter var Özil farlig, og kunne bringe Madrid foran 0-1. Gonzalo Higuain, kunne med to mål efter 27' og 29' minutter, real set lukke kampen. Marcelo, fik da også bragt dem på 0-4, herefter gik vi bare ned og stod defensivt, så vi ikke gjorde skaden værre. Den måske vigtigste kamp, skulle vi spille på udebane mod Deportivo. Og nøj, hvor blev det en vigtig kamp. Kampen starter skidt, og allerede efter 11' minutter, er vi bagud med 1-0. Vores vice-kaptajn Verdu, var dog skarp, og kunne udligne til 1-1. Men som så mange gange før, kom vi igen bagud. Abel Aguilar, var hurtigt over en repost, og kunne derved sende os dybt under stregen. Men mit hold valgte at vise, hvorfor at de spiller i den bedste Spanske række. Efter 67' minutter var det Sergio Garcia, der endelig kunne få scoret. Vi har på intet tidspunkt i sæsonen scoret i overtiden, men det ville kaptajnen Hector Moreno, lave om på. To minutter inde i overtiden, satte han hovedet på bolden efter et hjørnespark, og han tordnede bolden i nettet. Vi lever! Med en 2-3 sejr på udebane, lå vi nu et point foran Malaga. Men, men, men. Nu kom storebror FC Barcelona, på besøg. Jeg vidste at det her kunne være vores sidste hjemmekamp i La Liga, i minumum et år. Så jeg valgte bare at sige til spillerne, at de skulle spille som var de 10 år igen, og bare nyde øjeblikket. Og hvad ved man, det virkede åbenbart. For allerede 4' minutter inde i kampen, var det den garvede fløj Simão, der overraskende kunne bringe os foran 1-0. Vi kæmpede og kæmpede, men Barcelona var formidable på bolden, og vi kunne ikke komme til dem. Efter pausen brød hele stadion ud i jubel, da Martin Petrov, kom først på reposten fra et Hernandez skud. Vi var foran 2-0, og jeg kunne ikke forstå hvad der skete. Efter 78' minutter, kunne jeg ikke tro på hvad jeg så. Abel Hernandez, Barcelona's offside fælde, og kunne flot prikke bolden i mål. Det her må være noget af det vildeste jeg nogensinde har prøvet. To point foran Malaga i tabellen, og vel vidende om, at de har Barcelona i sidste kamp. I sidste runde skulle vi til Vigo, hvor Celta stod klar. Celta var allerede rykket ned, men de ville kæmpe foran æren. Det kunne bestemt også ses, og vi kom da også bagud efter 9' minutter, efter at vores forsvar blev spillet tyndt. Vi var ikke farlige nok, og derfor valgte jeg at skifte supertalentet Jose Miguel Mimun ind. Det skulle da også vise sig, at blive noget af det klogeste jeg havde gjort hele sæsonen. To minutter efter at han var kommet ind, hamrede han bolden i nettet, og kunne fejre sit første Espanyol mål, i hans førsteholds debut. Vi slutter kampen 1-1, men vi havde reddet livet. Malaga havde tabt til Barcelona, og måtte overraskende lade livet, i La Liga.
Det her har været alt andet end en perfekt sæson, men det har vist at et hold der er langt nede i kulkælderen, kan redde livet, ved at stå sammen, og tro på det. Jeg har ikke meget mere at sige. Vi ses næste sæson!
 

Ligatabel

[Magn]

Tillykke med overlevelsen!
Godt at se du er tilbage efter nogle dages pause.

Málaga rykkede ned, hvad sker der?

[Hawkins]

Pyha, det var lige ved og næsten, men rart at du blev oppe. Jeg kan godt lide din skrivestil, men lav for Guds skyld nogle afsnit så det ikke bliver en lang smøre - så er det virkelig svært at fastholde interessen igennem hele teksten.

[Tavares]

Tillykke med overlevelsen!
Godt at se du er tilbage efter nogle dages pause.

Málaga rykkede ned, hvad sker der?

Tak!
Jeg ved godt nok heller ikke lige hvad der skete. Men er da glad for at de spillede så dårligt. Så slap jeg for at ryge ned.

Pyha, det var lige ved og næsten, men rart at du blev oppe. Jeg kan godt lide din skrivestil, men lav for Guds skyld nogle afsnit så det ikke bliver en lang smøre - så er det virkelig svært at fastholde interessen igennem hele teksten.

Jeg havde skrevet det meste af første sæson inden konkurrencen gik igang, så derfor har jeg indtil nu fastholdt mit layout. Men er igang med at finde på noget, der vil gøre det mere overskueligt!