home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23283
  0 Brugere, 406 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: hotpayalkapoor
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: FmFreaks.dk
| |-+  Konkurrencer
| | |-+  Blogkonkurrencer
| | | |-+  Kategori: Blogkonkurrencen, 2013
| | | | |-+  The Baggies # 24
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint
Forfatter Emne: The Baggies # 24  (Læst 27501 gange)
jskovc
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: The Baggies
« Svar #15: 01 Apr 2013, 01:28 »

Virker klart som en blog af den "gamle skole" Som jeg også selv ynder at skrive mine egne. Jeg følger med til en start Wink
Logged

"Du kan jo ikke stå og blaffe på landevejen uden en rygsæk og en studenterhue"
-Citat Jørgen Leth

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies
« Svar #16: 01 Apr 2013, 01:30 »

Det ser sgu meget spændende ud.. jeg tror jeg er fan allerede.. Thumbs Up

Det glæder mig! Smiley
Virker klart som en blog af den "gamle skole" Som jeg også selv ynder at skrive mine egne. Jeg følger med til en start Wink

Hmm, ja måske. Men tak for det ihf Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 2
« Svar #17: 01 Apr 2013, 17:01 »


Moore aktiv på transferfronten l 15.08.12
West Bromwich har hentet fire spillere til holdet, mens fem hidtil har forladt klubben. Samtidigt har West Brom fået spillet deres træningskampe, og dét med stor succes.

W.B.A. har vist yderst fine takter i holdet venskabskampe, hvor det er blevet til fem sejre ud af seks mulige. Modstandernes styrke har været varierende, men alle kampe har været betydningsfulde for Moores tropper. Højdepunktet var uden tvivl sejren på 3-2 over det tyske tophold, Schalke 04, hjemme på The Hawthorns. Nederlaget var mod reserveholdet, hvor spillerne tydeligvis ikke var klar. Derefter har W.B.A. slået en række britiske hold, som har givet selvtillid til truppen, hvilket Garry Moore naturligvis er godt tilfreds med.
Træningskampe
1-3 h. v. Reservehold
2-1 u. v. MK Dons
6-1 u. v. Crawley
3-0 u. v. Luton
4-0 u. v. Hibernian
3-2 h. v. Schalke 04

- Det er meget tilfredsstillende at se, at mine idéer på træningsbanen er blevet taget med i kampene så hurtigt. Derudover har spillet og resultaterne været utroligt gode, så nu skal vi bare tage det med os til sæsonstarten, påpeger den nyudnævnte manager i West Bromwich, Garry Moore.

Unge spillere til W.B.A.
År tilbage opholdt Moore sig som bekendt i Danmark på et trænerkursus på det danske ungdomslandshold. Moore har senere fortalt, at han derfra har et stort kendskab til dansk fodbold, og det har kastet to indkøb af sig. Der er tale om to danske talenter, det begge har et stort potentiale. Angriberen Andreas Cornelius er kommet til holdet for £1.500.000 fra FC København. Den 19-årige hovedstødsstærke spiller er et perfekt supplement til Romelu Lukaku.
    Den andet indkøb er den centrale forsvarsspiller Jores Okore, som angiveligt har kostet £1.300.000, er ankommet fra FC Nordsjælland. Okore har fysikken som sin stærkeste side, så han burde kunne klare sig i Premier League. Moore er ganske tilfreds med de to handler.
- Det er klart, at der er tale om investeringer til fremtiden med disse indkøb. Jeg har set dem begge spille i deres yngre år, og efter nogle scouts har anbefalet dem, stod klart, at de skulle hentes. Jeg mener dog, at de begge er klar til at indgå i 1. holdstruppen og være reserver, forklarer Garry Moore om hans første to indkøb som manager.

Stort salg
Fløjspilleren Chris Brunt er blevet solgt til Everton for et betragteligt beløb. Everton er disket op med hele £8.500.000, hvilket må siges at være mange penge. Chris Brunt var ellers tiltænkt en stor rolle på W.B.A.-holdet, men pengene betød altså mere.
    Brunt er selvfølgelig blevet erstattet, og det er den 23-årige James McClean, som er blevet hentet til Birmingham-holdet fra Sunderland. McClean har kostet W.B.A. i omegnen af £4.000.000, så West Bromwich har kreeret et pænt overskud på disse to handler, hvor McClean er den direkte afløser for Brunt.
    En anden midtbanespiller er også blevet hentet til 'The Baggies'. Anderson er blevet lejet i Manchester United, og han sørger for en større bredde på midtbanen. Brasilianeren er i West Brom hele sæsonen, hvor han med alt sandsynlighed vil få mere spilletid end i Man Utd.
    Derudover har et par spillere forladt West Brom. Først og fremmest er Fortuné og McAuley blevet solgt for sammenlagt £3.200.000. Spillerne er simpelthen vurderede ikke gode nok af Moore, og de har dermed sagt farvel til Birmingham. Markus Rosenberg og Donervon Daniels blevet lejet ud. Førstnævnte har ingen fremtid i W.B.A., mens unge Daniels er taget til Swindon for at udvikle sig.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 3
« Svar #18: 02 Apr 2013, 16:15 »


Trupoverblik l 01.09.12
Transfervinduet er klappet i, og det er derfor på rette tide at gennemgå West Bromwich-truppen og Garry Moores ambitioner. Der er desuden ikke blevet handlet mere i W.B.A. i den sidste del af transfervinduet.

Den annoncerede målsætning fra W.B.A. er at opnå en habil midterplacering i Premier League. Det har Garry Moore bekendtgjort i en kommentar til avisen, hvor det store emne var forventningerne til hans første sæson i klubben som manager. Spørgsmålet er nu blot om der er tale om en realistisk målsætning udfra spillertruppens styrke.
Spillere i W.B.A.
1. Ben Foster (MM)
2. Steven Reid (HB)
3. Jonas Olsson (FC)
4. Goran Popoz (FV, FH)
5. Claudio Yacob (DM, MC)
6. Liam Ridgewell (FC, FV)
7. James Morrison (MC, OM, MH, MV)
8. Anderson (MC)
9. Shane Long (AC)
10. El Ghanassy (MV, MH)
11. James McClean (MV)
12. Andreas Cornelius (AC)
13. Boaz Myhill (MM)
14. Jerome Thomas (MV, MH)
15. George Thorne (DM, MC)
16. Scott Allan (MC, OM)
17. Graham Dorrans (MC, MV, MH)
18. Gonzalo Jara (FH, FC)
19. Luke Daniels (MM)
20. Romelu Lukaku (AC)
21. Ypussuf Mulumbu (DM, MC)
22. Zoltan Gera (MH, MV)
24. Peter Odemwingie (AC, MV, MH)
25. Craig Dawson (FC)
27. Sam Manton (MC)
29. Jores Okore (FC)
Transfers

Fin defensiv
Ben Foster er med garanti 1. målmand hos West Brom, selvom Boaz Myhill har fået et par kampe i opstartsfasen. Foster har ganske enkelt været en bedre målmand, og generelt er Foster bare en yderst fin sidste skanse. Det er i hvert fald ikke der, West Bromwich får flest problemer.
    I midterforsvaret er Jonas Olsson fast mand, mens Craig Dawson og Jores Okore har skarp konkurrence om den anden plads i det centrale forsvar. Begge har gjort det fortrinligt i træningskampene, så det er bare et luksusproblem for Garry Moore. På højreback er Gonzalo Jara nummer et i køen, men Steven Reid banker gevaldigt på der efter en skade. I venstre forsvarside er der stor kamp om pladsen mellem Popov og Ridgewell.

Bred midtbane
I træningskampene har Moore anvendt to forskellige taktikker, hvor den ene er en ganske almindelig 4-4-2 og den anden er en mere defensiv 4-4-1-1. I førstnævnte taktik er der en såkaldt balancespiller, og den vil Mulumbu oftest tage sig af, men Yacob er også en fin reserve. I den defensive taktik vil der blive anvendt to defensive midtbanespillere, hvor Anderson også kan tage en plads der. Foran ham ligger playmakeren, og her har W.B.A. mange strenge at spille på. Anderson er det umiddelbare førstevalg, men han presses af specielt James Morrison og også Graham Dorrans og Scott Allan kan spille der. Dog kan mange af de centrale midtbanespillere også optræde på kanten.
    Netop på kanterne er W.B.A. også godt besat. Chris Brunt er som bekendt taget til Everton, og så har James McClean erstattet ham på venstrekanten. På højrefløjen er der en del mere konkurrence om pladsen, hvor både Morrison, Dorrans, Gera, El Ghanassy har optrådt i venskabskampene. Derudover kan en Jerome Thomas og Odemwingie spille på begge fløje. Megen rotation er sandsynligt på højreflanken.

Stærkt angreb
Andreas Cornelius er blevet hentet ind på denne position, mens Markus Rosenberg er gået ud. Cornelius vil primært være reserve til Lukaku som den store og stærke angriber, der kan vinde dueller. Ved siden af har W.B.A. brugt en hurtig angriber i form af enten Odemwingie eller Shane Long. I optaktsfasen har denne konstellation virket ganske fint, og spillermaterialet passer lige til disse roller.


Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 3
« Svar #19: 02 Apr 2013, 22:27 »

Dejligt, simpelt og bestemt godt! Ikke så meget fancy historie, men en blog der drejer sig om FM, hvilket jeg egentligt godt kan li'. Godt arbejde, udover salget af Chris Brunt, det var dumt! Tunge
Logged

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 3
« Svar #20: 02 Apr 2013, 23:14 »

Dejligt, simpelt og bestemt godt! Ikke så meget fancy historie, men en blog der drejer sig om FM, hvilket jeg egentligt godt kan li'. Godt arbejde, udover salget af Chris Brunt, det var dumt! Tunge

Mange tak! Ja, det er sådan stilen er. Jeg mener ikke lige helt, at jeg har kvaliteterne (eller idéerne) til at inddrage en historie, så jeg gør det på denne måde, hvor jeg føler, at jeg kan levere bedst.

Arh, erstatningen, McClean, gør det nu meget godt. Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 4
« Svar #21: 03 Apr 2013, 18:04 »


Sæsonen skudt i gang l 20.09.12
Premier League er endelig startet igen, og West Bromwich har fået en godkendt start og er placeret på en 10. plads efter fire kampe. Ydermere er man videre i COC efter to sejre på hjemmebane.

Den første betydningsfulde kamp for West Brom med Garry Moore i spidsen var på udebane mod Q.P.R.. På forhånd havde Moore udtrykt sig håbefuldt om kampens udfald. Det hele endte dog positivt, da Lukaku scorede kampens eneste mål, og W.B.A. vandt altså 1-0 trods overtag i store dele af kampen til hjemmeholdet. Det var en flot arbejdssejr, som spillerne kunne tage med sig hjem til Birmingham.
    Runden efter var det så tid til den første hjemmekamp for Moore. Det var mod et sværere hold i form af Everton, og det skulle da også sig vise sig at blive en for svær opgave. Selvom Zoltan Gera udlignede til 1-1, var det ikke nok til point. Jelavic blev matchwinner for Everton med sit andet mål i kampen, så hjemmeholdets tilskuere så sit hold tabe 2-1.

Kampe
1-0 u. v. QPR
1-2 h. v. Everton
2-1 h. v. MK Dons (COC)
4-4 u. v. Sunderland
0-0 h. v. Man Utd

2-1 h. v. West Ham (COC)
Flotte præstationer
Dernæst skulle West Brom en tur til 'Stadium of light', nærmere bestemt Sunderland. W.B.A. fik en mildest talt mareridstart, da Sessegnon med et hattrick på blot 20 minutter havde sendt hjemmeholdt i front med 3-0. Det blev også 4-0 senere i første halvleg ved Sessegnon, men W.B.A. fik reduceret til 1-4 kort før pausefløjtet. Efter pausen skete det utrolige. Morrison og Odemwingie nettede for 'The Baggies' inden det 75. minut, og så var der spænding. Unge Andreas Cornelius blev kort efter sendt på banen i et offensivt sats, og det gav pote. 10 minutter før tid nettede Cornelius for første gang i W.B.A.-trøjen, og han fuldendte samtidigt det enestående comeback, som ingen havde forudset ved stilling 4-0 til hjememholdet.
    To uger senere gæstede Manchester United The Hawthorns, og det blev ikke en synderligt god oplevelse for de rødklædte. Skudstatistikken sagde hele 22-3 i Man Utds favør, så både heldet og Ben Fosters præstation var afgørende for udfaldet af kampen. Det var derudover første gang, at West Broms mere defensive taktik er kommet i brug.
- De seneste to uafgjorte kampe har været positive for os. Først og fremmest var det vanvittige comeback hos Sunderland meget godt, selvom starten på kampen ikke just var prangende. I kampen mod United må vi uden tviv tilskrive Ben Foster en stor del af æren for det ene point. Det var en sand pragtkamp af ham, så det er vi naturligvis glade for, siger West Brom-manager Garry Moore, der kan se sit hold ligge på en yderst fin 10. plads i Premier League.


Videre i cup
West Bromwich har også været i aktion i Capital One Cup to gange. i 2. runde kom holdet videre efter forlænget spilletid mod upåagtede MK Dons med brug af mange reserver. Indskiftede James Morrison bragte W.B.A. foran med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid, mens George Thorne afgjorde kampen midtvejs i den forlængede spilletid.
    Dermed var West Brom videre til 3. runde, hvor West Ham gæstede The Hawthorns. Der blev det til en sejr i ordinær tid til W.B.A. på 2-1. Jonas Olsson og Shane Long var målscorerne mod The Hammers, som kun scorede en enkelt gang ved Modibo Maiga. Dermed kan West Bromwich nu se frem til en ny kamp i cuppen.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

JimmyGP
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 4
« Svar #22: 04 Apr 2013, 16:16 »

Jeg begræder lidt dit salg af Brunt, men samtidigt giver jeg dig ret i at McClean er en fuldgod erstatning.. Og økonomisk er det jo superfint at du henter en erstatning for cirka det halve..

Jeg kan godt lige opsætningen og måde du skriver på.. Jeg er fan Thumbs Up
Logged

- Veni, vidi, vici -

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 4
« Svar #23: 04 Apr 2013, 17:31 »

Jeg begræder lidt dit salg af Brunt, men samtidigt giver jeg dig ret i at McClean er en fuldgod erstatning.. Og økonomisk er det jo superfint at du henter en erstatning for cirka det halve..

Jeg kan godt lige opsætningen og måde du skriver på.. Jeg er fan Thumbs Up

Jeg takker mange gange, JimmyGP!

Ja, det er netop det, at jeg faktisk tjener nogle penge på handlerne, men samtidigt vil jeg også mene, at McClean er god erstatning. Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 5
« Svar #24: 04 Apr 2013, 21:33 »


Moore henrykker W.B.A.-fans l 05.11.12
West Bromwich har haft en helt igennem fantastisk periode med seks sejre i syv kampe. 'The Baggies' er nu på en sensationel 5. plads i ligaen, mens man igen er videre i COC.

Southampton blev slået 1-0 hjemme på The Hawthorns i en alt andet en smuk kamp. Pete Odemwingie blev kampens eneste målscorer, hvorpå W.B.A. kunne fejre tre point. Runden efter skulle West Brom på en svær opgave på Emirates mod Arsenal. Garry Moore valgte et defensivt udgangspunkt, men man kunne ikke holde hjemmeholdet fra fadet. Det blev til et fortjent 2-0-nederlag til W.B.A., og det var der ikke noget at sige til.
    Så var der landskampspause, og det fik konsekvenser for West Bromwich. Andreas Cornelius, der eller var kommet fint igang med to mål, vendte hjem med en slem skade. En forvreden skulder sendte ham på sidelinjen i mindst to måneder, så det er ikke for godt. Ydermere pådrog målmand Ben Foster sig en virus, der holdt ham ude i tre kampe, men reservekeeper Boaz Myhill har gjort en fin figur.

Kampe
1-0 h. v. Southampton
0-2 u. v. Arsenal
2-0 u. v. Reading
4-0 h. v. Stoke
2-0 h. v. Aston Villa
2-1 h. v. Everton
(COC)
4-1 u. v. Norwich

Fremragende periode
Siden landskampspausen har West Brom ikke set sig tilbage. Fire sejre i træk i Premier League må siges at være mere end godkendt. Først blev det til 2-0 ude over Reading, hvor W.B.A. var fuldstændigt overlegne. Dernæst gæstede Stoke og Aston Villa The Hawthorns, og de fik begge ørerne i maskinen. Romelu Lukaku var i begge kampe den altafgørende spiller med hele fire mål blot i de to kampe.
    Ugen efter var det så en ny angriber, som tog hovedrollen. Shane Long, der ikke rigtigt havde fået kickstartet sæsonen, tegnede sig for et hattrick mod Norwich på udebane. Kampen endte hele 4-1 til West Bromwich, så igen fik holdet scoret mange mål.

- Det er helt og aldeles fantastisk, at det går så godt for os. Spillet flyder, og samtidigt scorer vi mål på samlebånd og får lukket godt af i defensiven. Det er jeg naturligvis meget glad for, og nu skal vi se, om vi kan holde fast, udtaler en tilfreds træner i W.B.A., Garry Moore.

Svære kampe venter forude
West Brom kvalificerede sig til kvartfinalen i Capital One Cup med en sejr i forlænget spilletid over Everton. El Gnanassy bragte hjemmeholdet i front, inden Mirallas udlignede kort før slutfløjtet. Dermed skulle kampen videre i ekstra tid, og her afgjorde indskiftede Shane Long kampen med en flot flugter. Det må siges at være en fortrinlig præstation af West Bromwich, som nu skal møde lokalrivalerne fra Birmingham City i kvartfinalen.
    I den kommende periode skal West Brom desuden møde en række stærke modstandere. Chelsea, Liverpool, Newcastle, Tottenham og Man City venter Garry Moore og co. Det kan sætte en stopper for den flotte stime, så det er nu, at West Bromwich-spillerne skal vise sig fra sin bedste side.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 6
« Svar #25: 05 Apr 2013, 21:13 »


West Brom falder ikke igennem l 13.12.12
W.B.A. har gjort en god figur i kampe mod mange stærke hold, men holdet er alligevel dumpet et par pladser tilbage i det tætte midterfelt. Derudover er West Brom nu i semifinalen i Capital One Cuppen.

Garry Moore og co. har nu overstået en meget svær periode, og det har de gjort fint nok. Det har dog ikke resulteret i så mange point, og den eneste sejr var i Capital One Cup-kvartfinalen mod lokalrivalerne fra Birmingham City. Kampen skulle ydermere ud i forlænget spilletid, så W.B.A. brugte mange kræfter i den kamp.
- Vi må anerkende Jack Butland for en særdeles god præstation. Han gjorde det utroligt svært for os at score, siger Garry Moore om skudstatistikken på 20-12 i West Broms favør.
Kampe
2-3 u. v. Chelsea
1-1 h. v. Liverpool
1-3 u. v. Newcastle
2-2 u. v. Tottenham
1-0 u. v. Birmingham(COC)
0-1 u. v. Wigan
1-1 h. v. Man City

- Når det så er sagt, synes jeg vi spiller en rigtig fin kamp, og det er fuldt fortjent, at det er os, som går videre, afslutter Moore om kampen, W.B.A. vandt 1-0 efter forlænget spilletid på mål af Shane Long.
    Indtil videre havde West Bromwich været forholdsvis heldige med lodtrækningerne i denne turnering, men det er slut nu. Nu er det nemlig Chelsea, som står på menuen i semifinalen, hvor man ellers havde håbet på at trække Crystal Palace.


Flere nederlag
Grundet de mange svære kampe har der selvsagt været et par nederlag imellem - og også flere en, der havde været hidtil. Første tabte kamp var mod Chelsea på Stamford Bridge, hvor 'The Baggies' alligevel gjorde en god figur. Det endte faktisk kun 3-2 til Chelsea, som mod slutningen blev presset af West Brom. James McClean scorede to - relativt nemme - mål mod Chelsea, mens Craig Dawson nettede i Newcastle en uge senere. Her tabte W.B.A. 3-1 uden chance for at vinde, så det nederlag var der ikke noget at sige til.
    Den største skuffelse var uden tvivl mod Wigan, hvor West Bromwich tabte 1-0 ude. West Brom var egentligt favoritter i den kamp, men holdet kom aldrig rigtigt ind i kampen, hvilket manager Garry Moore ikke var tilfreds med.

Statistik
Topscorer: Lukaku, 9 mål
Flest assists: Morrison, 9 oplæg
Gennemsnitlig karakter: Olsson, 7.45
Sejre: 6 (i PL)
Uafgjort: 5 (i PL)
Nederlag: 5 (i PL)
- Det her var ikke godt, det må vi erkende, og det skal der rettes op på. Hvis vi har ambitioner om at klare os godt, har vi altså ikke råd til mange kampe som denne. Jeg er ikke tilfreds med noget i dag, så der venter nogle hårde dage på træningsbanen, sagde Garry Moore efter kampen mod Wigan.

Flotte point
West Bromwich har dog også tilkæmpet sig nogle flotte point mod Liverpool, Tottenham og især Manchester City. I alle kampe har modstanderholdet været spilstyrende, men W.B.A. har været effektive med bolden til at skabe chancer og til at putte dem ind. Mod Liverpool blev det 1-1 hjemme på The Hawthorns på mål af Shane Long og Luis Suarez. Tottenham var langt fra i gear mod West Brom i London, og det var kun en udligning i slutminutterne, som reddede Spurs. Lukaku blev dobbelt målscorer her, mens Kweuke udlignede med sit andet mål i kampen.
    Førerholdet Man City gæstede The Hawthorns med hele 43 ud af 45 mulige point i bagagen. Storfavoritterne tog da også teten efter 21 minutter ved Edin Dzeko og havde herefter et stor overtag. Godt midtvejs i 2. halvleg gik Garry Moore dog mere offensivt, og det gav pote. Lukaku udlignede med et et kvarter igen, og den stilling holdt til slutfløjtet i kampen.
    Med disse resultater er West Bromwich nu placeret på en 8. plads med 23 point efter 16 kampe i Premier League. Derved er W.B.A. en del af de syv hold, som ligger indenfor blot tre point lige under toppen og i den bedste del af midten.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 7
« Svar #26: 06 Apr 2013, 10:48 »


Imponerende jule- og nytårsperiode l 10.01.13
West Bromwich har været forrygende, og holdet er over julen og nytåret ubesejrede. Det har ført til en imponerende 5. plads i Premier League, mens man har sejret i begge cups.

Efter en svær periode tidligere har West Brom nu haft en masse hjemmekampe mod forholdsvis lettere modstandere. Således har W.B.A. haft fire kampe på hjemmebane og en enkelt ude i ligaen på godt to uger omkring julen. Det har ført til rigtigt mange point, der har sendt holdet op af i tabellen. Som det ser ud nu kan meget dog ændres på få kampe, så det gælder om af holde fast.
    Inden jul blev det til to sikre sejre hjemme på The Hawthorns. Først var det Fulham, som var på besøg, og det skulle vise sig at blive en målrig kamp. 3-2 til W.B.A. blev resultatet, men det var lidt misvisende. Fulham fik nemlig reduceret to gange indenfor de sidste ti minutter, hvor West Brom-spillerne var halvt på vej i omklædningsrummet, men føringen holdt. Derefter var det Swansea, der gæstede Birmingham. Romelu Lukaku var kampens spiller med et suverænt hattrick plus en assist. Samtidigt holdt fortsat stabile Ben Foster buret rent, og dermed blev det 4-0 til West Bromwich.

Kampe
3-2 h. v. Fulham
4-0 h. v. Swansea
2-1 u . v. West Ham

1-1 h. v. QPR
4-1 h. v. Sunderland
3-1 u. v. Dag and Red
(FA Cup)
3-2 u. v. Chelsea(COC)
Flere point
På Boxing Day sikrede West Brom sig en flot sejr i London mod West Ham. Symptomatisk nok for W.B.A. i denne sæson havde modstanderen langt flere skud og mere boldbesiddelse end West Brom. Effektiviteten kan ingen dog måle sig med West Bromwich-spillerne i øjeblikket. Lukaku og Morrison sparkede udeholdets eneste store chancer i nettet, mens værterne kun formåede at score en enkelt gang trods et hav af muligheder.
    Tre dage efter kom denne periodes eneste skuffelse for 'The Baggies'. Der var ellers lagt op til en stensikker sejr mod Q.P.R., men sådan skulle det ikke gå. Bundholdet bragte sig fortjent i front kort efter pausen, inden McClean udlignede lidt senere. Og sådan holdt det resten af kampen, hvilket West Broms præstation også kun berretigede til. Det resultat blev dog revancheret d. 1. januar - igen hjemme - mod Sunderland. Her blev det nemlig til en flot sejr på hele 4-1, hvor det denne gang var Shane Long, som tog hovedrollen. Han tegnede sig for et hattrick, mens Lukaku nettede en enkelt gang.
- Jeg er ekstremt glad for, at vores resultater er så gode. Vi er nødt til fortsat at holde benene på jorden, men samtidigt må vi erkende, at det er helt vanvittigt med vores placering i tabellen. Vi håber naturligvis at bevare den gode stime, men vi er godt klar over, at det bliver utroligt svært, forklarer manager Garry Moore, der altså kan se sit hold på en 5. plads i Premier League.

Lever i cups
West Bromwich har også været i aktion i begge de engelske pokalturneringer, og er også forløbet særdeles godt. Først gjaldt det 3. runde i FA Cuppen mod lavererangerende Dag and Red, og de fik da heller ikke et ben til jorden. West Brom rejste hjem med en sikker 3-1-sejr i bagagen. I næste runde venter Bristol City for W.B.A.
    Derefter stod den så på en semifinale i Capital One Cuppen. Det var i forvejen en fortrinlig præstation af W.B.A. at nå så langt, men det vil åbenbart ingen ende tage. West Brom tog en uvurderlig sejr på Stamford Bridge på 3-2 i en kamp, hvor udeholdet ellers gennem hele kampen var trykket i bund. Med blot fire skud lykkedes det Garry Moores spillere at score hele tre mål, hvilket må siges at være vanvittigt. Samtidigt lukkede man kun to mål ind, så nu har W.B.A. et fordelagtigt resultat forud for returkampen på The Hawthorns.
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

LucasLeiva
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 7
« Svar #27: 06 Apr 2013, 11:08 »

Jeg er stor fan!

Elsker sådanne blogs, keep it simple, det er det bedste! Smiley
Logged

Kolo Abib Touré

Magn
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 7
« Svar #28: 06 Apr 2013, 14:29 »

Jeg er helt klart også en fan!

Layoutet og opsætningen er helt i top. Smiley
Logged

Vil du have tilføjet en kamp til oddssektionen? Så send en PM til mig, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Grün
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: The Baggies # 7
« Svar #29: 06 Apr 2013, 16:48 »

Meget imponerende, ligesom Liverpool-bloggen!
Elsker dit setup!
Logged

Sider: 1 [2] 3 4 ... 6 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010