home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
17 Mar 2024, 23:29 Fadbamsen Skadestuen ryger ud i online spil.
03 Mar 2024, 06:12 DeBuur Skadestuen Kan ikke vælge Liverpo...
23 Feb 2024, 20:56 ydersog Klubsøgnin... Manchester United
23 Feb 2024, 10:12 valverde4ever Pro Cyclin... Cycling Career - Kan d...
23 Feb 2024, 00:14 g00n Blogs Minimalistic 2020
19 Feb 2024, 14:02 rheya Omklædning... Home Grown spillere?
29 Jan 2024, 11:35 Mulle68 Nostalgi Patches CM 4
Antal Registrerede Brugere: 23287
  0 Brugere, 459 Gæster Online.

Indlæg: 1132681 over 31362 Emner
Nyeste Bruger: queenofmumbai
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Månedens anbefaling
| | | | |-+  Club Brügge - februar
0 Brugere og 1 Gæst læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] Udprint
Forfatter Emne: Club Brügge - februar  (Læst 2123 gange)
Sir Jeppe
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Club Brügge - februar
« : 15 Feb 2013, 13:47 »




Club Brügge



Intro

I denne måned skal vi et smut til en oftest overset, men ikke desto mindre utroligt spændende liga. Vi skal til Belgien, som på kort tid har slået sig fast som en stærk fodboldnation med en gylden årgang af spillere som Kompany, Hazard, Fellaini og mange andre internationale stjerner. Samtidig med dette er niveauet i den liga, Jupiler Pro League, også på vej opad, da de mange internationale stjerner naturligvis kommer et sted fra. Ligaens økonomi er ganske sund, og talentarbejdet er helt i top i mange af klubberne, hvilket giver uanede muligheder for dig i FM.

Klubben vi retter fokus mod er danskerklubben, Club Brügge, fra den bedste belgiske række. Når man nævner belgisk fodbold, ledes tankerne oftest hen mod Belgiens fodboldflagskib, Anderlecht. Vi vil med denne artikel vise, at der er mange andre muligheder i Belgien, hvis man har et godt spil FM for øje - Club Brügge er en af dem!


Club Brügge i virkeligheden

Club Brügge blev stiftet i 1891, og er en af de ældste og mest traditionsrige hold i Belgien. I dag er klubben en topmoderne fodboldklub, som til dagligt spiller sine kampe på Jan Breydel Stadium med plads til knap 30.000 tilskuere. Klubbens evige rivaler er et andet belgisk storhold, Anderlecht, og bysbørnene Cercle Brugge som de også deler stadion med. Klubben har i sin 122 år lange historie vundet den bedste belgiske række 13 gange, senest i 2004-05 sæsonen, den belgiske pokalturnering 10 gange og den belgiske Supercup 13 gange. Klubben var Champions League finalen i 1978, hvor de dog tabte til Liverpool og i Europa League finalen i 1976 hvor Liverpool ligeledes var en for stor mundfuld.




Club Brügge i FM

Klubben i FM er lige så spændende som den er i virkeligheden, men du skal ikke tro du får det hele foræret. Der skal hårdt arbejde og udfoldelse af dine managerevner til, hvis du vil føre Club Brügge til succes. Tager man de økonomiske briller på, får du 8.250.000 kr. til transfers med mulighed for justering, hvis du mener at du kan tage guldet i første forsøg. Klubbens økonomi er ganske sund, og derfor er der muligheder for at forme klubben efter dit hoved, da en stor del af dine transferindtægter bliver stillet til din rådighed. Ligeledes giver det også muligheder for at udvikle klubbens faciliteter, og du kan måske se frem til større transferbudgetter i fremtiden.

Til at opfylde bestyrelsen og fansenes krav har du en overraskende bred og stærk trup, med mere end én kvalitetsspiller til hver position. Der er både etablerede spillere og unge talenter, som tilsammen giver en varieret trup med mange muligheder for forskellige filosofier, opstillinger og taktikker, uden at du skal ud og opruste ret meget. Af profiler kan danske Niki Zimling samt Vadis Odjidja og Ryan Donk nævnes, som alle er utroligt dygtige fodboldspillere, men bestemt ikke de eneste spillere i truppen af høj kvalitet. Klubben har som nævnt også adskillige lovende talenter som Thomas Meunier, Maxime Lestienne og Thibaut Van Acker, der ligeledes blot er få af mange i en klub med et veludviklet talentarbejde.

Med alle disse muligheder er det store spørgsmål så, om du kan du vippe Anderlecht og de andre topklubber af pinden, få det maksimale ud af klubbens talentarbejde og slå igennem i Europa?

Der er kun en måde at finde ud af det på, start dit FM og tag et smut til Belgien. Du vil bestemt ikke fortryde det!
« Seneste Redigering: 12 Mar 2014, 12:45 af Præsidenten » Logged

Sider: [1] Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010