Musikåret 2014
Jeg lavede et lignende indlæg sidste år kort før 2013 endte. Jeg er lidt bagude i år eftersom jeg føler min ferie bare flyver afsted. Ligeledes har året sgu heller ikke været ligeså interessant som det forrige. Vi har da fået nogle finde albums på banen, men vi har fandme også fået mange udskydelser til 2015! Vi har dog fået nogle interessante albums og også sange, så en liste er da mulig at lave!
Årets AlbumDenne del har ikke været så svær i år. Synes faktisk jeg er ret confident omkring at de 3 album jeg har valgt her, rent faktisk er dem jeg mener er bedst. Jeg kunne nok godt have sniget Ariana Grandes eller svenske Zara Larssons album ind på denne liste, men når alt kommer til alt, har jeg bare ikke lyttet ligeså meget til dem, som jeg har med nedenstående 3 albums.
#1 Nicki Minaj - The PinkPrint ( Udgivet den 12. December 2014 | 259 afspilninger )Vi har ventet på det! Årh hvor har vi ventet længe og gud hvor var jeg bange for at blive skuffet. Nicki gør dog alt andet end at skuffe mig! Jeg frygtede virkelig, at jeg ikke ville kunne li albummet eftersom jeg ikke er så skide god til det rap der. Dog har hun igen formået at lave et album, hvor hun blander rap og pop utroligt godt sammen! Og med featurede artister som Beyoncé og Ariana Grande, kan det jo ikke gå helt galt og det gør det bestemt heller ikke! Nu skal al rosen dog ikke gå til tidspunkterne, hvor det er mere poppet, for jeg nyder faktisk også mange af de sange, som er knapt så poppede. Deluxe versionen er kæmpe og indeholder intet mindre end 21 sange og jeg skal da indrømme det ikke er dem alle jeg kan li, men dem jeg derimod godt kan li er jeg så også madly forelsket i!
#2 Cher Lloyd - Sorry I'm Late ( Udgivet den 23. Maj 2014 | 346 afspilninger )Albummet har fået navn efter at det var en af de forsinkelser, som skulle have udkommet i 2013, men til min store frustration blev udskudt til 2014! Da det så endelig kom, skal jeg da også love for at tingene havde været værd at vente på. Hun havde det lidt med at rappe på sit første album. Noget hun også gør fint, men jeg er nu også utroligt glad for at hun har lagt det bag sig og er gået all in på poppen, for det er sgu det hun gør bedst! Der er hele 6 sange på det her album som også er blandt de 20 sange som jeg har hørt mest i år, og det siger ligesom alt omkring hvor glad jeg er for den her fantastiske plade! Kæmpe respekt til Cher!
#3 Karmin - Pulses ( Udgivet den 25. Marts 2014 | 453 afspilninger ) Det er nok ikke mange som kender Karmin endnu! De udgav her i 2014 deres første studio album efter blot at have udgivet en EP tidligere. Duoen består af Amy Heidermann og Nicholas Noonan som også danner par udenfor musikkens verden. Jeg elskede deres EP og elsker nu også deres album, for det er fandme god pop musik! De har ligeledes 6 sange som udgør min top 20 over flest hørte sange i år, hvilket altså gør at Cher og Karmin tilsammen står for 12 ud af 20 sange på den liste. Hvis Nicki's album var kommet tidligere på året kunne hun sagtens blande sig der også!
Årets sangJeg synes det er svært at udvælge 3 sange specifikt, for mange albums i år har været fyldt med ret så heftige sange. Udover min nummer 1 er jeg meget i tvivl om resten, men jeg har dog udvalgt 2 som jeg synes er lidt mere fantastiske end gennemsnittet.
#1 Fifth Harmony - Sledgehammer ( Udgivet den 28. October 2014 | 104 afspilninger)]Selvom jeg er skuffet over at deres album er blevet udskudt adskillige gange, så skal deres single "Sledgehammer" fandme have ros! Den er så fucking fed og catchy, at jeg bliver nødt til at afspille den konstant, hvilket også kan ses på antallet af gange jeg har hørt den siden udgivelsen. Tror ikke man kan blive træt af den. Den er poppet som en i helvede og det er SÅ fedt!
#2 Cher Lloyd - Goodnight ( Udgivet den 23. Maj 2014 | 43 afspilninger )Det er ikke en single, men derimod en sang som udkom med Cher's fantastiske album. Sangen er ret sød eftersom den omhandler hendes far hele teksten igennem, hvilket jeg finder utroligt charmerende og lækkert. Det er den mest stille sang på albummet og normalt skal der en del til for at jeg kan li stille sange, men hold kæft hvor får Cher virkelig vist sin stemme flot frem i denne sang og derfor fortjener den fandme også en ordentlig spand ros!
#3 Nicki Minaj - Bed Of Lies Feat. Skylar Grey ( Udgivet den 16. November 2014 | 26 afspilninger )Jeg har ikke fået hørt den her sang så meget endnu, fordi jeg først opdagede den da Nicki's album udkom den 12. December. Dog er den fantastisk eftersom den omhandler hendes X kæreste Safaree Samuels. Omkvædet er sunget af Skylar Grey og uden at kende meget til hende, så gør hun det virkelig fantastisk! Udover det synes jeg Nicki's rap er ret fed i sangen, specielt når man ved hvem og hvad sangen omhandler.
Årets skuffelseSå mange skuffelser er der nu heller ikke. Men vi mangler stadig
Fifth Harmony's album "Reflection" som udkommer her midt i Januar. Først skulle det udkomme i November. Så i December og altså nu her midt i Januar. Nu håber vi da bare de kan holde det.
Det er dog ikke det eneste album vi savner. Vi har savnet et album fra
Jordin Sparks i flere år nu. Så skete der endelig noget her til efteråret da hun udgav et mixtape ved navn
"#ByeFelicia". Det er jeg bestemt ikke fan af og det virker lidt som om den eneste grund til hun har lavet det er for at synge lidt om hendes X Kæreste Jason Derulo. Hendes kommende album? Aner vi stadig ikke en skid om... Men man kan da håbe hun tager sig sammen, nu hvor hun ikke danner par med Jason mere!