Velkommen
Gæst
SENEST AKTIVE EMNER
Dato
Forfatter
Forum
Emne
18 Dec 2024, 11:47
hoeven
Træningsbanen
En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58
Broen13
Omklædning...
Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51
Broen13
Blogs
The American Dream
11 Dec 2024, 19:07
andersnomanni
Blogs
SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48
andersnomanni
Træningsbanen
Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21
Brodtgaard
Challenges
The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53
ydersog
Klubsøgnin...
Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere:
23470
0 Brugere, 1267 Gæster Online.
Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger:
MarekaDype6559
FORUM
FmFreaks Forside
Forum: Andre Managerspil
Nostalgi
FM2013
Kategori: Blogs
Albiceleste [#116]
0 Brugere og 5 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider:
1
...
9
10
[
11
]
12
13
...
16
Forfatter
Emne: Albiceleste [#116] (Læst 104970 gange)
The Red
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Bafana Bafana [#76]
«
Svar #150:
15 Maj 2013, 20:34 »
Spændende! Følger fast med i denne blog fra sidelinien og er dybt imponeret over dit niveau, så bliv endelig ved (:
Logged
AaB - Liverpool
Følg min blog i blogkonkurrencen
Pride & Passion
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #151:
16 Maj 2013, 10:00 »
ANSAT HOS PORTO
Jeg er nu kommet til et rigtigt mesterhold. Porto har vundet mesterskabet de sidste 5 år, men de har til gengæld ikke formået at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League de sidste 3 sæsoner, så der er helt klart plads til forbedring.
Det er dog et spændende hold jeg overtager, hvor det sker noget i øjeblikket. Midtbanen har i mange år bestået af Souza og Edenílson, men de er begge to væk nu, mens en af holdets absolut største stjerner, schweiziske Alfred Gjika, også forlod holdet i sidste sæson. Derudover er
João Moutinho
ved at være oppe i årene, så der mangler lidt en kanon stærk midtbanetrio til fremtiden.
Fernando
kan forhåbentlig holde i et par år endnu, men jeg er i tvivl om hvor meget
Jürgen Mendoza
og
Djuro Gersak
, som der er tilbage til den centrale midtbane, har at byde på. Indtil videre har jeg dog tænkt mig at give dem chancen.
Den helt store stjerne i Porto er dog den portugisiske angriber
David Cabral
, der har tilbragt hele sin karriere hos Porto og for nylig forlængede kontrakten frem til 2025. Han er lynhurtig og en kølig afslutter, hvilket 31 mål i 57 landskampe vidner om.
Jeg har fået mig et godt transferbudget, som afspejler den sunde økonomi som Porto har fået opbygget, efter de mange år på toppen af portugisisk fodbold. 365 millioner har jeg at købe ind for, hvilket er 150 millioner mere end den foregående manager brugte i sidste sæson. De fleste af dem skal bruges på at finde en ny centerback, for her er
Maicon
ved at være gammel, men holder dog stadig et højt niveau, mens
Nicolás Otamendi
til gengæld er faldet godt og grundigt i niveau. Derfor skal jeg bruge en ny makker til netop Maicon.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
OnkelMorfar
Landsholdsspiller
Offline
Sv: Dragões [#77]
«
Svar #152:
16 Maj 2013, 15:08 »
UUh, rigtig fedt hold du er kommet til. Det glæder jeg mig rigtig meget til at følge!
Logged
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #153:
16 Maj 2013, 15:41 »
TRANSFERVINDUET OG VENSKABSKAMPENE
Transfervinduet er nu overstået for mit vedkommende. Jeg har fået hvad jeg gerne ville have. Først og fremmest skulle jeg finde en ny centerback og da jeg så at Zenit havde sat profilen
Veniamin Malyutin
til salg, tøvede jeg ikke med at slå til. 220 millioner kroner var mange penge at slippe for ham, men til gengæld får jeg en af verdens absolut bedste midterforsvarer. Stor, stærk, relativt hurtig og dygtig rent taktisk.
Dernæst kiggede jeg lidt rundt blandt klubberne i Europa, efter spillere hvis kontrakter snart ville udløbet. Her faldt jeg over to forskellige spillere, som jeg meget gerne ville have fingrene i. Først
Christian Penagos
. En dygtig og ung colombiansk målmand. Dernæst
Angel Di María
hos Real Madrid. Han behøver næppe yderligere introduktion. En kanon god spiller at få fingrene i, da Salvador Agra, som er den bedste højrekant jeg har, ikke ligefrem er en super imponerende spiller.
Herefter fik jeg øje på endnu et godt tilbud. APOEL havde, ligesom Zenit, valgt at sætte deres helt store profil til salg. For 80 millioner kunne jeg dermed hente en super dygtig offensivspiller, som jeg forhåbentlig kan få omskolet til at spille begge kanter, således at jeg har de positioner besat når Angel Di María igen forlader klubben om en sæson.
Chrysostomos Nikolaou
er til gengæld noget mere besværligt at skrive såvel som at udtale.
Afslutningsvis ville jeg gerne have fat i et par centrale midtbanespillere. Her var erfarne
Charles Kaboré
, fra Burkina Faso, ikke længere ønsket i Marseille, hvorfor jeg smed et meget lille bud mod det franske, lydende på i alt 4,5 millioner. Det blev accepteret og Kaboré er dermed en del af truppen. En spiller som jeg er rigtig glad for at få fat i. Han er muligvis 33 år, men han er stadig super stærk rent fysisk og en dygtig spiller til at bryde modstandernes spil. Sidst fik jeg købt lidt portugisisk, da jeg handlede
André Martins
hos rivalerne fra Sporting CdP. 36 millioner måtte jeg slippe for den 31 årige portugiser og så var pengene mere eller mindre brugt.
Jeg har kun spillet 2 venskabskampe og det bliver ikke engang til flere, før end sæsonen starter. Først mødte vi Viktoria Plzen hjemme i Tjekkiet i en kamp som vi vandt 0-1 på en fin scoring af James Rodríguez. Herefter tog vi imod Anderlecht, hvor Nikolaou imponerede mig rigtig meget, med en enkelt scoring og mange gode aktioner, mens David Cabral også stod for to scoringer i vores 3-0 sejr. Nu mangler vi blot at spille Supertaҫa mod Académica, før vi tager hul på ligaen.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #154:
20 Maj 2013, 01:15 »
TRUPPEN TIL SÆSONEN 2021/2022
MÅLMÆND
1. Julián Zapata, 22 år, Colombia
24. Fabiano, 33 år, Portugal
28. Christian Penagos, 24 år, Colombia
· På målmandsposten er jeg utroligt stærkt besat. Rutinen og erfaringen er tilstede i form af 33-årige Fabiano, der stadig er en utroligt dygtig målmand. De to colombianere Julián Zapata og Christian Penagos er begge enorme talenter, hvor jeg især har høje forventninger til Penagos der er blevet hentet i dette transfervindue. Til at starte med vil jeg nok rotere blandt dem, indtil en af dem overbeviser mig nok til at det skal være ham der er fast.
FORSVARET
2. Danilo, 30 år, Brasilien
3. Henrique Sá, 20 år, Portugal
4. Maicon, 32 år, Brasilien
5. Mário Machado, 21 år, Portugal
15. Jérémy Aubert, 18 år, Frankrig
26. Alex Sandro, 30 år, Brasilien
30. Nicolás Otamendi, 33 år, Argentina
42. Veniamin Malyutin, 27 år, Rusland
· Også på backpositionerne er jeg rigtig stærkt besat, selvom reserverne ikke er voldsomt imponerende. Danilo og Alex Sandro er dog en af de bedste back-duoer i hele verden. De er begge to enormt stabile og meget erfarne, hvorfor jeg er overbevist om at de begge kommer til at spille en stor rolle i løbet af sæsonen. Som reserver har jeg unge Henrique Sá til venstrebacken, der umiddelbart ser meget, meget lovende ud, mens jeg på højrebacken har den rutinerede argentiner Nicolás Otamendi, der givetvis er faldet noget i niveau de seneste år, men stadig spiller godt når han får chancen. Centralt har jeg Maicon, der er en af de mest velspillende centerbacks i klubbens historie og niveauet er stadig hamrende højt, selvom alderen efterhånden begynder at trykke. Ved siden af ham bliver det nyindkøbte Veniamin Malyutin, som jeg har utroligt høje forventninger til, mens jeg som backups har den unge og talentfulde portugiser Mário Machado, samt megatalentet Jérémy Aubert, som kan udvikle sig til noget helt specielt i løbet af de næste par år.
MIDTBANEN
6. Jürgen Mendoza, 21 år, Mexico
8. João Moutinho, 34 år, Portugal
10. James Rodríguez, 30 år, Colombia
12. Salvador Agra, 29 år, Portugal
13. Marçal Silva, 20 år, Portugal
16. Charles Kaboré, 33 år, Burkina Faso
17. Djuro Gersak, 22 år, Kroatien
18. André Martins, 31 år, Portugal
19. Angel Di María, 33 år, Argentina
25. Fernando, 34 år, Brasilien
· På midtbanen har jeg massevis af muligheder. Fernando er stadig stærkt, stærkt spillende på den defensive midtbane, men hvis han skuffer har jeg mulighed for at smide unge Djuro Gersak for løverne og teste ham af. En spiller som jeg egentlig er begyndt at tro lidt på. Det gælder i øvrigt også mexicanske Jürgen Mendoza som imponerede mig i de få venskabskampe vi fik spillet. På hans position er der dog også et par rigtig gode spillere at slås med spilletiden om. João Moutinho er efterhånden en gammel mand i fodboldens verden, men han har stadig en fantastisk ro i sit spil, og jeg regner stadig med ham. Charles Kaboré har jeg store forventninger til, for han er en erfaren mand, der stadig er super stærk rent fysisk og rent mentalt. Jeg tror umiddelbart at han kan blive en kæmpe gevinst for klubben. Sidst er der også nyindkøbte André Martins, til at vikariere på netop den centrale midtbane. På kanterne har jeg James Rodríguez og Angel Di María, mens Marçal Silva og Salvador Agra formentlig begge kommer til at spille andenviolin.
ANGREBET
7. Chrysostomos Nikolaou, 25 år, Cypern
9. Hamza Abdellaoui, 24 år, Marokko
11. David Cabral, 24 år, Portugal
14. Teppei Abe, 19 år, Portugal
· Forrest på banen finder vi klubbens allerstørste stjerne i form af 24-årige David Cabral. Han kommer til at spille rigtig mange minutter på toppen, selvom Chrysostomos Nikolaou, den nye cypriotiske angriber, også nok skal få sine chancer - jeg forventer dog at han kommer til at spille mindst ligeså meget på kanten, formentlig venstre kanten, som han kommer til at spille i angrebet. Sidst har jeg marokkanske Hamza Abdellaoui og det store talent Teppei Abe til at dække den forreste position, hvor jeg kort fortalt er enormt godt dækket ind.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #155:
20 Maj 2013, 17:13 »
EFTERÅRET 2021
SUPERTACA
FCP 4 – 0 Académica
PRIMEIRA LIGA
SLB 1 – 1 FCP
FCP 2 – 0 Rio Ave
Académica 0 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Sporting CdP
Olhanense 0 – 4 FCP
FCP 3 – 0 Leixões
Vit. Setúbal 1 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Belenenses
Vit. Guimarães 0 – 1 FCP
FCP 6 – 0 Marítimo
FCP 7 – 0 Nacional
Leiria 1 – 2 FCP
CHAMPIONS LEAGUE
Stade Rennais 0 – 2 FCP
FCP 1 – 0 Rubin Kazan
Man City 2 – 0 FCP
FCP 0 – 1 Man City
FCP 3 – 1 Stade Rennais
Rubin Kazan 1 – 2 FCP
TACA DE PORTUGAL
Angrense 0 – 12 FCP
Braga 0 – 2 FCP
Salgueiros 0 – 5 FCP
LIGACUP
Vit. Guimarães 0 – 2 FCP
FCP 1 – 0 Varzim
Vi startede kanon stærkt ud i Supertaҫa, hvor vi kørte Académica over med 4-0, i en kamp hvor både Charles Kaboré og Chrysostomos Nikolaou kom på tavlen. Herefter blev der taget hul på ligaen, med en super svær udebanekamp mod rivalerne fra Benfica. En udebanekamp som vi dog fik point med hjem fra, da Maicon sikrede os et enkelt point.
Herefter gik vi dog i gang med en fantastisk stime af resultater. I ligaen vandt vi de næste 5 opgør meget overbevisende, og endda helt uden at lukke mål ind. 2-0 over Rio Ave, 3-0 over Académica, hvor Charles Kaboré scorede yderligere to mål og herefter 3-0 over rivalerne fra Sporting CdP. João Moutinho spillede her mod sit gamle mandskab og han slog fast hvorfor han skiftede til Porto, ved at score to mål og være en vigtig brik i den imponerende sejr. Herefter blev det til en 4-0 sejr ude over Olhanense, hvor David Cabral nettede to gange. Leixões blev ligeledes besejret sikkert med 3-0, inden vi endelig lukkede mål ind på udebane mod Vitória Setúbal.
I mellemtiden havde vi også fået taget hul på Champions League gruppespillet, hvor vi var havnet i gruppe med franske Stade Rennais, russiske Rubin Kazan og det engelske superhold Manchester City. Her var det blevet til en fantastisk start, da vi havde besejret Stade Rennais med 2-0 i første opgør og herefter havde slået Rubin Kazan med et enkelt mål på egen bane i en 1-0 sejr. Manchester City var dog lidt for meget at gabe over, så vi måtte rejse hjem fra Manchester uden point, efter et forventeligt nederlag på 2-0.
Herudover var der også blevet taget hul på Taҫa de Portugal, hvor vi lagde ud med at sætte en ny rekord for klubben, nemlig største sejr. Angrense blev nemlig besejret med intet mindre end 12-0 i en opvisning uden sidestykke. Chrysostomos Nikolaou scorede hele fem gange, mens David Cabral nettede fire. Hertil kom også Alex Sandro, James Rodríguez og João Moutinho på måltavlen. Efterfølgende mødte vi først Braga, som vi slog med 2-0, og så segunda-holdet Salgueiros 08, som vi slog med 5-0, således at vi i foråret er klar til kvartfinalen.
Inden opgørene mod Braga og Salgueiros havde vi dog fortsat vores sejrsmarch i ligaen, først ved at slå Belenenses med 3-0 og herefter slå forfølgerne fra Vitória Guimarães med 1-0. Derefter fulgte to fantastiske storsejre i ligaen. Først over Marítimo, der hjemme på Estádio do Dragão blev besejret med hele 6-0, og derefter mod Nacional de Madeira som ligeledes måtte tage imod en øretæve, da de måtte slæbe et 7-0 nederlag med hjem fra Porto, efter en kamp der blandt andet bød på et fornemt hattrick af David Cabral. Efterårets sidste ligakamp var en svær en af slagsen, ude mod Leiria, som vi dog fik besejret med 2-1. Dermed har vi hentet 34 ud af 36 mulige point, efter de første 12 kampe i Liga Sagres.
Tilbage i Champions League tabte vi endnu engang til Manchester City, denne gang på egen bane, men efter en imponerende 3-1 sejr over Stade de Rennais og en arbejdssejr på en kold russisk pløjemark mod Rubin Kazan, blev kvalifikationen en kendsgerning. Nu har vi været så svineheldige at løbe ind i Real Madrid, som har vundet turneringen 4 ud af de sidste 5 gange, i første knockoutrunde. Optimismen skal naturligvis altid bevares, men det ligner alt andet lige et farvel til europæisk fodbold.
Sidst i december tog vi også hul på Ligacuppen, hvor vi havnede i pulje med Vitória Guimarães, Varzim og Marítimo. De første to kampe blev spillet inden nytår, og her besejrede vi først Guimarães og så Varzim med henholdsvis 2-0 og 1-0.
Hvad angår spillerne har Charles Kaboré noget overraskende vundet en plads i startopstillingen. Hans dynamiske og energiske tilgang til spillet, giver holdet et kæmpe boost og han tilfører så meget energi når han spiller. Læg dertil 8 mål og 6 oplæg i de 21 kampe han indtil nu har spillet, og hermed kan man nok roligt konkludere at han var lidt af et røverkøb, taget prisen på 4,5 millioner kroner i betragtning.
David Cabral har bombet løs og har scoret 23 mål i 23 kampe og dertil lagt op til 6 scoringer. Den næste på topscorerlisten er nyindkøbte Chrysostomos Nikolaou, som er blevet fast mand på venstrekanten, mens James Rodríguez har taget sig af højrekanten. Nikolaou har stået for 13 scoringer og 5 mål, mens Rodríguez har stået for 7 kasser og 12 assists, hvilket betyder at han står øverst, hvis man sorterer spillerne efter flest assists.
De tre målmænd, Fabiano, Christian Penagos og Julián Zapata, har delt spilletiden meget lige i mellem sig. Fabiano er således startet 11 gange, mens Penagos er startet 7 gange og Zapata er startet 6 gange. Jeg tror at den store konkurrence på målmandsposten har haft en rolle at spille i min ekstremt stærke defensiv. De ved alle sammen at de ikke er sikre på spilletid, da de tre er meget, meget lige hvad angår niveau. Fabiano vinder dog på erfaringen, hvilket har betydet at han har spillet de største og vigtigste opgør.
Forsvaret har dog som sagt helt generelt været usvigeligt sikkert. Malyutin har spillet en stor rolle her, for sammen med Maicon har han været totalt kompromisløs i sin indgriben overfor modstanderne. Også Fernando på den defensive midtbane har gjort det godt, og Charles Kaborés hårde arbejde på midtbanen har også været en faktor i den stærke defensiv. Alt peger i retningen af endnu et mesterskab til Porto, men der er dog stadig kun 5 point ned til Guimarães, som har set rigtigt stærke ud.
STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA
STILLINGEN I CHAMPIONS LEAGUE
«
Seneste Redigering: 20 Maj 2013, 18:07 af FC Barcelona
»
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Dragões [#80]
«
Svar #156:
20 Maj 2013, 19:05 »
Svedigt, at du er røget til Porto! Interessant hold du har samlet dig, selvom det tyder lidt på i mine øjne, at der snart skal skiftes ud, da mange af dine spillere er over 30 eller tæt på! Men det er et særdeles flot forår du har fået da!
Logged
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões [#80]
«
Svar #157:
20 Maj 2013, 22:34 »
Citat af: -LFC- 20 Maj 2013, 19:05
Svedigt, at du er røget til Porto! Interessant hold du har samlet dig, selvom det tyder lidt på i mine øjne, at der snart skal skiftes ud, da mange af dine spillere er over 30 eller tæt på! Men det er et særdeles flot forår du har fået da!
Udover at det måske er lidt tidligt at vurdere mit forår, er det helt rigtigt set. Fernando er gammel, Maicon er gammel, Fabiano er gammel, Kaboré er gammel, Moutinho er gammel. Der skal ske noget til sommer og det kan jeg godt love at der gør.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #158:
21 Maj 2013, 18:03 »
VINTERTRANSFERVINDU
ET 2022
Der har været godt gang i svingdøren i løbet af januar. Det har for det meste været ud af svingdøren, der har været aktivitet, mens det der er kommet ind, primært, for ikke at sige udelukkende, har været med tanke på fremtiden.
For det første blev jeg overrasket over at se en mail den 1. januar, hvor der stod at en eller anden ved navn
Waltinho
nu sluttede sig til Porto. Jeg tjekkede ham ud, og fandt ud af at der faktisk er tale om et ret stort brasiliansk angrebstalent. Først her kom jeg i tanker om at min sportsdirektør i sommers havde foretaget et enkelt indkøb på egen hånd, nemlig dette, af Waltinho, som han havde skrevet en forhåndskontrakt med. Den 18-årige brasilianers kontrakt var nemlig udløbet og således kommer han altså til klubben på en fri transfer. Selvom han blot er 18 har han 73 ligakampe og 24 mål på bagen for det traditionsrige brasilianske hold São Paulo.
Herefter røg der et par spillere den anden vej.
Fabiano
ville gerne have nye udfordringer og indleverede derfor en officiel transferanmodning, som jeg valgte at acceptere. Mallorca er dermed Fabianos nye arbejdsgiver, og den spanske klub har måttet slippe 20 millioner kroner for den erfarne portugiser. Dernæst var det angriberen
Hamza Abdellaoui
, der gerne ville videre i systemet. Sevilla smed et bud på 60 millioner kroner som jeg ikke var sen til at acceptere, og dermed havde vi skaffet 80 millioner kroner for to spillere, hvor den ene var ved at være oppe i årene og den anden alligevel ikke blev brugt. 80 millioner kroner var præcis var jeg gav for Chrysostomos Nikolaou i sommers, og med Waltinho der er kommet ind på en fri transfer, må jeg sige at det var to særdeles vellykkede handler.
Herudover har jeg lejet et par spillere ud.
Delfim Coelho
,
Domingos Marques
og
Ernesto Nunes
fra U19 holdet,
Daniel Reis
fra B-holdet og
Mário Machado
fra førsteholdet. Domingos Marques og Daniel Reis er begge blevet udlejet til Paҫos Ferreira, der ligesom os hører til i Liga Sagres, hvor de lige nu ligger på en rigtig fin 6. plads. De andre skal have lidt udenlandsk erfaring, da de alle har valgt klubber væk fra Portugal. Delfim Coelho er udlejet til Catania i Serie A, Ernesto Nunes er udlejet til Nancy Lorraine i Ligue 1, mens Mário Machado har valgt at tage til Villarreal i La Liga. Villarreal har også gjort krav på en anden af vores spillere, nemlig Angel Di María. Han har ikke spillet så stor en rolle, som jeg havde håbet på, så derfor har jeg fortalt ham at hans kontrakt ikke bliver forlænget. Han skifter derfor på en fri transfer til Villarreal til sommer.
Sidst har jeg sikret mig nogle store talenter. Jeg har hentet
Javier Alcázar
fra den lille spanske klub Sanse, efter jeg fik ham anbefalet af min chefspejder, og jeg slap med at betale 800.000 for den spanske midtbanespiller. Derudover har jeg længe selv haft kig på det irske back-talent
Colin Walsh
, som jeg har hentet hos Shamrock Rovers for i alt 2,2 millioner kroner. Til sommer får jeg yderligere to unge talenter, nemlig
Augustin Konaté
fra Mali, som jeg må slippe 600.000 for, samt marrokanske
Anouar Messaoudi
, som jeg får på en fri transfer.
Sidst i transfervinduet var min sportschef så på spil igen. Endnu engang har han fundet et brasiliansk stortalent og sikret ham en fremtid hos Porto.
Paulo Ricardo
, på 15 år, fra Corinthians skifter således til klubben om 2½ år, når han er fyldt 18, for en pris på 3,75 millioner kroner. Afslutningsvis skal det også påpeges at jeg har hevet
Artur Aguiar
op i førsteholdstruppen, efter jeg har sagt farvel til Fabiano.
Overordnet set er jeg ekstremt tilfreds med dette transfervindue. Vi fik solgt to spillere for i alt 80 millioner, mens vi har sikret os selv en lys fremtid, med tilgangen af flere store talenter, deriblandt Waltinho som jeg allerede nu har store forventninger til. Nu kan foråret bare komme an.
45 - ARTUR AGUIAR
50 - WALTINHO
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
-LFC-
Manager
Offline
Sv: Dragões [#80]
«
Svar #159:
21 Maj 2013, 18:14 »
Citat af: FC Barcelona 20 Maj 2013, 22:34
Udover at det måske er lidt tidligt at vurdere mit forår, er det helt rigtigt set. Fernando er gammel, Maicon er gammel, Fabiano er gammel, Kaboré er gammel, Moutinho er gammel. Der skal ske noget til sommer og det kan jeg godt love at der gør.
Mindre tanketorsk!
Men nogen spændende handler du har lavet om vinteren! Glæder mig til at se hvordan dit eventyr forløbet fremover, du skal ihvertfald have stor ros for at holde den gående så længe!
Logged
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #160:
25 Maj 2013, 15:56 »
FORÅRET 2022
PRIMEIRA LIGA
P. Ferreira 0 – 0 FCP
FCP 1 – 0 Boavista
FCP 3 – 0 Braga
FCP 4 – 0 SLB
Rio Ave 0 – 2 FCP
FCP 4 – 1 Académica
Sporting CdP 1 – 3 FCP
FCP 4 – 0 Olhanense
Leixões 0 – 1 FCP
FCP 2 – 0 Vit. Setúbal
Belenenses 0 – 0 FCP
Marítimo 1 – 3 FCP
FCP 4 – 0 Vit. Guimarães
Nacional 1 – 3 FCP
FCP 3 – 0 Leiria
FCP 6 – 1 P. Ferreira
Boavista 0 – 1 FCP
Braga 0 – 0 FCP
CHAMPIONS LEAGUE
FCP 1 – 1 Real Madrid
Real Madrid 3 – 0 FCP
TACA DE PORTUGAL
Naval 0 – 5 FCP
FCP 3 – 0 Naval
Académica 0 – 1 FCP
LIGACUP
FCP 3 – 0 Marítimo
Belenenses 0 – 2 FCP
FCP 1 – 0 Sporting CdP
Et fantastisk forår er overstået. Vi lagde ud med at vinde den sidste kamp i Ligacuppens gruppespil og dermed kvalificere os til semifinalen, inden vi igen tog hul på Liga Sagres efter næsten en måneds pause. Herefter ventede der lige en kamp mod Freamunde i Taҫa de Portugal, som blev vundet med 3-0, hvilket betød at vi også var klar til semifinalen i denne turnering.
I ligaen fik vi en lidt tøvende start, hvor vi først spillede 0-0 mod Paҫos Ferreira, hvorefter vi slog Boavista med 1-0 i et tæt lokalopgør. I semifinalen af Taҫa de Portugal mødte vi Naval og vi sikrede os næsten en plads i finalen, da vi vandt det første opgør med 5-0 på udebane, i en kamp hvor vores nye unge brasilianer Waltinho scorede et flot hattrick.
Inden da havde vi slået Braga med 3-0 og efter kampen mod Naval fik vi vores mest tilfredsstillende sejr i løbet af hele sæsonen, da vi hjemme på Estadio do Dragão tævede Benfica med 4-0, i en kamp hvor James Rodríguez, David Cabral og Djuro Gersak alle kom på tavlen. Derefter fuldendte vi en fantastisk stime på 10 kampe uden at lukke mål ind, da vi slog Rio Ave med 2-0.
I Champions League havde vi som bekendt trukket Real Madrid og i den første kamp, hjemme i Portugal, fik vi et flot 1-1 resultat. I kampen efter tog vi til Lissabon og besejrede Sporting med de imponerende cifre 3-1 og få kampe efter skulle returopgøret mod Real Madrid spilles. Det blev desværre, ganske som forventet, endestation for os i Champions League, da Madrid sikkert slog os med 3-0.
Herefter gik vi dog ubesejrede gennem resten af sæsonen og med 5 kampe tilbage af ligaen, var mesterskabet en realitet. Det passede meget belejligt, for i den kommende kamp fik jeg muligheden for at vinde endnu et trofæ, da jeg mødte Sporting i Ligacup finalen, efter at have besejret Belenenses i semifinalen. Endnu et trofæ blev det i sandhed til, fo Fernando scorede et hæderligt langskudsmål, hvilket blev kampens eneste.
Herefter skulle Taҫa de Portugal finalen lige sikres med endnu en kamp mod Naval, hvor Waltinho endnu engang kom på tavlen, denne gang dog kun en enkelt gang, mens Chrysostomos Nikolaou. I finalen mødte vi Académica, hvilket var vores fjerde møde i løbet af sæsonen. De tre første opgør var alle blevet vundet overbevisende, men i denne kamp skete der ikke så specielt meget. Jürgen Mendoza scorede et enkelt mål og mere blev det ikke til, og dermed sikrede vi os sæsonens fjerde titel.
En fantastisk sæson alt i alt. Ubesejret i ligaen, samt yderligere trofæer i Supertaҫa, Taҫa de Portugal og Ligacuppen.
Hvad angår spillerne og deres præstationer, formåede Christian Penagos at sætte sig på positionen mellem stolperne efter vi havde sagt farvel til Fabiano. På højrebacken spillede Danilo en kanon flot sæson, hvor han holdt et højt gennemsnit på 7,52 og lagde op til hele 10 mål. I midterforsvaret spillede Maicon og Veniamin Malyutin primært sammen, hvor Maicon spillede til 7,47 og scorede 3 mål, mens Malyutin spillede til 7,60 og scorede hele 4 mål. Alex Sandro tog sig trofast at venstrebacken, og ligesom Danilo lagde han op til 10 scoringer, hvortil han selv lavede et enkelt, og gennemsnitligt præsterede han til 7,43.
På midtbanen var der lidt mere udskiftning. Fernando tog sig som regel af den defensive midtbane, hvorfra han lavede 5 mål, lagde op til 9 og spillede til 7,57. Foran ham var der 4-5 forskellige spillere der delte spilletiden mellem sig. Charles Kaboré vandt en fast plads på holdet og spillede fantastisk igennem hele sæsonen. Han scorede i alt 16 mål, lagde op til 10 og spillede så imponerende at han gennemsnitligt hentede en karakter på 7,72. Jürgen Mendoza gjorde det også rigtig godt og lagde op til hele 19 mål, mens han selv scorede 6 og fik en gennemsnitlig karakter på 7,49. Djuro Gersak, André Martins og João Moutinho fik også spilletid her og der, og de scorede henholdsvis 5, 2 og 4 mål.
På højrekanten faldt James Rodríguez så småt til i løbet af sæsonen, og fra denne position scorede han 18 mål, lagde op til 15, hvilket gav ham et flot gennemsnit på 7,54. På den anden kant imponerede nyindkøbet med hele 22 scoringer og 16 assists. Vores stjerne, David Cabral, var dog præcis ligeså imponerende med sine 38 mål og 11 oplæg.
Vi ved desværre allerede på nuværende tidspunkt at vi må sige farvel til en af vores vigtigste spillere. Maicons kontrakt udløber efter sæsonen og han har valgt ikke at forlænge den, da han gerne vil hjem til Brasilien, hvor han nu har skrevet under på en kontrakt med Corinthians. Også Angel Di Marías tid i klubben er overstået. Han skuffede i løbet af efteråret, så i foråret blev det ikke til specielt mange minutter for den rutinerede argentiner, der nu skal spille for Villarreal.
STILLINGEN I PRIMEIRA LIGA
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
mathiasnh
Førsteholdsspiller
Offline
Sv: Dragões [#82]
«
Svar #161:
25 Maj 2013, 16:17 »
Flotte resultater!
Har du gennemgået din taktik nogen steder? Hvis ikke, så ville det være interessant at høre lidt om den
Logged
Neal Caffrey!
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões [#82]
«
Svar #162:
25 Maj 2013, 16:18 »
Citat af: mathiasnh 25 Maj 2013, 16:17
Flotte resultater!
Har du gennemgået din taktik nogen steder? Hvis ikke, så ville det være interessant at høre lidt om den
Nej, det har jeg faktisk ikke, men det er en fin idé. Det sørger jeg lige for at gøre, inden næste sæson går i gang.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #163:
27 Maj 2013, 15:35 »
TRANSFERVINDUET OG VENSKABSKAMPENE
Der har på ny været gang i svingdøren i det netop overståede transfervindue. Ligesom i det sidste transfervindue, er der en del spillere der har forladt klubben – en del af dem er dog på lejeaftaler, mens vi dog også har måttet sige farvel til en stor profil og en af klubbens mest elskede spillere.
Maicon
annoncerede således at han ikke ville forlænge kontrakten, og han skrev i stedet under på en ny kontrakt med Corinthians. Efter 292 ligakampe, 11 mesterskaber, 5 portugisiske pokalturneringssejr
e, 4 ligacupsejre, 1 Europa League trofæ og en finale i Champions League, var det således tid til at sige farvel til Porto og rejse hjem til Brasilien. Det er et stort tab for os at miste den 33-årige midtstopper, men med 175 millioner at købe ind for, kunne jeg sagtens finde mig en solid afløser.
Det synes jeg også at jeg har gjort. Efter lang tids søgen, efter at have vendt hver en sten og undersøgt hver en busk, indstillede jeg sigtekornet på en noget yngre brasilianer, nemlig
Soares
fra ukrainske Karpaty Lviv. Soares er en noget anderledes centerback end Maicon. Han er langt hurtigere og adræt, samt meget bedre med bolden for fødderne. Til gengæld er han 12 centimeter lavere end Maicon. Jeg forhandlede lidt med Karpaty og efter et par fejlslagne bud, accepterede de et bud lydende på 125 millioner kroner. Dermed er Soares ny mand i midterforsvaret, og han får forhåbentlig en ligeså lang og meritfyldt karriere hos Porto, som Maicon havde det.
Derudover blev det offentliggjort at João Moutinho har i sinde at trække sig tilbage efter denne sæson. I stedet for at vente et helt år med at gå på udkig efter en ny ung midtbanespiller, rettede jeg blikket mod Italien, hvor egyptiske
Mohamed Ibrahim
havde fået nok af Atalanta. Han ville væk og Atalanta bad om at få 22 millioner kroner for ham. Det lød urimeligt godt i mine ører, for en ung talentfuld midtbanespiller, med en god indstilling. Jeg smed et bud mod Bergamo, fik det accepteret og forhandlede en god kontrakt på plads. Dermed ser fremtiden ud til at være sikret på den centrale midtbane.
Dertil er der kommet to nye ungdomsspillere. Jeg fortalte om dem tidligere.
Anouar Messaoudi
er kommet til fra Académie Mohammed VI på en fri transfer, mens
Augustin Konaté
er kommet til fra Stade Malien for 600.000 kroner. De er begge to blevet placeret på U19 holdet, og derudover er Augustin Konaté også blevet tilknyttet en vejleder, nemlig erfarne Danilo.
Nu er der blevet fortalt om Maicons afgang og tilgangen af Soares, Ibrahim, Messaoudi og Konaté. Nu gælder det alle de andre afgange. Som jeg også fortalte tidligere ville
Angel Di María
ikke få sin kontrakt forlænget, så derfor er han smuttet tilbage til La Liga, hvor han nu skal repræsentere Villarreal. Derudover har jeg valgt at ophæve en række ungdomsspilleres kontrakter. Det drejer sig helt konkret om
João Colaҫo
,
Ricardo Lopes
og
Tomás Pinto
. Jeg har ganske enkelt ikke troen på dem og derfor må de nu søge nye græsgange.
Domingos Marques
var lejet ud til Paҫos Ferreira i foråret, og i den kommende sæson er han endnu engang sendt på et lejeophold. Denne gang skal den 18-årige højrekant, forhåbentlig, tørne ud for Académica og få sig noget mere erfaring og en masse minutter i benene.
Fernando
er også blevet sendt ud på et lejemål og han skal til Udinese og forsøge at skaffe sig værdifulde minutter i en stor og stærk liga. Sidst har jeg lejet et halvt hold ud til vores nye samarbejdsklub, Belenenses, som vi oprettede et samarbejde med i løbet af foråret. De kommer til at nyde godt af
André Martins
,
Delfim Coelho
,
Daniel Reis
,
Ernesto Nunes
og
Marҫal Silva
det næste år, og de kan forhåbentlig alle sammen være med til at sikre Belenenses en hæderlig position i ligaen. Så længe de vel at mærke ikke overgår os.
For så vidt angår venskabskampe, er der kun blevet fundet tid til en enkelt. Det er rigtig, rigtig irriterende. Der ville jeg nok godt lige have haft lidt mere forberedelsestid. Til gengæld kan jeg trøste mig med at vi vandt ret stort. Vi tog en urimeligt, og forholdsvist unødvendig, lang tur til Kina for møde Renhe og her vandt vi 6-1. Soares valgte at begå et straffespark i sin første kamp i Porto-trøjen, men hvis han bare holder det i venskabskampene, skal vi nu nok blive gode venner alligevel. Til gengæld scorede David Cabral et hattrick, mens Chrysostomos Nikolaou og James Rodríguez scorede henholdsvis to og et mål i vores 1-6 sejr. Så tog vi hjem igen. Lidt dumt.
Nu skal vi, for andet år i træk, møde Académica i Supertaҫaen, hvorefter vi tager hul på Liga Sagres, hvor vi har et forholdsvist nemt startprogram, med tre opgør mod Rio Ave, Nacional de Madeira og Belenenses, inden vi så også tager hul på Champions League, hvor vi er havnet i gruppe med vores onde ånd fra sidste sæson, Real Madrid, samt Galatasaray og upåagtede Zilina.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Batigol
Manager
Offline
Sv: Dragões
«
Svar #164:
04 Jun 2013, 01:00 »
TRUPPEN TIL SÆSONEN 2022/2023
MÅLMÆND
1. Julián Zapata, 23 år, Colombia
28. Christian Penagos, 25 år, Colombia
45. Artur Aguiar, 18 år, Portugal
· I mål har jeg efterhånden besluttet mig for at bruge Christian Penagos. Han var kanon i sidste sæson, og har udviklet sig rigtig godt. I Julián Zapata har jeg en fantastisk reserve og Artur Aguiar er et lysende talent, med sine blot 18 år. Jeg håber at han kan få noget spilletid i løbet af sæsonen, og vise at han er en fremtidens mand.
FORSVARET
2. Danilo, 31 år, Brasilien
3. Henrique Sá, 21 år, Portugal
4. Veniamin Malyutin, 28 år, Rusland
5. Soares, 22 år, Brasilien
15. Jérémy Aubert, 19 år, Frankrig
21. Mário Machado, 23 år, Portugal
26. Alex Sandro, 31 år, Brasilien
30. Nicolás Otamendi, 34 år, Argentina
· Mine backs er fuldstændigt uændrede i forhold til sidste sæson. Danilo bestrider stadig højrebacken, mens han jævnaldrende brasilianske makker, Alex Sandro, er at finde på den modsatte back. Henrique Sá og Nicolás Otamendi er fortsat reserverne. Til gengæld er der nyt blod i midterforsvaret, hvor Soares kommer til at overtage Maicons plads i midterforsvaret, ved siden af stjernen Veniamin Malyutin der virkelig imponerede i sidste sæson. Mário Machado er tilbage fra sit lejemål i foråret, og skal sammen med det unge kæmpetalent Jérémy Aubert, sørge for at Malyutin og Soares kan få sig et hvil i ny og næ.
MIDTBANEN
6. Jürgen Mendoza, 22 år, Mexico
7. Chrysostomos Nikolaou, 26 år, Cypern
8. João Moutinho, 35 år, Portugal
10. James Rodríguez, 31 år, Colombia
12. Salvador Agra, 30 år, Portugal
16. Charles Kaboré, 34 år, Burkina Faso
17. Djuro Gersak, 23 år, Kroatien
23. Mohamed Ibrahim, 21 år, Egypten
25. Fernando, 35 år, Portugal
· Fernando er faldet meget i niveau, så det er formentlig tid til at lade Djuro Gersak overtage posten på den defensive midtbane. Jeg har fået stor tiltro til både ham og Jürgen Mendoza, efter min første sæson med klubben. Det betyder også at netop Mendoza, er et af de første navne på holdkortet, i hvert fald på den centrale midtbane. Om det bliver Charles Kaboré eller nye Mohamed Ibrahim, der spiller ved siden af ham, vil efteråret afgøre. Som udgangspunkt tror jeg stadig på Charles Kaboré, men jeg har også store forventninger til Ibrahim. João Moutinho er dog stadig i klubben, og skal selvfølgelig også have tid hist og her. På højrekanten er James Rodríguez blevet vant til at optræde. Han spillede der i nærmest hele sidste sæson og er nu helt og aldeles tryg ved at spille positionen. Chrysostomos Nikoloau vandt sin plads på holdet, ved at optræde på højrekanten, og her kommer han også til at spille i denne sæson. Desværre har jeg kun Salvador Agra til at bakke de to op.
ANGREBET
9. Waltinho, 19 år, Brasilien
11. David Cabral, 25 år, Portugal
14. Teppei Abe, 20 år, Portugal
· På toppen bliver det naturligvis holdets allerstørste stjerne, David Cabral, der spiller. Ingen tvivl om det, og han kommer formentlig til at starte noget der ligner samtlige kampe. Jeg har dog også to enorme talenter til at tage over, når Cabral har brug for en pause. Brasilianske Waltinho, der også kan spille på midtbanen, og Teppei Abe, med de japanske aner, der bringer en anden form for angriber-stil, med sin højde og drøjde.
Logged
Åh Anders Kuuure, du er mit livs kærlighed.
Åh Anders Kuuure, du gør min kæreste gravid.
Dioh Williams = Samme niveau som George Weah.
Lars Pleidrup fan klub for livet.
Sider:
1
...
9
10
[
11
]
12
13
...
16
Vælg et område:
-----------------------------
Football Manager 2024
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2023
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Challenges
=> Træningsbanen
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
-----------------------------
Football Manager 2022
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Træningsbanen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2021
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Blogs
=> Træningsbanen
=> Skadestuen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2020
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2019
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2018
-----------------------------
=> Omklædningrummet
=> Lower League Management
=> Skadestuen
=> Træningsbanen
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Blogs
=> Challenges
===> November challenge
===> December challenge
===> Januar/februar challenge
===> Journey for the money
-----------------------------
Football Manager 2017
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
===> Det taktiske panel
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lower League Management
=> Challenges
===> Europæisk Outsider
===> Galiciens helte
===> Genrejsningen af Østtyskland
===> Journey for the money
===> Mine FM17 saves
=> Designerfreaks
=> Idéfabrikken
-----------------------------
Football Manager 2016
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Månedens anbefaling
=> Lav din egen klub
=> Lower League Management
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Netcaféen
=> Challenges
-----------------------------
Football Manager 2015
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Skadestuen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens anbefaling
=> FmFreaks anbefaler
-----------------------------
Football Manager 2014
-----------------------------
=> Omklædningsrummet
=> Træningsbanen
=> Spillersøgning og -erfaring
=> Klubsøgning og -erfaring
=> Skadestuen
=> Netcaféen
=> Challenges
=> Lower League Management
=> TV-Stationen
=> Blogs
=> Idéfabrikken
=> Designerfreaks
=> Månedens Anbefaling
-----------------------------
Andre Managerspil
-----------------------------
=> Nostalgi
===> Blogs fra de ældre udgaver
===> FM2013
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Netcaféen
=====> Challenges
=====> Lower League Management
=====> TV-Stationen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> DesignerFreaks
=====> Månedens anbefaling
===> FM2012
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> TV-stationen
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> DesignerFreaks
=====> Netcaféen
=====> Blogs
=====> Idéfabrikken
=====> Månedens anbefaling
===> FM2011
=====> DesignerFreaks
=====> TV-stationen
=====> Annonceringer
=====> Idéfabrikken
=====> Omklædningsrummet
=====> Træningsbanen
=====> Spillersøgning og -erfaring
=====> Klubsøgning og -erfaring
=====> Skadestuen
=====> Lower League Management
=====> Netcaféen
=====> Blogs
===> FM2010
=====> Blogs FM2010
=====> Netcaféen FM2010
=====> Annonceringer FM2010
=====> Omklædningsrummet FM2010
=====> Træningsbanen FM2010
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2010
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2010
=====> Skadestuen FM2010
=====> Lower League Management FM2010
=====> Idéfabrikken FM2010
===> FM2009
=====> Idéfabrikken FM2009
=====> Træningsbanen FM2009
=====> Blogs FM2009
=====> Lower League Management FM2009
=====> DesignerFreaks FM2009
=====> Skadestuen FM2009
=====> Netcaféen FM09
=====> Omklædningsrummet FM2009
=====> Spillersøgning og -erfaring FM2009
=====> Klubsøgning og -erfaring FM2009
=> Pro Cycling Manager
=> Football Manager Live
===> Blogs
=> DesignerFreaks
=> Annonceringer FM2012
-----------------------------
Andet
-----------------------------
=> Fodbold
===> VM 2010
===> EM 2012
===> VM 2014
===> EM 2016
=> Baren
===> Cykling
===> Redskabsrummet
=> Børnehaven
-----------------------------
FmFreaks.dk
-----------------------------
=> Introduktionsforum
=> Mødelokalet
===> Måneds awards
=> FmFreaks Blogs Hall of Fame
=> Konkurrencer
===> Premier League Picks
===> Champions Freak
===> Supertipperen
===> FmFreaks Awards 2007
===> Nekrolog Konkurrence 2008
===> Digtkonkurrence
===> VM-Konkurrence
===> Fmfreaks Tour de France konkurrence
===> Nekrologkonkurrencen, 2010
===> Nekrologkonkurrencen, 2011
===> Månedens mål
===> FMF Fantasy League
===> EM Last Man Standing
===> DM i Football Manager 2013
===> Prediction Mastery
===> Blogkonkurrencer
=====> Blogkonkurrencen 2016
=====> Blogkonkurrencen 2015
=====> Blogkonkurrencen, 2014
=====> Blogkonkurrencen, 2013
=====> Blogkonkurrencen, 2012
=====> Blogkonkurrencen, 2009
=====> Blogkonkurrencen, 2011
=====> Blogkonkurrence FM2008
=====> Blogkonkurrencen 2017
=====> Blogkonkurrencen 2018
=====> Blogkonkurrencen 2019
=====> Blogkonkurrencen 2020
=====> Blogkonkurrencen 2021
=====> Blogkonkurrencen 2022
=====> Blogkonkurrencen 2023
=====> Blogkonkurrencen 2024
===> FmF Mesterskabet
===> FmFreaks årsawards 2013
===> VM Last man standing
===> FmFreaks' årsawards 2014
-----------------------------
Administrator forum
-----------------------------
=> test
This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only.
« More Info »