home forum contact
 
  Velkommen
Gæst
Søg
 
SENEST AKTIVE EMNER
Glemt din kode?
Registrer
Dato Forfatter Forum Emne
18 Dec 2024, 11:47 hoeven Træningsbanen En Libero taktik - Dis...
17 Dec 2024, 12:58 Broen13 Omklædning... Underlige ting
15 Dec 2024, 10:51 Broen13 Blogs The American Dream
11 Dec 2024, 19:07 andersnomanni Blogs SAF Challenge
02 Dec 2024, 19:48 andersnomanni Træningsbanen Taktikker FM24
29 Nov 2024, 16:21 Brodtgaard Challenges The real SAF Challenge
20 Nov 2024, 11:53 ydersog Klubsøgnin... Brighton & Hove Albion
Antal Registrerede Brugere: 23470
  0 Brugere, 1261 Gæster Online.

Indlæg: 1132956 over 31384 Emner
Nyeste Bruger: MarekaDype6559
FORUM
+  FmFreaks Forside
|-+  Forum: Andre Managerspil
| |-+  Nostalgi
| | |-+  FM2013
| | | |-+  Kategori: Blogs
| | | | |-+  #18 Erobringen af verdenstoppen
0 Brugere og 2 Gæster læser i øjeblikket dette emne.
Sider: [1] 2 3 Udprint
Forfatter Emne: #18 Erobringen af verdenstoppen  (Læst 10377 gange)
mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
#18 Erobringen af verdenstoppen
« : 05 Jan 2013, 02:22 »




Første stoppested

Jeg var netop trådt ud af bestyrelseslokalet, og ud i den friske sommerluft. Min facade skulle gerne have været kold og afslappet, men det var svært at skjule min glæde. I min taske bar jeg en et-årig kontrakt som ny træner på Loftus Road. Forhandlingerne var trukket langt ud. Der var enkelte punkter, hvor vi ikke var enige. Tony Fernandes og resten af bestyrelsen forlangte angrebsfodbold – spændende – men naivt. Jeg ville til hver en tid foretrække en mere afbalanceret stil, især i en klub som QPR. I sidste ende gav jeg efter. Det var min chance, og den skulle udnyttes.


Heldigvis blev vi enige om en mellemting. Efter bestyrelsen havde fremlagt deres synspunkter var det min tur. De sidste mange dage og nætter var blevet brugt på udtænkningen af konceptet. Spillernes niveau var ikke dårligt, og man kunne bestemt overraske. En anden positiv ting var aldersfordelingen. Truppen indeholdte både dygtige unge og ældre, hvilket selvfølgelig åbnede en perfekt mulighed for de ældre at lære fra sig.

Trods Tonys forhåbninger om offensiv angrebsfodbold forsøgte jeg at overtale ham til, at lade mig styre størstedelen af det taktiske. I begyndelsen så han skeptisk og tænksom ud, men efterhånden som jeg nåede dybere ind i forklaringerne, forstod han. Jeg lovede, at mod svagere hold og på hjemmebane, ville jeg tage fat i offensiv fodbold. Hvorimod mod topholdene ville jeg spille ”betonfodbold”, hvilket også normalt repræsenterede mig som manager.


En ting, der nagede mig grænseløst var på transferfronten. Jeg var på bar bund, det erkendte jeg. Umiddelbart kunne holdet forstærkes i det centrale forsvar, samt en back-up på playmakerpostitione n ville pynte på holdet. Jeg fortalte Tony, at enkelte spillere ville skippes af sted. Det var han enig i, da truppen var i besiddelse af en del ”overskudsspillere” Jeg afviste dog overhovedet ikke forstærkninger, hvis det rette tilbud skulle dukke op.
En ting var sikkert. Jeg så frem til sæsonstart!
« Seneste Redigering: 31 Jan 2013, 22:06 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Erobringen af verdenstoppen
« Svar #1: 05 Jan 2013, 02:24 »

Hej!
Og velkommen til min første blog nogensinde. Da jeg efterhånden synes, at have fået FM13 ind under huden, gav det mig også en lyst til at blogge. Det er min første blog, så jeg regner ikke med voldsomt mange læsere. Men i og med det er af egen lyst, så vil det heller ikke have den store indflydelse. Dermed ikke sagt at jeg ikke vil have kritik o.l. 

Derudover vil det være en slags ”journeyman” blog, omkring en fiktiv person. Egentlig foretrækker jeg selv en virkelig person, men i dette tilfælde kan det muligvis blive for rodet. Jeg forventer at komme en del rundt. Jeg skal arbejde mig op til toppen af fodboldeuropa.

Til sidst er der ikke så meget mere at sige, at der vil være updates når jeg synes det er passende og ikke mindst relevant. Bloggen skrives – primært - hvor jeg vil fortælle om situationen i den givne klub. Første stoppested er på Loftus Road i London – nemlig Queens Park Rangers FC.

NB: Jeg beklager der intet banner er endnu. Det gør det noget kedeligt, at se på, og er noget jeg skal have lavet snarest samt generelt bedre design Smiley
Logged

Neal Caffrey!

daugaard
Landsholdsspiller
******

Offline Offline


 
Sv: Erobringen af verdenstoppen
« Svar #2: 05 Jan 2013, 02:25 »

jeg er med, pga du er min navnebror!
Logged


mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: Erobringen af verdenstoppen
« Svar #3: 05 Jan 2013, 10:11 »

jeg er med, pga du er min navnebror!

Det er også et flot navn! Smiley
Jeg håber, jeg kan fange dig på andre måder også
Logged

Neal Caffrey!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #2 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #4: 05 Jan 2013, 11:35 »





Tam sæsonstart:

Kort efter min ansættelse i klubben, vendte spillerne efterhånden hjem fra deres respektive ferier. Jeg havde brugt det meste af tiden på vurderinger af, hvilke spillere, der skulle sælges. Derudover har Tony og jeg også søgt efter en central forsvar. QPR’s transferbudget består af ca. 40 millioner kroner, så det var i alles interesse at hente en billig og solid løsning. I slutningen af juli fandt vi så et tilbud, der var for godt til at sige nej til. Danske Jores Okores frikøbsklausul på 12 millioner var præcis, hvad vi søgte. Og i kamp med blandt andre store tysker klubber som; Stuttgart, Wolfsburg og Bayer Leverkusen kunne vi den 30. juli præsentere en ung omend fremtidsholdbar løsning i Okore. Vi har også valgt, at sælge Nedum Onouha, Shaun Derry og Rob Hulse, da de på ingen måde levede op til resten af truppen.

Venskabskampene er næsten overstået på nær en udekamp mod Bury. Det har været en pose blandede bolsjer. På den positive side fungerer defensiven godt og sikkert, mens offensiven har været afsindig uinspireret og uskarp, når man tænker på modstandernes niveau. Tony og jeg har derfor overvejet et nyindkøb på en angrebsposition. Angrebspositionen er dog ellers ganske udmærket besat. Sådan havde jeg tænkt helt fra starten. Djibril Cissé, Bobby Zamora, Andy Johnson og James Mackie skulle gerne levere nogle mål hver, men den dårlige offensiv har fået mig til at genoverveje angrebssituationen. Et salg af en eller to af angriberne ville måske skyde lidt flere penge i pungen, og dermed åbne for et køb af en klasseangriber.

Ellers er alt fokus rettet mod en dramatisk sæsonåbning på Drømmenes Teater mod Manchester United og Sir Alex. På vores træningspas har vi især lagt vægt på den defensive organisation. Op til kampen har jeg banket noget fightervilje ind i gutterne. De skal ofre sig for hinanden, ellers vil vi være færdige allerede inden kampen går i gang.
« Seneste Redigering: 06 Jan 2013, 13:42 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

150797
Juniorspiller
**

Offline Offline


 
Sv: Erobringen af verdenstoppen
« Svar #5: 05 Jan 2013, 17:58 »

Følger med Smiley
Logged

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #3 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #6: 05 Jan 2013, 21:18 »





Ikke godt nok

Jeg var slet og ret rasende over denne præstation. Ingen på holdet havde ofret sig, ikke engang efter mine holdmøder op til kampen. Manchester United kørte os over, og min defensive taktik blev udstillet på et utal af steder. Specielt Rooney var i hopla, og vi kunne intet stille op. Jeg havde ellers set frem til at åbne sæsonen med et brag. Men et 4-1 nederlag på Old Trafford bombede mine idéer tilbage til stenalderen. Meget bedre blev det ikke mod Everton hjemme på Loftus Road. Defensiven fungerede fint, men angrebet var en stor klagesang, så et tidligt mål fra Everton afgjorde kampen.

Jeg aftalte et møde med Tony og beklagede mig over, hvordan vores offensiv fungerede. Jeg forhørte mig omkring transfermidlerne, om ekstra penge var en mulighed. Det ville han dog ikke høre tale om, og afviste prompte. Jeg forlod klubhuset og kørte hjemad. Jeg var skuffet over starten, det var uacceptabelt og dovent. Transfervinduet lukkede i om få dage, men jeg overvejede kraftigt at hente en ny angriber til klubben. Spørgsmålet var bare; hvem ville spille for QPR i denne situation?


United-QPR
« Seneste Redigering: 17 Jan 2013, 17:33 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #7: 06 Jan 2013, 10:36 »




Styr på spillet og resultaterne:

Kalenderen skriver pt. 17. november. Og vi befinder os på lige i midten af tabellen. Efter den utroligt svage start var hele klubben opsat på, at få vendt situationen. Transfervinduet lukkede uden, at vi fik hentet andre end Jores Okore. Efter tre fortjente nederlag i starten, mistede jeg tålmodigheden. Min defensive taktik fungerede ikke. Spillet flød ikke, og det blev hovedsageligt en flok forkrampede QPR-spillere, der løb rundt inde på banen.


Det var ikke kun mig, der var utilfreds med spillet. Tony Fernandes var dybt irriteret over nederlagene, og det defensive spil. Han kaldte mig ind på kontoret til en samtale om fremtiden efter et nederlag til Stoke. På det tidspunkt havde vi spillet 3 kampen i Premier League. Han fortalte, at hvis ikke der blev rettet op på tingenes gang – og ikke mindst filosofien ville han ikke tøve med at finde en anden. Jeg forlod kontoret med en bekymret mine. Han havde jo ret, det havde ikke været godt nok.


Men efter endnu et kig på spillermaterialet valgte jeg at ændre konceptet. På Fernandes’ opfordring gik jeg den mere offensive vej – ikke voldsomt – men afbalanceret og fornuftigt. I de følgende dage, hen på de sene nætter, blev det nye koncept udarbejdet. En traditionel 4-4-2 følte jeg, ville give fuldt udbytte af potentialet.
Efter dette systemskift begyndte resultaterne så småt at komme. Vi vandt en COC-kamp, og nåede til 4. runde, hvor Tottenham blev for stor en mundfuld. Efter de tre nederlag i starten af Premier League, fik vi endelig spillet i gang.


Med flotte og enkelte målrige sejre kravlede vi langsomt opad tabellen. Blandt andet en flot 1-0-sejr i overtiden på Etihad Stadium tilfredsstillede os alle.  Under den nuværende succes har vores fagre angriber Djibril Cissé blomstret op. Med 8 mål i 11 kampe er han holdets topscorer, og har sat alle kritikkerne på plads – inklusiv mig selv. Om halvanden måned starter det hårde juleprogram, og planen er, at få roteret holdopstillingen nogle gange. Jeg har gennem sæsonen også spekuleret på, hvor holdet kunne forstærkes. Der mangler noget konkurrence til vores playmaker Esteban Granero, som højst sandsynligt bliver hentet i januar-transfervinduet – muligvis sammen med en angriber.



Taktikken

Resultaterne
« Seneste Redigering: 06 Jan 2013, 13:41 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

Dennislauridsen
Landsholdsspiller
******

Offline Offline

 
Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #8: 06 Jan 2013, 12:03 »

efter at have læst bloggen igennem, syntes jeg faktisk det er ret godt Smiley
følger med!
Logged

H A L A   M A D R I D!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #9: 06 Jan 2013, 12:49 »

efter at have læst bloggen igennem, syntes jeg faktisk det er ret godt Smiley
følger med!

Det er jeg meget glad for at høre Smiley
Lige nu arbejder jeg med et topbanner, som nok vil gøre det en smule mere velkommende  crazy
Logged

Neal Caffrey!

Svendsen89
Ynglingespiller
***

Offline Offline

 
Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #10: 06 Jan 2013, 13:21 »

Spændende blog med QPR, som jeg selv spiller med i øjeblikket.
Hvordan klarer du den med at få Junior til at præstere? Jeg har selv lidt problemer med at jeg ikke synes at han yder det optimale. Samtidig overvejer jeg at få solgt Julio Cesar, som jeg simpelthen ikke synes er hans løn værd.

Bruger du generelt Hogan frem for Faurlin på midtbanen?
Logged

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #4 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #11: 06 Jan 2013, 13:30 »

Spændende blog med QPR, som jeg selv spiller med i øjeblikket.
Hvordan klarer du den med at få Junior til at præstere? Jeg har selv lidt problemer med at jeg ikke synes at han yder det optimale. Samtidig overvejer jeg at få solgt Julio Cesar, som jeg simpelthen ikke synes er hans løn værd.

Bruger du generelt Hogan frem for Faurlin på midtbanen?

Jo tak! Smiley

Junior Hoilett er meget middemådig for tiden. Derudover var Faurlin lige kommet tilbage fra skade, så Hogan han var foretrukket på det tidspunkt. Normalt ville jeg holde Faurlin på den defensive af de centrale, mens Granero ville være på den mere offensive. Hoilett har generelt bare problemer med mål, dem har han ikke for mange af.
Ligger snart min foretrukne start-ellever ud, da jeg ikke helt har kunne finde ud af, hvem der var bedst Smiley
Logged

Neal Caffrey!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #5 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #12: 06 Jan 2013, 14:56 »





Opsummering på langt juleprogram og FA-Cup:

Starten af december var hård, og middelmådig. En periode, hvor spillet blev betydeligt dårligere end for blot nogle uger siden. Det har været frustrerende, at se på som manager. 5 kampe uden sejr sled hårdt på vores moral. Vi tabte kampe, som SKAL vindes, hvis vi sigter efter en god placering. Wigan og Aston Villa fik nogle ufortjente sejre mod os. Det sås tydeligt hos spillerne, at de var irriterede over situationen. Specielt offensiven begyndte igen at se svækket ud. Cissé, som ellers var sæsonens overraskelse faldt drastisk i niveau i løbet af julemånederne.


Efter nogle overvejelser på træningsbanen og optagelser af tidligere kampe konkluderede vi, at forsvarskæden skulle rykkes længere op på banen, da en del mål var lukket ind under store pres fra modstanderen. Det gav pote øjeblikkeligt. Defensiven blev stærkere og mere afslappet end, hvad vi hidtil havde set. Mens Bobby Zamora endelig blomstrede op, og viste samme styrke som fra Fulham-tiden. Midtbanen, og især Adel Taarabt viste stor styrke og kreativitet. Det er også en af de store hovedbrud forud for sommerens transfervindue. Storklubberne står i kø for at hente Adel.


Hen over det ”rigtige” juleprogram overraskede vi positivt hele England med flot spil, og livsvigtige sejre. Højdepunktet var uden tvivl 2-1-sejren hjemme på Loftus Road mod Manchester United. Dermed fik vi revancheret nederlaget i sæsondebuten. Af andre resultater er det også værd at nævne uafgjort mod Liverpool og sejre mod Everton og Newcastle. Desværre led vi et bittert 2-1-nederlag mod Spurs. FA-Cuppen begyndte også for vores vedkommende. Vi trak Wigan og spillede dårligt, og fik et heldigt 2-2-resultat og omkamp. 


I mellemtiden har Tony Fernandes startet vores søgen efter transfermuligheder i januar. Salg af enkelte spillere vil blive aktuelt, hvis der skal gøres forhåbninger om indkøb. Pt. Leder vi efter en playmaker-type og en angriber, der sandsynligvis skal erstatte Djibril Cissé.



Taktikken/startelleveren



Resultaterne
« Seneste Redigering: 17 Jan 2013, 17:33 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

mathiasnh
Førsteholdsspiller
*****

Offline Offline


 
Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #13: 06 Jan 2013, 22:05 »




Stolt:

Jeg var for første gang stolt af mine spillere. Vi vidste, at januar og starten af februar måned ville blive det hårdeste tidspunkt på sæsonen. Både på grund af et tætpakket kampprogram, men skam også fordi African Nations Cup blev skudt i gang. Vi var i besiddelse af fem spillere, der forlod klubben i tidsperioden. Alle sammen spillere, der havde spillet regelmæssigt denne sæson. Truppen blev bekymrende smal, men spillerne stod sammen og kæmpede indædt for hinanden.


Det glædede mig, da det var en af nøglerne til en god placering. I takt med dette gik resultaterne også vores vej. I begyndelsen af februar ligger vi lunt i svinget til Europa League givende 6. plads, hvilket nu er mit ubestridte mål. Det kan selvfølgelig også være det, som afgør, hvorvidt jeg vil blive i klubben. I FA-Cuppen er vi klar til 5. runde efter en omkampssejr mod Wigan og en målrig 4-3-sejr over Swansea.


På transferfronten er der ikke meget nyt. Kun en enkelt, om end ufattelig spændende spiller er blevet hentet ind, dog kun på en lejeaftale. Kevin Grosskreutz er ny spiller i nr. 34 hos QPR. Han skal primært spille angrebspositionen ved siden af Bobby Zamora.



Ligastillingen



« Seneste Redigering: 17 Jan 2013, 17:32 af mathiasnh » Logged

Neal Caffrey!

Risom
Manager
********

Offline Offline


 
Sv: #6 Erobringen af verdenstoppen
« Svar #14: 06 Jan 2013, 22:11 »

Du skriver faktisk rigtigt godt, så jeg læser med.  Smiley

Det eneste jeg vil sætte en finger på, er at anbefale dig at sætte topbanneret i midten, da jeg synes det ser bedre ud Smiley
Logged

Inkarneret FM-, fodbold- og cykelfreak!

Sider: [1] 2 3 Udprint 
 



This site is not endorsed by Sports Interactive or SEGA and is intended for entertainment purposes only. « More Info »
©2005-2018, FmFreaks.dk
                                         Forum Powered by SMF 1.0.5 · SMF ©2001-2010