Klubben blev, som navnet antyder, grundlagt i 1860. I 1920'erne var klubben med i toppen, men aldrig helt fremme. I 1931 kom man dog frem til finalen om mesterskabet, som dog blev tabt 3-2 til Hertha Berlin.
I 1963 debuterede klubben i den netop dannede Bundesliga (tre år før Bayern München), og i 1966 kunne klubben for første og hidtil eneste gang kalde sig tyske mestre. Året før havde de været i finalen i UEFA Pokalvindernes turnering, hvor de dog havde tabt 2-0 til West Ham.
Succesen varede dog ikke evigt, og i 1970 rykkede klubben ned. De næste syv år blev tilbragt i den næstbedste række, hvorefter de rykkede op igen, blot for at rykke ned sæsonen efter. Igen i 1979 rykkede man op i Bundesligaen, men allerede i 1981 rykkede man ned. Året efter skete katastrofen: Klubben blev pga. økonomiske problemer tvangsnedrykket til tredjebedste række, til trods for en 4. plads i 2. Bundesliga.
Efter en enkelt gang at have været oppe i 2. Bundesliga for derpå at blive sendt retur, lykkedes det i 1993 at rykke op i 2. Bundesliga. Sæsonen efter gav en 3. plads og dermed oprykning til Bundesligaen. I de følgende 10 år lå 1860 som regel på pladserne melle 4 og 10. Men i 2004 betød en 17. plads, at klubben igen måtte ned i 2.
Bundesliga, hvor den befinder sig i dag.
Klubben har ungdomsudvikling i topklasse,
så kan du få den tilbage til storhedstiden!
